Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

187Likes
197Kommentarer
31357Visninger
AA

37. 36. He remembered me.


Janes synsvinkel:

Jeg så over på de blå øjne der lyste op i mørket.

Jeg kunne ikke tro det.

Han var her.

”Hvad fanden laver du?!” spyttede Niall, og trådte et skridt tættere på Ben. ”Orh stop dog, hun var selv med på den” svarede Ben, og udstødte et fnis. ”Selvfølgelig var hun det, og det var derfor hun råbte stop, ikke sandt?” halvråbte Niall, og trådte endnu et skridt tættere på Ben, så din stod bryst mod bryst.

Jeg tog mig tiden til at studere Nialls krop, og hvor meget der var sket på 3 år.

”Hvor lavt kan man synke, at gøre sådan noget til en kvinde?”

Han havde taget en jakke på, så det blev lidt svære at se hans arme.

”Du ville have gjort det samme hvis du fik chancen!”

Han var blevet højre, og man kunne se hans brune udgroninger, fra hans blonde hår.

”Nej fandme nej, jeg har i det mindste respekt for andre!”

Jeg lod mit blik glide ned til hans hals, hans adamsæble var blevet større, og hans stemme var blevet mørkere.

”Stop dig selv!”

Hans ben var stadig lige så tynde som altid, og hans fødder var blevet en del større.

”Hey, er du ikke ham der Niall, fra bøsse bandet, lille svans du er!”

”Nu er det fandme nok!”

Jeg blev revet ud af mine tanker, da nogle vilde bevægelser begyndte foran mig. Niall havde lige slået Ben. Det var som om min krop ikke kunne bevæge sig, som om det var frosset til is. Niall blev ved med at slå ud efter Ben, som også slog ud efter Niall. En masse skældsord blev råbt, og en dårlig følelse skød op i mig.

”Høre du mig, hvad fanden er der galt med mig?”

”Svar mig så!”

”Du er bøsse, det er det der er galt!”

Jeg lyttede nøje efter til de ord der blev sagt, den måde begge drengene stod og råbte af hinanden. Jeg beundrede Nialls bevægelser, han virkede så… Stærk?
Min krop var stadig frosset til is. Jeg sank en klump i halsen, og en forfærdelig følelse skød op i mig, da et højlydt råb kom fra Niall, mens han faldt ned på jorden. Jeg kiggede forskrækket op på Ben, som rystede sin hånd i et hurtigt tempo. Niall lå nede på jorden, og jeg kunne fornemme nogle små hvin komme fra ham. Ben begyndte at løbe, men jeg blev bare stående.

Hvad skulle jeg gøre?

Niall lå foran mig, og lå og sprællede.

Niall var lige foran mig.

Niall.

Jeg valgte at løbe hen til ham. Jeg satte mig på hug, og mistede ligesom tråden. Alkoholen var stadig i mit blod, og det gjorde ligesom ikke hele situationen bedre. ”Lad mig se” mumlede jeg, og fjernede Nialls hånd fra hans næse. Blodet strømmede ud af den blå næse. Mine læber skilte sig fra hinanden, mens jeg studerede hans næse, og de små rifter rundt i hans ansigt. Han satte sig op, og brugt sine arme til at holde ham oppe. ”Kender jeg dig?” sagde han, og kiggede undrende på mig. Jeg rystede nervøst på hovedet, og sank en klump i halsen. Han nikkede forstående, og rejste sig langsomt op. Et lille støn undslap hans læber, hvilket fik et lille smil hevet frem på mine læber. ”Du ser nu bekendt ud” sagde han, og smilede. Jeg rejste mig op, og fugtede mine læber med min tunge. ”Kom med mig” sagde jeg lavt, og koldt. Jeg tog nogle få skridt, så vi stod meget tæt. Jeg kunne mærke hans varme ånde, imod mit ansigt.

Jeg valgte at træde et skridt til siden, uden at gøre et stort nummer ud af hele situationen.

Hvor havde jeg dog en trang til at kysse ham, sådan virkelig kysse ham.

En trang til at mærke hans kropvarme mod min.

En trang til at sige undskyld.

Vi gik ned af den samme vej, hvor alt lortet skete for 3-4 år siden. ”Dette bringer minder frem” kom det fra Niall, hvilket fik mig til at vende mig om. ”Hvorfor dog det?” spurgte jeg, og blev stående i den samme ubehagelige position.

Jeg faldt ned på knæ, og begyndte at slå hænderne ned i jorden.

En svigende følelse indre fra min håndflade.

Jeg stoppede kort med at trække vejret.

Jeg kiggede op, og fik hurtigt øjenkontakt med det nye medlem.

Hans blonde hår var lidt uglet, hans blå øjne stirrede på mig, som om jeg var noget helt specielt, han bed sig nervøst i læben. 

Jeg blinkede nogle få gange, og så at Niall havde sat sig ned på en af kantstenene. Han stirrede ud i luften som om, han sad og tænkte. Hvilket han nok også gjorde. Jeg fik endelig taget mig sammen, til at sætte mig ved siden af ham. ”Det er underligt at du ikke reagerer ligesom alle andre teenage piger” sagde han, og udstødte et lille fnis. Jeg nikkede, og kiggede ned i jorden. Jeg kunne fornemme hans blå øjne kiggede på mig. ”Ved du hvem jeg er?” spurgte han, og prøvede på ikke at lyde for selvglad. Jeg nikkede, og holdt blikket på den sorte asfalt under mine fødder. Han sukkede tungt, hvilket fik mig til at kigge op. ”Jeg var faktisk kommet for at tale med en pige ved navn Jane, kender du noget til hende?” spurgte han. Mit hjerte sprang et slag over, og mit blik var klistret på ham.

Han ledte efter mig.

Mig.

Jeg skyndte mig at ryste på hovedet, men fortrød det med det samme. ”Nej, det gør jeg ikke” mumlede jeg, og bed mine tænder hårdt sammen.

Hvad fanden har du gang i Jane?

Han nikkede svagt. ”Du ved, hun…” sagde han, inden hans stemme knækkede. ”Hun var bare fantastisk” sukkede han. Han løftede sine mundvige op efter nogle få sekunder, og klemte sine hænder godt sammen. ”Hun var min kæreste, og hun havde det ad helvedes til. Men hun var virkelig et af de smukkeste mennesker jeg nogensinde har set, hendes blå øjne, og blond hår” sagde han, og lod sin tunge fugte hans læber, ”Hun var så forståelig, og opbakkende”.
En tåre trillede langsomt ned af mine kinder, mens jeg lod Niall fortælle om hvad han syntes om mig. ”Jeg råbte af hende, og jeg fortrød det. Jeg havde haft det forfærdeligt hele den dag, og det var den dag vi skulle synge foran Simon, du ved ham dommeren fra X-factor, onkel Simon. Hun fortalte mig hvor meget jeg betød for hende, og jeg husker hvert ord” sagde han lavt, og bed sig hårdt i læben, og mumlede derefter, ”Jeg elsker dig stadig Niall, kun dig”.

Sætningerne spillede i mit hoved, og lod mig se tilbage på hele samtalen. Hvor jeg dog havde det forfærdeligt lige nu. ”Lov mig at du venter på mig” hviskede jeg, og så hen på Niall. Hans bryst rejste og faldt i et hurtigt tempo, mens han rynkede sine bryn svagt. ”J-Jane?” sagde han med en rystende stemme. Mine læber skilte sig langsomt fra hinanden, mens hans øjne begyndte at se mere grædeklar ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...