Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

186Likes
196Kommentarer
29485Visninger
AA

26. 25. Tell it to Anne.

Husk at like og sætte denne movella på jeres farvoritlister. 
Det betyder meget :)

 

 


Nialls synsvinkel:

”Hvor er Jane?” spurgte jeg, og trådte ind på et af værelserne hvor de andre drenge sad. ”Jeg tror hun gik med Harry” svarede Liam spørgende. Jeg nikkede, og satte mig på en af sengene. Jeg opdagede at Louis stirrede på mig, ”Niall?” spurgte han, mens legede lidt med sin tommelfinger. Jeg nikkede, og rynkede mine bryn. ”Skriver Jane dagbog?” spurgte han, mens han lagde sit hoved på skrå. ”Ja, hvorfor?” spurgte jeg, og rystede svagt på hovedet. ”Så han havde ret” mumlede Louis, og slog sin hånd ned i sit lår. ”Hvad sker der?” spurgte jeg, så rundt på drengene, som stoppede alt hvad de havde gang i, og kiggede på mig. Jeg bed mine tænder hårdt sammen, rynkede brynene, og afventede et svar. ”Ikke noget” svarede Louis, og kiggede sørgende på mig.

Jeps, der er et eller andet helt galt.

”I har ikke læst den, vel?” spurgte jeg lavt, og kiggede hen på Liam, som så ud til at være virkelig nervøs. ”Drenge?” sagde jeg, og håbede inderligt på et Nej. Jeg så Liam ryste på hovedet, med et lille smil på læberne. ”Selvfølgelig ikke” sagde han lavt, og slikkede sine læber. En akavet stilhed sank over os.

Selvfølgelig..

”Hvad er der så galt?” mumlede jeg, og knyttede min ene hånd sammen. ”Ikke noget” sagde Liam, og smilede svagt. ”Jeg skal lige på toilettet” mumlede han, rejste sig, og forsvandt hurtigt ud af døren.

Følg efter ham, nu.

”Liam!” sagde jeg, og gik med hurtige skridt hen imod ham. Jeg vendte sig langsomt om, mens han sukkede. ”Kan du ikke fortælle mig hvad der sker i dette hus? Jeg fatter ikke noget som helst” sagde jeg, og rystede svagt på hovedet. ”Det er bare Harry” sagde han, og kiggede mig sørgende i øjnene. ”Han kom til at løfte sine armbånd, da vi spiste morgenmad” sagde Liam, og sank en klump i halsen. Jeg nikkede, ”Han havde en masse ar, og røde mærker” sagde Liam, og tog en dyb indånding.

Ar?

Røde streger?

Cutter han?

Mit hjerte gik i stå.

Hvorfor sker det her?

Både ham og Jane?

Jeg blinkede et par gange med øjnene, og rystede på hovedet. ”Ved Anne det, eller… Fortæller vi hende det?” spurgte jeg lavt, og bed mig blidt i læben. Liam trak på skuldrene, og nikkede. ”Nu?” spurgte jeg, og kiggede undrende på ham. ”Vil du have jeg skal sige det?” spurgte han chokeret. ”Ja, altså du virker bare sådan…” svarede jeg, og pressede mine tænder hårdt sammen. Han nikkede forståeligt, og gik hen mod trapperne. ”Kommer du ikke med?” spurgte han, og ventede på mig. Jeg gik hen til ham, ned af trapperne, og fandt Anne. ”Anne?” spurgte Liam lavt, og gik ind i stuen. ”Hvad er der?” svarede hun med et stort smil, og slukkede for fjernsynet.

Nu fortæller du bare det hele Liam.

Jeg hadede allerede at se Anne være ked af det. Hendes ansigtsudtryk var fyld af sorg, og undren. Liam blev ved med at snakke, og de andre drenge kom ned og satte sig i sofaerne. Jeg var ikke rigtig opmærksom på hvad de sagde. Jeg hørte hoveddøren smække, og ind kom Jane. Alle øjne var vendt mod hende, og Harry der efterfølgende kom ind.

Hendes blik faldt hen på mig, hun rynkede sine øjenbryn, og lagde sit hoved lidt på skrå. Harry smilede svagt, ”Hvad sker der?” spurgte han, og fnes lavt. ”Harry, kan du ikke lige komme med mig?” sagde Anne, rejste sig, og gik hen mode havedøren. Han nikkede, og gik efter hende. Jeg rejste mig, og gik hen mod Jane. ”Hvorfor gik du bare?” hviskede jeg, og tog hendes ene hånd. ”Hvad mener du?” svarede hun, og smilede falskt. ”Du kunne i det mindste bare have sagt, at du gik en tur” sagde jeg, og bed mig blidt i læben. ”Det tænkte jeg ikke over” mumlede hun, og sank en klump i halsen. ”Hvad er der sket?” spurgte jeg. ”Ikke noget” sagde hun, og smilede falskt.

Nu igen.

”Er det din far?” spurgte jeg lavt, og kiggede hende dybt i øjnene. ”Nej overhovedet ikke. Der er ikke noget galt” sagde hun, rystede på hovedet, og kiggede undrende på mig.

Hun åbnede langsomt hendes mund, men ingenting blev sagt. ”Hvorfor skulle Harry derud?” spurgte hun, og så meget koncentreret hen mod vinduerne. ”Måske skulle vi bare gå ovenpå?” hørte jeg Liam sige, mens han rejste sig, og gik hen mod trapperne.

Good idea.

Vi sad oppe på det værelse hvor Jane, Harry og jeg sov i. Vi øvede lidt på den sang vi skulle synge foran dommerne om nogle få dage. Jeg kiggede hurtigt hen på Jane, som sad og små fnes på grund af Louis grimasser.

Det var han mester i.

Grimasse Louis.

Hendes blik faldt hurtigt hen på mig. Hun smilede svagt til mig, mens jeg sang med på sangen.

Det var faktisk ret hyggeligt.

Pludselig begyndte Liam at beatboxe.

Liam har det med at beatboxe, hvor som helst, og når som helst.

Men han var jo ikke dårlig.

Vi begyndte at synge med forskellige stemmer, og lave skøre ansigts udtryk imens.

Vi havde det fandme sjovt.

Døren ind til værelset blev åbnet langsomt, og ind kom en smilende Harry.

Hvorfor smiler han.

”Hvad så?” spurgte Zayn, og kiggede over på ham. Harry rystede bare på hovedet, og satte sig ned i sengen ved siden af Jane.

Jane.

”Hvordan vidste i det?” spurgte han, og sank en klump i halsen. ”Vidste hvad?” spurgte Louis dumt. ”Du ved hvad jeg snakker om, men hvordan vidste i det?” spurgte han, og lød en smule irriteret. Jeg kiggede hen på Jane, der stirrede ned i gulvet, som om hun havde gjort noget galt. Hun blinkede kun få gange i minuttet. Jeg sukkede, og kløede mig lidt i nakken. ”Hvorfor er det lige at i ikke vil fortælle mig hvordan i ved det?” mumlede Harry, og rettede lidt på sine brune krøller.

”Vi kunne se det, da vi spiste morgenmad” mumlede Liam, og tog sig til håret. ”Men hvordan?” spurgte han, og lænede sig en smule fremover. ”Jeg ved det ikke, dine armbånd var bare røget en smule til side” svarede Liam, og pressede sine læber hårdt sammen.

Hvorfor?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...