Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

186Likes
196Kommentarer
29741Visninger
AA

6. 5. Different feelings?


Nialls synsvinkel:

Jeg stod uden for geografi lokalet, og ventede på Jane, da Abby kom gående. ”Hvordan gik den første time, Nallermand?” spurgte hun, og prøvede at lyde flirtende.

Ad nej.

”Fint nok, jeg er blevet makker med Jane” sagde jeg, og smilede stort. Hendes smil forsvandt, og et nyt hånligt smil formede sig på hendes læber. ”Niall efter skole så kommer du lige ned på græsplænen okay, ingen Jane!” sagde hun, og forsvandt igen.

Hvad helvede ville hun?

Jeg kiggede hen mod døren ind til lokalet, hvor Jane kom fra. ”Hvad ville han?” spurgte jeg, og gik hen imod hende.

Hun ser så tom ud.

”Ikke noget” sagde hun, og smilede falskt.

Hvorfor kan vores samtaler ikke være længere?

”Jane, vil du med hjem efter skole?” spurgte jeg, og lænede mig op ad vægen, mens jeg kiggede på hendes flotte hår, let bølgede, blonde hår. ”Jo det kan jeg vel godt” sagde hun, og kiggede hen imod mig, og smilede for en gangs skyld rigtigt. ”Super! Hvilket fag har du nu?” spurgte jeg, og så på hendes tungede der fugtede hendes, tørre læber. Jeg bed mig i læben. ”Engelsk” svarede hun koldt.

Jeg har ikke kendt hende i mere end 2 dage, og jeg kender allerede den kolde facade ud og ind.

Hvorfor?

”Hvad skal du have?” spurgte hun, og rev mig ud af mine tanker. ”Også engelsk” svarede jeg, og kiggede hende i øjnene.

Tomme øjne.

Jeg ser ingen ting.

”Fedt, vi har måske det samme skema!” sagde hun, og fnes, mens hun smækkede sit skab hårdt i. ”Skal du ikke have dine bøger?” spurgte hun, og løftede sine øjenbryn. Jeg nikkede, og begyndte at små grine, ”Det glemte jeg alt om” fnes jeg, og gik hen imod mit skab, som ikke var mere en 2 meter væk.

Jeg havde fundet mine bøger, og så gik turen ellers bare hen mod engelsk lokalet.

Hvorfor tager du ikke bare hendes hånd?

Jeg ville rigtig gerne holde hende i hånden i dag, ligesom i går. Det føltes bare rart. Hendes hånd passede perfekt i min.

”Hvad hedder du så unge mand?” spurgte vores kvindelige engelsk lære, og pegede på mig, med en gennem tygget blyant. ”Niall, jeg hedder Niall” sagde jeg, og smilede.

Ad.

Hun nikkede, ”Side 79 unger” sagde hun, og tog blyanten i munden. Jeg slog op på side 79, og begyndte at læse.

Hun ser sød ud når hun koncentrere sig.

Jeg kiggede hen på Jane engang imellem, jeg elskede den lille rynke på hendes næse, og hendes lange øjenvipper, hun kiggede op, og jeg var for langsom. Vi sad, og så på hinanden. Hun smilede, og kiggede ned i sin bog igen.

Lort.

Klokken var omkring 3 om eftermiddagen, og vi havde fået fri fra skole. ”Kommer du Niall?” spurgte Abby, som stod og ventede på mig, ude foran skolen. ”Desværre, har en aftale med Jane” sagde jeg, og lagde en arm omkring Jane. Abby løftede øjenbrynene, og nikkede. ”Kun denne ene gang Niall, du for ikke lov til at afvise mig igen” sagde hun, da vi gik forbi hende. ”Bare ignorer hende” mumlede Jane, og kiggede ned i jorden. ”Blev du færdig med alle dine lektier?” spurgte jeg, og så ned på Jane, da jeg var en smule højere end hende. Hun rystede på hovedet, og fugtede hendes tørre læber, med hendes tunge.

Hun ser godt ud.

Jeg fjernede min arm fra hendes skulder, og fik bevæget min hånd akavet, og langsomt ned mod hendes hånd.

De passede perfekt sammen.

Jeg tog fat om hendes hånd, og flettede mine fingre ind i hendes. Hun kiggede op på mig, og smilede.

Det var virkelig dumt gjort Niall.

Jeg var ikke så god til det med piger, da jeg ikke har haft noget forhold før, men der var et eller andet spændende over Jane. Hun virkede bare anderledes.

Meget anderledes, og indelukket.

Jeg åbnede den hvide havelåge, og trak Jane med mig.

Vores hænder var stadig flettet sammen.

Jeg hev en nøgle, op ad min bukselomme, og låste døren op, da der ikke var nogen hjemme. Vi trådte ind ad døren, og jeg gav akavet slip på Janes hånd, jeg smilede til hende, for ikke at gøre noget mere dumt. ”Vil du have noget at drikke, eller spise?” spurgte jeg, og kiggede spørgende på hende. ”Jo tak” svarede hun, og begyndte at grine, og kiggede ned i gulvet.¨

Hun rødmede?

Jeg gik ud i køkkenet, og fandt nogle glas, og hældte noget cola i dem. Jeg gik langsomt ind i stuen, hvor Jane sad.

Ikke spilde, ikke spilde.

”Here you go, Beautiful” sagde jeg, og fortrød det med det samme.

Beautiful, hvorfor kaldte jeg hende dog det?

Jeg smilede akavet, og satte mig i lænestolen, ved siden af sofaen. ”Vil du se noget tv?” spurgte jeg, og så hen på hende. Hun nikkede. Jeg rakte ud efter fjernbetjeningen, og var lige ved at falde forover. ”Lad mig” fnes hun, og tog fjernbetjeningen, og gav den til mig. Jeg rystede på hovedet af mig selv, og begyndte at små grine.

Min mobil begyndte at ringe.

Mor ringer.

”Hej mor” sagde jeg, og kiggede hen på Jane, der var helt optaget af fjernsynet. ”Jeg kommer nok lidt senere hjem i dag, da vi skal hen og tjekke op på Greg” sagde hun, ”Okay, det gør ikke noget, jeg har Jane på besøg, men hils ham fra mig” svarede jeg, ”Okay skat, vi ses senere” sagde hun, og lagde på. Jeg kiggede hen mod Jane, og bed mig nervøst i læben.

Hvorfor gør jeg altid det når jeg er nervøs?

Jane kiggede allerede på mig, og så spørgende på mig, ”Det var bare min mor” sagde jeg, og rejste mig op. Jeg skulle nemlig på toilettet.

Vigtig info.

Jeg gik ud på toilettet, og kunne ikke undgå at se mig spejlbillede.

Så mit hår virkelig sådan ud i dag?

Jeg vaskede mine hænder, og rettede lidt på mit hår, og gik ind i stuen, hvor Jane åbenbart ikke sad længere.

”BØH!” hørte jeg en stemme råbe, jeg fik et chok, og faldt ned på gulvet. Jeg kunne høre Jane grine.

Sikken sød latter.

Jeg begyndte også at grine. Jeg hev i hendes arm, så hun ved et uheld faldt ned på mig, og hendes albue ramte et ømt sted. Jeg klemte mine øjne sammen, og lod et lille støn undslippe mine læber. Hun begyndte at grine igen.

Okay det var måske en smule sjovt.

I nogle få sekunder fik jeg hende væltet, så jeg sad oven på hende. Jeg bed mig hårdt i læben for at holde et kæmpe smil tilbage, og så selvfølgelig fordi jeg var nervøs.

Hun slikkede sig om læberne, og kigge på mig med hendes tomme øjne som pludselig ikke var så tomme længere, de lyste nærmest. Jeg kunne se at hun begyndte at trække vejret hurtigere og hurtigere, det samme gjorde mine vejrtrækninger.

Jeg kiggede på hende med et intenst blik, og bevægede mit hoved tættere på hendes. Jeg kunne mærke hendes varme ånde.

Jane.

Vi kiggede hinanden i øjnene. Jane løftede sin arm op, og kørte en hånd gennem mit hår, hvilket fik mig til at smile. Jeg valgte at presse mine læber ind mod hendes, det føltes rigtigt, selvom vi kun havde kendt hinanden i næsten 2 dage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...