Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

187Likes
197Kommentarer
30966Visninger
AA

5. 4. The daddy.


Janes synsvinkel:

Jeg vågnede op, da jeg hørte kaffemaskinen brumme, som den gjorde hver morgen. Lugten af den stærke kaffe, gav mig kvalme. Jeg havde ikke fået så mange timers søvn, da jeg kom sent hjem i går, på en søndag.  Jeg strakte min krop ud, og rakte ud efter min mobil, for at kigge på klokken.

07:21

Min mor var stået tidligt op i dag? Det plejer hun aldrig at gøre. Jeg satte mig op i sengen.

Hovedpine, fedt.

Jeg gabte inden jeg rejste mig, og gik langsomt hen til skabet. ”Er du klar over hvad du gør ved hende?” hørte jeg pludselig min mor sige. Jeg valgte at ignorer det, hun havde sagt det en masse gange, men der kom intet godt ud af det. Jeg fandt en skjorte frem, et par bukser. Jeg tog tøjet på.

Niall.

Jeg kom i tanke om Niall, om ham fra i går.

Ignorer ham, Jane.

Jeg tog et hår spænde, og trak en lille tot hår om bag mit øre.

Du ser grim ud, Jane. Det gør du altid.


Jeg sukkede, og trak forsigtigt ned i håndtaget, på døren. Jeg gik ind i stuen, og mine forældre stoppede med at tale. Jeg kunne høre min far hoste. Jeg sank en klump som nærmest sad fast, og gik forsigtigt ud i køkkenet, ud til den kvalmende kaffe lugt. Jeg tog et æble, og gik derefter ud mod gangen. ”Jane, kom lige” hørte jeg min mor sige.

Not.

”JANE!” råbte hun. Jeg sukkede, og gik ud i køkkenet, og løftede mine øjenbryn, og så hen mod min mor. ”Hvem var ham, der fulgte dig hjem i går?”

Nu tror hun rigtig at hun er en rigtig forældre, hun har garanteret set en eller anden dum teenager film.

”Niall” sagde jeg, og vendte derefter rundt på mine hæle. Jeg gik ud i gangen, satte mig på det kolde sten gulv, og tog mine slidte converse på.  ”Du skal ikke være flabet over for din mor!” spyttede min far nærmest ud af munden. Jeg rejste mig, og rakte ud efter min jakke, ”HØRER DU MIG?” råbte han, og gik langsomt tættere på mig. Jeg valgte at ignorer ham.

Hvem fanden tror de at de er?

Tror de at de lige pludselig bare kan begynde at bestemme over mig.

”Jane Campell” sagde han, og stod nogle få centimeter fra mig. Jeg bed mine tænder hårdt sammen, jeg hadede den følelse.

Du er stærk, Jane.

Ignorer ham.

Jeg tog en dyb indånding, og tog min jakke på, jeg vendte mig om, så jeg stod med ryggen mod ham. Jeg vidste at han hadede det. Jeg gik med hurtige skridt hen mod døren, men jeg vidste inderligt godt at det fik jeg ikke lov til. Han hev fat i mig håndled. Og begyndte at råbe ad mig. Jeg hørte ikke efter hvad han sagde.

Niall.

Hvorfor tænker jeg på ham?

Niall.

”JANE HØRER DU MIG?” råbte han, ”STOP!” råbte jeg, og rustede hans hånd af mig, og lige det næste sekund havde jeg givet ham en lussing.

Jeg slog ham?

Fuck fuck fuck.

Han tog sig til kinden. Jeg bukkede mig ned for at tage min skole taske, og så var jeg ellers bare løbet. Lige nu var jeg faktisk lidt ligeglad med skolen, jeg ville bare væk. Jeg løb, og hev efter vejret. Jeg var næsten nået hen til skolen, så jeg standsede op, og kiggede på min IPhone.

Ingen nye beskeder.

Da mine vejr trækninger, var blevet nogen lunde normale, gik jeg resten af vejen, hen til skolen. Folk kiggede på mig i nogle enkelte sekunder, og vendte derefter deres hoveder den anden vej. Jeg kunne høre nogen fnise. ”Hvad har din far gjort ved din hånd, Campell?” hørte jeg nogen sige, og grine bagefter. Jeg sank en klump, og valgte at ignorer dem alle sammen.

Niall.

Der stod han, sammen med Abby. Jeg kiggede på ham, og han kiggede på mig, han smilede til mig, og sagde noget til Abby. Jeg kiggede væk fra ham, og gik hen mod skolens indgang. ”Jane, vent!” hørte jeg den velkendte stemme sige. Jeg stoppede op, og kiggede mig over skulderen.

Niall.

Han kom løbende efter mig. ”Hva’ så?” spurgte han, og lagde sin arm om min skulder. Jeg kunne mærke at folk stirrede på os. ”Ikke så meget” svarede jeg, og hostede en gang eller to. ”Er du okay?” hviskede han, så jeg fik en smule gåsehud.

Han er sød nok.

Jeg nikkede, og smilede falskt. ”Nå Jane, jeg smutter lige over til Abby igen” sagde han, og lød en smule forvirret. Jeg nikkede, og smilede til ham.

Fake smile.

Men hvorfor er det lige at det er første gang jeg har set Niall, på skolen? Altså i al den tid jeg har gået her. Jeg gik ind af hoved indgangen, og gik hen til mig skab.

Geografi bøger, where are you.

Da jeg endelig havde fundet mine bøger, lukkede jeg forsigtigt skabet i, og opdagede at Abby stod på den anden siden, og lænede sig op ad de andre skabe. ”Hvad sker der med dig og Niall?” spurgte hun, og smilede.

Hvorfor blander du dig i alt, idiot?

Jeg rynkede panden, ”Ikke noget?” svarede jeg nervøst, og gik hen mod geografi lokalet. ”Come on Jane! Vi ved det jo alle sammen” råbte hun, hvilket åbenbart fik folk til at grine.

Hvad er der dog sjovt ved det?

Jeg satte mig som sædvanligt oppe foran til højre, uden en makker. Mr. Burke trådte ind ad døren, med Niall som allerede kiggede på mig. ”God morgen unger, vi har en ny elev med os i dag, Niall vil du ikke præsentere dig selv?” ”Jo sir. Jeg hedder Niall, jeg elsker fodbold, og mit yndlings fag er geografi…

Han så sød ud, når han talte.

Jeg sad, og stirrede på Niall, inden Mr. Burke sagde mit navn. ”Du kan sætte dig ved siden af Jane”, han nikkede, fik stukket nogle bøger i hånden, og gik hen imod mig.

Yes!

”Hvad så makker!” fnes Niall, ”Hvilken side skal vi slå og på?”

Slå.

”Jane?” spurgte han, og lagde sit hoved lidt på skrå. ”Hvad?” spurgte jeg, og blinkede et par gange, hvilket fik ham til at fnise en smule.

Jeg sad og beundrede den måde han talte på, og den måde han så, så koncentreret ud. Da timen var slut, gik mig og Niall hen mod døren. ”Jane må jeg tale med dig?” spurgte Mr. Burke. Niall sagde at han ville vente på mig derude. ”Jane, du virker lidt ”Off” her for tiden, er der noget der går dig på?” spurgte han, og foldede sine hænder sammen, og rynkede sine øjenbryn. Jeg rystede på hovedet, og smilede falskt. ”Jane, du ved godt at du kan sige alt til mig ikke?” sagde han, og løftede sit ene øjenbryn.

”Det ved jeg skam godt” svarede jeg, ”Må jeg godt gå igen?” spurgte jeg, og smilede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...