Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

186Likes
196Kommentarer
29756Visninger
AA

20. 19. What's wrong?


Janes synsvinkel:

Han opførte sig underligt.

Og akavet.

Han holdt mig ikke engang ”Rigtigt” i hånden…

Han kigger heller ikke på mig, på samme måde som før.

Jeg sukkede, og gik hånd i hånd med Niall, ned af Londons store gader. Jeg kiggede op på Niall, som bare stirrede ud i luften. Jeg stoppede op, og kiggede over på Niall, som vendte hovedet, og kiggede tilbage på mig med rynkede bryn. ”Er der noget galt?” spurgte han, og lagde sit hoved langsomt på skrå. ”Det er det jeg spøger dig om” svarede jeg, og fugtede mine læber, med min tunge.

Dårlig vane.

”Hvad mener du?” hørte jeg ham sige, med en meget omsorgsfuld stemme. ”Prøv at hør..” sagde jeg, og kiggede ind i hans forvirrede øjne. ”Du opførere dig underligt omkring mig, og så opførere du dig helt anderledes når du er sammen med drengene… Er der noget galt?” spurgte jeg, og pressede mine hænder hårdt sammen, for ikke at sige noget dumt. Han sank en klump, og åbnede sin mund langsomt, men ingen ting blev sagt. Jeg rystede på hovedet. ”En ny pige?” spurgte jeg nervøst, og pressede mine læber sammen. Han fjernede blikket fra mine øjne, og bed sig hårdt i læben. Han kiggede tilbage på mig, med rynket pande.

Er der noget galt, forhelvede.

Han sendte mig et lille smil, mens han rystede svagt på hovedet. ”Hvordan kunne du dog tro det?” spurgte han, og tog et skridt tættere på mig.

Hvad?

Jeg kunne mærke hans varme ånde. Han lagde sine hænder på mine hofter, mens han kiggede ned på mig. Jeg kunne mærke at hans vejrtrækninger ikke var normale. Jeg kiggede ham i øjnene.

De smukkeste blå øjne.

Han smilede skævt til mig, mens jeg lagde mine hænder på hans kinder.

Som jeg altid gjorde.

Han kiggede mig i øjnene, og hviskede ”Der vil aldrig være en anden pige, aldrig”. Jeg trak hans hoved ned mod mit, så hans bløde læber ramte mine, endnu en gang. Hver gang kan kyssede mig gav det et sus i min krop, mine ben føltes som gelé, og bare følelsen af at der er nogen ved min side.

Ham ved min side.

Niall.

Jeg kunne mærke at Niall begyndte at smile få gange mellem kysset.

Sødt!

”Skal vi går videre” spurgte jeg, og trak mig langsomt ud af kysset, og smilede. Han nikkede, og lod sin hånd hvile på min ene hofte.  Jeg smilede til ham, mens vi gik. Vi snakkede bare om alt muligt mens vi gik, ikke rigtig noget specielt, bare alt muligt…

Vi stod på den ene side af den store kanal der gik igennem London, på den anden side var London Eye. Niall og jeg satte os på nogle trapper. Jeg lagde mit hoved på hans skulder. ”Jeg har bare været ret nervøs her på det seneste” sagde han, og kyssede mit hår. ”Det kan jeg godt forstå, der er jo en masse ting på spil, ikke?” spurgte jeg, og fjernede mit hoved fra hans skulder, og kiggede på ham. ”Jo en masse, men der skal også være tid til min prinsesse” sagde han, og smilede genert.

Prinsesse?

Oh gud hvor er han dejlig.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, og måske rødmede jeg en smule. Han rakte ud efter min hånd, og lagde den i hans. ”Jane..” sagde han langsomt, og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg nikkede, og fjernede blikket fra hans øjne, ned på vores hænder, da min mobil begyndte at vibrere.

Lad nu være, altså.

Jeg kiggede ham i øjnene igen, ”Skal du ikke se hvem det er” spurgte han, og rynkede sine bryn. ”Det kan være lige meget” svarede jeg, og smilede, ”Hvad ville du sige?” spurgte jeg, og kiggede ind i hans spørgende, forvirrede blå øjne. ”Øhhh..” sagde han, og bed sig hårdt i læben.
 

Nialls synsvinkel:

Hvordan skulle jeg sige det?

Hvordan ville hun reagere?

Føler hun overhovedet det samme?

Jeg tog en dyb indånding, og bed mig derefter hårdt i læben. ”Øhhh..” sagde jeg, og bed mig hårdt i læben.

Selvfølgelig skulle hendes mobil ringe.

”Det er lige meget” sagde jeg, og smilede falskt. ”Er du sikker?” spurgte hun, mens hun lagde sit hoved lidt på skrå. Jeg nikkede, og flettede mine fingre ind i hendes.

Lort.

Mand dig lidt op næste gang.

Vi var kommet tilbage på hotellet, og sad nu på hotelværelset. Vi sad i sengen, og så fjernsyn. Jeg lå med min arm omkring hende, mens hun lænede sig op ad mig. ”Jeg skal lige på toilettet” sagde hun lavt, og trak min arm over hendes hoved, og smuttede ud på toilettet.

Min mobil ringede.

Harry ringer.

”Hvad så Harry”

”Ikke så meget, jeg tænkte på om vi ikke kan overnatte i mit hus nogle nætter før vi skal synge for dommerne?”

”Øh jo selvfølgelig! Men Jane.. Hun må godt komme med ikke?”

”Selvfølgelig Niall! Men vi snakkes, ikke?”

”Jo, vi ses”

Jeg lagde mobilen fra mig, og satte mig til rette igen, og kiggede ind i fjernsynet.

”Jane er du ikke snart færdig?!” råbte jeg inde fra sengen af, ”Jo, giv mig lige 2 sekunder!” råbte hun tilbage. ”C’mon! Jeg har noget vigtigt at fortælle dig” råbte jeg, og fnes lidt af mig selv. Jeg sad og rokkede lidt med mine fødder, da Jane kom gående ud fra badeværelset, og hoppede ned i sengen. ”Hvad ville du?” spurgte hun, og smilede stort.

Hendes smil var så smukt.

”Harry har lige inviteret over til ham, vi tager nok af sted i morgen, eller noget” svarede jeg, og lagde min arm omkring hende da hun satte sig ved siden af mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...