Misbrugt af far.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 21 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det blik min far gav mig da min mor trådte ind af døren, det blik var had. Han ville virkelig slå min mor, efterfulgt af mig...... Mit bud på en historie til konkurrencen "Vold i Familien

7Likes
8Kommentarer
914Visninger
AA

3. Vidste du det?

"I skovens dybde er der mørkt… træernes grene som rasler, af vindens kraftige blæst… men ingen høre mig, ingen kan høre mig råbe om hjælp…. Det bliver langsom sværere at trække vejret, som om at en overflade af slim, danner sig i min hals…"

 

*Bip bip bip bip* Jeg åbner langsomt mine øjne, og tager mig til hovedet, over den grusomme drøm jeg lige har haft. Jeg halter over til mit spejl, for at tjekke mit blå øje fra i går, det ser værre ud i dag. Jeg prøver forsigtigt at dække det med make-up, men man ville altid kunne se at det er noget under det tunge lag af make-up.

 

I morgen skulle  jeg ville se min mor, efter 3 uger. Men jeg var så nervøs, nervøs for at hun ville opdage noget, og være nødt til at tilkalde politiet. Det sidste der skulle ske var min far…. Min far som ville ødelægge hele familien mere end den allerede er.

 

"Hvad er det sket med dit øje?" Spurgte en af drengene fra klassen, som jeg i øvrigt godt kunne lide. "Det er bare min pokkers køkkendør…..igen.." Han lignede virkelig ikke en som troede på det, men han valgte at glemme det og gå. Da jeg gik ind i klassen kiggede alle på mig, og min lære bad mig om at gå ud igen, hun ville snakke….

 

"Sofie? Har du nogle problemer  der hjemme?" Ja mange problemer, jeg kan barer ikke fortælle dem til nogle!! "Nej, overhovedet ikke alting er helt fint.." Hun kiggede mistroisk på mig, før hun nikkede og gik ind i klassen igen.

 

"I skal lave en gruppe opgave, som skal være færdig til i morgen, så hvis i ikke bliver færdige nu skal i gøre det hjemme." Jeg tænkte at nu falder min verden sammen, jeg kan ikke tage hjem til en anden, så bliver det bare værre for mig selv, og jeg kan hellere ikke tage en med hjem, det bliver også værst for mig selv… Jeg skulle arbejde sammen med drengen, som jeg godt kunne lide, han insisterede på at tage hjem til mig efter skole, og jeg kunne ikke rigtigt sige nej.

 

"Far! Jeg har en ven med hjem, vi skal lave projektopgave.." Jeg sagde til drengen, Jonas, at han bare skulle finde mit værelse, og det gjorde han. Vi gik begge forbi stuen hvor min far sad, og han fik set at det var en dreng jeg havde med hjem. Jonas fortsatte op på værelset. "Er du mig utro?" Sagde min far lavt….. "Far han er ikke min kæreste, og hvis han var, var jeg ikke dig utro din idiot!" Min fares øjne brændte af vrede. "Unge pige, jeg tolerer ikke den slags opførelse…." Jeg løb op af trappen, og låste mig selv inde, sammen med Jonas.

 

Vi blev færdig med opgaven, og Jonas skulle hjem, efter vi havde sagt farvel, gik han. 1 min efter gik min far også, jeg regnede med at han skulle på bar…

 

 

***

 

 

Jeg gik ned af gangene på min skole, og smilede lykkeligt. I går var det første dag i 3 måneder, hvor min far ikke havde misbrugt mig. Mit smil forsvandt hurtigt da jeg så Jonas. Hans kæbe var hævet, et blåt øje, og en forstuvet arm. Han kiggede på mig, og han så helt bange ud.

 

"Jonas kan vi lige snakke?" Ha havde det svært med at se på mig, men han blev nødt til det. "Har min far gjort det her?" Viskede jeg til ham. Han nikkede langsomt… "Sofie, hvorfor har du ikke meldt ham?" Jeg tog en  dyb indånding. "Du ved ikke hvad han er i stand til at gøre… han har gjort de mest grusomme ting imod mig… ting jeg ikke tør nævne.." Viskede jeg til ham. "Har han? Nej vel, han har ikke misbrugt dig seksuelt vel?" Jeg kiggede på Jonas, og nikkede langsomt. Han var den første som nogensinde havde fået det ad vide.

 

"Mor? Jeg er her nu?" Min mor kom løbende ud i gangen, men stoppede hurtigt da hun så mit øje. "Hvad er der sete med dit øje?" Jeg prøvede at kigge væk, men hun sagde bare "Hey! Kig på mig, når vi taler!" Jeg sank den klump jeg havde i halsen. "Køkkendøren.." Hun kiggede på mig, og hun var fuldt klar over at det ikke var rigtigt. "igen… Det tror jeg ikke, sig sandheden…" "Jeg kan ikke mor!" Sagde jeg og løb op af trappen. "Det er ikke din far vel?" Kunne jeg høre hende råbe efter mig, hvilket fik mig til at stoppe. "Hvord.." Jeg nåede ikke at sige mere. "Han slog også mig." 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Ny del! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...