Little White Lies

Katy Plummer. En fuldstændig ukendt pige for almindelige mennesker, for i de kriminelles verden er hun velkendt. Hun er lejemorder. Den bedste af de bedste. Nu tænker du sikkert over hvordan en 20-årig pige kan være den bedste lejemorder i England, men svaret er simpelt. Hun har ingen følelser. De forsvandt med hendes familie.

Derfor er hun også den perfekte til denne opgave. Louis Tomlinson, fra det kæmpe boyband One Direction. Det burde være som en hver anden opgave, men denne gang er der noget der er anderledes...

87Likes
114Kommentarer
24713Visninger
AA

44. 42

*Louis*

Jeg slukkede hurtigt for alarmen og bad til at Katy ikke havde hørt den. Hun rømmede sig kort og puttede sit ansigt længere ned i puden. Klokken var halv ni, det var det længste jeg havde sovet i nogle dage nu. Hurtigt fik jeg taget tøj på og skyndte mig ud af døren. Jeg havde travlt, virkelig travlt.

Da jeg endelig kom til central London, skyndte jeg mig at parkere tættest på den butik jeg i dette øjeblik havde i tankerne.

”Jamen… Hr. Tomlinson.”

”Louis, det er Louis. Jeg bestilte en kjole for en uges tid siden. Er den her?” Spurgte jeg. En ældre dame kom til syne. ”Du bestilte en Cocktail kjole, ikke sandt?” Spurgte hun med et smil. Et af de smil, som viste styrke, bestemthed og fornuft. Jeg nikkede ivrigt. ”Den endelige kjole. ”Hun viste mig til en gang. Hvor der var forskellige kontorer. ”Ind på mit kontor, tak.” Smilte hun. Hun tilbød mig en stol og åbnede et skab op. ”Ikke mange spørger lige efter sådan en form for kjole. Du må virkelig holde af hende.”

Verbumet, elsker, det er ikke nok.

”Hvor meget?” Spurgte jeg og fandt min pung frem. ”900 £” Svarede hun roligt. Jeg gav hende en masse sedler og smilte. ”Kan jeg pakke den ind her?” Spurgte jeg. ”Ikke tale om De skal. Vi gør det for Dem.”

Før jeg vidste af det, sad jeg i en blød lænestol med en the og holdte øje med hvor fint de pakkede den sorte kjole ned. ”Tak. I må have en nydelig dag.” Sagde jeg og skyndte mig ud. Jeg lagde pakken på passagersædet ved siden af mig og kørte til Carnaby street. Endnu en gang parkerede jeg hurtigt og skyndte mig ind for at hente et par sko og videre til Burberry House i London for at hente en trenchcoat.

Roen var endelig vendt tilbage til min krop da jeg havde parkeret i min egen indkørsel og havde parkeret min bil i garagen. ”Åh ro… nå videre.” Sagde jeg til mig og selv tog alle tingene med. Jeg åbnede forsigtigt døren ind til mit hus og kiggede mig omkring. Der var helt stille. Ligesom jeg havde forladt det. Jeg havde kun været væk i en times tid. Jeg satte hurtigt gaverne på køkkenøen og smed poserne væk. Jeg trak mit tøj af og smed det på et af gæsteværelserne og gik ind i soveværelset. Katy lå stadigvæk og sov, ligesom jeg havde forladt hende. Jeg lagde mig i min egen side og trak hende forsigtigt ind til mig. Helt automatisk flettede hendes ben sammen med hende og hun hvilte sit hoved på min brystkasse. Jeg kunne høre min mave rumle en smule og kiggede på klokken.

9:40.

”Katy.” Sagde jeg træt. Eller jeg prøvede at lyde træt, det gik ikke rigtig. ”Hvad er der?” Mumlede hun. ”Vågn op.” Sagde jeg i en drillende tone og rykkede mig. ”Nej… jeg vil ikke op.” Sagde hun træt. ”Kom nu.. kan du ikke huske jeg lovede dig en brunch?” Spurgte jeg. Straks kiggede hun forvirret på mig. Jeg smilte stort over at hendes krøllede hår var overalt, det så sødt ud. ”Du har min opmærksomhed.” Jeg havde faktisk lagt mærke til at hun virkelig var begyndt at spise en del mere. Endda underlig mad. I går inden vi gik i seng, spiste hun en peanutbutter, jelly og Nutella mad. Jeg ved ikke lige…

”Hvorhenne foregår det”? Spurgte hun. ”Hestons. Bygningen jeg fortalte om. Solen skinner og der er ikke en sky på himlen. Kom nu. Vi to får en travl dag.”

Jeg fik Katy op og hjalp hende roligt ud i stuen. Hun kunne godt selv gå og hendes ben var allerede ved at hele, på grund af stingene og hun ikke havde belastet sit ben. Hun var begyndt at støtte på det, men nogen gange gjorde det lidt ondt.

”Louis!” Gispede hun og pegede hen mod vores køkkenø. ”Er det…” ”Ja.” Hun kiggede helt i chok og glæde, mig i øjnene. ”Virkelig? Hvornår havde du tid?” Spurgte hun. ”Jeg kørte mens du sov. Jeg var hjemme på en time.” Eller 70 minutter, men det er det samme.

”Du er så… du er mit fjols, hvorfor overhovedet gøre noget ud af det?” Spurgte hun og rystede på hovedet. ”Fordi… du er den smukkeste pige på denne jord. Det bedste er kun godt nok til dig.” Sagde jeg og lagde armene om hende. Hun knugede sig lidt tættere på mig og jeg kunne fornemme hun smilte. ”For resten… brunt hår klæder dig også. Skal du ikke se hvad det er?” Spurgte jeg med et smil. Hun åbnede først pakken med kjolen i. ”Louis!” Sagde hun glad. ”Kan du lide den?” Spurgte jeg og satte mig ned og kiggede med stolthed på hende. ”Jeg elsker den. Tusind tak, Louis. Du skulle ikke have gjort det. Tænk hvis jeg spilder på den?” Sagde hun og kiggede glad på den igen. ”Så bliver vi jo nødt til at vaske den. Kom nu, åbn de andre.” Hun lagde forsigtigt kjolen tilbage i den fine æske og tog fat i pakken hvor Burberry jakken var i. Forsigtigt tog hun sløjfen ud og åbnede den. Da hun så mærket blev hun helt forskrækket. Hun kiggede nysgerrigt hen mod mig, men jeg smilte bare og sendte hende store øjne. Hun tog låget af og den fine jakke kom til syne. Hun smilte igen og jeg modtog et blik der fortalte mig, hun elskede mig, og jeg fik et gonk i panden for at købe noget så dyrt.

”Du mangler en æske endnu.” Sagde jeg og fjernede noget af papiret. ”Er der endnu en?” Spurgte hun og jeg kunne se på hende, at hun godt kunne regne ud hvad det var. ”Vil du fortælle mig det?” Spurgte hun. ”Nej. Men jeg ved du vil bruge det.” Sagde jeg og betragtede hendes små fingre fjernepapiret. ”Nye Converse?” Smilte hun glad. Jeg nikkede. ”Skal du ikke have det på?” Spurgte jeg. ”Jo… men, Louis, den her kjole er håndsyet, hvornår bestilte du den?” Spurgte hun. ”Morgenen efter vi øvede. En lille uge tage det hvis man mangler en model til at stå.” Sagde jeg roligt imens jeg gik mod hende. Helt automatisk, lod hun mine hænder omfavne hendes ansigt og hun lænede sig imod dem. ”Så inden har haft den på? Udover en dukke?” Spurgte hun. ”Ikke engang en dukke. Den er kun syet til dig.” Smilte jeg glad og betragtede hendes smukke øjne lyse op af glæde. ”En uge?” Spurgte hun igen. ”De viste mig over 50 designs. Den der så jeg først i går aftes og jeg vidste det var den du skulle have.”  

”Nogle gange, så fatter jeg ikke, at jeg er så heldig.” Sagde hun og rystede på hovedet. Men det var mig, som var den heldige. ”Jeg elsker dig.” Hviskede jeg og kyssede hende i panden. ”Vil du hjælpe mig med at få det på?” Spurgte hun og tog kjolen i den ene favn. ”Ja da.” Jeg tog skoæsken i min ene hånd og Katy i den anden. Det her skulle blive den bedste dag længe for os. Jeg havde overhovedet ikke været rigtigt ude med hende og sådan og det gik ærlig talt ikke. Vi skulle ud og spise brunch, derefter til et modeshow, hvor det kun var os to og en tur i hestevogn og derefter ud og spise. En hel dag i London, bare for min dronning.

Jeg hjalp hende forsigtigt i kjolen og så hvordan den formede sig kort efter hendes krop og løsnede sig om hende. ”Hvad synes du?” Spurgte hun nervøst. ”Jeg synes at du gør sort og hvid, til noget unikt. Den er lige dig.” Sagde jeg og kyssede hende på kinden.

Hun gik selv ud på badeværelset imens jeg fandt tøj frem, jeg troede jeg ikke skulle bruge i den kommende fremtid. Et flot sæt tøj. Jeg havde fundet nogle sorte stramme jeans og en hvid skjorte frem, som Katy havde strøget bare for et par dage siden.

Hurtigt tog jeg den på og fandt nogle af mine habit jakker frem. Jeg tog den hurtigt på og strøg den kort over ærmerne og så mit spejlbillede.

Mit hår var blevet længere, min kæbe tydeligere, og lidt brun huden efter ferien med Katy. Selvom det snart over en måned siden, var farven blevet.  

”Jeg er klar.” Hun kom ud af badeværelset. Hun havde fladet lidt af sit hår og redt det ud. ”Du ser smuk ud.” Smilte jeg imens hun trak sine sko på. ”Er du klar?” Spurgte jeg. Hun nikkede og tog sin jakke på.

Da vi kom til bilen stoppede hun op. ”Hvad er der?” Spurgte jeg. ”Stå stille.” Hun tog sin mobil frem og det gik først op for mig, efter hun havde låst den op hun ville have et billede af mig. Jeg kunne ikke holde mig grin inde og endte med at få øjenkontakt til hende. ”Kom nu, love.” Sagde jeg og rystede på hovedet af hende.

”Jeg er spændt.” Indrømmede hun og kiggede på det billede hun havde taget af mig. ”Det skal du da også være.” Sagde jeg og kørte ud af indkørslen. Hun smilte til mig og begyndte at pille ved sine negle. ”Du skal ikke være nervøs. Du er smuk som du er.” Forsikrede jeg og tog hendes hånd. 

Hurtigt kørte jeg ind foran bygningen og straks ventede en til at køre bilen væk. ”Hr. Tomlinson, formoder jeg.” Smilte en ældre herre til mig. ”De har ret.” Hurtigt åbnede han døren for Katy og jeg selv forsikrede ham om at jeg selv kunne. Bare han ville køre bilen væk og den ville være fremme omkring når vi skulle videre. Som selvfølgelig var hvornår Katy ville af sted.

Hun så allerede helt fascineret ud da vi kom til lobbyen blot. ”Vi skal længere op, love.” Smilte jeg og førte hende helt hen til elevatoren. ”Hvor skal I af?” Spurgte en ung mand. ”Øverste etage.” Svarede jeg roligt og han trykkede på en knap.

”Jeg er helt spændt.” Hviskede hun til mig og smilte. ”Det skal du også være. Det er ikke hver dag jeg gør det her. Men jeg burde nok gøre det så tit som muligt.”

”Nej… en gang imellem er okay. Jeg nyder nu vores morgener sammen.” Jeg placerede et lille kys på hendes kind og jeg så hendes kinder gløde så fint. Da det sagde et fint ding, blev vi eskorteret til et bord, hvor vi havde udsigt over hele London, vi sad imellem fin mørke atikler hvor grene var vokset omkring. ”En menu til frøkenen og herren. I siger endelig til, når I er klar til at bestille.” Smilte tjeneren og gik kort igen.

”Hvad synes du så?” Spurgte jeg nysgerrigt. Hun lagde menuen ned og smilte til mig. ”Du er utrolig. Det her… hvordan fik du det arrangeret?” Spurgte hun overraskende. ”Hestons, her kommer kun folk med stor indtægt og min elskede. Det bedste er kun godt nok til dig, og det ved du godt selv. Men jeg spurgte om hvad du syntes om stedet.” Grinte lavt af hende. Hun grinte selv lidt med og sukkede. ”Det er så smukt… jeg forstår ikke helt jeg er her. Men sådan er det jo.” Rødmede hun. ”Du er heldig, ikke andet. Lad os finde ud af, hvad det er vi skal have.” Sagde jeg og åbnede menuen for hende.

”Jeg tror jeg skal have noget med bacon. Eller bare bacon.” Sagde hun i en drillende tone. ”Lad nu vær unge dame. Vælg noget salat også. Du kunne få bacon salat.” Foreslog jeg og grinte af hende. ”Jeg kunne godt bruge noget Nutella.” Sagde hun helt ærligt. Det lignte hun skulle til at græde. ”Du ved.. vi har Nutella derhjemme..” Sagde jeg stille. ”Det ved jeg. Men vi er ikke hjemme.”

”Så du ville have noget bacon?” Prøvede jeg at redde. Hun nikkede bare. Åh gud. Hvor var hun sød. ”Elskede… hvad vil du have?” Hver gang jeg brugte et af de mange kælenavne jeg havde til hende, blev brugt, blev hun helt rød i hovedet, på den gode måde. ”Jeg vil gerne have No 3. Og dig?” Spurgte hun. ”Jeg skal have 4.” Fortalte jeg og tog hendes hånd. ”Det er rart nok det her.” Indrømmede hun. ”Har Sophia nogensinde været her?” Spurgte hun. Det overraskede mig ikke at hun spurgte.

”Hun har ikke været her. Men sig det ikke til hende.” Hviskede jeg over bordet. Hun rykkede hovedet lidt tættere på og kiggede mig store øjne på mig. ”Det kunne være hun blev lidt misundelig. Vi skulle nødig gøre hende grøn.” Hviskede jeg.

”Hrm.” Sagde en ældre herre til os. Det var tjeneren. ”Kan jeg tage Jeres bestillinger?” Spurgte han. ”Ja.” Svarede jeg. ”Katy.” Startede jeg ud med og ventede på at hun ville sige hvad hun ville have. ”En No. 3.” Smilte hun roligt. ”Jeg tager en No. 4.” Smilte jeg roligt. Han nikkede. ”Er der ellers andet?” Spurgte han. ”Ikke lige nu.” Svarede jeg roligt. Han takkede af og gik. ”Der kommer en brød med noget kurv til, ikke?” Spurgte Katy og tog sig til maven. ”Brød med kurv til?” Spurgte jeg og kunne lade vær med at grine af hende. ”Hey!” Hun gav mig et lille spark og jeg måtte indrømme at jeg fortjente den. ”Jeg er meget sulten.” Indrømmede hun.

”Du er altid sulten. Du er nok bare i gang med at spise så meget at du har fedt til at holde dig varm til vinter. Ikke at jeg har noget imod det.” Jeg ved godt hvor fedtet ender uanset hvad. Hun kan ikke blive større. Hun spiser jo næsten mere end Niall og hun dyrker ikke særlig meget sport.

”Og? Jeg lever for at spise mad.” Sagde hun stille. ”Du er vidunderlig.” Sagde jeg og kyssede hende på kinden. ”Vi skal nok en hyggelig dag, det ved du godt, ikke?” Spurgte jeg. ”Selvfølgelig. Men det her, det havde du nu ikke behøvet.” Sagde hun alvorligt. ”Men jeg gjorde det. Du ved at jeg er den type person.”

Hun vidste det godt, hun kendte mig alt for godt.

Maden kom og vi spiste i en behagelig stilhed. Katy prøvede at smage på noget fisk, laks endda og hun endte med at sluge det. ”Dygtig.” Roste jeg hende og gav hende noget af min scone. Vi endte med at bestille en lille salat og en belgisk kage til.

”Regningen tak.” Smilte jeg efter vi havde siddet og spist mad i to timer. ”Nu skal vi også videre.” Smilte jeg roligt. ”Det er jeg klar over. Det skal jeg nok gå med til. Hvad skal vi nu?” Spurgte hun. ”Om en time, skal vi- jeg have et glas champagne, og du skal have noget vand og vi skal se på modeller gå i dyrt tøj.” Sagde jeg med et smil. ”Okay.” Smilte hun roligt og tog min hånd. Jeg betalte selvfølgelig med kontanter og da vi kom til lobbyen og gik ud, var bilen allerede klar til os.

Jeg åbnede døren og Katy og jeg kunne se nogle piger tage nogle billeder af os. Jeg vinkede hurtigt til dem og satte mig selv ind i bilen. Hurtigt fik jeg den startet og kørte mod et af modehusene i London. ”Er du spændt?” Spurgte jeg roligt. Hun nikkede. ”Jeg har aldrig været ude og… du ved… se et modeshow. Det er meget nyt.” Det er jo rigtigt nok. Jeg viste hende jo heller aldrig frem, men jeg vidste heller ikke om det var noget hun ville have. ”Vil du hellere hjem?” Spurgte jeg lidt bekymret. ”Nej, slet ikke. Jeg er bare nervøs. Men jeg er glad for at du vil have mig med.” Indrømmede hun. Der blev rødt og lagde min hånd på hendes bare lår. ”Det er jeg glad for at høre.”

Det blev gult og jeg trykkede lidt på speederen igen og kørte videre. Da vi kom til modehuset så hun overrasket ud. ”Burberry.” Udbrød hun. ”Er det ikke der… min jakke kommer fra?” Spurgte hun stille. ”Jo. Kom nu.” Sagde jeg og trak hende ind til mig.

Fotograferne tog hurtigt billeder og Katy gjorde sit bedste for ikke at se utryg ud. ”Du gør det godt.” Sagde jeg og kyssede hende i panden.  

***

Vandet rendte ned imens det gyldne lys fra stearinlysene omsluttede os. Katys hår hang løst over hendes skuldre og hun smilte lettet til mig. ”Hvordan kan det være du ved at ingen kan se os lige nu?” Spurgte hun. ”Fordi… det er nat… klokken er halv to om natten, for at være præcis. Ingen ved vi er her. Det er kun dig og mig.” Jeg svømmede forsigtigt hen mod hende og hun lagde sit hoved mod min skulder. ”Det har været den bedste dag længe…” Indrømmede hun. ”Jeg vidste ikke at modeshows kunne være så spændende, når det kom til stykket. Sophia siger altid de er kedelige, men hun tager med, fordi hun ved at Liam bare vil forkæle hende. Men jeg synes faktisk det er sjovt nok. Specielt med dine kommentarer, specielt om hvad du tror de siger, med de ansigter.” Fniste hun småt.

”Det er altid sjovt.” Fortalte jeg. ”Hestevognen i Hyde Park var også dejlig og aftensmad på en lille fin restaurant, endda min favorit.  Det… jeg forstår ikke du gjorde det.” Sagde hun stille. ”Hvad regner du med? Hør… du er helt vidunderlig og jeg ville give Paradis hvis jeg kunne.”

Med de sidste ord der blev talt den nat, lod hun sine læber presse forsigtigt imod hende. Gåsehuden og sommerfuglene bredte sig til hele min krop, jeg følte hvordan hendes egen krop selv fik gåsehud. Det var slutningen på den dejligste aften længe.

Med den pige, jeg var så heldig at falde i søvn med hver aften og vågne til hver morgen. Hende der ville lave en rædsom kaffe til mig og jeg ville lave hende morgenmad, måske bare noget så simpelt som at hælde yoghurt op til hende. Hende jeg ville hjælpe med at ordne hår på om morgenen og hende jeg ville nyde så meget tid med som overhovedet muligt, for uanset hvad, hver gang jeg så hende, vidste jeg at det var de øjne jeg ville vågne op til, jeg ville falde i søvn til, jeg ville se hver dag, resten af mit liv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...