Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

187Likes
197Kommentarer
30220Visninger
AA

25. 24. Kiss me.


Janes synsvinkel:

Jeg snøftede sidste gang, fik mandet mig lidt op, og gik ned af trapperne, hen mod køkkenet. Jeg trådte ind i køkkenet, og kunne mærke at alle blikke var klistret fast på mig.

Hvad har de snakket om?

Jeg satte mig ved siden af Niall, og kiggede ned i bordet. ”Skal du ikke have noget at spise?” hørte jeg en kvindelig stemme sige.

Anne.

Jeg kiggede op, rystede svagt på hovedet, ”Nej tak” svarede jeg, og smilede falskt. ”Er du sikker?” hørte jeg Zayns stemme sige. Han sad overfor mig, med albuerne på bordet, og kiggede på mig. Jeg nikkede, og kløede mig lidt i øjnene. Jeg kunne mærke at alle sad og kiggede på mig. ”Er der noget galt?” røg det pludselig ud af mig. Jeg kiggede langsomt op, og fangede hurtigt Nialls forvirrende blik. ”Hvad mener du?” spurgte han, og kiggede undrende på mig. ”Altså det… Bare glem det” svarede jeg, og tog mig til hovedet.

Dette er i hvert fald ikke den bedste morgen, nej.

”Skal vi noget specielt i dag?” hørte jeg Liam spørge. ”Ikke noget særligt, bare øve..” svarede Harry spørgende.

Da drengene havde spist deres morgenmad færdigt, gik de fleste ovenpå for at tage tøj på, og sætte hår.

Drenge er ligesom piger, i ved.

Jeg skulle til at følge efter dem, da jeg hørte en stemme sige mit navn. ”Jane?” blev der sagt. Jeg vendte langsomt rundt på hælene, med et falskt smil på læberne. Jeg nikkede, og så Anne lænet op ad spisebordet. ”Er der noget der går dig på?” spurgte hun, og smilede svagt. ”Nej, jeg tror bare jeg er lidt morgensur” løj jeg, og trak på skuldrende. ”Hvis det nu er at du mangler noget, kan du bare komme til mig, okay?” sagde Anne, og kiggede på mig. Jeg nikkede, og holdt mundvigene oppe, indtil jeg havde vendt mig om. Jeg gik langsomt op ad trapperne, hørte en dør gå op, og ud kom Harry. ”Jane, vil du ikke lige komme med mig?” spurgte han lavt, og kom gående hen mod mig. Jeg nikkede, og rynkede mine bryn. Vi tog vores sko, og jakker på, og gik udenfor. ”Hvad skal vi?” spurgte jeg, og så spørgende på Harry, som bare kiggede ud i luften. ”Det ved jeg ikke… Bare gå en tur?” sagde han, vendte sit hoved, og smilede til mig.

Okay?

Min mobil bippede, jeg hev den op ad lommen, og kiggede ned i skærmen.

En ulæst besked fra Far.

”Det er godt at se, at du er ude for at få noget frisk luft

Far”

Jeg stoppede op, og trak vejret dybt, inden jeg kiggede rundt. ”Er der noget galt?” spurgte Harry lavt. Jeg sank en klump i halsen, og kiggede ivrigt efter ham.”Jane?” hviskede han, og tog et skridt tættere på mig. Og lige i det sekund jeg skulle til at ligge mobilen i lommen, havde Harry allerede taget den ud af min hånd. ”HARRY!” råbte jeg irriteret. ”C’mon hvad er det der er så slemt…” sagde Harry, mens hans smil falmede, og hans blik gik fra mobilen hen på mig. ”Hvem er det?” spurgte han, og tog mobilen op til hans hoved. Jeg rystede langsomt på hovedet, mens han kiggede hårdt ind i mine øjne. ”HVEM ER DET!” råbte han, hvilket overraskede mig en smule. ”Hvorfor er det så spændende, Harry?” sagde jeg spydigt, og rakte ud efter min mobil. ”Jane, hvem helvede er det?” sagde han pludselig meget ”Omsorgsfuldt”. ”Kan det ikke være lige meget?” spurgte jeg igen, og lagde mig hoved lidt på skrå. ”Nej Jane, det kan det nemlig ikke. Personen har åbenbart et problem” svarede han, mens han rystede svagt på hovedet.

Harry, du så…

”Jane?” spurgte han svagt, mens jeg fugtede mine læber. ”Hvad?” spurgte jeg, og lagde mine arme på kryds. Han rakte mobilen hen til mig. Han sank en klump i halsen, og kiggede fra mobilen, hen på mig. ”Undskyld, jeg er bare bekymret for dig” mumlede han, hvilket fik ham til at rødme en smule.

Hvorfor bekymre han sig for et vrag som mig?

Og hvorfor rødmer han?

Han kiggede mig dybt ind i øjnene, ”Undskyld” sagde han pludselig, og lagde hurtigt sine hænder på mine kinder.

Hvad sker der?

Han lænede hurtigt hans hoved ned mod mit, og vores læber mødtes i et langt, lidenskabeligt kys.

Kyssede han mig?

HAN KYSSEDE MIG?

Efter et par minutter, hvilket føltes som sekunder, Lagde jeg mine hænder på hans bryst, og nød det sidste sekund af det sidste kys med ham, inden jeg skubbede ham skubbede ham svagt. Vores læber var ikke langt fra hinanden, og vores næsetippede snittede hinanden. ”Undskyld” hviskede han, og trak sig lidt væk fra mig. Harry kiggede såret, men også undrende på mig. "Undskyld" hviskede han.

Men…

Jeg havde jo kysset igen.

 I den grad! Og jeg nød det.

Fuck Jane!

Du har Niall!

Fuck, fuck, fuck, fuck

 

Hvordan skulle jeg reagere?

Jeg rynkede mine bryn, og før jeg vidste af det, bippede min mobil.

Shit.

Lad nu være.

Jeg trak langsomt mobilen op ad lommen, igen, mens jeg kiggede Harry i øjnene. Jeg fjernede mit blik fra ham, og læste beskeden fra ham.

Hvordan tror du Niall vil reagere når han opdager dette?"


 

Selvfølgelig skulle han ikke opdage det.

Jeg kiggede langsomt op på Harry, som allerede stirrede på mig. Jeg nikkede svagt, ”Lad os tage hjem” sagde jeg, og smilede akavet. Han tog en dyb indånding, og pustede hårdt ud.

Turen hjem var lang, og akavet. Modsat før, hvor vi bare kunne grine, og snakke… Nu kunne vi ingenting.

Jeg trådte ind i gangen, og hev mine sko af, og hang min jakke på en af bøjlerne. Og trådte ind i stuen, hvor alle øjne allerede stirrede på mig.

Hvad er der nu sket?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...