Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

187Likes
197Kommentarer
31055Visninger
AA

21. 20. A pair of blue eyes.


Janes synsvinkel:

Jeg kunne mærke noget der kilede ved min kind. Jeg åbnede forsigtigt mine øjne, og blinkede et par gange, før jeg kunne se noget. ”Godmorgen Beautiful” hørte jeg en hæs, sød morgenstemme sige.

Niall.

Han aede min kind?

”Godmorgen” mumlede jeg, og smilede.  Jeg kunne mærke at Niall kørte sin ene finger op til min pande, og trak noget hår væk derfra. Jeg kiggede ind i hans fantastiske, blå øjne, der kiggede intenst på mig. ”Hvor lang tid har du været vågen?” spurgte jeg, med en hæs stemme. ”Ikke ret meget længere end dig” fnes han, og strakte sine arme, og kiggede op i loftet. Jeg besluttede mig for at rejse mig op, og tage et bad. Jeg satte mig langsomt op, med Niall tog fat om mit håndled, jeg kiggede ned på ham, og så ind i hans tiggende øjne, ”Bliver du ikke lidt længere” fnes han, og trak mig ned. ”Lidt” mumlede jeg, og lagde mit hoved ned på hans bryst.

Tryghed.

Han lagde sin arm omkring mig, og nussede mit hår. ”Glæder du dig til at se drengene?” spurgte jeg, mens jeg kiggede op i loftet. ”Selvfølgelig gør jeg det” svarede han, mens han rykkede lidt på sig, ”Gør du?” spurgte han nervøst. ”Gør jeg? Altså, det er jo ikke mig der er sangeren her” fnes jeg, og grinede lidt af mig selv. ”Nej det ved jeg skam godt” fnes han, ”Men hvad syntes du om dem?” spurgte han. Jeg rynkede mine bryn, og vendte mig rundt på maven, ”Hvad mener du?” sagde jeg, og kiggede spørgende på ham. ”Altså er de flinke?” spurgte han, og skubbede sine mundvige op. ”De er vel okay” svarede jeg og smilede falskt. Han satte sig op, og kiggede på mig. ”Skal vi gøre os klar? Der kommer jo en taxa om ikke så længe” sagde han, og rejste sig op.

Jeg orker ikke en skid.

Jeg fik endelig taget mig. Jeg rejste mig langsomt op, og gik hen til den store taske jeg havde slæbt med.

Find noget tøj.

Ikke noget fint, bare tøj.

Det endte med at jeg havde fundet en strik, og nogle helt sorte jeans.

Dagbog where are you?

Jeg fandt dagbogen, på det lille natbord. Jeg lagde den ned i tasken.

”Hej mor” hørte jeg lige pludselig Niall sige. ”Hej skat, nu må i have en god tur til Cheshire” hørte jeg Mauras stemme sige. ”Selvfølgelig!” svarede Niall. Jeg koncentrerede mig ikke om deres samtale, og tog i stedet tøj på. Jeg satte mig på sengen, og trak mobilen op ad min lomme.

2 ulæste beskeder.

1 besked fra Far.

1 besked fra Harry.

Harry?

”Hej Jane og Niall.

Vi glæder os til at se jer i dag, det bliver vildt hyggeligt”

Skrev han det til mig?

Jeg var en smule overrasket over at Harry havde skrevet til mig, da han ikke var den jeg snakkede mest med af drengene, jeg snakkede mest med Louis, da han havde nemt ved at få mig i godt humør.

”Hvad vil han sige?”

Læste jeg på skærmen, og undrede mig lidt over hvorfor min far havde skrevet det. ”Jane?” hørte jeg Niall kalde, ”Kom lige”. Jeg skyndte mig at ligge mobilen i lommen, og gik med hurtige skridt ud i gangen.

Maura og Niall.

”Hej Maura” sagde jeg, og smilede stort, mens jeg stoppede op ved siden af Niall. ”Hej Jane” sagde hun, og smilede stort, ”Jeg håber at i begge får en god tur til Cheshire, fordi jeg smutter tilbage til Mullingar” sagde hun, og kiggede på os. Jeg nikkede, og det samme gjorde Niall. ”Nå, men jeg kan se i har pakket, så lad os gå ned og finde jeres taxa” sagde hun, og smilede venligt. Jeg gik over til min taske, og trak den over skulderen, og kiggede en ekstra gang rundt i værelset, for at se at vi ikke havde glemt noget.

Vi havde siddet i taxaen i ret lang tid nu. Det tog sådan ca. også 3-4 timer at køre til Cheshire. Niall og jeg sad på bagsædet, da chauførren så ret ”Klam” ud, og for at gøre det hele bedre udstødte han også nogle mærkelige lyde engang imellem. Jeg så op hen på Niall som sad, og mumlede med på sangene vi hørte fra hans høretelefoner.

Hans søde mund bevægede sig med hvert et ord vi hørte.

Jeg sad og kiggede på ham i lang tid, før han rigtig opdagede det. Han kiggede hen på mig i et enkelt sekund, og kiggede væk, men vendte blikket mod mig igen, da han opdagede at jeg sad og kiggede på ham. Jeg løftede mine øjenbryn, og havde en smule svært ved at holde et smil inde.

Taxaen stoppede ude foran et hus. Jeg gik ud af bilen, mens Niall betalte med de penge han havde fået af sin mor. Chauførren steg ud af bilen, og bar vores tasker hen mod fortovet.

Vi tog taskerne, og gik hen mod hoveddøren, til det lille, røde hus. Niall bankede på, vendte sig om, og smilede til mig, inden døren blev revet op. ”Hi guys!” blev der halvråbt, og en lalleglad Louis, kom løbende hen til os. ”Lad mig tage denne” sagde han, og rakte ud for min taske. ”Hvor fornemt” sagde jeg, og smilede akavet. Vi trådte ind i den lille gang, og tog vores sko af, og hang vores jakker på bøjlerne. ”Hvad så!” hørte jeg en velkendt stemme sige.

Liam.

Liam var faktisk ikke så slem.

Han var meget sådan overbeskyttende, hvilket var fint! Fordi de drenge var da hele tiden oppe og køre.. 

Hele tiden…

”Hvordan går det så” spurgte han, og gik hen til mig, og lagde sin arm over min skulder. ”Fint nok” hørte jeg Nialls fantastiske stemme sige, hvilket fik mig til at smile. ”Hvad så med dig” sagde Liam, og rodede i mit hår. ”Jammen det går vel godt” svarede jeg, og fugtede mine læber, med min tunge.

Nervøs?

Ja.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...