Nåede de færgen

..

0Likes
0Kommentarer
229Visninger
AA

1. Jo, de nåede færgen.

Da Vira og Sophus kom over med færgen, så de ikke engang at der var noget galt. Sophus skulle videre til København inden middag. Han trådte på speederen og gjorde klar til at sætte i gir så snart de var helt i land. Da bummen gik op kørte Sophus, med Vira bagpå, videre med fuld fart mod København.

De havde ikke engang tid til at indse at de ikke var på sjælland mere, trods underverden slet ikke lignede sjælland. Over alt kunne man se død og helvede. Lange strækninger med blod røde marker og halv-spiste rådyr ga' lyset en meget speciel kulør. Træernes grene var lige så spidse som knive og bag hver en busk lå de små djævle og ventede på en tilfældig skulle hvile sig.

Men Sophus så intet, for han havde jo travlt. Motoren larmede og gav høje lyde fra sig. Hver gang de havde kæmpet sig op af en bakke sagde motoren sådan et knald at det lød som en bombe der sprang, så skubbede den cyklen den sidste centimeter over bakken sådan at Sophus og Vira kunne trille hele vejen ned, for derefter at starte forfra ved en ny bakke.

Sophus kikkede sig til siden for at se om der kom en anden bilist, og først der gik det op for ham at noget ikke var som det burde. Han kikkede rundt om sig, og troede ikke helt sine egne øjne. Vira kikkede på ham, hun behøvede ikke engang at sige noget. De vidste begge hvor de var.

Sophus hoppede af for at se om det virkelig kunne være sandt. Kunne de virkelig være havnet i helvede? Nej! Selvfølgelig kunne de ikke det! De var nok bare faldet i søvn. Så der var da ikke nogen grund til at bekymre sig. Vel?

Så de kunne jo lige så godt køre lidt rundt, imens de ventede på at vågne op.

Landskabet ændrede sig hele tiden. Bjerge voksede op og faldt ned igen hele tiden, som gjorde dem rundtosset og meget utilpasse. Ti meter høje træer stod truende og skyggede for den mindste smule lys, hvilket fik dem til at miste tidsfornemmelsen totalt. Det var lidt som om at alt omkring dem prøvede deres bedste på, at gøre dem trætte og udmattede. Buskende stod stadig og ventede på dem, monstre lå i hver en sø, lavafloder, knogler, blod, død...

..Da Sophus og Vira vågnede igen så de en dame uden tænder, med stort sort hår.

"Når men det var da godt at I vågnede," sagde hun hurtigt mens hun gik over og fumlede med nogle mærkelige urter.

"Ja man skulle jo næsten tro, at i ikke ville vågne igen" sagde hun lige så hurtigt.

Hun havde en meget lys og skinger stemme.

"Ja, har I tænkt jer at sige noget?" Hun kikkede på Sophus og Vira, mens hendes hænder fumlede videre nede i skuffen.

"Nej.. det tænkte jeg nok.." Sagde hun lidt langsommere.

Sophus og Vira mærkeligt hinanden.

"Ja i vil jo nok gerne vide hvad der skete" hun stak sit hoved op i mellem dem, og gav Vira et chok.

"Det jo en typisk nydød fejl at falde i søvn, og så endda midt på vejen. Suk suk suk" det var svært at bedømme om hun talte til dem eller til sig selv.

"Nå, nå, pyt nu med det, jeg faldt også i søvn lige da jeg kom her ned men nu er her jo alt for spændene til sove, faktisk så har jeg ikke sovet lige siden jeg døde"

"Hvor er vi?" Fik Sophus fremsagt.

"Åh men ved i ikke det?" Spurgte hun stadig meget hurtigt.

"Nej, for så ville jeg jo nok ikke spørge!" Sagde Sophus fornærmet. Han var vant til altid at vide alting, så at hun bare kom her og vidste mere end ham, det kunne hun jo slet ikke tillade sig!

"I er i helvede" sagde hun meget langsomt i forhold alt hvad hun ellers havde sagt.

"Det er her gud sender alle dem hen, som ikke er gode nok til at komme i himlen!" Man kunne godt mærke at hun var meget fornærmet over at være her.

"Men hvem gider da også at komme i himlen? Det er ikke andet end en stor varm sky, hvor man kan sidde på sin flade hele dagen og glo ind i en engels numse balder, fy føj nej jeg vil gerne lave noget, og så bliver vi jo behandlet godt!".

"Kan man godt komme ud af helvede?" Spurgte Sophus lidt usikkert.

"Hvorfor skulle man dog ville ud af helvede? Her er skønt at være!".

"Tjo, jeg har bare et meget vigtigt møde, som jeg skal nå inden middag". Sophus kikkede utålmodigt på sit ur.

"Men hvad skal du dog med et lille bitte møde, når du kan leve for evigt her nede sammen med mig?" Sagde hun med en mærkelig fordrejet stemme.

"Ja, det kunne jo være meget hyggeligt, men jeg har jo min familie at se til, jeg kan jo ikke lade dem i stikken".

"Fint så! Hvis du da er så vild efter af komme ud af himlen part 2. Så kunne jeg måske godt hjælpe dig". Hun gik over til sin skuffe igen, og begyndte at leder efter et eller andet.

Hun havde egentligt en mærkelig andeformet krop og når hun gik vraltede hun lidt.

"Jajaja, jeg vidste at jeg stadig havde det." Sophus og Vira undrede sig over hvad der var hun stod med i hånden. Det lignede lidt en snegleformet drikkedunk.

"Det skulle nok få jer hjem igen". Hun klukkede lidt som gjorde dem ret nervøse.

"Vi starter med dig, der" Hun pegede på Sophus.

"Se nu skal du bare kravle ind i den her". Sagde hun og lagde den ned på jorden.

"Det er umuligt! Den er alt for lille!". Protesteret Sophus.

"Irg, jeg bryder mig virkeligt ikke om det ord! Men hvis du er så opsat på at blive, er du da meget velkommen!". Sagde hun optimistisk.

"Nej jeg vil gerne hjem, men den er jo alt for lille til at jeg kan komme ind i den."

"Husk nu at du ikke er på jorden mere, her gælder nogle andre ting." Sagde hun lidt mystiks.

Sophus lagde sig ned på jorden, og prøvede at kravle ind i den lille drikkedunk lignede ting.

"Det virker jo slet ikke!" Sagde Sophus vredt.

"HAHAHA!" Grinede hun

SELVFØLGELIG VIRKER DET IKKE DIN DUMMERNIK" Sagde hun grinende mens hun slog Sophus i hoved med sin stok.

"JEG MÅ JO OGSÅ HAVE MIG LIDT SJOV!" Sagde hun, stadig grinende.

"DU SKULLE HAVDE SET DIG SELV!" Sagde hun nu skrålende af grin.

"DU LIGNEDE EN SOM ALDRIG HAVDE HAFT EN HJERNE!"

"Jaja så var det så heller ikke sjovere" sagde Sophus som bestemt ikke kunne lide at blive gjort for nar.

"I må meget gerne prøve at kravle ned i den igen, men i kunne også bare gå ud af bagindgangen."

"Kom så Vira!" Sagde Sophus vredt og tog hende i hånden, og gik så ud af døren.

"Vent var det nu den dør? Eller var det den til under-underverdenen? Når pyt pyt, det er alligevel ikke mit problem".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...