Don't leave me - One Direction *Pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Igang
Hun gemmer sig bag en facade, et smil. Ingen kender til hendes sande jeg, bortset fra to personer: hendes mor og kæreste Harry. Hun gemmer sin fortid væk, og sætter et smil op, men om natten kommer alle minderne frem. Hendes far slog hendes mor og hende. Men han blev afsløret og er nu i fængsel. Men hvad sker der nå han bliver prøveløsladt og hendes mor vil havde at de rejser væk i to måneder? Hvad sker der når Harry savner hende så meget at han ’bruger’ andre piger, bare for at savnet skal blive mindre? Opdager hun det? Vil nogen fortælle hende om det, så de kan få hende for sig selv? Vil hendes far finde hende? *Dette er mit bidrag til et ukendt idol, så sjovt nok er drengende ikke kendte.

9Likes
4Kommentarer
753Visninger
AA

4. I don't want to say goodbye, but i have to

I look at your photograph all the time, tese memories come back to life, and i don't mind - Goodbye af Miley Cyrus

 

 

Den næste morgen vågnede jeg af fuglesang i stedet for den forfærdelige larm fra min alarm, som jeg ellers altid havde sat til om hverdagen. Jeg missede med øjnene, men kunne ikke få mig selv til at åbne dem helt. Jeg gned mig i det ene øje og gabte højt, gud hvor var jeg dog træt! Jeg tog mig endelig sammen og åbnede mine øjne, det første jeg så var mit lille fjernsyn som stod på mit skrivebord. Det viste et eller andet program som kørte på kanal et, jeg havde åbenbart glemt at slukke det da Harry og jeg lå også film, typisk. Jeg kiggede rundt efter fjernbetjeningen, og fandt den på mit natbord som stod ved siden af min fantastiske seng. Jeg greb ud efter fjernbetjeningen og fik hurtigt slukket. Der blev helt stille i rummet da fjernsynet havde larmet ret meget, og der gik ikke lang tid før at jeg begyndte at kede mig. Det var også derfor at jeg valgte at vende mig om mod Harry - som havde sovet her, igen - så jeg kunne vække ham. Jeg strøg ham forsigtigt over kinden, får jeg gav ham et let kys på hans bløde læber. Da jeg skulle til at trække mig tilbage igen, kunne jeg mærke nogle hænder lande på mine hofter. Jeg så hurtigt op med et forbavset blik, var han allerede vågnet? Mit blik så ind i nogle trætte og smukke grønne øjne, men øjenkontakten blev ikke holdt længe, da jeg blev trykket helt ind til Harrys muskuløse krop, og nogle læber blev placeret oven på mine. Jeg gengældte hurtigt kysset, og lagde mine arme omkring hans nakke, får at trække han endnu tættere på, hvis det altså overhovedet var mugeligt. Han trak sig lidt fra mig, mens han bare lå og studerede mig. "Godmorgen babe." Sagde han med en kærlig og hæs morgen stemme. Jeg har intet andet at sige, Mumms for en sexet stemme! Det var da helt vildt, hvordan kan hans stemme være så sexet? "Godmorgen sovetryne." Min stemme var nu også meget hæs, men det lød slet ikke sexet eller noget i den stil, øv. Jeg rakte ud efter min mobil, for at se hvad klokken var. 10.14 am, og vi skulle være ude i lufthavnen klokken 2.30 am. Hmm vi havde vel okay tid, jeg havde jo pakket mine ting.

Men har jeg nu også husket det hele? Shorts? Tjek, T-sirts? Tjek, Undertøj? Tjek, Nattrøje? Tjek, et billede at Harry, så jeg ikke kommer til at savne han alt for meget - hvilket jeg sikkert kommer til allivel -? Tjek, Make-up? Tjek. " Har du sovet godt?" Harrys dejlige morgenstemme afbrød mit tjekkerrig, men jeg var nu også sikker på at jeg havde det hele med. "Som en engel." Svarede jeg og kiggede på han med et stor smil. "Det tror jeg på, eftersom at du er min engel." Jeg smilte lidt genert til ham, da komplimentet forlod hans mund, og fik mig til at skæve lidt med mod fodenden. To finger blev placeret under min hage og løftede mit ansigt forsigtigt op. "Lad være med, du er meget smukkere når du kigger op, end når du kigger ned." Hans søde smilehuller kom frem da han smilte til mig, og jeg blev helt varm indeni. Harry lade sin arm omkring min talje, og trak mig helt tæt på ham. Jeg lagde mit hoved på hans bryst og lukkede let mine øjne i, mens jeg lyttede til hans regelmæssige åndedræt, mens hans brystkasse hævede og sænkede sig i rytme til hans rolige hjertebanken. Jeg lod min hånd hvile på hans veltrænede mave, mens jeg bare nød at høre fuglenes kvidren blandet med Harrys rolige vejrtrækning. "Jeg kommer virkelig til at savne de her morgner." Mumlede jeg for mig selv, men Harry hørte det tilsyneladende da han reagerede på det jeg sagde. "Det er du ikke den eneste der kommer til, men du kommer jo tilbage igen efter der er gået 2 måneder, ikk?" Jeg åbnede stille mine øjne og kiggede op på han, hvorefter at jeg nikkede, det gjorde jeg jo men der ville gå 2 måneder. Han smilede beroligende til mig, og kyssede mig blidt i håret da jeg lukkede mine øjnende stille i. Vi lå i noget tid i en rar stilhed, hvor vi bare nød hindanens nerver, indtil min mor kom og forstyrrede os. Igen. "Felixia? Er du oppe?" Lød min mors blide stemme fra den anden side af døren, jeg sukkede lidt, hvorfor skulle hun altid komme og forstyrre på de helt forkerte steder? Men sådan var mødre vel nu en gang. "Ja, hvorfor?" Jeg svarede nogenlunde hurtigt så hun ikke kom brasende ind på mit værelse. "Godt godt. Det var bare fordi at vi jo skal rejse i dag, så jeg ville være sikker på at du kunne pakke i god tid." jeg kiggede mod døren, spørg mig ikke hvorfor, for jeg ved det ikke selv. "Men jeg har pakket." Svarede jeg hurtigt. "Når okay så er det jo ikke noget problem. Men har du husket alt? Vi kan jo ikke havde at du har glem et eller andet vigtigt herhjemme, vel?" Jeg rullede øjne af hende, det var sådan en mor-agtig-ting, hvis der overhovedet er noget der hedder det. "Ja jeg har husket alt." Min stemme lød en anelse sukkende, hvilket den sikkert også var, siden at jeg ikke orkede min mor lige nu , kender i ikke det at man bare ikke orker alle mulige mærklige spørgsmål? Det gør jeg i hvert fald. "Ok." Jeg kunne høre at min mors skridt blev lavere og lavere, så hun var sikkert gået ind i stuen eller noget i den stil. Jeg lukkede mine øjne igen og sukkede af nydelse, at være sammen med Harry og bare nyde stilheden var helt igennem fantastisk. "Har du enlig husket din bærbar, så vi kan skype sammen? Det tror jeg nemlig ikke at jeg kan undvære. Ej hvad er det jeg siger? Det kan jeg ikke undvære, at se min smukke kæreste, det kan jeg ikke undvære." Sagde han med en alvorlig stemme, som fortalte mig at han mente hvert et ord han sagde. Jeg smilte stort op til ham, han vidste altid hvordan han skulle gøre mig så glad. "Det var virkelig sødt sagt Harry, du er så betænksom, og Ja jeg har husket den. Jeg ville heller ikke kunne undvære dig søde." Han begyndte at smile over hele ansigtet, og læende sig derefter forsigtigt ind over mig for at lade han smukke læber ramme mine. Selvom at vi havde været kærester i lang tid, så kunne jeg alligevel ikke stoppe alle min følelser der eksploderede ind i mig. En lyd kom fra Harrys mobil og fik os til at trække os fra hindanden, så han kunne tjekke hvad det var.  Jeg kiggede nysgerrigt med ude fra 'sidelinjen,' og så at det var en besked fra Louis, som spurgte om hvorfor han ikke var i skole. Et øjeblik var jeg bange for at han ville fortælle det hele til Louis, de var jo trods alt bedstevenner, og bedstevenner fortæller da hindanden alt, gør de ikke? Hmm han fortalte i hvert fald ikke noget afslørende til Louis, det eneste han skrev var at han havde nogle ting at ordne. Så han afslørede jo ikke noget, hvilket jeg var virkelig taknemmelig overfor.

Jeg valgte at tage noget tøj på så det var gjordt, og jeg ikke skulle stresse med det, for jeg hader for sygt at stresse rundt. Jeg endte med at tage en gul tanktop hvor der stod med store sorte bogstaver 'Yellow is not my colour' hvor jeg bare elskede den trøje, når men jeg fandt så nogle helt enkle højtaljede sorte shorts, med en lynlås omme bag på. Klokken var nu 12.02, og ja de to minutter var altså virkelig vigtigste, ifølge mig var alle minutterne vigtige, når den var et minut over kunne man ikke bare sige at klokken var hel. Det ville være helt forkert hvis man gjorde det, men det er bare sådan at jeg er. Pointen var at Harry og jeg nu havde brugt 2 timer og 12 minutter på stort set ingenting, altså vi havde da ligget og talt stille og roligt, og ligget helt tæt på hindanden og kælet. Det var så min definition på ordet hygge, at ligge og kæle og tale med sin vidunderlige kæreste. "Felixia vi skal til at tage afsted, så kom ned og tag dit overtøj på, så vi kan komme afsted." Jeg kiggede trist på Harry som alderrede kiggede på mig. Vi vidste begge to hvad det her betød, vi skulle snart sige farvel, og vi ville først se hindanden om 2 måneder. Når jeg først havde sat min fod ind i flyet, kunne jeg ikke gå tilbage eller fortryde. Det var trist at vide at vi ikke kunne være fysisk sammen i 2 måneder, og samtidig var det for at der ikke skulle ske min mor og jeg noget, er det det man kalder held i uheld eller sort held, hvis der var noget der hed det, what ever. Jeg blev helt tør i munden da jeg kom i tanke om at vi skulle sige farvel i dag, det var helt surrealistisk, det... det kunne ikke være rigtigt! Jeg ville ikke sige farvel, det var jeg ikke klar til, jeg ved godt at det ikke var at sige helt farvel men stadig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over hvor kedeligt og tomt det ville blive uden Harry ved min side, eller de andre drenge til at lave sjov eller kommemed flabede og sjove kommentarer. Det ville blive ligesom et helt land uden farver, kan man lige forestille sig det, nej det siger vi lige at man ikke kan, det er ligesom at jeg heller ikke kan forestille mig 2 måneder uden min søde, sjove, smukke, flirtende, charmerende og perfekte Harry. "Felixia? Du skal komme ned nu, vi køre snart!" Ups jeg havde helt glem min mor, jeg havde vidst virkelig været fordybet i mine tanker. "Jeg kommer nu." Sagde jeg sukkende, jeg var dog ikke helt sikker på om hun hørte mig, men jeg var enlig også ret ligeglad lige nu. Jeg satte mig op i sengen, men orkede ikke rigtigt at rejse mig op, det var som om at der var bundet mursten fast til mine fødder, som gjorde at jeg ikke kunne flytte mig. Det var som om at jeg ikke måtte forlade dette værelse, jeg sukkede tungt og kiggede ned på mine fødder. Niks, ingen mursten, jeg prøvede igen men det hjalp ligeså meget som det hjalp før, hvilket vil sige nada! "Har du brug for en hånd?" Lød en stemme som jeg elskede så meget. Jeg kiggede ind i de smukke grønne øjne, og nikkede så. Harry rakte sin hånd ned mod mig og hjalp mig op, murstenene var væk og jeg kunne nu gå. Jeg smilte taknemligt til ham og tog hans hånd i min, vi gik ned i stuen hvor min mor stod og ventede. "Der er d-" Hun afbrød sig selv og kiggede på Harry. "Er du her stadig, jeg troede at du var taget i skole." Min mor smilte til Harry, så han ikke skulle forstå det ondt ment. "Ja, jeg vil da med hen til lufthavnen for at sige farvel." "Men hvordan har du tænkt dig at komme tilbage igen? Jeg mener køre du med i din bil eller hvad?" Harry grinte stile før at han gav min mor et strålende smil. "Jeg havde da tænkt mig at køre jer. På den måde er i også fri for at havde en bil stående på lufthavnens parkerings plads." Jeg smilte stolt over sin geniale plan. "Okay så, men du bliver nød til at hjælpe med at pakke om, for jeg har pakket alt vores bagage i min bil. Det håber jeg er i orden?" Han nikkede og skulle til at sige noget mere, da jeg afbrød ham. "OH shit, det er godt i siger det, jeg har glemt min kuffert oppe på mit værelse. Jeg går lige op og henter den, i kan bare begynde at pakke." Og med de ord var jeg på vej hen til trappen som førte oven på, og op til mit værelse. Jeg fandt hurtigt min kuffert som stod op af min væg med alle mulige billeder på væggen. Et specielt billede fangede min opmærksomhed, det var et billede af Harry og jeg, vi stod og kyssede mens vi rakte fuck til fotografen, hvem det så end var. Billedet var taget på vores 1 års dag, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, det bragte så mange gode minder med sig. Jeg skyndte mig at tage det ned fra væggen for at putte det ned i min kuffert. Jeg slæbte min kuffert ned af trappen og ud i entreen, hvor jeg begyndte at tage overtøj på. Som bestod at en hættetrøje med en stor gul smily på maven, jeg lynede ikke hættetrøjen da vi var i april og det ville blive alt for varmt hvis jeg lynede den. Jeg havde lige fået mine sorte converse på da min mor kaldte på mig. Jeg kom ud og så at de havde fået læsset alt bagagen over i Harrys bil. Jeg smed min kuffert ind så den - efter min mening - lande perfekt, men det syntes Harry åbenbart ikke for han skulle lige rette lidt på den, og med lidt mener jeg ca. 5 millimeter. Jeg vendte øjne af og satte mig så ind i hans bil, som duftede utroligt meget af ham. Fantastisk duft, den skulle man kunne få i sin bil det kunne jo være mega nice! Min mor satte sig om bagved, mens Harry kom ind og satte sig på førersædet, hvilket også svare til ved siden af mig.

***

Enlig var vi der, efter godt og vel 2 timer i en varm bil. Køreturen havde gået fint, bortset fra at Harry var ved at køre den forkerte vej, men ellers gik det helt fint. Jeg havde talt lidt med min mor og Harry, fået sovet lidt og ellers bare indsnuset den dejlige Harry-duft. Vi fik hurtigt vores bagage tjekket ind, da der næsten ikke var nogen kø. Vi havde bevæget os hen til det sted hvor man viser sit pas og boarding Card, hvilket også betød at det var her Harry skulle sige farvel, da han ikke måtte gå med længere.

"Tak fordi at du har passet på hende, og alt det andet du har gjort for hende." Sagde min mor mens hun trak han ind i et varm kram, og sagde et eller andet til ham som han vidst nok svarede på, men jeg hørte ikke efter. Jeg prøvede at forberede mig på at skulle sige farvel, selvom det stadig virkede helt underligt. Nogle stærke arme blev lagt om min talje, og Harrys duft fyldte mine næsebor. Jeg var bestemt ikke langsom til at lægge mine arme omkring ham. Vi stod i lidt tid hvor vi bare krammede hindanden. Jeg kunne mærke noget vådt glide ned af min kind og ind i min mund, så den salte smag bredte sig. Harry trak sig lidt fra mig og kiggede mig dybt ind i mine øjne, han tørrede nogle enkle tåre væk fra min kind, og lagde så sine læber over mine. Jeg nærmest slyngede mine arme omkring hans hals, og kyssede med. Det var et meget intimt kys, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, der var så mange følelser, både fra Harrys side men også min. Imens vi kyssede faldt mine tåre ned på Harrys hvide t-shirt, men jeg tror at han var fuldstændig ligeglad lige nu, ellers lagde han slet ikke mærke til det. Vi trak os langsom fra hindanden, og jeg Trak ham ind i endnu et kram. "Jeg har virkelig ikke lyst til at sige farvel... men jeg bliver nød til det. Jeg trak han længere ind til mig, selvom det sikkert ikke var helt muligt. "Lad være med at tænke på det som et farvel, men i stedet se på det som et vi ses." Lød det fra ham, jeg nikkede det hjalp faktisk at se på det på den måde. Min mor rømmede sig, for at signalere at det altså var nu vi skulle af sted. "Du har fuldstændig ret. Vi ses, og husk at jeg elsker dig så højt at det er helt ubeskriveligt!" Hviskede jeg i han øre. "Jeg elsker også dig højere end noget andet!" Han kyssede mig kort på munden får vi trak os fra hindanden. "Husk du er smukker uden tåre, men jeg vil ikke sige 'græd ikke' for det er ikke alle tåre der er onde." Jeg smilte til han og tørrede en vildfaren tåre væk. "Kom." Min mor trak mig med hen til en disk hvor der sad en ung kvinde. Jeg vendte mig om og vinkede til Harry som vinkede igen, og gav mig et sødt og støttende smil.

 

 

Så her har i så endnu et kapitel. Hvad syndes i om det? Gik det lidt for stærkt eller?

Jeger virkelig glad for at i gider at bruge jeres tid på at læse denne her novelle, det betyder virkelig meget for mig! 1000 tak er så glad.

Jer to der har skrevet kommentar til min historie, tak jeg bliver bare så glad når der er kommet en kommentar, og de er så søde! 10000 gange takker! Hæhæ.

Uh og glædelig 10 december!!

Ses der Siff :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...