Imagines ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2013
  • Opdateret: 24 apr. 2014
  • Status: Igang
Skriver imagines her! Bare skriv en kommentar, hvis I vil have lavet en! :) I kan spørge om hvad som helst: Dirty, skænderi, hvilken dreng, selv handlingen; fyr løs! ;) VIL PRØVE AT PUBLICERE IMAGINESNE LIGE NÅR I SPØRGER, OG HVIS DER KOMMER FLERE FORESPØRGSLER END JEG KAN KLARE, SKAL JEG NOK LAVE EN LISTE UD FRA, HVEM DER SKREV FØRST, SÅ INGEN VIL BLIVE OVERSET! :)

31Likes
96Kommentarer
9855Visninger
AA

4. Liam Payne ~ Fighting

Dedikeret til Mie Horan

Du havde vel egentlig set den komme. Hans afvisende tone, hans pludselige trang til at være mere sammen med drengene end dig. Var du blevet for omklamrende? Du havde ellers været så forsigtig med at give ham nok frihed, uden at få dig selv til at virke ligeglad, og uden at skubbe ham så meget væk, at han ikke ville være der for dig igennem det hele. Havde han fået en anden? Måske var det fordi, han ikke turde se dig i øjnene mere, på grund af skam. Han havde fundet en anden, fordi han ikke kunne klare presset fra dig længere, det var derfor han ville have dig ud af bladene, så den anden pige ikke ville se dig med ham.

"Mie! Hører du overhovedet efter?" Halvråber Liam pludselig, og du springer forskrækket tilbage, da du ser, at Liam er trådt længere frem mod dig.

"Det er jo ikke min skyld Liam! De var bundet til at finde ud af det før eller siden alligevel." Siger du med en lidt lavere tone end ham. Hans øjne lyser af raseri, men af en eller anden grund - selvom du er bange - kan du godt se, at det ikke er alt sammen, der er rettet mod dig.

"Ja, du hjalp dem bare lidt på vej, ik'?" Vrisser Liam irriteret, og du slår utålmodigt ud med armene, så han i det mindste kan få en lille idé om, at du synes det skænderi er fuldstændig latterligt.

"Det var dig der sendte mig ud af lejligheden Liam, du kunne bare have ladet mig blive her selv." Siger du opgivende, inden du endnu engang dumper ned i barstolen bag dig. Liam kigger først tomt på dig, inden han igen får et rasende blik.

"Nå, så nu er det pludselig min skyld?!" Han stemme er næsten råbende igen, og du kan ikke undgå at krympe dig en smule.

"Det er hverken din eller min skyld, Liam. Papparazzier er snu, selv en professionel ville ikke kunne holde sådanne her nyheder fra dem." Siger du med en rolig stemme, mens din hånd automatisk ryger op til din mave, og Liams ansigt bløder hurtigt en smule op; dog ikke helt. Nu er han mere bekymret.

"Jeg ville bare ikke have, at det skulle ud, før vi er helt sikre, i det mindste." Siger han til sidst i et normalt toneleje, og du rejser dig endnu engang og lader den ene arm falde om hans hals, mens den anden stadig ligger på din mave.

"Hvad siger de andre drenge?" Spørger du forsigtigt. Du er nu sikker på, at det ikke er fordi, han har en anden.

"Louis og Zayn tager det fint nok efterhånden. Harry er stadig lidt i chok, og Niall er vidst lidt usikker på, hvad han skal sige til det. Men de støtter alle sammen op om os. Uanset hvilken beslutning vi tager." Siger Liam, og hans ansigt er nu nogenlunde normalt, og få sekunder senere ligger hans ene arm om din hofte, og den anden hånd omfavner din på maven.

"jeg har tænkt meget over det." Mumler du til sidst, mens du søger efter det mindste tegn i Liams øjne, som tyder på, at han ikke er glad for situationen. "Og jeg ved godt, vi begge kun er tyve, men jeg synes ikke det er for tidligt. Og så er jeg hunderæd for, hvad der vil ske, hvis vi beslutter os for det modsatte."

Et svagt grin lægger sig om Liams læber, da han trækker dig længere ind til sig, og I fjerner begge hænderne fra maven og ligger dem istedet om hinanden. Et flygtigt kys fra Liam lider over dine læber, og du kan ikke lade være med at smile også.

"Jeg håbede virkelig, d ville sige det." Siger han med et lykkeligt smil, og du smiler stort igen, inden han omfavner dig i det bedste kys til dato.

Så er spørgsmålet bare: Hvad vil resten af verden sige til, at du snart vil begynde at vokse?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...