Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

186Likes
196Kommentarer
29751Visninger
AA

15. 14. We're in London.


Janes synsvinkel:

Vi var flyttet ind på et hotel midt i London, og jeg boede på værelse sammen med Niall, mens Maura boede overfor os.  Jeg havde taget min taske frem, og hevet min dagbog ud, da Niall var i bad.

Han var nøgen lige nu.

Nej Jane, nej.

”Kære Dagbog.

 

Lige nu er jeg i London, fordi Niall skulle til audition, og han kaldte MIG sin kæreste.

Han virkede meget nervøs, men jeg er virkelig glad for at han gik videre. Da han kom ned for scenen løb han direkte hen og krammede Maura og jeg, og derefter kyssede han mig, altså virkelig kyssede mig.

Jeg glemte Det derhjemme, og jeg aner ikke hvor lang tid vi skal være her i London, og jeg ved ikke hvor lang tid jeg kan klare dette, jeg savner følelsen af at græde hver aften, og blodet strømmer ud af de nye ar.

Nå, Niall er færdig med at bade, så jeg smutter.”

Jeg skyndte mig at ligge bogen natbordet, ved siden af sengen, for det plejer jeg jo at gøre.

”Hvad så Beautiful?” hørte jeg Niall sige, mens han kom gående med et hvidt håndklæde bundet om sit underliv, mens han roede sig i håret, og smilede stort.

Hans mave.

Oh gud red mig.

Jeg sendte ham et lille smil, og kiggede ud af vinduet. Jeg vendte hurtigt mit hoved om, for at se hvad han lavede. Han var ved at tage tøj på, han havde lige taget sine underbukser på, heldigvis. ”Hvad er klokken?” spurgte han, og smed sig i sengen, hvor jeg sad. Jeg trak min IPhone op ad lommen, og tjekkede uret.

En ulæst besked.

”Øhh, den er 10 minutter i 8” svarede jeg, mens mine vejrtrækninger blev langsommere og langsommere. Jeg sank en klump i halsen, og låste min mobil op, for at læse beskeden.

Ulæst besked fra Far.

Min verden stoppede. Jeg stirrede ind i skærmen, og fik endelig taget mig sammen til at læse beskeden.

”Hej Jane.

Jeg ved godt du er taget af sted, men bare rolig, jeg er skam sluppet ud, og jeg ved hvor du er 24/7, og jeg ved hvad du laver 24/7.

Vi snakkes snart ved, ikke?”

Jeg kunne skrige lige nu.

24/7

”Er han her?” mumlede jeg meget lavt, ”Hvem?” spurgte Niall, og kravlede hen imod mig. jeg rystede på hovedet, ”Ikke nogen” svarede jeg, og smilede falskt. ”Come on, du kan fortælle mig alt”.

Det er nok fordi du ved alt ikke?

Jeg ved jo faktisk næsten ingen ting om dig..

”Nu når jeg tænker over det, ved jeg jo heller ikke lige så meget om dig, som du ved om mig” sagde jeg, og lagde mig ned ved siden af Niall, som ingen bluse havde på. ”Hvad vil du vide?” spurgte han, og stirrede mig i øjnene, og sendte mig et skævt smil. ”Det ved jeg ikke, bare mere?” sagde jeg, og så spørgende på mig. ”Altså jeg har spillet musik, og sunget siden jeg var lille, og det er noget af det der betyder mest for mig. Jeg udtrykker tit mine følelser ved at spille musik. Musik er bare mit liv. Øhh, hvad skal jeg ellers sige?” spurgte han, og tog min hånd, og flettede den ind i hans. ”Bare snak” hviskede jeg, og fnes lavt.

”Okay” sagde han, og rykkede lidt på sig, ”Der er den her pige, med fantastiske øjne, og den fantastiske personlighed, men den slemme hjerne. Der er denne her pige, som jeg elsker rigtig højt, men jeg har kun kendt denne pige i lidt tid, men hun betyder allerede så meget for mig, at jeg ikke engang kan beskrive det” afsluttede han, og stirrede mig i øjnene, uden noget smil på sine læber.

Hvad skal jeg sige?

Nialls synsvinkel:

Jeg så en lille flamme blive tændt i hendes øjne, de føltes levende. ”Jane?” spurgte jeg nervøst, og stirrede hende i øjnene. Hun nikkede, og stirrede på mig med et meget intenst blik, ”kan du også godt lide mig?” spurgte jeg, og rødmede en smule. Hun fugtede sine læber med sin tunge, og åbnede derefter sin mund, men der kom ikke et ord ud. ”Jane?” spurgte jeg, og rynkede min pande. ”Jeg skal lige..” sagde hun, og rejste sig hurtigt op, og løb ud på toilettet. Jeg satte mig langsomt op i sengen.

Kan hun ikke lide mig?

Jeg bed mig hårdt i læben, mens jeg kiggede ud af vinduet. Jeg fjernede blikket fra vinduet, ned på den sorte notesbog.

Hvad mon hun skriver?

Jeg rakte ud efter bogen, og slog op på den første side.

”Kære Dagbog..”

Jeg lukkede den hurtigt sammen igen, da jeg vidste at de var det forkerte at gøre.

Jeg har sådan en trang til at læse den, bare den første side?

Jeg tog en dyb vejrtrækning, og slog op på den første side.

”Kære Dagbog.

 

Dette er første gang jeg skriver til dig. Mit liv er lort. Jeg har denne her far, som væmmes med mig omkring ham, og han vil bare have mig væk.

Jeg stoppede med at læse, men begyndte at læse videre efter nogle få sekunder.

Jeg er en såkaldt cutter, og jeg kan ikke stoppe. Jeg elsker bare følelsen af metallet der borer sig ind i mine håndled, lår, og hofter…

Jeg kunne ikke læse mere. En tåre trillede ned af min kind, jeg smækkede bogen hårdt sammen, og lagde den på sengen. Jeg gik med hurtige skridt, ud mod toilettet. ”Jane?” spurgte jeg, og bankede på døren. ”Jane, åben op” halvråbte jeg, og knyttede utålmodig mine hænder sammen, og bed mine tænder sammen. ”Jane åben!” halvråbte jeg, og skulle til at banke på døren, inden den blev åbnet. Jeg tog et skridt tættere på hende, så jeg stod få centimeter fra hende. Jeg tog hendes ene hånd, og kiggede fra den, op til hendes øjne et par gange. Jeg rullede langsomt op i hendes ærme, men blev stoppet da hun hev sin arm til sig, ”Hvad laver du?” spurgte hun chokeret.

Jane stop.

Jeg rakte ud efter hendes arm igen, ”Stop Niall!” halvråbte hun, og prøvede at komme forbi mig. ”Nej! Giv mig din hånd nu!” sagde jeg, og stirrede med mine kolde øjne ind i hendes. Jeg kunne se at hun prøvede at holde hendes tåre tilbage. Der blev stille i nogen sekunder, før hun løftede sin hånd langsomt. Jeg trak hendes hånd hen til mig. Jeg kunne høre et lille hulk, undslippe hendes læber. Jeg trak denne gang hurtigt op i hendes ærme, og så Det jeg ikke skulle have set.

Jane forhelvede.

Jeg kunne høre hende græde, mens jeg stod med hendes håndled i min hånd, jeg vendte blikket fra hendes håndled fyldt med ar, hen til hendes øjne. Jeg rystede på hovedet, og gav langsomt slip på hendes håndled, og gik ud ad badeværelset, og slog min hånd hårdt ind i vægen, ”NIALL!” råbte hun, og løb hen til mig.

Fuck.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...