Imagines ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2013
  • Opdateret: 24 apr. 2014
  • Status: Igang
Skriver imagines her! Bare skriv en kommentar, hvis I vil have lavet en! :) I kan spørge om hvad som helst: Dirty, skænderi, hvilken dreng, selv handlingen; fyr løs! ;) VIL PRØVE AT PUBLICERE IMAGINESNE LIGE NÅR I SPØRGER, OG HVIS DER KOMMER FLERE FORESPØRGSLER END JEG KAN KLARE, SKAL JEG NOK LAVE EN LISTE UD FRA, HVEM DER SKREV FØRST, SÅ INGEN VIL BLIVE OVERSET! :)

31Likes
96Kommentarer
9846Visninger
AA

22. Niall Horan ~ Concert Surprise

Dedikeret til Challe - tusind gange undskyld for den lange ventetid!

 

Rytmen banker igennem din krop og får automatisk dine lemmer til at bevæge sig i flydende bevægelser i takt med stortrommens rytmiske slag. Stemmerne flyver ind over dig, og du må lukke en del af skrigene ude, før du kan høre den bløde harmoniske sang; men den er der, og den lokker dig ind, som om fem mandlige sirener har taget scenen i aften.

Du kan se de blå øjne scanne gennem mængden, som om hans liv afhænger af at finde noget - eller nogen. Et lille smil trækker i din mundvig, da dine veninder vinker dig med gennem mængden, og du ved, det er ved at være tid. Du tager hurtigt den enes ånd og smiler taknemligt til de piger, som hurtigt gør plads til jer, hvorefter du får viklet dig ud og tager resten af vejen selv; lader dine veninder stå og nyde koncerten i deres ende.

Harry får øjeblikkeligt øje på dig, da du træder hen til barrieren, som afskærmer din vej til scenen. Et hurtigt vink fra dig giver Harry svar på, at du er klar, og da han endelig er færdig med at synge sin solo, hiver han fat i Louis' arm og peger dig diskret ud i mængden. Louis har hurtigt svært ved at skjule sit store smil, så han kigger hurtigt væk igen, da Niall kommer hen til hans side, mens de alle begynder at synge endnu en gang.

Zayn og Liam bliver også klar over din tilstedeværelse, så da Louis får vendt Niall om og distraherer ham, hopper Liam hen til bodyguarden nærmest dig og får ham til at bære dig over hegnet. Dog ser du pludselig Niall gøre en bevægelse mod Liam, og du dukker dig hurtigt ned under flokken foran dig, som hurtigt forstår, ligesom Liam, at du ikke må blive set, og sådan går ti minutter ellers, indtil I alle fem er sikre på, at Niall ingen mistanke har.

Mens flokken af piger foran dig vifter deres skilte vildt og gør dem selv så store so muligt, så Niall umuligt vil se dig, får bodyguarden dig lirket over hegnet, og da du er sikkert nede i mørket hos ham igen, lister du foroverbøjet hen til trappen, der fører op til drengene.

Endnu en sang har startet sin udtoning, og du kan ikke lade være med at smile, da Harry, Liam, Louis og Zayn stiller sig på række som små dydsmønstre, og Niall får sat sit forvirrede ansigt op og spørger, hvad der er galt. En let grin undslipper dine læber, og som hører han det, vender hans blik hurtigt rundt i mørket, som du fortsat er gemt væk af. Den måned I har været adskilt sætter sig pludselig som et utroligt savn i din mave, og du er lige ved at bryde planen og styrte ind i hans arme, men til sidst får Harrys ord dig til at stoppe.

"Såh... vi ved du ikke har haft det særlig godt for tiden, Nialler," siger han roligt ind i mikrofonen, mens Niall bliver mere og mere forvirret, og det store publikum udbryder et sørgeligt 'aww'.

"Jah, du har savnet din kæreste," Liam lyder en smule mere faderlig end Harry gjorde, og folkemængden foran dem skriger vildt, da pigerne forrest har forstået finten, hvilket også har tændt alle de andre. Det ser ud til at dæmre en smule for Niall, men han forholder sig stadig forvirret.

"Så jeg kom med den idé, at bygge den største sandwich vi kunne og tvangsfodre dig med den, indtil din madglæde vendte tilbage," joker Louis med et alvorligt blik, og Niall bliver hurtigt en smule bange, hvorefter publikum griner, og Zayn bakker hen mod mig, mens han laver grimasser, som kunne tyde på, at han var på vej ud efter sandwichen.

"Men vi kunne ikke finde nogen, der ville bage et stort nok brød, så vi fik fat i hende her i stedet," siger Liam med et skuldertræk, som om det er ligegyldigt, men hans smil afslører ham, da Zayn tager din hånd og trækker dig med ud i projektørlyset.

Publikum råber og skriger dit navn, mens Niall langsomt lader mikrofonen falde, og så er I begge i løb hen over scenen, til I står i hinandens arme og giver pigerne det kys, som de alle skriger efter. Nialls arme spænder sig om dig, og du klamrer dig til hans hals, mens du endelig udånder de ord, som han har sagt til dig så mange gange, men som du altid var for bange til at sige.

"Jeg elsker dig,"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...