Little White Lies

Katy Plummer. En fuldstændig ukendt pige for almindelige mennesker, for i de kriminelles verden er hun velkendt. Hun er lejemorder. Den bedste af de bedste. Nu tænker du sikkert over hvordan en 20-årig pige kan være den bedste lejemorder i England, men svaret er simpelt. Hun har ingen følelser. De forsvandt med hendes familie.

Derfor er hun også den perfekte til denne opgave. Louis Tomlinson, fra det kæmpe boyband One Direction. Det burde være som en hver anden opgave, men denne gang er der noget der er anderledes...

87Likes
114Kommentarer
25046Visninger
AA

35. 34

”Godmorgen, mit navn er Louis Tomlinson. Jeg bestilte en suite hos jer i to uger, men jeg vil gerne trække det tilbage.” Sagde jeg roligt i telefonen. Jeg kunne høre han var utilfreds. ”Det er grundet personlige hændelser at vi ikke kommer. Ha’ en god dag.” Jeg lagde på og helt impulsivt kiggede jeg over skulderen og så Katy stå i min trøje. ”Hvem snakkede du med?” Spurgte hun genert. ”Ikke nogen vigtig.” Sagde jeg og kyssede hende i panden.

”Vi skal på ferie. Dig og mig. Til Frankrig. Overraskelse.” Sagde jeg roligt. Hun nikkede neutralt. Det var ikke til at forstå. Jeg havde arbejdet, måske lidt for hårdt og ikke tænkt på Katy, og pludselig var hun som faldet tilbage.

Jeg havde allerede fundet psykolog og allerede havde ringet rundt til flere forskellige privat hospitaler for at finde ud af hvad jeg skulle gøre. De svarede alle det samme. Vent og se hvad tiden bringer.

Jeg endte med at spørge Anne. Hun have altid et svar på alting. I stedet for bare at, give det tid, skulle jeg give hende min tid. Jeg havde fundet et stort villahus i Provence, omkring 3 hektar med egen grund, skov, sø og en lille kirke og en lokal by et par kilometer væk.

”Okay. Hvornår skal vi af sted?” Spurgte hun. ”I morgen.” Hun nikkede. ”Men, hvad aflyste du så?” Spurgte hun. ”Noget som jeg havde planlagt i noget tid. Men jeg fandt et bedre tilbud og noget du vil elske.” En kæmpestor rosenhave.

”Du vil elske det. Tro mig.” Sagde jeg med et smil. ”Hvor lang tid skal vi være der?” Spurgte hun stille imens min hånd forsigtigt gled op og ned af hendes kind. ”To ugers tid. Bare os to, ingen andre. Helt i fred og ro.” Sagde jeg og løftede hende op. Hun lagde sit hoved på min skulder og sukkede. ”Jeg orker altså ikke at rejse i dag. Eller at pakke tøj nej.” Sagde hun stille.

”Det er okay. Jeg har pakket, desuden, hvis det er, så shopper vi da bar lidt n dag.” Foreslog jeg. ”Vil du så bære mine poser?” Spurgte hun med et lille smil. ”Hvilken kæreste ville jeg være hvis ikke jeg gjorde det?” Spurgte jeg og satte hende på køkkenøen. Hun havde fået gåsehud af den nøgne, kolde køkkenø. Jeg smilte let over hun havde så nemt ved at reagere og nussede hendes lår. ”Tre timer. Tag et bad og få noget tøj på. Det burde du godt kunne nå. Ikke?” Smilte jeg kærligt. ”Kommer du ikke med?” Spurgte hun tiggende. ”Jeg har været i bad love. Du må bare lære at stå tidligt op.” Jeg aede hende op og ned af ryggen imens hun så tiggende på mig. ”Kom nu. Bare den ene gang?” Spurgte hun. ”Det sagde du også i går.” Smilte jeg. ”Pokkers!” Sagde hun og grinte. ”Men jeg tager med glæde dit tøj af.” Hurtigt rev jeg trøjen af hende og straks holdte hun for sin nøgne krop. ”Louis!” Hvinede hun og stak sin tunge ud

”Kom og tag den.” Udfordrede jeg. Hun kiggede fra side til side og tøvende gik ned fra køkkenøen. Hun stoppede hurtigt op og kiggede ud af vinduet. En ældre dame stod og så helt chokeret ud. Jeg vinkede akavet til hende og hun skyndte sig videre. ”Kom her!” Sagde jeg og løb efter hende. Hun lukkede døren ind til soveværelset og grinte. ”Så går jeg selv i bad.” Sagde hun og jeg kunne høre døren åbne sig op.

Jeg prøvede at åbne døren, men jeg indså at hun havde låst den. Helt ærligt. Jeg kunne høre bruseren slukke og badeværelsesdøren gå op. soveværelsesdøren gik op og jeg kunne se Katy stå og smile med et håndklæde omkring sit liv. ”Er du ved at blive nudist eller hvad?” Spurgte jeg drillende. ”Du ville ikke klage.” Nej, det ville jeg bestemt ikke.

”Det er sandt.” Jeg rejste mig op og jeg kunne se at hun havde rykket lidt på kufferterne. ”Det er fint det du har pakket. Men, hvor er mit normale undertøj?” Ehhh, det ved jeg ikke… agtigt.

”Det er lige meget. Få noget tøj på og gør dig klar. Vi skal af sted, så hurtigt som muligt. ” Sagde jeg glad. Hun sukkede og smilte. ”Så skidt da.” Sagde hun. Jeg tog kufferterne ud i stuen og trak hurtigt i mine sko og tog bilnøglerne i lommen. Jeg åbnede forsigtigt døren ud til værkstedet og gik videre ind i garagen og låste bilen op. Jeg havde aldrig forstået Harrys behov for at have de fem biler han havde. Jeg havde to selv. Min Landrover og min Audi. Åh min lille Audi.

Jeg lagde taskerne om bag i og sørgede for at de lå så de ikke larmede når vi skulle køre. Det skulle gå så glat som overhovedet muligt. Jeg ville ikke at Katy på noget tidspunkt skulle føle sig presset, bange eller alene. Jeg vidste det betød at jeg måtte sætte en del nødvendigheder til side, men det måtte jeg acceptere.

”Er du klar?” Spurgte jeg og tog hendes hånd. Hun nikkede roligt og tog sin lille jakke på. Jeg fulgte ud til bilen og hun smilte roligt til mig. Jeg vidste ikke om det var fordi hun prøvede at gøre mig glad, eller om hun prøvede at farkere. ”Vi er der i eftermiddag. Solen skinner der.” Det håbede jeg i hvert fald.

***

Katy havde sat sig roligt ved vinduet og kiggede ud. Hun lyttede til noget musik og var i sin egen verden. ”Undskyld mig?” Jeg vendte mig om og en pige smilte til mig. ”v-vil du… hun rakte genert en trøje og tusch frem. Jeg smilte kærligt og nikkede. Hun var ikke særlig gammel, nok en otte år. ”Smut så ud til dine forældre. Stewardesserne vil helst ikke se børn løbe fra deres pladser allerede.” Smilte jeg til hende. Hun grinte kort og løb af sted.

Jeg tog Katys hånd i min og hun smilte roligt til mig. ”Vi skal nok få en god ferie. Stol på mig.” Sagde jeg med et smil. Jeg prøvede virkelig, jeg gjorde alt i min magt. Men alligevel var det ikke nok. Hvorfor kunne det ikke være nok? Alt der betød noget for mig, var hendes tilstand.

Flyet lettede og jeg kunne straks se hun blev utilpas. Jeg tog høretelefonerne ud af hendes ører og lod hende gemme sig ind til mig. Jeg havde dog forventet hun ville være spændt og ikke anspændt. Vi kom hurtigt op og flyve stabilt. ”Hvor skulle vi være henne?” Spurgte hun. ”Vi skulle være i Provence. Det tager lidt over to eller tre timer. Du kan godt tage din sele af nu.” Sagde jeg til hende. Hurtigt tog hun den af og trak sine fødder til sig og krummede sig ind til mig. ”Jeg har det ikke godt Louis. ” Mumlede hun. ”Det ved jeg. Bare hold ud. Det skal nok gå stærkt.” Sagde jeg og kyssede hende i håret.

***

”Dette er jeres kaptajn, vi lander om fem små minutter og vi vil gerne bede alle om at tage deres sele på og forholde sig roligt.” Forsigtigt skubbede jeg Katy tilbage på plads og fik givet hende sele på. Jeg tog hurtigt min egen på og tog hendes hånd. Hun sov stadig tungt. Hun ville nok sove igennem landingen!

Flyet bumbede afsted og Katy vågnede med et chok. Hun klemte min hånd så hårdt det faktisk gjorde ondt, men det skulle nok gå! Lyden af motorerne som langsomt stoppede gjorde Katy mere tilpas. ”Velkommen til Frankrig love.”

***

Jeg startede bilen vi havde lejet og kørte ud af Nice. Der ville gå mindst to timer før vi var der. Men det var fint nok. ”Er du okay?” Spurgte jeg da vi var kommet ud på en landevej og havde sat farten op til 70 km/t. ”Jeg har det fint nok.” Mumlede hun. ”Jeg mener efter flyturen.” Sagde jeg roligt og aede hendes kind. Hun nikkede. ”Du kunne godt have vækket mig.” Mumlede hun. ”Det ved jeg, men jeg troede du ville sove igennem det. Du har vel ikke ondt i hovedet eller noget?” Spurgte jeg. ”Nej. Ikke endnu.” Sagde hun. ”Det er da altid noget. Hør, jeg har fundet et supermarked, så jeg handler lige ind inden vi… pakker ud og kommer ind eller… never mind jeg handler ind, skal du med?” Spurgte jeg. ”Det kan jeg godt.” Sagde hun stille. ”Godt.” Jeg satte farten yderligere op da jeg kunne se at der ikke boede nogen inden for hundredevis af meters omkreds.

”Sæt farten ned Louis… vil du ikke nok?” Spurgte hun pludselig. Var hun bange? ”Du er da aldrig hvis jeg sætter farten op?” Sagde jeg og satte farten hurtigt ned. ”Det er bare ubehageligt…” Sagde hun og lagde sine hænder over sin mave. ”Okay.” Det var ikke behageligt, fordi hun kunne mærke hun var tom fysisk indeni. Hun havde ikke spist i to dage nu. Jeg havde dog fået lidt vand i hende, men stadigvæk, det var ikke nok, specielt ikke i den her hede. Men det var hvad jeg havde håbet på, at varmen ville gøre hende utilpas og hun måske ville spise noget mere. Hvad som helst. Hun måtte leve af is, bare hun ville spise.

”Så er vi her.” Smilte og jeg drejede til højre. En port blev åbnet op og vi kørte igennem det der lignte en tropisk skov midt ude i Provence hede. ”Her er smukt.” Måden hendes tonefald lød, gjorde jeg vidste hun mente det. ”Lad os komme ind.” Jeg parkerede hurtigt bilen og tog vores tasker og kufferter ud. Katy havde taget sine ting, men hurtigt tog jeg hendes ene store sportstaske hun trak selv sin egen lille kuffert. Da vi kom ind, kunne jeg straks se overraskelsen i Katy øjne. ”Hvor er… det er så smukt.” Det var en stor stue, med gamle antikke møbler i lyse farver, køkkenet var af marmor og hvide skabe, en sort køkkenø og til højre for os var der et bibliotek. Og indtil videre var det kun de første rum i stueetagen.

”Lad os gå op og kig.” Foreslog Katy. Vi gik ovenpå og en lang gang med en stor dør for enden var foran os. Katy gik nysgerrigt hen og åbnede døren. ”Louis… kom og se.” Det var bevidst jeg ikke havde kigget billederne af huset igennem. Jeg ville have at Katy og mig selv skulle have den gode følelse af overvældelse sammen.

”Prøv og åbn terrassedøren. Jeg trak gardinerne for imens Katy forsigtigt åbnede op og kiggede ud. Lige nedenfor var der en pool og få meter fra den, en elegant trappe der førte ud til den private skov vi havde fået lovet.

”Lad os pakke ud.”

***

Jeg gik roligt ud af badet og smed mig i sengen ved siden af Katy. Hun læste Giganternes Fald. Det undrede mig en del hun allerede kunne læse på så højt niveau men igen, det var vel Sophia som havde sparket det i gang.

”Babe?”Smilte jeg og hun lagde bogen fra sig. ”Ja?” Hviskede hun. ”Hvad med at gemme bogen væk og slappe lidt af med mig?” Spurgte jeg lagde mig under hendes dyne. Hun nikkede bare og hun var tilbage til at være helt monoton igen. Gjorde jeg det?

Lysen blev slukket og Katy havde lagt sin tæt på mig, men ikke tæt nok. Hun ville nok ikke i aften. Jeg sukkede for mig selv og lagde mig over i min egen side. Månen lyste klart ind i soveværelset, da vi havde valgt at lade vinduerne være nøgne for gardiner.

Jeg følte mig som månen. Jeg kunne sagtens se alverdens smukke stjerner og solen, men jeg kunne ikke føle dens varme, for den var millioner af kilometer væk.

 De første dage var de værste. Katy sov hele tiden og jeg knoklede for at lave bare et eller andet til hende. Jeg sørgede for at hun fik en deciliter vand hver morgen, middag og aften. Hun ville få en kvart kiks som jeg vidste hun spiste og ikke ville brække op igen. Jeg prøvede at vække hende ved at nusse hende, eller kysse hende. Men hun var ligeglad.

***

Klokken var seks om morgenen. Jeg havde sovet i fem timer. Hvad fanden skulle jeg give mig til? Katy var overhovedet ikke nogen - vent. Katy. Jeg kiggede over til min side og så at hun lå og sov. Jeg vidste hvad der var galt. Selvfølgelig vidste jeg det! Jeg rejste mig hurtigt op og trak i mit tøj og løb ned i kælderen.

Jeg ledte efter hvad jeg vidste ejeren havde beskrevet der var dernede. En cykel. Hurtigt satte jeg den frem og støvede den af. Derefter, gik jeg ovenpå og begyndte at finde de små forskellige sæber frem, jeg havde noget at købe inden Katy overhovedet var vågnet op efter en køretur den anden dag.

Hurtigt havde jeg sat det ved badekarret og var løbet ned igen og cyklede hele vejen til den lille landsby for at købe så mange roser som overhovedet muligt for mig at have med på cyklen. Klokken var allerede otte og Katy sov endnu. Jeg havde været så dum at glemme morgenbrødet, så hurtigt var kørt af sted igen, dog i bil, og havde købt flere roser denne her gang. Hvide og røde.

Jeg havde klippet de fleste blomsterhoveder af stilkene og tager blomsterbladene af og lagt dem overalt, hvor roserne ikke var. Klokken var nu halv elleve. Roligt gik jeg ind og trak forsigtigt de tunge gardiner af fløjl og silke til siderne og lod lyset ramme Katy. Jeg lagde mig forsigtigt bag hende og fjernede noget af hendes dejlige lange krøllede tykke hår. ”Katy?” Hviskede jeg stille og lod min hånd glide under dynen, under trøjen og nussede hendes mave forsigtigt. ”Mmm… ikke nu.” Mumlede hun træt. ”Jo love. Kom nu, op med dig.” Forsigtigt trak jeg hende tættere på mig og begyndte at kysse hendes hals og bed lidt i den efter nogle få kys.

Et tilfreds smil gled over mine læber. Hun var vågen. Jeg kunne mærke hvordan mine berøringer havde fået hendes vejrtrækning til at gå stærkere. ”Shh.” Hviskede jeg og fortsatte. Hun trak sine ben helt sammen og lagde sig tættere på mig. Ikke bare tættere. Men det gjorde hun hver gang jeg lige netop rørte hende sådan. ”Du er jo allerede helt varm…” Hviskede jeg og trak langsomt op i hendes trøje. Hun lukkede sine øjne i og bed sig i læben for ikke at stønne. Trøjen kom af hende og blev smidt på gulvet. ”Louis…” Stønnede hun og jeg trak forsigtigt hendes lingeri ned af hendes glatte, bløde ben. Hun var stadig så uskyldig hver eneste gang jeg rørte hende. Måden hun holdte fast i mit hår og hendes hænder der tog fat i mig på, forsikrede mig at hun prøvede at holde noget tilbage. ”Jeg elsker dig.” Hviskede jeg og kyssede hende.

Hun lagde lagt sig op af mig, med hovedet på min skulder, imens mine hænder gled op og ned af hendes krop. ”Gjorde du alt det her?” Spurgte hun og så sig omkring. Jeg nikkede. ”Hvorfor?” Spurgte hun nysgerrigt og kiggede på mig. ”Fordi, du trængte til forkælelse, mere end du allerede får.” Det var sandt, hun var forkælet. Selv inde det hele gik galt og vi faktisk fungerede fint som et kærestepar, havde jeg tit et eller andet med hjem til hende, også selvom jeg bare skulle besøge graven og give blomster.

”Tak.” Sagde hun. ”Du skal ikke sige tak. Du skal bare slappe af og nyde det.” Sagde jeg og lagde mine arme om hende. Vandet var stadigvæk meget varmt selvom vi mindst havde været i karet en time eller to.

”Jeg… jeg troede ikke at du…” Katy stoppede sig selv og puttede sig tættere ind til mig. ”Hvad?” Spurgte jeg forsigtigt og lagde mine arme bedre om hende. ”Jeg troede ikke du ville mig noget længere…” Sagde hun stille. ”Jeg elsker dig… så ufattelig højt, Katy.” Sagde jeg og kyssede hende i håret. ”Det må du aldrig glemme.”

***

Katy havde lagt sig ovenpå min ryg i løbet af natten og hendes ben var blevet flettet sammen med mine. Hun lå og sov endnu, det følte jeg nu også selv jeg gjorde. I går havde været en dejlig dag. En hel succes faktisk. Katy havde spist en hel croissant og havde endda været med ude og gå i skoven. Jeg vidste ikke om det bare var som i en facade. Men det gjorde mig så glad at hun prøvede i det mindste. Måske kunne jeg få hende til at smile igen. Det ville blive svært, men jeg ville til hver en tid gøre mit bedste og mere til.

Katys ene hånd var begyndt at bevæge sig en smule og hurtigt tog jeg fat i den. Jeg nussede den roligt og hun begyndte at slappe af igen. Vejrtrækningen var tilbage til normalt for hende og rettede sit hoved en smule og var rolig igen.

Da jeg vågnede lå jeg alene i sengen. Solen var højt og da jeg så på min mobil var klokken allerede halv tolv. Hvor var Katy henne? Jeg trak hurtigt i nogle shorts og en t-shirt og gik ned i stuen. Lugten af brød blandede sig med en anden duft bedre kendt som pate.

”Godmorgen.” Jeg vendte mig om og så at Katy lå i sofaen og læste i en bog. ”Du… du er jo….” Stammede jeg. Hun lagde bogen fra sig og gik roligt på sine bare fødder hen mod mig. ”Det er da godt du ikke er blind.” Sagde hun og kyssede mig. ”Hvor er dit tøj henne?” Spurgte jeg så, efter jeg havde fået mit vejr igen. ”I skabet. Jeg følte ikke for at tage det på i dag.” Med andre ord, skal jeg straffes eller hvad? Åh hvor selvisk at tænke sådan…

”Måske.” Hun lænede sig op af mig, og hun vidste udmærket godt hvad det gjorde ved mig at hun opførte sig sådan her. Min mave trak sig sammen og jeg prøvede at kontrollere det. Men det var nærmest umuligt. Jeg måtte tage mig sammen. Det skulle ikke være så svært!

Eller burde det? Det er jo min kæreste, og jeg finder hende altid tiltrækkende. Specielt når hun om morgenen var i bad, eller hun gik rundt i mine trøjer. ”Vil du ikke godt tage noget tøj på?” Bad jeg. Hun gik roligt hen til mig gik på knæ, hendes hænder lagde sig på min mave og gled langsomt ned. Det kunne ikke være godt. ”Hvorfor så hård overfor mig?” Hendes hånd løsnede mit bælte og jeg kiggede væk. Nej. Det måtte ikke ske. Slet ikke ske. Nej, det går ikke. Hendes gled langsomt op og ned af mig. Jeg måtte støtte mig til bordet, for ikke at falde. ”Shh baby…” Hviskede hun og begyndte at bruge sin tunge. Den pige bliver min død.

”K-katy.” Stammer jeg og prøver at få styr på mig selv. Det virkede ikke rigtig. ”Shh. Stol på mig.” STOLE PÅ HENDE. ER HUN GAL.

”Katy…” Det var en vidunderlig følelse, det var der ingen tvivl om, men jeg nød det. Min største var egentlig bare mere, om hun vidste hvad der ville ske hvis jeg kom. Åh gud, det havde jeg ”Katy.” Overrasket over mig selv, tog jeg fat i hendes hår, hårdt og hun borede sine hænder ind i mine sider. Fuck, jeg ville komme snart. Jeg var endt med at knurre helt ustyrligt og jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Mit hjerte bankede af sted og jeg svedte, helt vildt endda.

Et lille gisp kunne høres og jeg kiggeden ned. ”Din møgunge.” Pustede jeg og faldt ned på gulvet så jeg havde øjenkontakt med Katy. Hun kørte sin tunge omkring sine røde lettere puffede læber. ”Saltet.” Sagde hun med et smørret smil. Hun satte sig ovenpå mig og smilte. ”Hvad synes du så?” Spurgte hun og trak min trøje af.

”Hvad laver du?” Spurgte jeg overrasket. ”Jeg tænkte at det var varmt for dig…” Hun tog fat i mine allerede nedtrukne bukser og tog dem helt af. ”Så jeg tænkte, at det måske ville passe dig bedre, sådan her.” Hun satte sig helt over mig, hendes hænder tog fat i mine arme og placerede sig selv over mig. ”Vent vi har ikke.” ”Det er okay… jeg har styr på det.” Sagde hun og tog en sølvpakke fra køkkenbordet af.

Jeg ville til at tage den ud af hendes hånd men hun tog selv og smilte. ”Lad mig gøre det denne her gang.” Hun åbnede forsigtigt pakken op og smed papiret hen af gulvet og med sine fingre placerede hun den nænsomt. Bare hendes små berøringer gjorde jeg næsten gik helt under.

”jeg elsker dig..” Hviskede jeg gentagende til hende i det hun satte sig helt præcist over mig. Jeg rettede mig op og uden at miste sammenhængen af os, lagde jeg hende på det hårde marmor gulv. Hendes negle var allerede boret ind i min hud.

Hver gang jeg trængte længere og længere ind, hev hun efter vejret og til tider klynkede mit navn. Jeg vidste ikke hvor lang tid der var gået, da jeg trak mig ud. Jeg ved bare, at selvom vi begge svedte, og var klistrede, havde jeg brug for at mærke hende tæt på mig endnu. Hendes fugtige bløde hud mod min hud, var noget jeg aldrig blev træt af.

***

Jeg lagde tæppet om Katys nøgne krop og lukkede døren ud til swimming poolen. Det havde været en lang dag og det havde været varmt. Men der var helt koldt og det var faktisk rart nok. Katy havde nægtet at tage tøj på hele dagen og bare jeg prøvede at give hende en af mine trøjer på, ville hun straks læne sig op af mig og kiggede på mig med de uskyldige øjne hun altid gav mig, hvis hun ville have sin vilje.

”Hvad skal du?” Jeg vendte mig mod Katy og smilte. ”Det er ikke noget vigtigt.” Det var vigtigt.” Det er bare min mor. Jeg glemte at besvare hendes opkald. Jeg gør det kort.” Det var Harry. Katy lukkede sine øjne igen og jeg gik ind på biblioteket og lukkede døren, derefter gik jeg ud på den lille terrasse som var medhørende til terrassen.

”Det er Harry?” Blev der mumlet træt. ”Hey… ehm… du ringede.” Jeg havde ikke lysten til at snakke med ham, men hvis han faktisk ville ringe, kunne det jo have været noget vigtigt.

”Hvordan har Katy det?” Spurgte han nervøst. ”Hun er okay… hun sover lige nu.” Sagde jeg og kiggede ned mod stuens lys som reflekterede i poolen. ”Hvorfor spørger du?” Spurgte jeg mistænksomt. ”Jeg… Jeg var ond overfor hende. Jeg vil gerne undskylde overfor hende.” Sagde han og hvis jeg kendte ham ret, sad han og krummede sine tæer, det gjorde han altid når han var nervøs.

”Det kan du ikke lige nu. Vent til i morgen.” Sagde jeg kort. ”Louis… jeg er virkelig ke ” ”Harry hun har sultet sig selv.” Indrømmede jeg overfor ham. ”Hvad?” Han var i chok. ”Du kan snakke med hende om det i morgen. Jeg bliver nødt til at se til hende. Farvel.” Jeg lagde på og gik ind igen.

Katy lå krummet sammen på sofaen imens de bløde cremefarvede lys, gjorde hun så helt varm ud. Jeg løftede hende op og kyssede hende i håret. Jeg lagde hende under tæpperne og skyndte mig at trække for og lagde mig selv ned ved siden af hende. Hvor jeg dog elskede hende. Men jeg måtte stoppe med at lade hende gå rundt uden tøj, det ville ingen mand kunne holde til. Men igen, de var ikke vigtige. Ingen mænd skulle nogensinde ligge en hånd på hende. Hun var min, og jeg vidste hun aldrig ville gøre sådan noget, men om de ville, det skulle ikke overraske nogen.

 

***

”Louis? Louis!” Med lukkede øjne kiggede jeg frem og tilbage og gryntede kort. ”Katy?” Spurgte jeg og prøvede at komme op.

”Av..” Mumlede jeg da mit hoved stødte mod natbordet. Jeg åbnede mine øjne og kiggede ud mod badeværelset. ”Katy?” Jeg rejste mig hurtigt og gik ud til hende. ”Hey… wow.” Jeg kiggede og så at hun lå og brækkede sig. Udover det hele.

”Hvad er der galt?” Hun svedte koldsved og hun var blevet bleg, kun i løbet af natten. ”Shh… kom så… i seng igen. ” Hurtigt fik jeg hende sat op og fik hende rengjort hvor det var helt nødvendigt. ”Jeg har det ikke særlig godt…” Mumlede hun. ”Jeg ved det, jeg ved det. Hvornår begyndte det?” Spurgte jeg. ”I nogle timer. Efter jeg gik i seng. Eller du bar mig…” Hun kløede sig kort på armen og jeg kunne fornemme hun blev nervøs. ”De sagde det ville tage tid…” Mumlede hun. Hvad? ”Hvad ville tage tid?” Spurgte jeg. ”Jeg ville bare løsrive mig lidt… jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre for at du skulle blive glad for mig… jeg skjulte en af de flasker du havde smidt ud tog den med… jeg skjulte lugten… med” Hun drejede sig hurtigt og brækkede ned i toilettet. ”Hvor meget drak du?” Hun ville ikke kunne holde til meget så længe hun var så spinkel.

Men, hvorfor kunne jeg ikke se det?

”shh… jeg henter noget vand.” Var alt jeg fik frem. Jeg følte mig hel tom. Skulle hun virkelig drikke sig fuld før hun ville elske mig? Elskede hun mig slet ikke?

***

Hvordan jeg skulle forklare det der skete, var som umuligt. Hvad skulle jeg gøre? Hun elskede mig ikke, men hun havde ikke andre, hvis bare jeg lod hende gå, ville hun aldrig klare den, ikke i hendes mentale tilstand.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...