Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

187Likes
197Kommentarer
30955Visninger
AA

32. 31. Fucked.


Janes synsvinkel:

Det hele er fucked.

"Jeg stolede på dig. Jeg troede at vi var 'meant to be', Jeg troede på vores kærlighed, men nu har jeg fået knust mit hjerte af en sølle tøs, der simulerer at hun har det dårligt, mens hun i virkeligheden bare går og kysser med ens bedste ven, bag ens ryg. Hvor lavt kan man synke? Og en sidste ting.." sagde Niall koldt, ”Vi er færdige… Helt færdige, og du ødelagde det”.  Efter nogle sekunder kunne jeg høre hoveddøren smække hårdt i.
Du har mistet ham Jane.

Det er slut.

Det var som om min mave var sunket. At jeg ikke engang kunne tage mig sammen til at rejse mig. Jeg kunne sidde på min flade røv resten af livet.

Jeg havde mistet ham.

Niall.

Jeg kiggede chokeret ned i gulvet, og prøvede at få hele samtalen til at give mening.

”Du vil altid være min prinsesse”

”Beautiful”

”Jeg elsker dig, Jane”

Tårerne pressede sig på. ”Jane?” hørte jeg Liams stemme sige, hvilket fik mig til at bryde helt sammen.

”Shhhh”

”Jane, tag det roligt”

”Tag en dyb indånding”

Han satte sig hurtigt ved siden af min, og lagde sin hånd på min ryg, og kørte den op og ned. Hulkene undslap mine læber, en efter en. ”Jeg..” stammede jeg, stoppede med at græde, og kiggede op på Liam som så undrende på mig. ”Jeg skal finde ham” mumlede jeg, og rejste mig hurtigt op. Jeg kunne mærke en hånd holdt fast om mit håndled, og stoppede mig for at lede efter ham. ”Jane” sukkede Liam, og rejste sig langsomt op. ”Jeg tror du har gjort nok” sagde han skuffet, og smilede svagt til mig. ”Men..” mumlede jeg, og kiggede ned i gulvet. ”Jeg elsker ham” sagde jeg koldt, og kiggede op på Liam igen. ”Og han elsker også dig, Jane” svarede han, og lagde sine arme omkring mig. ”Men han har brug for en pause” hviskede han ind i mit øre. ”Men..” mumlede jeg, bed mig hårdt i læben, for at holde tårerne tilbage.

Jeg elskede ham.

”Liam, må jeg lige tale..” hørte jeg den bekendte stemme sige. Liam løsnede sit greb om mig, og forsvandt ud af værelset. Døren blev lukket. ”Undskyld” hørte jeg en genert stemme sige. Jeg vendte hovedet, og så drengen med det krøllede hår foran mig. Han kiggede akavet ned i gulvet, mens han holdt sine hænder på ryggen. ”Du skal ikke undskylde, Harry” sagde jeg, og fik hans opmærksomhed. ”Det var mig der dummede mig, jeg begik fejlen” mumlede jeg, ”Og jeg begik den fejl at kysse dig 2 gange”. Han kiggede på mig, og lagde sit hoved lidt på skrå. ”Undskyld” mumlede jeg, og sank en klump i halsen.

En akavet stilhed sank over os. Jeg rømmede mig lidt, og kiggede ind i Harrys grønne øjne. ”jeg går op og pakker” sagde jeg lavt, og gik med hurtige skridt hen mod døren, da endnu et hånd tog fat om mit håndled. ”Jane?” spurgte han, og kiggede intenst på mig. Jeg kørte langsomt min hånd gennem hans hår, og fjernede dem der hang ned i hans pande. Jeg rystede svagt på hovedet, og kiggede ind i de grønne øjne, der blev mørkere. ”Undskyld” mimede jeg, og satte den kolde facade op igen. Jeg trak ned i håndtaget, og undgik alle blikkene der var rettet mod mig.

Nu gik turen hjem til lille Mullingar.

KÆLLING LET DIN FEDE RØV, OG KOM HER HEN!

Smatso!

Skrid ad helvedes til!

Jeg tog en dyb indånding, og gik op ad trapperne, og ind på værelset hvor jeg plejede at sove i Nialls arme.

Hans bløde læber pressede sig ind mod mine, mens hans tunge arbejde sig ind i min mund…

Jeg satte mig på sengen, og trak tasken op ved siden af mig. Jeg kiggede rundt i værelset, og fandt en bluse jeg engang havde lånt af Niall.

”Mit tøj.. Niall jeg har intet rent tøj!”

”Rolig! Kan du ikke bare låne en sweater? Det plejer man at låne i film” 

Jeg tog den op fra gulvet, og kiggede på den. Jeg hørte en rømme sig henne fra døren. Jeg vendte mig om, og så Harry. Jeg gemte blusen i mit skød, og kiggede hen på ham. ”Kommer du ikke med hen til Simon? Så kan du også tale med Niall?” hørte jeg hans stemme sige.

Tale med Niall?

Han ville jo ikke tale med mig?

”Tror du han overhovedet vil tale med mig?” spurgte jeg nervøst. ”Du kommer ikke nogen steder hvis ikke du prøver” Sagde han svagt, og satte sig på enden af sengen, ikke så langt fra mig. ”Hvad er det?” spurgte Harry, og kiggede ned på mit skød. Et lille smil gled frem på mine læber. ”Nialls bluse” sagde jeg, og smilede svagt. Jeg kunne fornemme han nikkede svagt. ”Nå, jeg skal også have pakket, hvis vi nu går videre” hørte jeg Harrys stemme sige. ”Det er okay jeg sætter noget musik på, ikke?” sagde han, mens mit blik gled hen på ham. Jeg nikkede.

Jeg tog den sorte bog op i min hånd, og bed mine tænder hårdt sammen. Tænk at alle mine hemmeligheder var samlet i en bog, alle mine værste mareridt samlet i en bog. Jeg havde faktisk en del bøger fyldt helt ud hjemme på mit værelse, en hel masse sorte bøger fyldt med sætninger om mit liv.

”I dag slog min far mig igen.”

”Kære julemand: jeg ønsker mig en storebror, som kan beskytte mig mod far”

En masse underlige ting fyldte mine tanker, juleønsker, had, familie osv.

”Hvad sidder du og smiler af?” hørte jeg Harry spørge drilsk, og fnes bagefter. Jeg kiggede hen på ham, med mundvigene skubbet op. Jeg rystede på hovedet, og udstødte et lille grin, ”Ikke noget” svarede jeg, og begyndte derefter at grine. ”Jo fortæl mig det” sagde han, og bed sig blidt i læben. ”Altså jeg kom bare til at tænke på et julegaveønske som jeg havde ønsket mig for nogle år siden” sagde jeg, og fugtede mine læber med tungen. ”Som hvad?” spurgte han, og lagde de sidste ting ned i sin kuffert. ”En storebror” sagde jeg, og smilede lidt for mig selv. ”En storebror? Det er da normalt at ønske sig” ”Nej hvad? Du kan skuda ikke bare få en storebror” fnes jeg, og pakkede bogen ned i tasken. ”Nej, det har du vel ret i” hørte jeg Harry svare. ”Hvad er dit mærkeligste ønske?” spurgte jeg, og stillede tasken for mine fødder. ”At blive berømt” svarede han koldt. ”At holde koncerter, og vinde awards” sagde han, og smilede lidt for sig selv, mens han lynede sin kuffert. Jeg nikkede.

”Så er vi her” hørte jeg Harrys mor sige, mens hun slukkede for bilens motor. Vi stoppede ude foran et stort hus. ”Tror du Niall er kommet?” hviskede jeg til Harry, og bed mine tænder hårdt sammen. Harry nikkede, og steg ud af bilen.

Jeg havde siddet inde i en af stuerne i ret lang tid nu. Jeg sad og pillede i mine negle, da en bekendt skikkelse kom gående ind i rummet.

Niall.

Jeg kiggede op, og fangede med det samme hans blå øjne. Hans kortærmede blå skjorte passede godt sammen med hans blonde hår. Bukserne var rullet op over skinnebenet. Jeg smilede svagt, og kiggede ned i gulvet. Han satte sig overfor mig. Jeg kiggede op. Han åbnede sin mund, men han sagde ikke et ord.

Det er nu, Jane.

Det er nu du skal sige noget.

”Niall, lad mig lige tale ud” sagde jeg, og kiggede koldt ind i hans øjne. ”Jeg tager hjem bag efter det her” sukkede jeg, mens tårerne pressede sig på. ”Jeg håber det bedste for dig, og du vil altid være lige her” sagde jeg, og lagde en hånd på hjertet, mens en tåre trillede ned af min kind.

Jeg vidste jeg ikke kunne redde den her.

”Niall, jeg elsker dig, og du vil altid være min prins” sagde jeg, og lod endnu en tåre trille ned af min kind. Jeg kiggede ind i hans blå øjne, som var begyndt at blive rødere. ”Og jeg håber at jeg altid vil være din prinsesse” en tåre trillede ned af hans kinder. ”Det var ikke med vilje, og det mener jeg seriøst. Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg gjorde det… Jeg savnede dig” sagde jeg, og udstødte et lille hulk. ”Og jeg ved at det er ovre… Undskyld” sagde jeg, rejste mig, og gik med hurtige skridt hen mod udgangen. En hånd tog fat i min overarm, og drejet mig rundt. Jeg stod tæt op ad ham, med mine hænder på hans bryst. ”Jeg elsker dig stadig Niall” hviskede jeg, og smilede svagt. ”Kun dig”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...