Little White Lies

Katy Plummer. En fuldstændig ukendt pige for almindelige mennesker, for i de kriminelles verden er hun velkendt. Hun er lejemorder. Den bedste af de bedste. Nu tænker du sikkert over hvordan en 20-årig pige kan være den bedste lejemorder i England, men svaret er simpelt. Hun har ingen følelser. De forsvandt med hendes familie.

Derfor er hun også den perfekte til denne opgave. Louis Tomlinson, fra det kæmpe boyband One Direction. Det burde være som en hver anden opgave, men denne gang er der noget der er anderledes...

87Likes
114Kommentarer
24829Visninger
AA

29. 28

*Louis*

Jeg havde fundet min denimskjorte frem, men var usikker over om jeg egentlig ville have den på. "Katyyy?" Kaldte jeg. Hun stak hovedet frem fra badeværelset og smilte. "Hvad synes du om den her til den trøje?" Spurgte jeg. Hun  kiggede underligt på mig. "Er du ikke en... maskulinum?" Spurgte hun. Jeg nikkede. "Vælg hvad der føles behageligt." Sagde hun med et smil. "Jamen.... hvad tager du på?" Spurgte jeg. "Det ved du. Kan du huske de sorte shorts og den der blå croptop?" Spurgte hun med et smil. 


"Uh!" Sagde jeg med et grin. "Så jeg skal have noget der passer dertil... jamen det bliver nemt nok." Sagde jeg og fandt en anden skjorte. "Sådan... det var meget bedre." Fortalte jeg mig selv og trak min trøje af og tog den anden på. 


Katy var kommet ud og kiggede længe i skufferne. "Hvad leder du efter?" Spurgte jeg imens jeg selv var gået ud på badeværelset for at finde en deodorant og voks til mit hår. "En bh." En bh? "Er det til croptoppen?" Spurgte jeg. "Aha... sagen er at den er lyseblå, og jeg har kun hvide, røde eller andet farverigt at have på indenunder." Sagde hun. "Hvorfor har du så mange farverige bh'er egentlig?" Spurgte jeg og fandt noget voks. "Det ved jeg ikke. Hvad med en sort? Eller er det for synligt?" Spurgte hun. "Den er jo allerede gennemsigtig, så det gør intet. Lad mig." Sagde imens jeg satte det sidste af mit hår op. 


Hun stod med ryggen til mig og jeg se hvordan hendes finde silkebløde hud som altid havde en speciel glød. Jeg tænkte tilbage på det bad. Det havde været i mine tanker længe. Underligt egentlig. Hvordan det kunne gå sådan til. Men at holde hende. Hendes nøgne krop mod mig, var en helt ubeskrivelig følelse. 

 

"Louis? Louis?" Katy viftede med armene. Jeg nikkede hurtigt. "Det ser godt ud." Sagde jeg og lænede mig op af døren. "Hvad er der med dig? Du er helt... jeg ved ikke, du er så." "Forelsket?" Sagde jeg og gik hen imod hende. "Jeg har en smuk, vidunderlig pige ved min side og i aften, tager jeg hende ud og danser under himlen og vi vil nyde synet af Harry Styles blive fuld imens. Det er en god første date, tro mig." Hun smilte kærligt til mig og lagde sin hånd på min kind. Hvordan kunne det være jeg var blevet så heldig? 


Jeg havde ringet efter en taxi og vi stod klar. Katy var en smule nervøs, men spændingen over at skulle med til en fest var nu meget mere fremme i hende end man kunne have forestillet sig. 
"Burde man være så nervøs som jeg er lige nu?" Spurgte hun pludselig ud af det blå mens vi sad i taxaen. Det kunne jeg ikke svare. Jeg havde altid været ham den festglade og var til alt. Så på en måde kunne jeg ikke svare. "Jeg ved det faktisk ikke." Sagde jeg ærligt. "Men det skal nok gå." Jeg tog hendes hånd forsigtigt og tegnede små cirkler med min tommeltot. Det virkede til at hun satte pris at jeg gjorde det. Som om det fik hende til at slappe lidt af. Løsne op. 


***


Jeg åbnede døren for Katy og betalte taxachaufføren og gik ind med hende til Harrys have. Jeg kunne se Sophia i tøj jeg aldrig havde forestillet mig hende gå i. Shorts og skjorte, det var helt nyt og hendes hår var sat op i en sildebens-fletning. Hun var yndig.


"Hej søde!" Sagde hun og gav mig et ordentligt kram. Et der varede ved. "Vi har sådan savnet jer." Hviskede hun. "Jeg har også savnet jer." Indrømmede jeg. Nok på en helt anden måde end Sophia havde savnet os. Jeg havde jo troet, at efter mit sidste flip på scenen i Dublin, derefter troede jeg jo at de ikke ville have noget med at gøre længere. Hvem ville have noget med en som mig at gøre? 


"Louis!" Smilte Harry og drak lidt af sin øl. Han gav mig et kram og bød mig pludselig ind i stuen hvor ingen var. Katy kiggede underligt på os og jeg sendte forvirret blik til hende og gik med Harry. 


"Hvad er der?" Spurgte jeg ud af det blå så snart han havde lukket døren. "Jeg vil gerne snakke med dig, eller jeg lovede Simon jeg ville snakke med dig." Sagde han og satte sig på den ene sofaryg der var i hans stue. 


"Hvad er der?" Spurgte jeg endnu en gang. "Vi blev sagt op..." Mumlede han og kiggede væk. "Men det forstår jeg ikke." Svarede jeg ærligt. "Det er det uforståelige i det. Simon købte os tilbage, for næsten det dobbelte af hvad der var blevet tabt." Jeg havde nærmest tabt min kæbe. Det var mange penge, rigtig mange penge. "Hvad så nu?" Spurgte jeg. "Jeg har snakket med ham om det. Han vil gøre os store igen, selvom vi ikke kan blive større. Med dine anfald, er verden gået helt amok. Vi ved nødt til at gøre noget og det gjorde vi. Jeg ved godt vi" "Hvad gjorde I?" Afbrød jeg. "Vi fortalte at du var gået i sort over Eleanors død. Du savnede hende og kunne ikke styre eller forstå det og så kom anfaldene og de blev langsomt værre.... og vi fortalte Management havde lavet falske lægeerklæringer så du kunne komme på tour med os andre." Det var ikke til at tro hvad Harry lige havde sagt. Falske dokumenter. Hvor underligt. 


"Hvad så nu?" Spurgte jeg. "Du får hvad du fortjener. Et års pause, det vil selvfølgelig nok gå med noget arbejde af tiden. Jeg regner med at skrive nogle sange og måske tage hjem til min mor og besøge hende, måske tage hende og Rob med på ferie." Det lød rart. 


"Men... vi skal jo til din mors bryllup snart!" Afbrød han pludselig. Det var jo sandt nok. Hun ville snart blive gift og jeg skulle være forlover. Underligt! 


"Men... var det alt?" Spurgte jeg. Harry kiggede på mig, længe. Jeg vidste altid når han løj og nogen gange, gjorde han det, ikke for sin egen skyld, men for andres. Det her, var en af de gange kunne jeg se. 


"Der var ikke andet. Vi er bare glade for at du er tilbage. Kom med ud og tag en øl, okay?"  Foreslog Harry med et smil. "Ja så skidt. Men... vent " "Nej.. her, drik ha' det sjovt!" Sagde han og skubbede mig straks videre. Jeg vidste ikke om det var en god ide. Jeg havde jo sagt jeg ville stoppe. Men... hvad ville Katy sige til det? Jeg satte den fra mig og valgte at hente noget vand i stedet for. 


"Hey..." Jeg vendte mig om og så Katy. Hun kørte sine hænder igennem mit hår, det gav gåsehud. Jeg trak hende forsigtigt tættere på og kyssede hende. Kysset udviklede sig kort og min tunge kom ind i hendes mintfriske mund. Jeg havde taget ekstra fat om hende og et lille piv kom ud af hendes mund, som en forskrækkelse. Det gjorde mig helt urolig. 


"Sig ikke sådan." Hviskede jeg i hendes øre og tog fat i hende igen. Hun blev forskrækket, jeg løsnede mit greb og slog kort, hårdt til. Hun kiggede helt forskrækket på mig, men alligevel vildt. Hun skulle ikke sådan tro hun kunne komme af sted med at være sådan. Men hendes blik fortalte mig, at hun ville have mere. 


Jeg drak noget vand og satte mig ned hos Liam og smilte. "Det er godt af se dig gamle!" Jublede han og drak lidt af en øl. "Tak du. I lige måde! Hvad har I så lavet, den sidste måned?" Spurgte jeg. "Ikke så meget. Sophia har fået ferie og hun sov de første fire dage væk. Men hun har også været meget stresset på det seneste, så det forklarede vel en del." Sagde han og tog endnu en slurk. 
"Okay." Sagde jeg roligt. "Hvaa' ska' du ikke ha' en øl?" Spurgte Liam. "Ikke i aften." Sagde jeg roligt. "Men- " "Måske senere. Men ikke lige nu." Sagde jeg og kunne mærke det gik mig på. Han nikkede bare roligt. "Selvfølgelig. Det er i orden.” ¨Svarede han og smilte. ”Jeg finder lige… Niall.” Sagde jeg og rejste mig. Tydeligt kunne jeg se, at det havde såret Liam mere, end det havde såret mig hvad han havde gjort. 


”Niall.” Smilte jeg og han smilte igen. Underligt kiggede jeg på ham. ”Jeg er hendes Mickey?” Læste jeg. Han nikkede. ”Ja… det ehm… hun er så min Minnie.” Sagde han. Jeg nikkede godkendende. ”Så ehm… har du været i gang med dit waka-waka?” Spurgte jeg med et grin. Han kiggede kort fra grillen og smilte stort. ”Jeg har fået hele Kama Sutra serveret.” Sagde han stolt. Well godt for ham. 


”Ved du hvad der virkelig driver piger?” Spurgte han. ”Du spørger mig som om det er noget jeg ikke kender til.” Sagde jeg ærligt. ”Ja. For jeg ved nu… hvad piger virkelig tænder på.” Nakkekysset. ”Nakkekysset.” Sagde han. Jeg nikkede. ”Man ska- ”Bide og sutte det. ”- og sutte det.” Well, så langt så godt. 


”Wow. Det har jeg aldrig gjort.” Selvfølgelig har jeg det. 
”Det må prøves!” Sagde jeg og klappede ham på skulderen. Hvorfor endte han altid med at snakke seksuelt til mig? Som om jeg intet vidste? 


Timerne gik og jeg endte med at drikke nogle få øl. Sådan tre eller sådan noget. Katy var blevet utrolig glad lige pludselig, helt ud af det blå. Jeg vidste ikke hvorfor. Han var ved at blive skør. Jeg havde snakket en del med Jade og Sophia om en masse omkring tourneer og studier og jeg havde fået en lammer af Sophia for at fake mit hukommelstab, men hun var glad for at jeg fik det så hurtigt igen. 


Harry sad sammen med Liam og jeg kunne se på Liam at han ikke var tilfreds med noget Harry havde gjort. ”Hey.” Smilte jeg og satte mig. ”Louis…” Smilte Harry og gav mig en krammer. ”Hvad med lidt vine?” Spurgte han og drak noget vin. ”Det er lige her. Vin.” Han tændte sin mobil. 
”Hvor fuld er han?” Spurgte jeg og tog drikken i hånden fra ham. ”Nok.” Svarede Liam. Jeg nikkede og drak hans drik. Ren saftevand altså. ”Nå… jeg finder Zayn.” Jeg endte med at finde Perrie som sad inde i køkkenet og drak noget juice. Hun kørte hele tiden sin hånd rundt om maven og det fik mig til at tænke. 


”Perrie?” Spurgte jeg lidt sløset. Hun kiggede på mig med et smil. ”Kom og mærk.” Sagde hun. Jeg satte mig ved siden af hende og lagde forsigtigt min hånd på. De sparkede så ivrigt. ”Hej… jeg er onkel Louis.” Smilte jeg, nok lidt for stolt.

 
”Du vil elske ham eller hende. Det ved jeg.” Sagde hun. ”Hvis det bliver en lille Perrie, så skal jeg lære hende at få smuglet jord ind i huset.” Grinte jeg. ”Du vover Tomlinson. Ud og mor dig. Jeg kommer om lidt.” Sagde hun og gik. 


Niall havde måske ret. Hver gang jeg så Katy, blev jeg helt hidsig. Ikke på en dårlig måde. Nej, på en helt speciel måde. 


Katy var blevet gladere  og gladere jo mere cola hun fik. Underligt. ”Hey Louis!” Jeg vendte mig om og så en glad Niall. ”Har du set Katy?” Spurgte han fordrukkent. Jeg pegede roligt hen mod hende. ”Hun sagde ja til alkohol.” Hvad? Nej, det kunne hun ikke sige ja til. Det var som imod hendes natur. 


Jeg gik hen til hende og straks da hun fik øje på, fik jeg en hjertebanken. En urolig, galoperende hjertebanken. 
”Louis?” Smilte hun og gik hen til mig. Hun lagde sine små hænder på min brystkasse og tog fat i trøjen. Hendes brune øjne, lyste nærmest, hvor underligt og der kom blikket. Det såkaldte uskyldige blik hun altid havde. 


God, hvor hun pissede mig af når hun havde det blik! 
Hun lænede sig op af mig og hendes ånde der duftede så friskt af vodka og cola gjorde mig helt syg. Den var iskold mod min hud. 
”Åh Katy…” Knurrede jeg. ”Louis?” Hviskede hun. ”Hvad?” Spurgte jeg, lidt hårdt måske. ”Jeg vil gerne hjem.” Jeg nikkede og ringede efter en taxa. 


Jeg havde sagt farvel til drengene, Jade, Sophia og Perrie og smuttede ud af haven og igennem huset. Jeg så taxaen derude men inden jeg åbnede døren trak jeg Katy helt tæt på og skubbede hende hurtigt ind i fordøren. ”Ikke uden et lille kys.” Sagde jeg og kyssede hende hele vejen fra hendes kæbe til hendes tops kant. Jeg kunne høre det gav hende hårde vejrtrækninger og jeg elskede den effekt jeg havde på hende. 


”Louis.” Sagde hun kort og ledte sin hånd om min nakke. ”Vi tager af sted nu.” 
Jeg åbnede døren og ledte hende udenfor. Festen var stadig i gang, men det var ikke noget jeg egentlig tænkte på. Det var Katy. Kun Katy. 


Måden hende hår viftede fra den ene til den anden side når hun gik, hendes former, den måde hun kiggede på mig med hendes uskyldige øjne, det gjorde mig vild.
"Dine øjne er så pæne. Jeg ville ønske jeg havde blå øjne som dig" Sukkede Katy efter vi var kørt ud af villavejen og var på vej igennem London. Kærligt grinte jeg af hende og kørte en hånd igennem mit hår. Hun var utrolig, først var hun kælende og nok også klar på den værste, men pludselig, så var hun som sig selv igen. "Har du set dig selv for nylig?"


"Men du er så perfekt. Jeg forstår ikke hvordan det er muligt.” Sagde hun og lænede sig op af mig. 


"Er jeg perfekt? Perfektion kan holde nallerne for sig selv." Jeg aede hende over kinden og kiggede hende dybt i øjnene. Hun så på mig og smilte kort. 


"Nej, du er perfekt. Som en Gud der går rundt på jorden. Redder folk med sin smukke stemme." Sagde hun og lagde sit ene ben op på sædet. 


"Hmmm... Sig ikke sådan." Jeg tog fat i næsten alt hendes hår og trak hende tættere på. Handlingen havde gjort hende forskrækket, men efter jeg havde kyssede hende så nænsomt var hun sulten efter mere. 


"Men det er sandt. Du er som en engel. Min engel." Sagde hun med små åndedrag og prøvede at kysse mig igen. Men jeg holdte hende tilbage. 
"Så hvis jeg får begår synder... Bliver jeg så tilgivet?" Spurgte jeg med et dyrisk blik, rettet mod hende.

 
"Det kommer an på synden" Sagde hun med en helt ny tone, fuld af lyst. 
Katy rykkede sig til tættere på og jeg lagde min hånd på hendes inderlår. "Det tror jeg godt du ved." Hviskede jeg.

 
"Biblen er gammeldags. Det er ikke en synd længere." Sagde hun og hendes læber rørte knap min hals. 
"Du har ingen ide." Åndede jeg forsigtigt mod hendes nakke. "Men hvis du ikke vil begå en synd, kunne vi altid blive gift. Og så have vores bryllupsnat.” Sagde hun stille. Så langt tid kunne jeg ikke vente, ikke tale om. Jeg måtte have hende. Nu.  "Eller vi kunne tage den på forskud?" Spurgte hun. 


"Du gør mig virkelig utålmodig, og at lave de små såkaldte uskyldige tricks til festen... du har ingen ide om hvad jeg får lyst til." Sagde jeg og slog hovedet tilbage for at styre mig, fra ikke bare at tage hende her og nu. 


"Hvilke tricks?" Spurgte hun, helt uskyldigt, som om hun ikke vidste hvad hun gjorde mod mig. 
Hun ville til at trække sig væk, men jeg fik fat i hendes hår og træk hende helt tæt på. Min ånde strøg hendes nakke og hun nærmest frøs. "Stop eller jeg tager dig nu." Hviskede jeg, så hårene rejste sig på hende. 


"Det ville du aldrig gøre. Ikke når der var andre" Sagde hun med en fræk, drillende tone. 
"Jeg ville nok bare... få dig til at klynke lidt.." Sagde jeg og tog fat i hendes hofte. Jeg kørte min hånd længere ned og tog ekstra fat. Hun åndede kort og smilte lusket til mig.  "Det kunne også gå den anden vej" 


"Hmmm.... det er godt vi snart er hjemme så." Sagde jeg. 
"Jeg ved ikke, jeg nyder næsten det her.” Jeg var langt fra foreberedt på hendes handling. Hendes hånd kørte langsomt op af mit lår og kørte forsigtigt mod mit underlår og længere oppe. Hun havde taget et godt fast tag om den og jeg måtte slog hovedet tilbage for ikke at stønne af det. 
"Du beder selv om det." Knurrede jeg. 


"Hvad har jeg bedt om?" Spurgte hun og begyndte at køre sine hænder op og ned, langsomt hurtigere og hurtigere. 
Hver en muskel i min krop begyndte at spænde og jeg knurrede direkte af hende før jeg overhovedet kunne svare.  "Fuck Katy".


"Hvad er det Louis?" Spurgte hun, som om hun intet gjorde for at få mig til at reagere som jeg gjorde. 
Jeg lagde mit hoved, hårdt mod hendes skulder og begyndte at bide hende, så forsigtigt som overhovedet muligt. 


Jeg kunne høre hende prøve at undgå at stønne for højt i det hun bed sig i læben. Jeg smilte af det, så mine tænder knap nok rørte hendes hud.  "Jeg vidste det..." Jeg begyndte langsomt at bide hårdere fat. 


"Mmh" Stønnede hun og kørte hånden hurtigere 

"Ehrm.... Vi er ankommet til huset.... det bliver 44-" "Her.." Sagde jeg og åbnede døren og flåede Katy med ud. Hun vaklede kort men før hun overhovedet fik endnu et fodfaste løftede jeg hende op og gik op til døren. ”Du vil ikke komme til at gå imorgen når jeg er færdig med dig." Sagde jeg hæst.


"Kun i morgen?" Spurgte hun helt udfordrende. 
"Det kan sagten arrangeres til at være resten af ugen." Sagde jeg og sparkede døren ind. Den kunne altid laves. 


"Kan vi ødelægge sengen ligeså meget som døren?" Spurgte hun og løftede det ene øjenbryn. 


"Jeg ved jeg kan." Sagde jeg og lukkede døren med ryggen."Jeg vil se det før jeg tror det.” Sagde hun imens skyggerne fra natten udenfor dansede over hendes smukke ansigt.  "Så som det er sagt. Så skal det blive." Svarede jeg og gik på soveværelset. "Du får ikke brug for det tøj længere." Sagde jeg og løftede hende så hendes ben var flettet om mine sider.

"Og du får i hvert fald heller ikke brug for dit.” Hviskede hun.

"No shit" Sagde jeg og smed hende i sengen. Jeg lagde mig over hende, min krop støttede af mine albuer, og kyssede hende langs nakken. Hun satte sig op og lod sine hænder knuge mit hår op til flere gange. Jeg trak min skjorte af, på ingen tid og før jeg havde set mig om lå Katys shorts og croptop oveni mine bukser og t-shirt.

”Du har ingen ide om hvad der vil ske for dig nu.” Sagde jeg og imens hun trak ned i mine jeans. Hurtigt trak jeg selv dem ned. Hun kiggede på mig, med uskyldige øjne, men alligevel fuldt med lyst.

”Er du sikker?” Spurgte jeg med et åndedræt. ”Ja.” Jeg kyssede hende langs halsen og ned. Mine hænder kørte op og ned af hendes krop. Den silkebløde hud mod min hårde hud. Jeg duftede til hende og følte hvordan hendes duft fløj direkte ind i mig.

”Louis.... Vær sød.” Tiggede hun. ”Nej, ikke endnu.” Sagde jeg og begyndte at bide hende langs hendes mave. Da jeg nåede til hendes hipsters smilte jeg kort. Jeg bed dem langsomt ned. Hun trak sine ben sammen, men nåede ikke at lukke dem helt. Jeg spredte hendes ben. Hendes vejrtrækning var anspændt. Hun vidste ikke hvad jeg ville gøre.

Jeg kørte min hånd, forsigtigt op og ned og af hendes inderlår, imens min mund forsigtigt plantede kys efter min hånd berøring. Hun var så urimelig uskyldig. Det var ikke til at bære til tider. ”Jeg elsker dig.” Hviskede jeg og kyssede længere ned.

Et skrøbeligt, forsigtigt støn kom ud af hendes mund, hendes hofter rejste sig fra sengen og jeg trak hende forsigtigt ned igen. Hendes rev fat i dynen. Det varede ikke længe før hendes hænder havde taget fat i mit hår, hendes negle, borede sig ind i min hovedbund.

”Åh… L-Louis…”

”Keep begging.” Sagde jeg og kørte min tungespids langsomt op og ned. Rørte hende nærmest ikke. Jeg nød virkelig den magt jeg havde over hende.

Jeg kiggede op og så hendes brystkasse hæve sig langsomt. Forsigtigt kravlede jeg op til hende. Hun kiggede mig i øjnene og lukkede dem kort. Jeg kyssede hende forsigtigt imens hendes arme lagde sig om mig. ”Stoler du på mig?” Hviskede jeg i hendes øre. ”Ja.” Svarede hun hviskende tilbage.

Det var underligt. På så mange måder.

Den måde hun slog hovedet tilbage i puderne, da jeg forsigtigt træng igennem. Hvordan hun gentagende gange sagde hun elskede mig, hvordan jeg svarede tilbage at jeg elskede hende, ikke noget også blev nævnt. Det kunne jeg aldrig gøre overfor hende.

Jeg trak hende op, så hun var over mig, mod væggen. Svedet dampede fra os begge. Det var underligt at det kunne føles sådan igen. Egentlig ikke igen, det her var noget nyt. Noget godt. Noget helt andet end Eleanor.

”Eleanor.”

***

Klokken var halv syv om morgenen. Jeg havde en forfærdelig hovedpine. Faktisk, havde jeg ondt overalt. Langsomt vendte jeg mig om og så at Katy ikke lå krøllet sammen hos mig som hun altid gjorde. Underligt. Hun lå over i sin egen side. Det gjorde hun aldrig.

Jeg trak hende hen til mig, og hun gabte kort og lagde sit hoved på min skulder. Jeg kyssede hende i håret og lagde mig til at sove igen.

 

__________________________

Hverdag,, hverdag igen! 

Men ikke for Katy og Louis. Hvor mange har ventet på Katys første gang? 

xx Jensen 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...