Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

186Likes
196Kommentarer
29494Visninger
AA

36. 35. Ben.


Jeg lagde dagbogen fra mig, og sukkede lettet ud. Nu var det slut, og jeg skulle til at mande mig lidt op og blive voksen. Om nogle 2 uger fyldte jeg 19 år, og det skulle jeg fejre for mig selv. Jeg rejste mig langsomt op fra sengen, og gik hen mod spejlet.

Du ligner stadig lort.

Og man kan se dine ar.

Dine nye ar.

Mine fingre gled over mine håndled, mens jeg betragtede synet af alle arene. Blodet fra natten før bar størknet, hvilket kun var godt. Jeg kørte hånden over mine ribben for at mærke hvor tynd jeg var blevet. Mine overarme lignede næsten knogler. Men jeg syntes stadig jeg var alt for tyk. Jeg nød jo ikke at se sådan ud, jeg nød ikke at skade mig selv, og begynde at ligne en omvandrende zombie. Jeg opdagede at mine øjne var begyndt at løbe i vand, og min hånd havde grebet fat i mit hår.

Tag det roligt, Jane.

Ikke et anfald nu.

Mine vejrtrækninger var blevet hurtigere og hurtigere. Jeg prøvede at kontrollere min vrede ved at slå hånden ind i vægen. Et skrig undslap mine læber, da jeg faldt ned på knæ. Jeg tog mig til min hånd, mens jeg hvinede, og prøvede at holde tårerne tilbage. Jeg åbnede øjnene og blinkede et par gange. Min rystende stemme blev ved med at sige undskyld. Jeg havde faktisk ikke gjort andet end at sige undskyld i så lang tid jeg kunne huske.

Undskyld.

Det var bare et nemt ord, som kunne føre til bedre ting.

Troede jeg.

Det var bare blevet en vane, og jeg kunne ikke stoppe.
Jeg fik endelig mandet mig op, kiggede på mig selv i spejlet en sidste gang, og tørrede mascara resterne væk. Nu skulle jeg drikke mig i hegnet med Abby, og glemme alt om hendes dumme kommentarer til dit og dat.

Min mor var på forretningsrejse i nogle få dage, så jeg fik lejligheden for mig selv.
Jeg gik ud i gangen, og tog mine nye converse på, ikke de gamle og slidte. Foråret var lige på trapperne, og der var stadig en smule koldt udenfor.

”Jane!” hørte jeg den skingrende pige stemme sige. En høj skikkelse gik tættere på mig, og strakte sine arme ud til hver side, og ventede på et kram. Jeg studerede hendes ansigt, og fik nærmest kvalme af alt den makeup.

Hvad var det dog hun lignede?

”Det hår er simpelthen så flot når det er brunt!” sagde hun med sin lyse stemme, og smilede falskt. Jeg trak på skuldrende, og vidste udmærket godt hun ventede på en kompliment. ”Tak” mumlede jeg koldt, og kiggede væk fra hendes ansigt, mens mit blik gled hen på døren til baren. ”Har du set Niall? Han er blevet fucking lækker” hørte jeg Abby sige, mens et lille fnis undslap hendes mund, ”Jeg håber det er okay jeg siger det, i er jo ikke sammen mere”.

Lille kælling.

Hun burde få en melon i røven, så hendes numsehul blev sprækket op, og hendes rygrad knækkede.

”Ja, det har jeg” svarede jeg endnu engang koldt. ”Er der noget galt?” spurgte hun, og lagde sin hånd på min skulder. Jeg fik hurtigt rystet den af. ”Jeg ville for resten spørge dig om noget andet” sagde hun, hvilket fik mig til at se hende dybt i øjnene, ”Altså jeg vil vildt gerne til London, måske kunne du tage med? Altså du kender jo byen”. Mit hjerte gik i stå da hun sagde ordet London.

”Jeg tager til London, i aften”

”Vil du med?”

”Øhh” stammede jeg lidt, ”Kom nu, det bliver sjovt!” sagde hun, og smilede stort. ”Hvad skulle vi da lave?” spurgte jeg, og lagde mine arme over kryds. ”Det som vi skal i dag, feste!” sagde hun, og virkede overrasket. Jeg nikkede, og smilede svagt. Jeg havde aldrig troet at Abby ville invitere mig til sådan noget, det var underligt, jeg troede jo slet ikke hun kunne lide mig.

Vi gik ind på den lille bar, hvor vi skulle mødes med nogle andre. Abby gik straks hen og krammede dem alle sammen, mens jeg bare stod og smilede akavet. ”Du hedder Jane, ikke?” hørte jeg en af drengene sige, mens han smilede charmerende til mig. ”Jo, det er mig” svarede jeg koldt, og satte mig ned ved siden af Abby. Jeg var ikke i humør til alt det fnidder fnadder. ”Jane, og jeg skal snart til London, det er min fødselsdags gave til hende” hørte jeg Abby sige, mens hun lagde en arm om mig.

Fødselsdags gave?

Hun skal da overhovedet ikke betale for mig!

Jeg sank en klump i halsen, og tog en tår af den drink Abby havde bestilt. Den var stærk. Et lille host undslap min mund, mens jeg blinkede et par gange med øjnene. ”Er du okay?” spurgte drengen overfor mig. Jeg nikkede, og smilede falskt. ”Jeg hedder for resten Ben” sagde han, mens jeg studerede hans blå øjne. ”Og jeg er Jane” svarede jeg akavet tilbage, og kiggede ned i mit skød. ”Glæder du dig?” spurgte han, og prøvede at fange mig blik. ”Til hvad?” spurgte jeg, og lagde mit hoved lidt på skrå, ”Du skulle jo til London?”. Jeg trak på skuldrene, og tog endnu en tår af den stærke drink.

Jeg tror det var en af de første gange jeg drak, og jeg havde det fremragende. Jeg glemte alt og alle omkring mig, og havde det bare sjovt. Abby stod på dansegulvet, og dansede tæt med en anden af drengene. ”Vil du ikke danse?” spurgte Ben, og lænede sig lidt over bordet. Jeg rystede hurtigt på hovedet, hvilket fik ham til at udstøde et grin. ”Kom nu, det kunne være sjovt” sagde han, og kiggede intenst på mig, med sine blå charmerende øjne. ”Jeg kan virkelig ikke danse, jeg ligner en søløve” fnes jeg, og tog en tår af endnu en drink. Alkoholen pumpede rundt i mit blod, som om en eller anden tiger var sluppet løs. Jeg elskede følelsen.

Ben havde fået mig overtalt til at gå op og danse med ham, jeg gik svajende op på dansegulvet, og så Abby smilede til mig.

Morsomt.

Jeg kunne mærke et par hænder ligge sig på mine hofter.

Hans læber nærmede sig mine, i et langt lidenskabeligt kys…

Mine vejrtrækninger blev hurtigere og hurtigere, mens Ben lod sin krop stå tæt ind mod min.

Hans svedige hår, var sexet…

Jeg kunne fornemme et lille fnis komme fra Ben, mens han kørte sine fingre op ad min ryggrad.

Hans lyserøde bløde læber passede perfekt mod mine…

Jeg bed mig blidt i læben, mens Ben begyndte at sno en lille tot af mit hår rundt om hans finger.

Hans blå øjne stirrede intenst på mig, mens han hviskede søde ting ind i mine øre…

“Let me whisper in your ear
Angie, Angie, where will it lead us from here?
Oh, Angie, don't you weep, all your kisses still taste sweet
I hate that sadness in your eyes”

“Jane?” hørte jeg en stemme sige, hvilket fik revet mig ud af mine tanker. Jeg kiggede op, og så Ben stod med et charmerende smil på læberne. ”Kom med mig” befalede han, tog fat i mit håndled, og trak mig ud i nattens kulde.

Mit blik flakkede rundt på forskellige ting, men faldt hen på et sæt skinnende øjne. Det var først nu jeg lagde mærke til at han havde skubbet mig op mod muren, og holdt mine håndled op mod de kolde mursten. ”Ben, stop” fik jeg sagt, da han plantede et kys på min kæbe. En ubehagelig fornemmelse skød op i min krop, da han begyndte at suge til. ”Ben” hvinede jeg, og prøvede at få mine håndled ud af det stramme greb. ”Tag det roligt, og lad os have det lidt sjovt” hviskede han lavt i mit øre, så gåsehuden kunne ses på mine arme. Et hulk undslap mine læber, da han kørte sin hånd op ad mit lår, og tog fat i buksekanten af mine sorte skinny jeans. Jeg udstødte et gisp da Ben åbnede mine bukser. ”Stop” sagde jeg med en rystende stemme, og prøvede hårdt på at holde tårerne tilbage.

Hvad sker der.

Min hjerne havde svært ved at tænke klart pga. alkoholen, men jeg vidste at dette var helt forkert, og det gik i den forkerte retning. ”BEN STOP!” skreg jeg, og begyndte at vrikke mine håndled fra side til side, hurtigere og hurtigere. ”Jane c’mon, så dig løs, hav det dog lidt sjovt” fnes han, og strammede grebet om mit håndled. ”STOP SÅ!” skreg jeg igen, mens en tåre trillede ned af min kind. ”Jeg har altid fået at vide at de piger der har det dårligst, er dem der bedst” sagde han, og blinkede til mig.

Hvad mente han dog med det?

Oh.

Jeg sank en klump i halsen, og begyndte at sparke lidt ud efter ham med mine ben. ”Nå så du er vild?” sagde han med en hårdt stemme, og lynede lynlåsen fra mine bukser ned. ”Hvide? Er du en gammel bedste mor?” sagde han, og lod sin hånd trække lidt ned i mine bukser. Han trak dem ned over mine hofter, og gav sig til at studere alle mine ar. ”Lad være” hviskede jeg, mens tårerne trillede ned. ”Vent” mumlede han, og kørte sin hånd over min trussekant.”Jeg er ikke kommet for at være psykolog” mumlede han, og kyssede mig blidt på skulderen. Mine vejrtrækningers tempo blev højere og højere, og adrenalinen pumpede rundt i mit blod. ”Ben, lad mig nu være!” råbte jeg mens min stemme knækkede over, og en kuldegysning fik min krop til at ryste. ”STOP NU!” sagde jeg, og fik endelig mine håndled fri fra hans greb, men der gik ikke længe før han havde fat i dem igen. ”HVEM FANDEN TROR DU, DU ER?” råbte han højlydt, mens hans spyt fordelte sig rundt i mit hoved.

Der var ingen ting at gøre, jeg kunne jo ikke stille sig op imod sådan en mand. Jeg lukkede mine øjne, for at få tankerne væk fra alting.

”Hvad sker der her?!”

”Hey, stop det der!”

”STOP NÅR JEG SIGER DET TIL DIG!”

Jeg åbnede mine øjne, og kiggede op på Ben, der stirrede i en helt anden retning. Mit blik gled langsomt hen på den skikkelse der kom gående. Skikkelsen så bekendt ud. Personen gik med hurtige skridt. Jeg stod i chok.

Det kunne ikke være ham.

Det kunne det bare ikke.

Jeg sank en klump i halsen, da Ben gav slip på mine håndled. ”Niall?” mumlede jeg lavt, næsten utydeligt. Jeg trak mine bukser op.

Det kunne ikke være sandt.

Det…

Det var ham?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...