Broken - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jane, pigen med problemerne, møder drengen med den uimodståelige sangstemme, de fantastiske guitar evner og de smukkeste blå øjne.
De kommer meget tæt på hinanden på meget kort tid. De opdager de fleste af hinandens hemmeligheder og svagheder, men ikke alle.
Vil Niall følge sine drømme eller kærligheden? Og hvad er meningen egentlig med livet?

187Likes
197Kommentarer
30962Visninger
AA

11. 10. Jane's dad.


Nialls synsvinkel:

Vi sad inde på Janes værelse, og snakkede, inden hoveddøren blev smækket hårdt i. ”JANE!” kunne jeg høre en mørk mande stemme råbe, Jane blev helt stille, og kiggede hen på mig.

Hvad sker der?

Jeg havde lyst til at tage fat i Janes hånd, men jeg var lige pludselig blevet alt for bange. Døren ind til Janes lille værelse blev revet op, og ind kom en mand. ”Jane, du skal aldrig kalde din mor gammel” spyttede han nærmes ud af munden.

Hvad sker der?

”HØRER DU MIG JANE!?”

 ”HØRE DU MIG MØG SO?”

”SVAR MIG SÅ!”

”JANE DIT LILLE MISFOSTER, HVORFOR VALGTE JEG OVERHOVEDET AT FÅ SÅDAN EN KLAM DATTER!”

Han hev fat i hendes overarme, og begyndte at råbe hende ind i hovedet, mens han ruskede i hende. Hun lukkede øjnene i, mens jeg bare sad på sengen, og gjorde ingen ting.

Jeg var chokeret.

Men jeg rejste mig hurtigt op, hvilket fik farens opmærksomhed.

Havde han ikke opdaget mig?

Jeg sank en klump i min hals, mens han satte Jane stille, og roligt ned på sengen igen. Han nærmede sig langsomt, og så mig i øjnene, jeg kunne lugte den stærke alkohol i hans ånde. Han stoppede op, da han var nogle få centimeter fra mig. ”Du siger ikke et ord til nogen!” sagde han, og spyttede på gulvet. ”Hører du mig?” spurgte han truende, og så mig i øjnene.

Ikke vær bange, hold den kolde facade.

Jane stillede sig langsomt op, for ikke at få opmærksomheden. Hun gik tættere på sin far, og hviskede ham truende i øret, ”Niall kan sige det til alle dem han vil, og så er du helt fucked”. Jeg kunne se at farens ansigts udtryk ændrede sig. Jane rakte ud efter min hånd, jeg tog fat i hendes, og så var vi ellers bare smuttet.

Inden vi var nået ud af hoved døren, kunne jeg høre Janes mor råbe.

NU HAR JEG FÅET NOK, SKRID AF HELVEDES TIL!

Vi var kommet ned på fortovet, og gik stadig hånd i hånd.

”Du siger ikke et ord til nogen!”

Jeg stoppede op. Jane så spørgende på mig, og rynkede hendes pande. ”Jane?” spurgte jeg meget lavt, hun nikkede og, så på mig. Jeg gik tættere på hende, og lagde mine arme omkring hende, ”Jane, hvor tit sker det her?” hviskede jeg i hendes øre, og håbede inderligt ikke på et svar, jeg havde det rigtig dårligt over hendes fars opførsel.

Klam.

”Jane, du er ikke nogen af de ting din far han sagde” sagde jeg, og kyssede hendes hår. ”Ikke en eneste ting, af dem han sagde” hviskede jeg. Jeg sank en klump i min hals, og kiggede ud i luften, før jeg kunne mærke en skikkelse nærme sig. Jeg vendte mit hoved om, og så Janes far.

Fuck.

Løb.

”Jane” hostede jeg, og tog hendes hånd, ”Nu løber vi” skyndte jeg mig at sige, før jeg trak hende med mig. Der var ikke særligt langt hjem til mig, og min mor var heldigvis hjemme. Jeg turde ikke kigge tilbage efter faren, der helt sikkert løb efter os. Jeg skyndte mig at åbne den hvide havelåge, og lade Jane komme ind, og vi løb op til døren, og hev ned i håndtaget.

Den var låst?

Nej nej nej! Min mor var jo hjemme!?

Jeg bankede hårdt på døren, ”Niall” hørte jeg en lav stemme sige, jeg vendte hovedet langsomt om, og så faren komme tættere og tættere på os.

Han havde fulgt efter os.

Mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere, for hvert et skridt han tog. ”Du må være Niall” sagde han, og lo meget lavt, med sin hæse stemme. Jeg nikkede, og klemte Janes hånd, hun så op på mig, og så meget bange ud. ”Ja jeg er Niall” sagde jeg, og så koldt på ham. Lige nu håbede jeg inderligt på at min mor ville åbne døren. Jeg kiggede hen mod indkørslen, og så ingen bil.

Lort.

”Jane dog, hvad ville du gøre hvis Niall sagde det til dine venner?” spurgte han meget flabet, og skubbede sin underlæbe ud.

Hvor er han dog barnlig.

”Er du fuld?” hørte jeg hende sige, med en bestemt tone. ”Kan du ikke lugte det?” spurgte han, og kiggede sig omkring. ”Jo, når du siger det sådan” sagde hun, og sank en klump i sin hals. Mens han kiggede sig omkring, fik jeg hevet min mobil op ad lommen, og fik skrevet til Abby, at hun skulle sende politi hen til mit hus.

Abby ring til politiet nu, send dem her hen.

Hvorfor?

Bare skynd dig!

”Hvem står du og sms’er til?” spurgte Janes far, og hev mobilen ud af min hånd. ”Abby” mumlede han, og holdt min mobil mellem 2 af sine fingre. ”Hvad ville Abby?” spurgte han lavt, og så mig direkte i øjnene, jeg rystede på hovedet, og rakte ud efter min mobil, men han løftede bare sin arm. Jeg vidste godt at der ikke var nogen chance for at jeg ville få den tilbage med det samme. ”Giv mig min mobil” sagde jeg med en alvorlig tone, ”Vil du gerne have den?” spurgte han, og grinede kækt.

Idiot.

”GIV MIG MIN MOBIL!” råbte jeg, og gav slip på Janes hånd, og trådt tæt opad hendes far. ”Vil du gerne have den?” spurgte han, og smilede skævt. ”Ja” sagde jeg koldt, og rakte ud efter den, men lige i samme sekund jeg var ved at tage den, kylede han den ned i jorden. Jeg stod og stirrede ham i øjnene, og rystede på hovedet, ”Idiot!” sagde jeg, og gav med et lille skub. ”Er jeg en idiot?” spurgte han, og så på mig. ”Ja, hvad tror du..” Jeg stoppede med at tale, da jeg kunne høre nogle politibiler, jeg håbede inderligt på at de ville komme herhen.

Tak Abby.

Jeg så hen på Janes far, der så helt chokeret ud. ”Det var så lidt” sagde jeg, og så på de to politibiler, der stoppede ude foran mit hus.

Mange tusinde gange tak Abby.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...