Little White Lies

Katy Plummer. En fuldstændig ukendt pige for almindelige mennesker, for i de kriminelles verden er hun velkendt. Hun er lejemorder. Den bedste af de bedste. Nu tænker du sikkert over hvordan en 20-årig pige kan være den bedste lejemorder i England, men svaret er simpelt. Hun har ingen følelser. De forsvandt med hendes familie.

Derfor er hun også den perfekte til denne opgave. Louis Tomlinson, fra det kæmpe boyband One Direction. Det burde være som en hver anden opgave, men denne gang er der noget der er anderledes...

87Likes
114Kommentarer
24833Visninger
AA

51. Samtaler

Det her er sådan mange af Louis og Katys samtaler har set ud, inden vi var færdige med kapitlet. Jeg håber at i kan få det til at give mening :) Hun i første del blevet sendt af sted til psykolog :-) 

-"Hej Katy. Tag endelig plads." *henviser hende roligt til stolen*

-"Hej" *sætter sig, har svært ved at sidde stille*

-"Tag det med ro Katy. Der sker dig ikke noget." -*nikker, prøver at få styr på sig selv*

-"Det er fremskridt. Det var hurtigt." *smiler roligt til hende*

-"Selvkontrol er noget af det eneste jeg har styr på" *mumlen* -

"Det er vel ikke sandt? Men Katy... Sig mig. Ved du selv hvorfor du er her?"

-"Fordi de tror jeg er syg. De tror jeg fejler noget"

-"Tror du selv du fejler noget?"

-"Jeg ved det ikke. Ikke det som de tror. Jeg har kontrol over mit liv, det eneste som der er galt med mig er at jeg ikke kan give slip på dem. Selvom de hader mig"

-"Du tror vel ikke de hader dig ligefrem? Had er et meget stærkt ord Katy. Hvorfor tror du de hader dig? Hvad fik dig til at tro det? Nævn det første du mente var et tegn på det. Hvis du kan da."

-"Jeg slog Harry. Men inden jeg gjorde blev han ved med at sige ting. Det hele var min skyld i følge ham, og jeg slog ham. Derefter har de alle sammen hader mig. Den eneste grund til de overhovedet prøver at hjælpe mig er fordi Louis har tvunget dem til det"

-"Hvad var det for nogen ting, Harry sagde til dig?"

-"Jeg ødelagde det hele. Jeg holdt Louis nede. Det var min skyld han aldrig gik ud længere, at han ikke gik i byen. Han sagde jeg ikke var normal"

-"Tror du selv på at det var dig som holdte Louis nede, eller ham selv?"

-"Nu kan jeg godt se at det er mig. Jeg holder ham tilbage. Hvis det ikke var for mig, så ville han måske stadig være på Tour? Han ville stadig elske Eleanor. Han ville aldrig have skadet nogen. Jeg har ødelagt ham"

-"Har du det? Var han ikke allerede ødelagt inden du kom ind i billedet?"

-"Han var i sorg da jeg mødte ham. Jeg ødelagde ham. Jeg ødelagde det hele ved at forelske mig i ham! Det hele var så meget nemmere da jeg ikke følte noget!"

-"Rolig Katy. Træk vejret. Stille og roligt."

-"Jeg er rolig. Men jeg har ikke lyst til at trække vejret. Du aner ikke hvor meget jeg ville elske det, hvis jeg bare kunne stoppe"

-"Vil du gerne forlade dit liv? Hvad med Louis?"

-"Jeg tror han er ligeglad. Han er kun sammen med mig fordi han har ondt af mig. Fordi jeg ikke har andre steder at tage hen"

-"Har han nogensinde udtrykt det?" *bliver en smule urolig*

-"Jeg kan se det på ham. Han har aldrig det lille skæve smil mere. Hans øjne lyser aldrig mens jeg er der. Han prøver at opføre sig som om alt er som det plejer, men jeg ved det ikke er det samme. Inderst inde hader han mig også for at slå Harry."

-"Tror du virkelig det er sådan?"

-"Jeg ved det. Hver gang jeg går ind i et rum, stopper de med at tale sammen. Du aner ikke hvor svært det er at konstant være omgivet af stilhed. Alt de gør er at kigge på mig!"

-"Katy. Du gjorde noget alvorligt. Men det vil ikke ændre hvordan Louis føler for dig. Hvorfor skulle han stoppe med at elske dig på af en fejl? Er han virkelig sådan?"

-"Fordi Harry fik ham til at indse hvor meget jeg har gjort. Efter jeg havde slået Harry var Louis vred på mig. Jeg var skræmt, jeg vidste ikke hvad der skete. Jeg havde aldrig prøvet at miste kontrollen, men det gjorde jeg. Og Louis var så vred på mig for det."

-"Han var vred" *tryk på var* "men det er fortid nu. Er det ikke?"

-"Nej. Han afviste mig. Flere gange. Han bliver ved med at sige senere, men jeg ved at det er fordi han ikke gider mig"

-"Senere? Hvad skal der ske senere?"

-"Ingenting. Senere kommer aldrig. Senere er bare hans måde at fortælle mig han hader mig. Han er for venlig til at sige det direkte. Han er for venlig til at såre mig"

-"Men hvad er det han afviser?"

-"Mig. Alt fysisk."

-"Fysisk seksuel kontakt?" 

-"Ja. Men du kan også se det er svært for ham bare at kysse mig. Selv et kram. Jeg kan ikke klare at se det være så svært for ham, så jeg stoppede. Det måtte jo være noget galt med mig siden han pludseligt ikke var tiltrukket af mig mere. Jeg havde taget på, så jeg besluttede mig for at tabe mig. Det var åbenbart forkert, for de sendte mig herhen"

-"Katy du har tabt syv kilo på knap en uge."

-"Og jeg kan stadig tabe mig mere. Jeg er jo stadig ikke god nok. Han vil stadig ikke røre mig, så jeg bliver nød til at tabe mig mere. Jeg bliver nød til at være ligeså god som Eleanor"

-"Men vil du være som Eleanor?"

-"Hvis det er det der skal til for at Louis kan elske mig. Er det derfor de sendte mig til dig? For at få mig til at indse det se latterligt? At jeg aldrig bliver god nok?"

-"Katy de vil ikke du taber dig. Det er utrolig usundt det du har gang i. Er du ikke klar over det? Kunne det måske være at Louis har afvist dig fordi han troede han var problemet?"

-"Nej. For det er efter jeg slog Harry. Efter han ikke ville tage i mod min undskyldning"

-"Men tror du Louis er sur på dig?"

-"Nej. Han kan ikke være sur på mig mere. Han føler bare ingenting. Han kan sidde og grine højt af noget, men så snart han ser mig bliver han mere kold"

-"Måske er han. Bekymret og det bare har taget overhånd? Kunne det være han selv kæmper med noget imens han prøver at passe på dig?"

-"Det ved jeg ikke, for vi snakker næsten aldrig mere! Kan du ikke forstå det? Jeg kan ikke leve uden ham, han er alt jeg har. Jeg er nød til at få han til at elske mig igen, for ellers har jeg intet at leve for! Jeg opgav mit gamle liv for ham, og jeg kan ikke tage tilbage nu. Jeg kan ikke forsætte mit gamle liv, når han har fået mig til at føle. Hvis du føler noget kan du ikke gøre det jeg plejede at gøre" *såret*

-"Jamen hvorfor snakker du ikke med ham Katy? Har du prøvet det?"

-"Og sige hvad? Hvad skal jeg fortælle ham?"

-"Hvad sårer dig mest? At han intet siger til dig eller at I aldrig snakker sammen?"

-"At han intet siger. Jeg tør ikke sige noget først mere, for hvad hvis vi ender med at skændes? Hvad hvis han bare smider mig ud, fordi han ikke elsker mig mere? Jeg ville bo på gaden, eller også ville jeg hoppe ud fra en bro" -"Tror du selv det er så slemt?"

-"Det ved jeg ikke, men jeg ved jeg havde ret. Der kommer aldrig noget godt ud af at holde af nogen. De enten forsvinder eller såre dig. Det her er grunden til var bange for at knytte mig til ham"

 

"Jeg ender altid med at stå alene tilbage. Det er som en forbandelse. Jeg er altid den der ender med at græde, det er nemmere bare at forsvinde"

-"Ved du så hvordan han har det?"

-"Nej, for han vil jo ikke sige noget! Jeg ved ikke noget længere."

 "Men jeg kan regne ud du ved det?"

-"Jeg er kun psykolog. Men jeg tror der er sket en misforståelse. Snak med ham." *retter lidt på sig selv*

"Kærlighed er ikke bare noget der forsvinder. Vores time er snart forbi. Jeg vil gerne se dig igen på tirsdag."

-"Så tirsdag samme tid?"

-"Ja. Vi ses Katy."

-"Farvel"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...