Imagines ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2013
  • Opdateret: 24 apr. 2014
  • Status: Igang
Skriver imagines her! Bare skriv en kommentar, hvis I vil have lavet en! :) I kan spørge om hvad som helst: Dirty, skænderi, hvilken dreng, selv handlingen; fyr løs! ;) VIL PRØVE AT PUBLICERE IMAGINESNE LIGE NÅR I SPØRGER, OG HVIS DER KOMMER FLERE FORESPØRGSLER END JEG KAN KLARE, SKAL JEG NOK LAVE EN LISTE UD FRA, HVEM DER SKREV FØRST, SÅ INGEN VIL BLIVE OVERSET! :)

31Likes
96Kommentarer
9856Visninger
AA

17. Niall Horan ~ A Love for Christmas, part 1

Dedikeret til Aida; håber jeg får det hele med! :)

 

Du kan ikke vente; hver eneste centimeter af din krop er spændt ind til mindste detalje, mens du går ned ad gaden. Du ved ikke, hvor han bor, men du ved, han er kommet hjem til Mullingar for julen. Dine skridt bliver langsommere på fliserne i takt med, at du mister modet. Hvad havde du også regnet med? Slevfølgelig ville du ikke bare støde på ham sådan uden videre.

Til sidst er du stoppet helt op og dit ellers så høje julehumør daler drastisk. Nej, det må det ikke, kom nu. 'We Wish You A Merry Christmas' begynder at køre i din hjerne, og det bliver snart til en svag nynnen, indtil du sætter dig på stensætningen omkring det ukendte hus foran dig, og ordene flyder ud af din mund, hvilket langsomt former et smil og løfter dit humør igen. Det er jul - d. 20. december - du skal ikke blive ked af det over Niall lige før jul, han er her jo også efter.

"Du ved, mange folk ville blive irriterede over en pige, de sidder ude foran deres hus og synger," den velkendte stemme bringer dig ud af fatning, og du vender dig forskrækket om og møder hans lysende blå øjne, og det brune hår, som får et svagt bronze-agtigt skær i vintersolens stråler.

"U-undskyld," fremstammer du stille, mens dit hjerte banker vildt derudaf og din hjerne prøver at finde alle mulige tegn på, at dette bare er en hallucination udsprunget af din modløshed. Men uanset hvor meget du stirrer på ham er den eneste ændring, at hans smil bliver bredere, og hans øjenbryn løfter sig spørgende.

"Det' okay, jeg synes det lød godt. Og 'We Wish You A Merry Christmas' er en rigtig god sang," konstaterer han med et smil, inden han træder helt hen til dig, så I står på hver jeres side af stensætningen. Det første øjebliks chok og målløshed fortager sig gradvist, og du gengælder tøvende hans smil.

"Jah, det har altid været den sang der har fået mig i bedre humør, når jeg er ved at tabe modet," siger du med et oprigtigt smil, og du kan øjeblikkeligt mærke den sædvanlige livsglæde flyde ind over dig, mens du remser ordene til sangen op inde i dit hoved.

"Jeg vil tro alene din sangstemme ville kunne bringe modet op hos folk," siger Niall med et smil, og du bliver et øjeblik overrasket over komplimentet, inden du fejer det hen med et grin.

"Du er nu ikke så dårlig selv," mumler du usikkert tilbage, inden du lader blikket glide ned ad gaden, som er helt mennesketom udover dig og Niall.

"Så... du er en fan?" spørger han forsigtigt, og du er nødt til at holde blikket væk fra ham, før du kan nikke med et lille, prøvende smil, hvilket får ham til at grine let. "Jamen det betyder i hvert fald, at du kender mit navn; men jeg kender stadig ikke dit?" dit blik ryger op på hans igen, og du bemærker pludselig den fremstrakte hånd, som han har rettet mod dig.

"A-Aida," mumler du med et smil, inden du forsigtigt tager hans hånd, og et stød af elektricitet går igennem dig. Men ikke fordi han gav dig stød; hans berøring tiltrækker dig som en magnet, du vil bare tættere på; men heldigvis stopper stensætningen dig.

"Øhm... Hej Aida," får Niall frem efter nogle sekunder; mærkede han det også? Du smiler hurtigt tilbage og vælger i sidste ende at feje det væk, ved at give ham et af dine normale, store smil.

"Hey Niall. Jeg indrømmer, jeg havde aldrig troet, jeg faktisk ville møde dig," siger du med et smil, og på få sekunder er du igen dit livsglade jeg og hopper op og sidde på stensætningen hvorefter Niall placerer sig ved siden af dig.

"Tjah, når jeg er her, er der vel ligeså store chancer for at møde mig, som alle andre," siger han med et skuldertræk, og du må nikke dig enig, da han jo faktisk har helt ret i det.

I snakker videre; I snakker bare. Der er ingen hæmninger, ingen tabuer, I skal tage højde for, I har begge smidt jeres facader og er på få minutter blevet i stand til at sidde dér ved siden af hinanden og grine og snakke, som om I har kendt hinanden altid. Og du elsker det; du har knyttet dig til dit idol, og pludselig er sandsynlighederne i meget bedre forhold, end før du mødte ham  kunne der være en chance?

Efter en times tid fuld af snak og grin, må du dog sige farvel til Niall igen, men det lader ikke til at røre nogen af jer - I ved, I vil se hinanden igen snart.

 

Fortsættes...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...