Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

186Likes
196Kommentarer
29756Visninger
AA

40. 39. Loving you is easy.


Nialls synsvinkel:

Jeg vågnede op ved den irriterende lyd af en mobil telefon der ringede. Jeg blinkede nogle få gange, og kunne mærke den klamme følelse af tør sved der lå overalt på min krop.
Jeg kiggede mig rundt, og så ryggen af Jane. Hendes ribben kunne nemt ses, og det samme kunne hendes rygsøjle. Jeg sank en klump i halsen.
 ”Det er helt okay, jeg klare mig” hørte jeg hende sige, mens hun tog mobilen væk fra øret. Hun lagde den på bordet, og sukkede. Jeg satte mig op, hvilket fik hende til at vende sig hurtigt om.

Et lille smil blev formet på hendes læber. ”Godmorgen Beautiful” sagde jeg hæst, og hostede lidt efter det. ”Godmorgen” sagde hun, mens jeg klappede lidt på madrassen for at få hende tilbage i sengen. Hun sukkede, men lagde sig alligevel ned ved siden af mig.

Hun kiggede på mig med sine smukke øjne, hendes fyldige læber skillede sig langsomt fra hinanden da jeg lagde mine hænder om hendes hofter, og trak hende tættere på mig. Hun havde fået undertøj på, hvilket var lidt ærgerligt, men sådan er det jo. Hun lod sine kolde hænder ligge på mit bryst, mens jeg holdt om hendes liv.

Jeg bed mig blidt i læben, og prøvede at holde et lille smil inde. ”Hvad?” fnes hun, og kiggede væk fra mine øjne, og hen på hendes hænder. ”Det er bare mærkeligt, altså… Jeg har ikke set dig i 3 år, og pludselig ligger jeg her med dig i mine arme, igen” hviskede jeg, og kyssede hendes pande. Jeg kunne mærke at hun følte sig ret utilpas i denne situation. ”Undskyld” sagde hun, og snøftede. ”Jeg elsker dig virkelig” hviskede hun, mens hun kiggede op i mine øjne. ”Og jeg elsker dig” sagde jeg, rettede lidt på mig selv, så jeg kunne nå hendes læber.

Jeg kunne mærke hendes varme ånde mod mine. Jeg kørte min hånd op ad hendes rygsøjle, og kørte den op i hendes hår. ”Lad være med at gøre mere skade på dig selv, Jane” sagde jeg. Hendes øjne så ud til at være i chok, hvilket hun nok også selv var. Jeg kunne ikke mærke hendes ånde, før få sekunder efter.

”Prøv at hør” tøvede jeg, og kiggede hurtigt væk. ”Du fortjener ikke at have det dårligt mere. Din far er her ikke, lev nu livet” sagde jeg, og lagde min hånd på hendes kind. ”Lev livet med mig” sagde jeg, og smilede svagt. Det var som om hendes følelser var forsvundet. Hun stirrede på mig igen, med det samme kolde blik. ”Jane” sagde jeg, og rynkede mine bryn. ”Hvordan?” spurgte hun, og satte sig op.
”Hvordan skulle jeg kunne være glad, når jeg har ødelagt min krop fuldstændig?” sagde hun koldt, og kiggede ned på mig. ”Se på mig” hviskede hun, mens en tåre trillede ned af hendes kind. Jeg satte mig langsomt op foran hende, og sank en klump i halsen. ”Jeg kan huske at jeg lovede dig at de hele nok skulle blive okay, og tro mig, det bliver det, men husk på alting tager tid, og det er nu vi kan arbejde på det” sagde jeg lavt, og kiggede koldt på hende.

Det gjorde ondt at se hende, se at hun stadig havde det lige så dårligt som sidst, muligvis dårligere.
Jeg rakte min hånd ud efter hendes, og tog fat i den. Jeg flettede mine fingre ind i hendes, mens jeg blev ved med at kigge på hende. ”Dit hår, det klæder dig” sagde jeg, hvilket fik lokket et lille fnis ud af hende. ”Tak” sagde hun, og smilede svagt. Jeg sukkede tungt, ”Jane, er det okay jeg kommer senere, jeg skal hen til min mor, hende har jeg heller ikke set i nogle måneder” spurgte jeg. Hun nikkede. ”Men først” sagde jeg, og gav slip på hendes hånd, mens jeg rakte ud efter et kys.

”Farvel Beautiful” sagde jeg, og kyssede hende endnu engang. ”Farvel Niall” sagde hun, og smilede svagt til mig. Jeg vinkede svagt til hende, og gik ud af døren.

Jeg var ude af lejligheds bygningen, og nu gik turen hjem til min mor.

Jeg savnede hende allerede, og jeg var endnu engang bange for at hun ville stikke af. Den følelse tror jeg at jeg kommer til at få tit, fremover. Jeg gik med hænderne i lommen, og kiggede ned i jorden, for ikke at blive opdaget af nogen.

Jeg bankede på døren, og den blev åbnet hurtigt. ”NIALL!” råbte Maura, og slog sine arme om mig. ”Moooooor” grinede jeg, og lagde mine arme om hende. ”Hvor er jeg dog glad for at se dig” mumlede hun ind i min bluse. ”Og i lige måde” sagde jeg, og smilede stort. Da vi endelig havde krammet færdigt, tog hun mine hænder, og kiggede op i mine øjne.
”Du er godt nok blevet høj, efter de måneder du har været væk” sagde hun stolt, og smilede til mig. ”Tak, tror jeg” svarede jeg, og rynkede panden. ”Hvor lang tid bliver du hjemme denne gang?” spurgte hun, mens hendes blik skiftede til hendes seriøse facade. ”Det ved jeg endnu ikke, men gerne i lang tid, jeg har på en eller anden måde fået vundet Jane igen” sagde jeg, og prøvede at skjule et smil, hvilket ikke helt lykkedes. ”Det er jeg glad for at høre” sagde hun, og smilede til mig.

Jeg har altid været glad for at besøge min mor, men denne gang var alting bare bedre. Jeg vidste at en fantastisk pige ventede på mig, efter mødet med min mor. Det var som om min energi var steget en del, selvom jeg havde brugt en masse af den aften før.

Frækt..

”Jeg kommer nok igen i morgen” sagde jeg, krammede hende igen, og kyssede hende på kinden. ”Husk at være en god dreng, for det ved jeg at du er” sagde hun, og smilede stolt til mig. ”Vi ses” sagde jeg, og vendte rundt på hælene, og gik hen til Janes lejlighed.

Jeg stod uden for døren, og bankede et par gange. Efter nogle få sekunder stod Jane foran mig, men et nervøst smil på læben. Jeg tog mine sko af, og gik ind i stuen, og så en skikkelse side i sofaen. Hun vendte sig om, og så overrasket på mig. ”NIALL!” sagde den skingre stemme. ”Abby!” sagde jeg, smilede falskt, og prøvede at lyde glad.

Gud hvor jeg dog hadede den kvinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...