Little White Lies

Katy Plummer. En fuldstændig ukendt pige for almindelige mennesker, for i de kriminelles verden er hun velkendt. Hun er lejemorder. Den bedste af de bedste. Nu tænker du sikkert over hvordan en 20-årig pige kan være den bedste lejemorder i England, men svaret er simpelt. Hun har ingen følelser. De forsvandt med hendes familie.

Derfor er hun også den perfekte til denne opgave. Louis Tomlinson, fra det kæmpe boyband One Direction. Det burde være som en hver anden opgave, men denne gang er der noget der er anderledes...

87Likes
114Kommentarer
24715Visninger
AA

49. Epilog 2

Fem år senere

*Katy*

Vi stod uden for kirken og kiggede mens den sorte kiste blev sænket i jorden. Det var en smuk dag. Rolig. Kisten var sort, ligesom alle menneskernes tøj. Men min kjole var ikke sort. Den var hvid. Det havde været onkel Harrys yndlingskjole.

Onkel Harry var her ikke længere. Han var oppe ved englene. Sammen med mor veninde og hendes mand. Mor siger jeg er opkaldt efter englen. At de var to engle der var faldet og gået i stykker. Da de fandt hinanden blev de hele, og de kunne tage tilbage til himlen.

Hun siger også at jeg er en engel. At mig og Louis er her indtil vi er klar til at komme i himlen. Så kommer vi op til Harry igen. Det er bedre for ham i himlen. Der kan han være glad. Det er lang tid siden han var glad. Det er godt for ham at få fred.

”Katy? Jeg er tilbage lige om lidt. Bliv her hos de andre” Hviskede min mor forsigtigt, inden hun slap min hånd. Hvor skulle hun hen? Skulle hun ikke synge den sidste sang sammen med alle andre? For Harry? Mor og far skulle synge for ham sammen.

Nysgerrigt fulgte jeg efter hende ind mellem nogle træer.  Mor stod sammen med tante Sophia, og en anden dame. Hun havde store solbriller på, så man kunne ikke se hendes øjne.

”Hvad laver du her? Du burde være død” Sagde tante Sophia i en vred stemme. Hvem var damen hun snakkede til? Hvorfor skulle hun også være oppe ved englene?

”Well, Katy gjorde ikke hende job godt nok. Harry var en ven, jeg har ret til at sige farvel til ham” Damen havde en behagelig stemme. Men den lød også sur, som tante Sophias. Hvorfor snakkede hun om mig? Jeg kendte ikke damen, så hvordan vidste hun hvem jeg var?

”Du har ikke ret til noget! Det er din skyld vi mistede Katy og Louis. Og nu også Harry! Du er alt andet end en ven Eleanor, og jeg sværger. Hvis jeg nogensinde ser dig igen, så kommer du ikke levende fra det. Du skal aldrig så meget som overveje at komme i nærheden af vores familie!” Mor råbte af damen. Mor råbte aldrig. Mor snakkede aldrig sådan. Hvad var det der skete?

”Aww, Perrie. Der var en gang jeg var en del af den familie. Hvad er det du tror jeg vil gøre? Jeg kunne dræbe lille Katy eller Louis?” Damen smilte. Hun så skræmmende ud. Jeg var bange for hende? Ville hun sende mig op til onkel Harry?

Mor slog ud efter kvinden. ”Hvis du nogensinde lægger en hånd på dem er du færdig” Sagde mor vredt. Jeg var bange. Min krop rystede af frygt. Pludseligt kiggede de alle tre hen mod mig.

”Katy. Jeg sagde du skulle blive hos far” Hurtigt var mor hende ved mig. Hun placerede et kys i min pande, og tog forsigtigt min hånd. Jeg kiggede hen mod damen der allerede var ved at forsvinde ind i skoven. Hvem var hun?

”Hvem var damen?” Min stemme rystede. Mor aede mig forsigtigt over håret, mens vi begyndte at gå tilbage til de andre.

”Ikke nogen. Det skal du ikke bekymre dig om”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...