Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

186Likes
196Kommentarer
29490Visninger
AA

14. 13. X-factor.


Nialls synsvinkel:

Havde jeg seriøst lige inviteret hende med til London?

Hun rynkede panden, og så meget spørgende på mig. ”London?” spurgte hun, og lagde sit hoved lidt på skrå. Jeg nikkede, og så undrende på hende. ”Tager du med? Du har godt af at komme lidt væk..” mumlede jeg, og smilede skævt.

Sig nu ja.

”Selvfølgelig, men hvad skal vi derhenne?” spurgte hun, og tog min hånd. ”Jeg skal synge, altså jeg skal til X-factor audition” svarede jeg, og begyndte at gå hånd i hånd med hende. Hun nikkede, og smilede. ”Men jeg skal altså pakke først” fnes hun, og smilede stort, jeg nikkede, og gav slip på hendes hånd, og lagde min arm om hendes talje, og trak hende tæt ind til mig, ”Jeg ser frem til det” hviskede jeg langsomt i hendes øre, og smilede kækt. Hun fnes meget lavt, og nikkede.

Hun var noget helt særligt.

Vi var nået hen til den lille lejlighed. Hun trak ned i håndtaget, og gik ind ad hoveddøren, hun gav hurtigt slip på min hånd, og løb ind på sit værelse, og jeg fulgte langsomt efter, da jeg kom ind på værelset, så jeg hun stoppede en sort notesbog ned i tasken, hun havde fundet frem.

Skriver hun dagbog?

Hun smilede langsomt til mig, og gik hen mod hendes skab, og trak en masse forskelligt tøj ud.

Piger og deres tøj.

”Jeg er klar nu” sagde hun, og trak mig ud af mine tanker. Jeg nikkede, og smilede falskt til hende. Vi gik ud af lejligheden, uden at sige farvel til hendes mor.

Hun er ikke meget for hendes mor, nej.

Eller sin far, for den sags skyld.

”Lad mig tage den” sagde jeg, og rakte ud efter den tunge taske, der hang over hendes skulder. ”Og nu også gentleman” fnes hun, og trak tasken, ned af hendes skulder.

Janes synsvinkel:

”Flyet letter om 10 minutter” hørte jeg en typisk pilot stemme, fra højtalerne sige.”Er du klar?” spurgte Niall, og fik min opmærksom hed. Jeg nikkede, og kiggede igen ud af det lille vindue, ved min højre side. Han lagde sin hånd, på mit lår. ”Er du okay?” spurgte han igen, og aede mit lår. Jeg sukkede lettende, og vendte hoved og så på ham med et stort smil, ”Helt klar, er du?” spurgte jeg.

Vi var lettet, og jeg sad i et fly for allerførste gang i mit skod liv, som lige pludselig var blevet fantastik.

London here we come.

Vi landede, og Niall rejste sig, og tog vores ting ned fra hylderne ovenover os. Vi gik ud ad flyet, og hen mod ”Kuffert hentningen”, Nialls mor var med os, hun var selvfølgelig med for at støtte sin søn. Han smilede hele vejen derhen, han så meget spændt ud, og på samme tid nervøs.

Tak fordi du tog mig med, Niall.

Vi stod i den ekstremt lange kø, udenfor X-factor bygningen. Niall stod og nynnede sangen for sig selv, og stod og trippede lidt. ”Nervøs?” spurgte jeg, og tog hans hånd. Han kiggede ned på mig, og nikkede, ”En smule” fnes han, og kyssede min pande. Jeg kunne ikke lade være med at rødme, og et lille smil blev skubbet frem på mine læber, han har aldrig ”Kysset” mig foran så mange mennesker. ”Er du genert” grinede han, og lagde hurtigt sine arme om mig, jeg kunne heller ikke holde et lille grin inde.

Hvordan kan jeg blive forelsket på så kort tid?

Men han var bare så… Uimodståelig?

Jeg bed mig i læben, og mumlede lavt ”Tak fordi du tog mig med, Beautiful".

Beautiful, det var det han kaldte mig engang imellem.

”Beautiful?” spurgte han, og trak sig væk fra krammet, og lagde sin hånd blidt på min hage, og løftede mit hoved op, så jeg så ham direkte i øjnene.

Han rødmede, ligesom mig.

”Kom så unger, køen rykker sig” grinede Nialls mor, og begyndte at gå.

Lort, nu er det hele pinligt.

”Niall Horan” sagde han fantastiske stemme, til de folk der skulle give ham hans nummer. Kameraerne var tændt, og de hang, og stod over det hele. Alt blev filmet. ”Hvem har du med dig?” spurgte damen bag bordet, ”Min mor, og min kæreste” sagde Niall, og smilede stort hen til mig, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere.

Kæreste?

Mig?

Jeg kunne ikke holde et lille smil tilbage. Han fik sat et klister mærke fast på hans bluse. Han tog min hånd, og så gik vi hen mod ”Vente værelset”, eller rettere sagt ”Vente salen”.  Han sukkede, og satte sig på en af de tomme pladser, og begyndte at trippe med sine fødder. ”Jeg henter lige noget at drikke, unger” sagde Maura, og gik. Han begyndte igen at nynne sangen, han skulle synge. ”’Cause i’m so sick of love songs, so sad and slow…”

So sick?

… So why can’t I turn of the radio” hørte jeg ham mumle. “Bare rolig” sagde jeg, og lænede mig op ad hans skulder.

Vent.

Huskede jeg at pakke Det?

Lort, det glemte jeg… Hvad fanden gør jeg?

Jeg bed mine tænder hårdt sammen, for at prøve at glemme alt om Det. Jeg kiggede mig rundt, og så en masse forskellige mennesker.

Vi stod omme backstage, og ventede på at Niall trådte ind på scenen, jeg stod og trippede lidt, og klemte mine hænder meget hårdt sammen, og sank en klump i min hals.

Hvor må han dog være nervøs.

Niall kom spændt, og glad ned af scenen, og løb direkte hen mod Maura, og jeg, og gav os en gruppe kram. ”Mor, jeg klarede det!” sagde han, og begyndte at hoppe. ”JEG GJORDE DET!” råbte han, og krammede mig igen. Jeg var helt glade indvendig, men jeg kunne ikke rigtig udtrykke mine følelser ordentligt, indtil han gjorde det igen. Hans læber mod mine. Der føltes perfekt, hver eneste gang han gjorde det, Jeg lagde mine hænder på hans kinder, og kyssede ham tilbage.

Han er perfekt.

Han er perfekt for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...