Don't leave me - One Direction *Pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Igang
Hun gemmer sig bag en facade, et smil. Ingen kender til hendes sande jeg, bortset fra to personer: hendes mor og kæreste Harry. Hun gemmer sin fortid væk, og sætter et smil op, men om natten kommer alle minderne frem. Hendes far slog hendes mor og hende. Men han blev afsløret og er nu i fængsel. Men hvad sker der nå han bliver prøveløsladt og hendes mor vil havde at de rejser væk i to måneder? Hvad sker der når Harry savner hende så meget at han ’bruger’ andre piger, bare for at savnet skal blive mindre? Opdager hun det? Vil nogen fortælle hende om det, så de kan få hende for sig selv? Vil hendes far finde hende? *Dette er mit bidrag til et ukendt idol, så sjovt nok er drengende ikke kendte.

9Likes
4Kommentarer
765Visninger
AA

2. We need to talk!


 Remember you're loved, and you always will be. This melody will bring you right back home - The Messenger af Linkin Park

 

Harry og jeg kom ind på skolen, og gik hurtigt hen til vores skabe, hånd i hånd. Ja vi var så heldige at vores skabe var mere eller mindre lige overfor hindandens, hvilket var ret fedt hvis man spørger mig. "Hey bro." Lød det fra Louis der kom gående ned af gangen ned resten af slænget, som bestod af Liam, Niall, Louis og Zayn, ja og så Harry. "Uh og hey Feli." Tilføjede han da han så mig. Feli var blevet mit kælenavn, spørg mig ikke hvorfor. "Hej menesker." svarede jeg hurtigt og hilste på samme tid på de andre drenge, jeg er så smart. De kom alle med et 'hej', 'hey' eller 'hvad så der'. Typisk drenge svar, hvis du spørger mig. "Wow Feli, du ligner virkelig en der har sovet af lort til." Lød det drillende fra Zayn. Jeg kiggede bare irriteret på ham, "det har jeg også." De andre begyndte bare at grine ad mig. Jeg rullede bare øjne af dem, så de begyndte at grinede mere af mig. "Så, hvad skyldes at du har sovet så dårligt, igen? Havde dig og Harry det lidt for hyggeligt?" Drengene grinte endnu mere - hvis det overhovedet var mugeligt -, det var dog begrænset hvor meget Harry grinte, denne her gang. "Nej Louis, det er af helt andre personlige oversager." Svarede jeg hurtigt tilbage. Ingen på skolen vidste hvilket svin min far virkelig var, altså lige bortset fra Harry som selvfølgelig vidste det. Han var også den eneste fra skolen som jeg stolte fuldt ud på, selfølgelig stolte jeg da på drengene men ikke nok til at fortælle dem det. Men måske fik de det at vide på et tidspunkt, når jeg var klar til at komme ud med det, da det altid havde været et svært emne for mig at tale om.

"Lad mandagen begynde!" Lød det fra Niall, sig mig var den dreng bare glad hele tiden eller er det bare mig? "Nej enlig ikke." Hørte jeg mig selv sige, og de andre drenge istemte sig hurtigt. "Jeg hader mandage." Kom det fra Zayn. "Ej lad nu være med at være sådan nogle pissemister og lad os få det bedste ud af dagen!" Jeg trak på smilebåndet og rystede på hovedet.

Vi gik ned af gangen med vores bøger, hæfter og lignende. Mig og Liam skulle starte med at havde fysik, jah hvor fedt, ironien, kan i føle ironien? "Vi ses efter time søde." Harry gik hen og kyssede min kind. "selvfølgelig gør vi." Sagde jeg og smilede sødt til ham, inden han forsvandt ind i matematiklokalet sammen med Louis. Vi gik videre indtil at Zayn og Niall skulle ind for at havde hmm, jeg tror vist nok det var geografi. "Så, hvorfor sover du altid, eller næsten altid, dårligt?" Liam så bekymret på mig, mens jeg kiggede ned på mine fødder, som ligepludselig var blevet meget spændene. "Jeg har ikke helt lyst til at snakke om det." Fik jeg mumlet. Jeg var nu ikke sikker på om han overhovedet hørte d- "det er i orden hvis du får lyst til at snakke om det så skal du bare sige til, jeg er her får dig." Han lagde smilende en hånd på min skulder. Jeg kiggede op fra mine fødder, og mødte hans varme brune øjne der smilede til mig. Jeg gav ham et hurtigt smil og gik ind i fysiklokalet. Lige så snart vi kom ind i fysiklokalet lå alle blikkende i klassen på Liam og jeg, og ingen længe var Liam også omringet af piger. Jeg gik ned og satte mig på min servanlige plads helt bagerst. Man kunne se på alle de andre drenge at de var misundelige på Liam fordi at pigerne sværmede omkring ham, det stod jo nærmest ud af øjnene på dem. Lidt sjovt faktisk, når man tænker over det. Bare ikke når det var Harry de sværmede omkring, så stod der 'misundelig' malet i mit ansigt. Liam kom med nød og næppe ned, og satte sig ved siden af mig da læreren kom ind i klasselokalet og timen kunne begynde.

***

Timen var endelig færdig, og jeg kunne nyde friheden så længe den nu varede.

Liam havde været mærkelig hele timen, og spurgt til hvem jeg talte til, men jeg talte ikke til nogle. Det eneste jeg gjorde var at tænke på kage, mens jeg prøvede at koncentrere mig om et forsøg som vi skulle lave.

"Hey søde, har du savnet mig?" Harry kom hen til mig og Liam sammen med Louis. Jeg hoppede til siden da hans stemme kom bag på mig. Jeg havde åbenbart stået i mine egne tanker da de kom. Men altså timen var edelig færdig - jubi - og nu stod der frikvarter på pogrammet. "Næ det har jeg enlig ikke, skulle jeg da det?" Svarede jeg flabet og kiggede undrende på Harry. Det er simpelthen så sjovt at drille ham, især når man kan sno ham om sin lillefinger. Det var måske lidt ondt, men det er jo bare for sjovt, og nogle gange har jeg det sygeste humor. "Uhh, BUUURN!" lød det fra de to L'er, også kaldet Liam og Louis. Harry kiggede helt trist på mig, og åbnede munden for at sige noget, men lukkede den hurtigt igen. Han skulle til at vende sig om, men for en gangs skyld var jeg hurtigere end ham, og nåede at gribe fat i hans arm. "Vendt Harold. Det var for sjovt, selvfølgelig har jeg savnet dig!" Harry vendte sig om, og jeg nåede lige at se hans øjne lyse op af glæde, før de blev erstattet med et smørret smil, og jeg indrømmer gerne at blev lidt overrasket over at det gik så hurtigt med at blive glad igen. Men det var jo bare en god ting. "Jeg vidste du ikke kunne undvære mig! Jeg er jo så elskelig." Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af ham, men når jeg tænker på det så havde han jo faktisk ret, han var elskelig og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden ham. Han var med til at gøre mit liv fantastisk, og hvis der skulle ske ham noget ville jeg ikke havde noget at leve for efter min mening. "Du har fuldstændig ret, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig." Sagde jeg og smilede til ham, mens han trak mig ind i et kærligt kram. Jeg trak mig lidt ud af krammet og lod forsigtigt mine læber strejfe hans, men han trak mig hurtigt helt ind til sig og kyssede mig intimt på læberne. "AWW!" Udbrød... Zayn? Når what ever, ham og Niall var nok kommet, men det betød ikke noget for mig lige nu. Harry udviklede kysset efter noget tid, og jeg glemte hurtigt at vi stod midt på gangen i skolen. "Prøver de at sluge hindanden?" Lød det halv hviskende fra Niall. "Get a room!" Råbte Louis, mens andre begyndte at pifte af os. Langsomt trak vi os fra hindanden og gik ned af gangen som om ingen ting var hent. De andre kiggede bare mærkeligt på os, men valgte så at følge efter os. Lige så snar vi kom ind i kantinen, blev drengene nærmest overfaldet af piger. Okay måske blev de ikke ligefrem overfaldt af piger, men der var i hvert fald mange, og jalusien steg hurtigt inde i mig da en af dullerne begyndte at flirte med Harry, ja Harry som i Harry Styles som i MIN kærste! Det var så også grunden til at jeg gik hen og trak ham ind til mig og gav ham et kys på munden, og trak ham med mig hen til hvores særvanlige bord, midt i det hele. Jeg vendte mig om og kiggede tilbage på dullen, som gav mig et dræber blik, jeg smilede bare håndeligt tilbage og satte mig ned ved siden af Harry.

"Slap af smukke, du ved da at du er min eneste ene, ikk?" Sagde han og kiggede mig dybt ind i øjnene. Jeg smilede til ham og nikkede så. Vi blev ved med at kigge hindanden dybt ind i øjnene, og jeg kunne mærke at verden omkring blev mere sløred, og tilsidst forsvandt eleverne også. Det eneste jeg kunne se var Harrys smarad grønne øjne. "Forstyrre vi?" Jeg fik revet mig væk fra Harrys blik, og kiggede over imod Liam som havde forstyrret os. Kunne de ikke bare for en gangs skyld lade os være? Åbenbart ikke, nederen hvis i spørger mig. "Nej det kan vi ikke, for i er ikke derhjemme, men på en offentlig skole. Gem jeres kæresterier til at i kommer hjem." Lød det fra sukkende Niall. Jeg kiggede bare forvirret på ham. Var han tankelæsser eller hvad? Jeg skulle lige til at spørge om han rent faktisk var tankelæsser, da han afbrød mig, hvor uforskammet! "Nej jeg er ikke tankelæsser, selvom det kunne være overdrevet nice, du tænker bare højt." Sagde han og grinte af mig, sammen med de andre drenge. "Igen! Du tænker højt igen." Kom det grinene fra Liam, og drengene flækkede igen af grin. Jeg kunne mærke at mine kinder blev varmere, og jeg vendte blikket ned mod mine hænder, inden jeg forsigtigt mødte Liams blik. "Igen? Hvad mener du med igen?" Han tog sig sammen, og prøvede at lade være med at grine alt for meget, "i fysik timen, da vi skulle lave det der forsøg begyndte du lige pludselige at snakke om et eller andet random." Jeg så overasket på ham. "Nej jeg tænkte på kage. Tænkte!" sagde jeg hurtigt, og det fik Niall og Zayn til at grine igen, jeg gav dem et dræbeblik med øjne der sikkert kunne skyde lyn hvis det skulle være. Blikket fik dem til at holde kæft lige med det samme, og jeg vendte min opmærksomhed mod Liam igen, da han begyndte at tale igen. "Det kan godt være at du tænkte det, men du tænkte altså højt." Pis, jeg valgte at skifte emne da jeg blev for flov. "Så... Hvad skal i havde i næste time?" De kiggede bare på mig, og vendte så øjne af mig.

***

Skolen var hurtigt slut, og lige nu havde vi fået sagt farvel til de andre drenge, og med 'vi' mener jeg min lille Harold og jeg. Jeg fik øje på hende dullen som havde prøvet at stjæle min Harry i frikvarteret. Dullen - også kaldet Christin min ex-veninde - fik også øje på mig og gav mig et dræberblik. Hun vidste med håndtegn at hun nok skulle få fat i min kæreste på et eller andet tidspunkt. Jeg skulle lige til at gå over til hende for at banke noget fornuft ind i hendes lille hjerne, da jeg blev afbrudt af en stemme tæt ved mit øre. "Kom nu du skal ikke tage dig af hende, hun er bare jaloux fordi at du har en kæreste og hun ikke har. Lad os komme hjem og glemme at hun overhovedet eksistere." Hans stemme kildede i mit øre, og fik mig til at smile. Jeg kiggede en sidste gang over på Christin og nikkede så. Jeg fik stukket en hjelm i mine hænder da vi kom over til Harrys motorcykel, jeg fik sat mig op og tog et fast greb om hans talje. Jeg kunne mærke pigernes misundelige blikke efter os. Jeg lagde mit hoved på Harrys skulder, og så på at landskabet forandrede sig som vi kørte forbi det. Det føltes som to minutter før vi var uden foran mit hus, selvom der var ca. et kvarters kørsel fra mit hus til skolen.

Da vi kom ind mødte et mærkeligt syn mig. Der stod forskelige tasker og kufferter pakket og klar ude i entreen. Jeg kiggede på Harry som trak på skuldrende. jeg tænkte ikke mere over det, men trak bare Harry med op på mit værelse. Harry begyndte langsomt at nynne en sang, og der gik ikke lang tid før at der også kom ord på. "Time stands still beauty in all she is, I will be brave, I will not let anything take away, what's standing in front of me, every breath every hour has come to this." Jeg kunne ikke stoppe det smil som poppede op på mine læber. Jeg elskede at høre hans smukke fyldige stemme, som gik lige ind i hjertet på mig hver gang han sang. Han satte sig på min seng, og jeg var ikke langsom til at følge efter. Jeg lagde mit hoved op på hans skød, og stirrede ind i hans smukke øjne. Alt forsvandt, eller næsten, for jeg kunne stadig se hans smukke ansigt og høre hans fantastiske stemme. Han begyndte lige så stille at nusse mig i hovedbunden, og jeg lukkede øjnene af ren nydelse. Pludselig kunne jeg føle nogle bløde læber mod mine, og hurtigt gengældte jeg kysset. Harry fik på en eller anden måde vendt os om så han lå oven på mig, mens han støttede sig på sine albuer så jeg ikke fik hele hans vægt over mig. Jeg bed ham blidt i læben og udviklede kysset til et hedt snav. Mens vores tunger kæmpede om dominansen, kunne jeg mærke hans hænder der langsomt gled ind under min trøje. Mine hænder gled automatisk op i hans krøllede hår, og begyndte at rode rundt i det. Harry skulle lige til at trække min trøje over mit hoved, men blev stoppet af en hul lyd henne fra døren. "Felixia skat, må jeg komme ind?" Shit min mor! Jeg skubbede hurtigt Harry af mig, og rettede lidt på mit tøj. Harry kunne ikke lade være med at grine over hele situationen, da den var ret så komisk, hans grin smittede hurtigt af på mig. "Musling er du der?" Hov jeg havde helt glemt at min mor stadig ventede på et svar. "Ja. Kom ind." Sagde jeg og daskede hurtigt Harry på skulderen da han ikke kunne lade være med at grine, det dog ikke at daske til ham, tvært imod det gjorde det værre. Min mor kom ind med en alvorlig mine, og jeg blev straks nervøs. Havde jeg gjort noget forkert? Havde Harry gjort noget forkert? Måtte jeg ikke se ham mere? Var mor blevet fyret? Havde vi ikke råd til at bo her mere? Hvad skete de- "Er han  helt okay?" Min mor så spørgende på mig, stadig med det alvorlige udtryk malet i hendes hoved, men hendes øjne var blevet milde og genkendelige igen. Hun hentydede med sikkerhed til Harry som desperat prøvede at få sit ustyrlige grin dæmpet en smule, men det endte med at han fik et kæmpe hosteanfald og faldt ned af sengen. "Ja, det var bare en sjov video på youtube, intet specielt." Løg jeg og smilte uskyldigt til hende, mens jeg prøvede at lade være med at få grineflip af Harry. "Kom ned om tre minutter, jeg har noget vigtigt jeg skal sige til dig." Og med de ord vendte hun sig om, og var ude af døren inden man kunne nå at sige retarderet ged.

Da hun var kommet ud af døren brød jeg ud i et helt ustyrligt grineanfald, og Harry rejste sig langsomt op, han så ikke specielt glad ud mere. "Det er ikke sjovt!" Sagde han og lød som et lille barn, der ikke fik sin vilje.

 

Så det var så 2'et kapitel af don't leave me, hvad syndes i indtil videre?

Undskyld at jeg har været dårlig til at oploade, men har haft så mange lektier o.s.v. jeg ved godt at det ikke er en rimelig undskyldning, men ja.

Håber at i stadig vil følge med, og like, putte den på favoritliste, selvfølgelig kun hvis i synes at den fortjener det.

Hvad tror i at Felixias mor vil fortælle hende?? :O

Emneskifte i know, men jeg elsker emneskifte, hæhæ! :D

Håber at vi ses i næste kapitel som forhåbentlig snart kommer, så i ikke skal vendte så lang tid. ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...