Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

186Likes
196Kommentarer
29476Visninger
AA

16. 15. "You did what?"


Janes synsvinkel:

”NIALL!” råbte jeg, og løb hen til ham, ”Hvad fanden tænkte du på?” spurgte han, og tog sig til håret, ”Niall jeg ved det ikke okay!” sagde jeg, og sank en klump i halsen, og tog hans anden hånd, og gik hen mod sengen. Jeg satte ham på sengen, og tog fat i den hånd han havde slået, og kiggede på den. Mit blik gled hen mod natbordet, hvor bogen ikke lå mere. Jeg gik i chok, og begyndte at kigge rundt i hele værelset med mine øjne, indtil jeg så bogen lå på sengen.

Hvad helvede laver den der?

Jeg gav slip på hans hånd, og gik hen mod hjørnet af sengen, hvor den lå. Jeg tog den op i mine hænder, og kiggede hen på Niall, som kiggede undskyldende på mig. ”Har du..?” spurgte jeg, og rynkede mine øjenbryn. Han nikkede, og kiggede ned i gulvet. Jeg kastede bogen ned på sengen.

Jeg er helt fucked.

Mine vejtrækninger blev hurtigere og hurtigere. Adrenalinen pumpede rundt i mit blod, og jeg kunne ikke styre mig, ”IDIOT MAN!” råbte jeg, og forsvandt hurtigt ud af hotel værelset.

Han burde skuda vide at man ikke læse andre dagbøger!

Jeg løb ned af trapperne, i stedet for at tage elevatoren, og derefter løb jeg ud af udgangen, ud til storbyen London. Jeg valgte at løbe, hvorhen? Det vidste jeg ikke. Min mobil vibrerede, jeg standsede op.

Ulæst besked fra Far.

”Jane, jeg er lige bag dig”

Jeg så mig omkring. Mit blik fangede manden der ødelagde mit liv.

Nialls synsvinkel:

 Skred hun bare?

Jeg rejste mig hurtigt op for at løbe efter hende, inden jeg opdagede at notesbogen var åben, jeg gik hen for at lukke den, med lod være da jeg så mit navn.

”Kære Dagbog.

 

Mit liv har været lort her for tiden. Jeg sidder nu hjemme på mit værelse, og skriver til dig, da jeg ikke kan falde i søvn. Det er nu 3 dage siden at jeg råbte af Niall, og jeg har det virkelig dårligt med det.. Jeg skulle aldrig have råbt ad ham, og især ikke når jeg vidste at han bare ville hjælpe. Og det værste ved det hele er at han vender hovedet, ligesom alle andre henne i skolen, når jeg går forbi ham, jeg troede han var anderledes.

Jeg begyndte at smile da jeg talte om Det, og jeg kunne se sorgen i hans øjne.

Nu er jeg alene igen, Dagbog. Hvad skal jeg forhelvede gøre? Jeg åbnede mig op for en ny fremmed person, og nu kan jeg ikke få ham ud af mit hoved, jeg elsker den måde han griner, og den måde han får mig til at smile, og den måde at han bare er sig selv omkring mig.

Men jeg ligger mig til at sove.

Godnat Dagbog.”

 

Får jeg hende til at smile?

Jeg må finde hende.

Jeg lukkede bogen sammen, og løb hen mod døren, og ned ad trapperne. ”Jane!” råbte jeg, mens folk stirrede på mig, ”Jane!” råbte jeg igen, og løb. Jeg hørte en pige råbe, men det var ikke hendes stemme. Jeg blev ved med at løbe, indtil jeg hørte en bekendt stemme bag nogle buske. ”STOP DIT FEDE SVIN!” halvråbte hun, ”Jane?” spurgte jeg, og gik om bag buskene. ”Niall” halvråbte hun, og kom løbende hen til mig, mens hun hulkede, jeg krammede hende. ”Undskyld Beautiful, undskyld” sagde jeg, og lagde min hånd på hendes baghoved, og pillede lidt ved hendes hår. ”Han var her” mumlede hun, i mit bryst. ”Hvem? Var det ham du tale om oppe på værelset?” spurgte jeg lavt, og trak mig ud fra krammet, og så hende i øjnene. Hun nikkede, og sukkede tungt, ”Min far”.

Hvad laver han her?

”Din far, hvad laver han her?” spurgte jeg, og løftede mine øjenbryn. Hun trak på sine skuldre, og kiggede sig omkring. ”Lad os bare gå tilbage, okay?” spurgte jeg, og smilede, mes jeg tog hendes hånd.

”Jane, hvad skrev han?” spurgte jeg, da vi var kommet op på værelset igen. ”Ikke andet end, at han var her i London” svarede hun, og smilede falskt. Jeg sukkede, og satte mig ned på sengen, og kiggede hen mod Jane, som stod henne ved vinduerne. ”Han vil have et eller andet” sagde hun lavt. Jeg rejste mig op, og gik langsomt hen imod hende, ”Som hvad?” spurgte jeg, og lagde mine arme om hendes  liv. Hun rystede bare på hovedet, og kiggede ud af vinduet.

 

Janes synsvinkel:

Hvad ville han?

Jeg rystede på hovedet af mig selv. Og vendte mig om, så jeg stod med mit hoved få centimeter fra hans, jeg lagde mine hænder på hans bryst. Han fnes, og kiggede ned i gulvet, og derefter op på mig. ”Jeg er virkelig glad for at du tog med, Beautiful” sagde han, og sendte mig et lille smil. ”Jeg takker dig” svarede jeg, og smilede stort. Han bed sig blidt i læben, og gav langsomt slip om mit liv, jeg smilede til ham. Han gik ned i det ene hjørne af rummet, og trak gardinet for. Han kom langsomt gående hen mod mig igen, med hænderne i hans lommer. Han lagde sit hoved på skrå, og kiggede på mig, mens han bed sig i læben, for at holde et smil tilbage.

Han ser så nuttet, og nervøs ud.

Hans mobil begyndte lige pludselig at ringe, hvilket fik mig til at grine. ”Hej mor” sagde Niall, og smilede til mig, ”Hvorfor kom du ikke bare herind og sagde det?” spurgte han, og vendte sig om. Jeg gik hen mod sengen, og fandt min taske frem, og hev en tilfældig T-shirt ud, som jeg kunne sove i. Jeg trak min bluse over hovedet, og opdagede at Niall, stirrede på mig.

Din lille…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...