Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

186Likes
196Kommentarer
29478Visninger
AA

33. 32. She's gone.


Nialls synsvinkel:

”Jeg elsker dig stadig Niall”

”Kun dig”

Hendes nervøse stemme lød perfekt i mine øre. Jeg havde lagt mine hænder på hendes hofter. Jeg kiggede ind i hendes grædefærdige øjne. ”Bliv her” hviskede jeg, og sank en klump i halsen. Hun rystede på hovedet, og lod en tåre trille ned af hendes kind. Jeg tog min hånd op til hendes ansigt, og tørrede tåren væk med min tommelfinger. Hun kiggede op på mig, og lagde sine arme om min nakke. Jeg lagde min pande mod hendes, så jeg kunne fornemme hendes varme ånde. ”Beautiful” hviskede jeg, og udstødte et lavt fnis. Hun trak sig lidt væk fra mig, og plantede få sekunder efter sine bløde, lyserøde løber på mine.

Hvor jeg dog savnede den følelse.

Følelsen af et rigtigt kys.

Jane snoede en tot af mit hår rundt om hendes finger, hvilket fik mit til at smile lidt. ”Niall!” hørte jeg Liam råbe, en skikkelse kom gående ind i rummet. Jeg kiggede smilende op, og hen på Liam, som allerede stod med et svagt smil på læben. ”Vi skal snart ud til Simon” sagde han. Jeg sukkede tungt, og nikkede, da han gik ud af rummet, og lod os stå alene igen. ”Så er det nu” sagde Jane, og kiggede på mig med hendes blå øjne. Mit hjerte sad oppe i halsen, mens sangen blev sunget inde i mit hoved.

”Nothing’s fine I’m torn”

”Du skal nok klare den” hørte jeg hendes rolige stemme sige, ”I vinder det hele”. Jeg blinkede et par gange for at komme til fornuft. ”Niall?” sagde hun bekymret. Jeg kiggede ned på hende i nogen sekunder, ”Jeg elsker også dig” sagde jeg, mens et lille smil blev formet på hendes læber, ”Kun dig”. Vores læber mødtes igen, og denne gang i et langt lidenskabeligt kys. Min tunge arbejdede sig ind i hendes mund, masserede hendes tunge, mens jeg pressede hendes hofter ind til mig. ”Kun dig” mumlede hun, mens vores læber pressede sig ind mod hinanden. Jeg elskede hende faktisk, sådan virkelig. Det var som om hver gang hun rørte mig smeltede min hud, hver gang hun talte til mig blev jeg alt andet skubbet væk, hendes stemme ringede perfekt i mine øre. Og hver gang hun kyssede mig. Hvordan skulle jeg beskrive det? Hendes læber var fantastisk bløde, og den måde hun bevægede dem på gjorde bare at jeg ikke ville give slip på hende, bare presse vores læber mod hinanden…

”NIALL DET ER NU!”

Jeg blev trukket ud af mine tanker.

Jeg trak mig ud af kysset. ”Lov mig at du venter på mig” sagde jeg lavt, og smilede svagt til hende. Hun nikkede svagt, og løftede sine arme væk fra mig. Jeg lod min hånd snitte hendes. Jeg bed mig blidt i læben, og gik ud til drengene. Mine kinder blussede langsomt op, da alle blikke gled hen på mig. ”Er i cool?” hørte jeg Louis sige. Jeg nikkede, og kiggede hen mod døren ind til den lille stue, og derefter hen på Harry, mens mit smil falmede.

Hvor jeg dog hadede ham inderligt, lige nu.

Og jeg hader at hade folk.

Især dem jeg holder af.

Jeg sukkede, og begyndte at steppe lidt på grund af spændingen der skød op i min krop.

Nu var tiden inde.

Liv eller død.

Liam begyndte at synge hans vers, inden Harry begyndte at synge ind over. Vi andre sang vores egne toner. Harry sluttede sangen af.

Jeg ville bare så gerne ind til hende igen.

Jeg gik hurtigt hen mod glasdøren, og gik ind i den lille stue.

Hvor var hun?

Jane?

Jeg kiggede ivrigt rundt i rummet, og ledte desperat efter hendes fantastiske øjne.

Hvor var hun?

Mine vejrtrækninger blev tungere og tungere. ”Hvad så Niall?” hørte jeg Liams stemme sige, mens han lagde sin hånd på min skulder. ”Er der noget galt?” spurgte han lavt, mens jeg rynkede mine bryn. Jeg rystede bare på hovedet, og fugtede mine læber. ”Hva så pretty boy” hørte jeg Zayn sige, mens han rodede i mit hår. ”Er hun din igen?” hviskede han, og smilede skævt. Jeg smilede falskt, og trak svagt på skuldrene. ”Hvor er hun” spurgte han, og kiggede rundt i rummet. Mit blik gled ned på gulvet, mens jeg hørte Zayn sukke. ”Hvor tog hun hen?” spurgte han, og trak mig ud i gangen. ”Hun sagde hun ville vente” mumlede jeg, og pillede lidt ved mine negle. ”Hvad?” spurgte Zayn.

Hun tog af sted.

Uden at sige farvel.

”Hun havde jo også hendes egen flybillet” mumlede jeg for mig selv. ”Niall, fortæl mig hvad der sker” sagde Zayn lidt hårdere denne gang. Jeg kiggede op i Zayns mørke øjne. ”Hun lovede hun ville blive” sagde jeg lavt, ”Men hun sagde også at hun ville tage af sted”. Hele samtalen blev spillet inde i mit hoved.

”Jeg tager hjem bag efter det her”

”Jeg håber det bedste for dig, og du vil altid være lige her”

”Niall, jeg elsker dig, og du vil altid være min prins”

”Og jeg håber at jeg altid vil være din prinsesse”

”Det var ikke med vilje, og det mener jeg seriøst. Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg gjorde det… Jeg savnede dig”

”Og jeg ved at det er ovre… Undskyld”

”Jeg elsker dig stadig Niall”

”Kun dig”.

Mine vejrtrækninger blev tungere og tungere. En tåre trillede ned af min kind, men jeg nåede at få den børstet hurtigt væk. ”Hey Niall” sagde Zayn lavt, og lagde sine arme omkring mig, ”Det er okay” sagde han trøstende, og klappede mig på skulderen. ”Nu krydser vi bare fingre for at vi går videre, okay?” sagde Zayn, og trak sig ud fra krammet. Jeg nikkede, og smilede svagt tilbage.

”Drenge, i er gået videre” lød Simons ord i mine øre.

Seriøst?

Vi skulle optræde på landsdækkende tv?

Verdensdækkende?

En lille gruppe drenge, der fik at vide at de ikke var gode nok?

Vi hoppede op og ned, og smed os i hinandens arme.

Vi var seriøst gået videre!

Jeg havde stadig ikke fattet det, og der var gået over flere timer. Vi sad nu og ventede på de biler der skulle køre os over til selveste X-factor huset, som vi skulle bo i. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...