Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

187Likes
197Kommentarer
31051Visninger
AA

22. 21. Harrys house.


Nialls synsvinkel:

”Hvad så!” hørte jeg Liams stemme sige, hvilket fik mig til at smile. Han stillede sig hen til Jane, og rodede lidt i hendes hår. Jeg smilede og gik ind i stuen, hvor de andre drenge sad. ”Halløj” sagde jeg, og gik hen mod sofaerne. Drengene vendte deres hoveder, og smilede. Jeg satte mig ned ved siden af Harry. ”Hej” hørte jeg den mest fantastiske pigestemme sige. ”Hej Jane” sagde Zayn, og Harry på samme tid.

Creepy.

Hun kom gående hen til mig, og satte sig oven på mit skød.

Uha.

Det lød frækt.

Stop Niall, stop.

”Hvor lang tid har i været sammen?” lød det pludselig fra Zayn. Jeg kiggede op på Jane, med et smil. Hun så meget koncentreret ud. ”Det ved jeg faktisk ikke” sagde hun, og bed sig i læben. ”Jeg ved det heller ikke” fnes jeg, og kiggede i hendes fantastiske øjne. ”Er det ikke sådan man plejer at tælle? Altså hvornår har i måneds dag, eller har i haft det?” spurgte Harry, og lød overrasket. ”Her kommer jeg” hørte jeg Louis råbe, og kom løbende ned af nogle trapper. ”Hvad snakker i om?” spurgte han forpustet, og slog sig ned i en lænestol. ”Jane og Niall ved ikke hvor lang tid de har været sammen” indskød Harry, og lænede sig tilbage i sofaen, mens han krydsede sine arme, og rystede svagt på hovedet. ”Er i seriøse?” sagde Louis, og lænede sig en smule frem.

Oh stop nu.

”Kan det ikke bare være lige meget” fnes jeg, og lagde mine arme omkring Janes mave. Hvilket fik drengene til at smile. ”Nå, hvad skal vi lave?” spurgte Harry, og kiggede rundt på os alle. ”Spise?” sagde jeg, hvilket fik Jane til at fnise. Harry nikkede, og mumlede et eller andet uforståeligt. ”Skulle vi?” spurgte jeg igen, og kiggede rundt på drengene. ”Selvfølgelig” smilede Harry, og var den første der rejste sig, og gik ud mod køkkenet, og så fulgte vi andre efter.  

Janes synsvinkel:

Klokken var omkring 7-8 stykker. Vi sad udenfor, eller jeg gjorde, fordi drengene spillede fodbold, og jeg sad på en have stol. Jeg stirrede ud i luften, indtil min mobil begyndte at vibrere.

1 ulæst besked fra Far

”Er du taget helt til Cheshire?
Bare rolig, jeg er der snart.”

Jeg sukkede tungt, og lagde mobilen i lommen igen. ”Jane, vil du ikke være med?” hørte jeg Louis halvråbe, da han kom løbende hen til mig. ”C’mon du vil jo gerne” sagde han, og smilede mens han trak i min arm. ”Jammen jeg kan jo ikke finde ud af spillet!” grinede jeg, og prøvede at stritte imod, men da jeg allerede stod ude på plænen, var det forsent. ”Hvad skal man?” spurgte jeg, og begyndte at grine. Det samme gjorde Niall, nok mest fordi jeg lød latterlig. ”Har du heller aldrig set fodbold før?” grinede Louis, og sparkede bolden hen imod mig. ”Nixen” fnes jeg, og sparkede bolden væk fra mig. ”Har din far slet ikke set fodbold?” spurgte han, og spillede lidt med bolden.

Far.

Min far?

Ham.

Jeg kiggede hen på Niall, som havde rynket sin pande. Jeg sank en klump i halsen, og smilede falskt. ”Nej, jeg tror ikke han var den type”, svarede jeg.

Lort lort lort.

”Nå, det var da ærgerligt” sagde han, ”Fodbold er eller en fantastisk sport”.

Selvfølgelig er det, det.

Jeg satte mig tilbage på havestolen, og så Nialls skikkelse bevæge sig hen imod mig, ”Er du okay?” hviskede han, og satte sig ved siden af mig.

Jeg følte mig lige pludselig så ked af det.

Så beskidt?

”Helt okay” svarede jeg, og hev lidt ned i mit ærme. ”Og du er helt sikker?” spurgte han, og smilede venligt til mig. Jeg nikkede. Jeg kunne fornemme en masse skikkelser sætte sig på stolene omkring os. Drengene begyndte at tale, og jeg hørte ikke rigtig efter. En fantastisk stemme fik min opmærksom hed.

Liam.

Liam havde en stærk stemme, og han sang fantastisk.

”I thought I saw a girl brought to life. she was warm, she came around like she was dignified. she showed me what it was to cry. Well you couldnt be that girl I adored. You don't seem to know, don't seem to care what your heart is for. But I don't know him anymore”.

Endnu en fantastisk stemme overtog min opmærksom hed.

“There's nothing where he used to lie. My conversation has run dry. That's what's going on, nothings fine I’m torn.”

Harry.

Jeg nød at høre deres afslappede stemmer, der bare fyldte mit hoved, og tømte det for alting.

Fantastiske stemmer.

Vi havde nu siddet udenfor i en masse timer, og lært hinanden meget bedre at kende. Vi gik alle sammen ovenpå, hvor vi skulle dele 2 rum, så det endte med jeg skulle dele værelse med Niall, og Harry, hvilket var fint.

Jeg gik ind på værelset, fandt min taske frem, og hev min ”Sove T-shirt” ud derfra. Jeg trak den over hovedet, og tog derefter min dagbog ud af tasken, da jeg havde en chance for at skrive i den.

”Kære Dagbog.

Lige nu er vi i Cheshire for at besøge Harry. Her skal vi være i en uge, inden drengene skal synge foran dommerne.

Vi har lært hinanden meget bedre at kende i dag. Det hele var meget hyggeligt, og jeg er virkelig udmattet.

Jeg deler værelse med min dejlige Niall, og Harry. Jeg er på en måde glad for at vi ikke endte op med at få Louis… Fordi så ville vi i hvert fald ikke få noget søvn.

Jeg tror drengene kommer nu, vi ses”

Jeg skyndte mig at ligge dagbogen ned i min taske, inden Harry kom traskende ind ad døren. ”Hvad så, er du træt?” spurgte han, og smilede. ”En smule, hvad med dig?” spurgte jeg, og hev ned i den lange T-shirt så den dækkede de fleste af mine ar. ”Jeg er faktisk ikke så træt, hvilket overrasker mig en smule” sagde han, og smilede skævt.

Oh my…

Nej Jane, nej.

Du har Niall.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...