Imagines ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2013
  • Opdateret: 24 apr. 2014
  • Status: Igang
Skriver imagines her! Bare skriv en kommentar, hvis I vil have lavet en! :) I kan spørge om hvad som helst: Dirty, skænderi, hvilken dreng, selv handlingen; fyr løs! ;) VIL PRØVE AT PUBLICERE IMAGINESNE LIGE NÅR I SPØRGER, OG HVIS DER KOMMER FLERE FORESPØRGSLER END JEG KAN KLARE, SKAL JEG NOK LAVE EN LISTE UD FRA, HVEM DER SKREV FØRST, SÅ INGEN VIL BLIVE OVERSET! :)

31Likes
96Kommentarer
9948Visninger
AA

8. Harry Styles ~ Does he know? part 1

Endnu engang dedikeret til Anna-Julia ;)

 

At se ham samen med hende giver dig en underlig følelse i maven. Som om dine indvolde krymper ind og kvæler hinanden og du må kæmpe for at holde knuden inde, så den ikke kommer ud gennem øjnene. Men du putter facaden op og smiler ligesom alle de andre. Du ønsker ham held og lykke, da han tager afsted med hende, og du skriver til ham dagen efter og joker med hans sexliv. Du har ikke planer om at fortælle ham det på et tidspunkt snart; det er din hemmelighed, og din alene. Du ved, at hvis han finder ud af det, vil jeres forhold ødelægges. Og det vil du ikke have; du kan lide at være hans bedste veninde. Ja, selvfølgelig vil du gerne mere, men du ved, han ikke vil. Så du sætter et stort smil på, krammer ham og fortsætter med at være det du altid har været: Hans veninde.

"Hey Anna!" Hans stemme høres gennem lokalet, og du springer nærmest op fra sofaen og styrer ud mod døren. Harry og drengene har været væk i en måneds tid nu, og du har måttet se ende på alle billederne af din bedste ven, som du så på hver aften, for at savnet ikke skulle blive for stort.

"Harry!" Siger du med et smil og kaster dig om halsen på din bedste ven, som griner glad, da han også lægger armene om dig. Det er først, da du træder tilbage for at tjekke ændringer hos ham, at du bemærker pigen, som hurtigt får viklet sin arm under Harrys.

"Hej Anna," siger hun med et stort smil, inden hun hurtigt stiller sig op og sætter et kys på Harrys kind, som hurtigt bliver rød, hvorefter han smiler fjoget til hende, og den velkendte klump vokser sig større i din mave, men du opholder smilet.

"Gik det godt i resten af Europa?" Spørger du undvigende til sidst og går ind i stuen, ligeglad om han følger efter for at svare dig; du er jo egentlig ligeglad med svaret. Du kan høre en svag rumsteren i gangen, og efter lidt tid smækker døren, og du falder sammen på sofaen; gik han bare? Det havde han da aldrig gjort før.

"Det gik udmærket," hans stemme får dig til at hoppe op fra sofaen og vende dig om for at stå ansigt til ansigt med ham.

"Jeg troede du gik. Jeg hørte døren smække," mumler du stille og undgår samtalen og bandets tour. Du føler dig pludselig i syv sind over at have Harry i din lejlighed. Du har altid hat disse følelser og har skjult dem til topkarakter altid, men da han forsvandt i en måned blev følelserne pludselig forstærket af savnet, og nu kan du snart ikke holde det ud længere; du er nødt til at fortælle ham det, men hvordan vil han tage det? Han vil være rasende, det er sikkert.

"... hun skulle mødes med n veninde nede i centrum," du kan tydeligt høre, at der var mere i den sætning, men du havde ikke hørt det. Dine øjne er fastlåst på Harrys, og han ser afventende på dig. Det er nu det skal gøres, bare stil dig rank og fortæl ham dine følelser. En sidste tank får dig til at fortryde, go du undviger lethåndet ved at styre mod køkkenet.

"Te?" Spørger du, selvom du egentlig allerede ved, at han vil takke ja, så du bruger så lang tid som muligt på at hælde vandet i kedlen og sætte den over, hvilket gør, at du får en gigantisk chok, da du vender dig om og ser Harry stå utroligt tæt på dig.

"Er du okay? Du virker... anspændt," siger Harry med et skævt smil; det smil han altid sender dig, og som får dine ben til a smelte under dig, så du kan prise dig lykkelig for, at du har fat i bordkanten.

"Anspændt?" Din stemme er helt oppe i de høj oktaver, og du undviger endnu engang, da du går efter tebreve, men denne gang tager Harry fat i dig, så du svinger rundt og lander lige på hans brystkasse.

"Anna, hvad er der galt?" spørger han igen, og da du kigger ind i de smukke grønne øjne igen, kan du ikke lade være med at læne dig tættere på. Det er nu du skal sige det; sig det og får lettet byrden fra dine skuldre. En pludselig indskydelse får dig på mærkelig vis til at læne dig frem mod Harry og lade dine læber lande på hans, men du opdager hurtigt din fejl, da Harry stivner under dine hænder. Du trækker dig hurtigt væk igen og kigger skræmt på Harry; han kan eksplodere hvert øjeblik nu.

"Hvad var det?" Hvisker han chokeret, mens han bare står dér og stirrer på dig og gradvist får bevægelse i sin krop igen. "HVAD. FANDEN. VAR DET ANNA?!" Hans stemme stiger markant, og du krymper dig hurtigt ind til køkkenbordet.

"Undskyld," mumler du undvigende, og dine øjne lander skyldbevidst på jorden. Du kan stadig følehans læber mod dine, og selvom du ved, det var en kæmpe fejl, kan du ikke lade være med at påskønne det korte øjeblik, hvor han faktisk var på kanten til at kysse dig tilbage.

"Undskyld?! Jeg har en kæreste, hvad fanden skulle det der til for?!" Vrisser Harry højt, og du liver langsomt mere og mere irriteret over hans hidsighed over det.

"Kan det ikke bare være ligemeget, det vil ikke ske igen." Siger du med en kold tone, inden du vender dig om og går mod stuen, men du kan tydeligt høre Harry trampe efter dig.

"Hvad, er det fordi du ikke kan lide hende eller hvad? Du prøver at forvirre mig, så jeg vil gå fra hende?" Snerrer han, da d stopper op ved sofaen. En pludselig følelse af irritation og skuffelse slår ind over dig; du havde da i det mindste håbet på, at det kys ville give ham en eller anden form for ledetråd til dine følelser.

"Du har virkelig ingen anelse?" siger du lavt, da du igen vender dig mod ham, og du kan se vreden overskygge alle andre følelser i hans blik. Han slår let ud med armene som tegn på, at du endelig skal fortælle ham, hvad der er galt, og du tager dig endelig sammen. "Elleve år. Elleve år; det er så længe vi to har været venner. De sidste seks år af det venskab har jeg haft følelser for dig; følelser jeg, lige nu, faktisk ville ønske ikke eksisterede, for ved du hvad? Du er så ignorant! Du kan virkelig ikke se så langt som ud over din næsetip, kan du? Du ser kun det, du vil se," du er på få sekunder rykket helt hen til ham, og du kan tydeligt se vreden køre hen til overraskelse, mens du snakker.

Fortsættes...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...