Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

187Likes
197Kommentarer
31055Visninger
AA

23. 22. Harry and the scars.


Janes synsvinkel:

Jane, stop med at kigge.

Jeg kunne ikke fjerne blikket fra Harry. Jeg fik endelig flyttet blikket hen mod døren, da en syngende Niall kom gående. Han smilede til mig. ”Harry, hvordan skal vi ligge?” spurgte Niall, og satte sig ved siden af mig. ”Altså jeg kan sagtens tage denne her madras” svarede han, og smilede. ”Så kan i to sove der” fnes han, og hoppede ned på madrassen. ”Husk i ikke skal larme for meget i aften” sagde han, og grinede højt over sig selv bag efter.

Oh gud fader i himmelen.

”Oh stop dog” fnes jeg, og rejste mig for at gå ud på toilettet.

Hvor er du henne, toilet?

Fandt dig.

Jeg gik ud på toilettet, lukkede forsigtigt døren, og låste den. Jeg stillede mig foran spejlet, og sukkede tungt. Uden nogen tanker i mit hoved, stod jeg bare og stirrede på mig selv. Der blev hevet ned i håndtaget, ”Er du snart færdig, derinde?” hørte jeg en stemme sige, ”Ja, jeg åbner nu” svarede jeg, og skyndte mig hen til døren, som blev åbnet. ”Undskyld det tog så lang tid” sagde jeg, og smilede svagt til Liam, som stod på den anden side af døren. ”Det er helt okay!” smilede han, og rakte sin hånd ud, som betød jeg gerne måtte smutte, fordi jeg stod i vejen. ”Ups” sagde jeg lavt, og forsvandt hurtigt ind på værelset hvor Niall og Harry lå i. Jeg lukkede døren forsigtigt, og gik langsomt hen mod sengen, som Niall allerede lå i. Jeg lagde mig forsigtigt ved siden af ham, da jeg ikke var sikker på om han sov, eller ej. Jeg trak dynen over mit hoved, og samme tid som jeg gjorde det, kunne jeg mærke Nialls arme viklede sig rundt om min mave.

Dejligt.

Jeg kunne ikke holde smilet tilbage, da han lagde sit hoved helt op af mit, og sin krop helt tæt på min.

Jeg vågnede op, fordi jeg kunne høre en larmede raslen.

Jeg hader at vågne op på denne måde.

Jeg satte mig langsomt op, og så at Harry var ved at tage tøj på. ”Godmorgen” mumlede jeg, mens jeg kløede lidt i mit ene øjne. ”Godmorgen, du” sagde han, og smilede stort.

Harry, nu stopper du fandme.

Jeg smilede svagt tilbage, og tørrede lidt savl af min mund.

Ad Jane.

Jeg svang benene ud over kanten, og rakte ud efter min taske, der stod ved senge kanten. Jeg skulle til at tage noget tøj frem, da min dagbog pludselig faldt ud. Jeg kiggede hurtigt hen på Harry, som heldigvis ikke havde opdaget noget.

Pyha!

Jeg skyndte mig, at smide bogen i tasken, og tage en langærmet bluse ud, og de samme sorte busker som i går. Jeg trak hurtigt min T-shirt over hovedet, og tog den langærmede på. ”Jane?” hørte jeg en bekymrende stemme sige. Jeg kiggede hen mod Harry, der havde rynket sine bryn. Jeg trak blusen over hovedet, og kiggede derefter ind i hans grønne øjne. ”Hvad?” sagde jeg, og smilede svagt. ”Dine… Håndled?” sagde han, og sank en klump i halsen.

Nej.

Nej bare nej, han skulle ikke se dette…

DET VAR DER INGEN DER SKULLE!

Mit hjerte sprang nogle slag over, han kiggede chokeret på mig. ”Det var katten” mumlede jeg, og håbede lidt på at han ville falde for den. Jeg trak vejret hurtigere, og hurtigere. ”Jane?” spurgte han igen, ”Det er ikke katten, det kan jeg da se” sagde han, og gik langsomt tættere og tættere på mig. ”Harry, bare lad være, okay?” sagde jeg, og rystede mit hoved, mens jeg kiggede ham i øjnene. ”Jo, lad mig nu bare se” sagde han, og satte sig ved siden af min, og tog om mit håndled. ”Harry jeg sagde nej!” sagde jeg hårdt, og kiggede undrende på ham, og rynkede panden svagt. ”Undskyld..” tøvede han, og lagde sit hoved i hans hænder.

Oh gud…

Bare han ikke siger det til de andre drenge…

”Ser du..” sagde han, og vendte pludselig sit blik mod mig. ”Jeg har det samme problem” sagde han, og viste mig sine armbånd, og tørklæder der var viklet omkring hans håndled. Jeg kiggede fra hans øjne, ned på håndleddene. ”Lad mig lige tage dem af..” sagde han, og smilede akavet. ”Nej Harry, hvis du ikke har lyst er det helt forståeligt…” sagde jeg, og lagde min hånd, og oven på hans håndled. ”Tro mig, det er virkelig ikke rart når folk presser det ud af dig, det har jeg prøvet” hviskede jeg, og nikkede hen mod den sovende Niall. ”Ved han det?” hviskede Harry, og kiggede hen på Niall. ”Selvfølgelig gør han det, vi er jo sammen” sagde jeg, og kiggede hen på Niall, med et smil. ”I er også søde sammen” sagde Harry. Jeg kiggede på ham, og han kiggede allerede på mig, med et skævt smil. ”Tak” mumlede jeg.

Underligt…

”Nå” sagde Harry, og klappede sig selv på låret. ”Jeg går lige ind, og kigger til de andre drenge” sagde han, og rejste sig. Da han var ude af værelset, fik jeg en stor trang til at skrige, og bare smide rundt med alting. Jeg sukkede. Og rullede langsomt op i mit ærme.

Du var fandme en idiot, Jane.

Jeg sank en klump i halsen, rejste mig, og trak bukserne over mine hofter. Jeg hørte en mumlen bag mig, ”Godmorgen Beautiful” hørte jeg Nialls hæs morgenstemme mumle. ”Godmorgen” sagde jeg, vendte mig langsomt om, og smilede akavet til ham. ”Er der noget galt, skat?” spurgte han, og strakte sine arme. ”Nej, ikke noget som helst” sagde jeg, og knappede mine bukser. ”Kommer du ikke, og ligger hernede lidt?” spurgte han, og klappede lidt på sengen. ”Kun fordi du spørger så pænt” sagde jeg, og satte mig langsomt på sengen. Jeg lagde mit hoved på hans bryst, og lagde min hånd på hans varme mave.

Tryghed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...