Imagines ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2013
  • Opdateret: 24 apr. 2014
  • Status: Igang
Skriver imagines her! Bare skriv en kommentar, hvis I vil have lavet en! :) I kan spørge om hvad som helst: Dirty, skænderi, hvilken dreng, selv handlingen; fyr løs! ;) VIL PRØVE AT PUBLICERE IMAGINESNE LIGE NÅR I SPØRGER, OG HVIS DER KOMMER FLERE FORESPØRGSLER END JEG KAN KLARE, SKAL JEG NOK LAVE EN LISTE UD FRA, HVEM DER SKREV FØRST, SÅ INGEN VIL BLIVE OVERSET! :)

31Likes
96Kommentarer
9852Visninger
AA

9. Harry Styles ~ Does he know? part 2

Stadig dedikeret til Anna-Julia :)

 

Du... Hvad?" mumler han til sidst, da du bare står og ser surt på ham, og så ligger din hånd pludselig over hans kind, og hans hoved flyver til siden, hvorefter du ryster smerten af din hånd, men du fortsætter med at se vredt på ham.

"Jeg er forelsket i dig Harry, har været det siden jeg var tretten. Men det kan jo være ligemeget, for 'du har en kæreste'," de sidste fire ord vrænger du ud med en alt for skinger stemme, som du selv synes ligner hans kærestes meget godt, og så vender du dig om og går mod gangen, så du kan sende Harry ud, men han lader ikke til at følge efter dig. Han står bare som forstenet og kigger efter dig. Du står endelig foran hoveddøren og har åbnet den, så du kan signalere Harry ud, men han står bare for enden af gangen og kigger på dig. Klumpen i din mave sidder nu i din hals, da du kan mærke vreden fortage sig, og du har en underlig lyst til at omfavne Harry og fjerne det fortabte blik fra hans ansigt, men du lader være. I stedet smækker du opgivende døren i igen og går ind i lejligheden.

"Jeg går på toilettet, og når jeg kommer tilbage, regner jeg med, at du har lukket dig selv ud." Din stemme knækker over nogle gange, og du kan mærke tårerne presse på, men du for fuldent sætningen og går derefter hurtigt forbi din tidligere bedste ven og ud på badeværelset, hvor du låser døren og bryder stille sammen, mens du glider ned ad døren; dine ben kan ikke bære dig længere. Du holder hulkene inde i nogle minutter, indtil du er næsten sikker på, at Harry er gået, og så bryder du helt sammen. 

Du har mistet din bedste ven; du sagde, hvad du følte, og han blev sur; men hvad havde du regnet med? Han har en kæreste, selvfølgelig er hun hans første valg. Du sidder i lang tid og græder, indtil du ikke har flere tårer tilbage at gøre godt med, og da du endelig har fået de sidste tørre hulk ud af systemet, kommer du besværet på benene. Du stiller dig foran spejlet og får ordnet dit hår igen og fjernet det makeup, som er løbet med vandet. Du har egentlig ingen grund til at gøre det, for der er alligevel ingen, der skal se dig mere idag, men du bukker alligevel under for dit svage øjeblik af forfængelighed.

Lejligheden er helt stille, da du åbner døren igen, og du kan mærke ensomheden krybe ind over dig. Han gik; han gik virkelig. Og han kommer ikke tilbage. Du stavrer stille mod køkkenet igen for at få den te du alligevel forberedte, selvom vandet nok er koldt nu, men du når ikke mere end ud i stuen, før en hånd griber din arm og trækker dig tilbage mod en solid brystkasse. Hans duft afslører ham hurtigt, og du kigger forvirret op i de smukke, velkendte grønne øjne; du har ikke overskud til at sende ham ud endnu engang.

"Jeg... undskyld, Anna." Mumler han først, og du løfter let et øjenbryn, inden du prøver at få skubbet dig væk fra ham igen, men han holder dig fast, ved at flytte hænderne om til din lænd, og få sekunder efter ligger hans bløde læber på dine endnu en gang. Først er du forvirret, men da du opdager, at han var den der kyssede dig, får dine hænder hurtigt placeret sig i hans nakke, og efter lidt har du også åbnet munden og givet ham adgang, hvilket han hurtigt tager imod. I står længe dér, indtil du kommer i tanker om, hvorfor det egentlig var et problem, og så fik du endelig skubbet dig fra ham.

"Harry, lad være." Siger du opgivende og går od køkkenet; du vil ikke såres mere, og det ved du, han vil; såre dig.

"Anna, hør på mig."

"Nej, Harry. Jeg ved godt, du ikke har det på samme måde, og det kan jeg leve med, men at du så går og kysser mig, og oven i købet har en kæreste, det er ikke min stil." Siger du undvigende og sætter vandet til at koge igen.

"Anna, jeg har været forelsket i dig lige siden den dag vi mødtes første gang, jeg troede bare ikke du havde det på samme måde," erklærer Harry pludselig, og du vender dig overrasket om mod hans utroligt oprigtige ansigt.

"Hv... virkelig?" hvisker du håbefuldt, men det håb bliver hurtigt skudt ned, da du kommer i tanker om endnu en vigtig detalje. "Hvad med din kæreste?"

"Du var ude på badeværelset i en halv time. Det var rigelig tid til at ringe hende op og fortælle hende, at jeg har følelser for min bedste veninde og derfor ikke kan være sammen med hende længere," siger Harry hurtigt med et lille skuldertræk, og efter få sekunder, hvor du lige skulle forstå hans ord, springer du om halsen på ham og lader ham kysse dig igen, hvilket han ikke siger nej til.

 

To måneder efter er i officielt blevet kærester, og drengene viser sig at være ret lettede; de vidste det alle sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...