Little White Lies

Katy Plummer. En fuldstændig ukendt pige for almindelige mennesker, for i de kriminelles verden er hun velkendt. Hun er lejemorder. Den bedste af de bedste. Nu tænker du sikkert over hvordan en 20-årig pige kan være den bedste lejemorder i England, men svaret er simpelt. Hun har ingen følelser. De forsvandt med hendes familie.

Derfor er hun også den perfekte til denne opgave. Louis Tomlinson, fra det kæmpe boyband One Direction. Det burde være som en hver anden opgave, men denne gang er der noget der er anderledes...

88Likes
114Kommentarer
25305Visninger
AA

27. 26

*Louis*

”Mr. Tomlinson. Spis noget. Det er sundt.”

”Mr. Tomlinson. Vi har noget medicin du skal tage. Lige nu.”

”Mr. Tomlinson. Vil de ikke godt spise?”

Solen var aldrig fremme her. Aldrig. Der var ikke nogen duft af blomster eller lyden af noget som helst. Ingen billyde, intet tv, ingen radio.

Sygeplejersken kom endnu engang og skubbede mig ud af dagligrummet. En anden sygeplejerske satte mig op i min seng. ”Vi skal have tjekket dit blodtryk i dag.” Sagde manden og tog min arm op. Jeg var helt slap. Jeg var træt, udsultet, forvirret, og tung i hovedet. Intet blev egentlig opfattet.

Den ene sygeplejerske kiggede på den anden og derefter gik de ud. Jeg lagde mig under dynen og lukkede øjnene i.

”Katy hvor er mælken?” Spurgte jeg og kiggede køleskabet igennem mindst tre gange. ”Den er lige her.” Sagde hun og fandt den. ”Hvordan gjorde du det?” Spurgte jeg. ”Jeg tog den fra hylden, anden hylde, ved siden af juicen.” Hun gav mig et kys på kinden og hældte noget mælk over røræggene.

”Mr. Tomlinson? Mr. Tomlinson? Vågn op.” Jeg kiggede op og så en af sygeplejerskerne. Hun smilte til mig. Jeg kiggede bare på hende. ”Jeg er ikke sulten.” Mumlede jeg. ”Det er ikke det. Din læge vil gerne snakke med dig.” Sagde hun. ”Så er det fordi han vil jeg skal spise noget.” Mumlede jeg og trak dynen over mig. ”Vær nu ikke barnlig. Kom nu. Jeg lover der ikke sker noget slemt.” Sagde hun. ”Jeg kan ikke se hvorfor der skulle være en grund til at jeg skulle snakke med ham.” Sagde jeg.

”Louis, kom nu. Dine venner er bekymrede for dig.” Sagde hun. Jeg kiggede op på hende. ”Mine venner?” Spurgte jeg overrasket. Ville de have noget med mig at gøre? ”De ville gerne du snakkede med din læge.” Fortalte hun. ”Okay.”

***

”Så Louis, hvordan har vi et i dag?” Spurgte han og kiggede min journal igennem. ”Jeg er en smule træt.” Svarede jeg. ”Det burde vi nok kunne ordne. Du sover jo ellers så meget lige for tiden, gør du ikke?” Smilte han. Jeg nikkede bare. Hvad ellers skulle jeg gøre?

”Du har ikke spist, ikke siden du kom.” Sagde han og så alvorligt på mig. ”Det er vel ikke slemt? Jeg har kun været her et par dage.” Sagde jeg. ”Du har været her i snart to uger Louis. Vi er heldige hvis du drikker lidt vand. Hvis ikke du begynder at spise vi vil tvinge mad ned i dig.” Sagde han. Jeg kiggede ham koldt ind i øjnene. ”Hvis jeg ville leve, så ville du have opdaget det. Jeg kunne have skadet nogen op på den scene. Harry kunne være kommet til skade.” Hvad nu hvis Katy var løbet ud? Hvad hvis jeg havde slået hende?

”Louis… det sker jo ikke igen.” Sagde lægen og foldede sine hænder sammen igen. ”Det sagde alle, men alligevel skete det. Jeg er ikke en stabil person, og det ved du. Så hold din kæft om at jeg nok skal få det bedre.”

Jeg kiggede ud af vinduet igen og så at det begyndte at regne. ”Hvis ikke du spiser, kommer du på den lukkede i Dales.”

***

Jeg havde fundet en bog. Den var rimelig god. Den omhandlede hvordan man skulle studere til at være læge.

”Louis?” Stemmen. Den kunne jeg genkende. Den var ikke så stærk som den plejede at være, den havde grædt, rigtig meget. En smule grumset, men stadigvæk lige så klar som frosten om vinteren.

Jeg vendte mig om og kiggede. Den samme denimjakke som altid med den lysegrå hætte, og jeansene var blevet erstattet med lyse denimshorts med guldnitter. De gamle slidte Adidas sko var blevet erstattet med nogle New Balance i blå.

Var hun virkelig?

”K-Katy?” Hun gik langsomt hen mod mig, kort gik hun rundt om mig og så længe på mig. ”Hvad… hvad laver du her?” Spurgte jeg. ”Du har tabt dig, så voldsomt.” Snøftede hun. ”Du svarede ikke på mit spørgsmål.” Hviskede jeg. Hun trak en stol over gulvet og satte sig foran mig. ”Du har ikke spist, i to uger Louis.” Hviskede hun og klemte læberne sammen. ”Jeg savner dig.” Sagde hun og tog min hånd.

”Sophia har snakket med din læge. Vi tager dig med hjem.” Hjem? Hjem? Jeg blev trukket op af min stol og Katy tog sin ene hånd om på min side og fulgte mig hen mod døren. Hun åbnede den og udenfor sad Harry.

Han smilte og rejste sig straks. ”Åh Louis!” Han omfavnede mig og klappede mig på ryggen tre gange. ”Kom så! Vi skal hjem. Til dig. Dit hus.” Da Harry lage sin ene arm om mig løsnede Katy sig og åbnede dørene for os. De havde åbenbart skrevet mig ud, og udenfor stod Liam og Sophia, de havde et skilt, hvor der stod et eller andet på. Nok noget med velkommen tilbage.

Bilturen var underlig. Ingen sagde noget, det var bare radioen som kørte og Harry der råbte af den over et eller andet.

Perrie havde lavet lasagne og kartoffelsuppe til de næste mange dage til os. Så Katy ikke skulle tænke på det.

”Tak fordi du ville køre os.” Sagde Katy og vinkede farvel til Harry. Hun vendte sig om mod mig og smilte. ”Jeg ved godt at det ikke bliver nemt.” Sagde hun pludselig og kom tættere på mig. ”Men du er hjemme og det er en start.” Sagde hun stille. ”Lad os gi’ dig noget af dit eget tøj på. Skal vi?”

***

”Her er suppen. Jeg ringer lige til Sophia. Hun vil gerne vide hvordan det går indtil videre. Okay?” Smilte Katy og nussede min kind. Jeg nikkede bare og kiggede ned på suppen. Det var ikke til at tro hun var her endnu. Harry måtte have taget sig af hende.

”Tak.” Mumlede jeg og prøvede at smile. ”Godt.” Hun kyssede mig i håret og gik ud af køkkenet. Hun havde smuldret nogle stykker bacon over suppen så den nok ikke var helt kedelig. Jeg tog skeen og kørte den rundt lidt.

Jeg tog lidt af suppen op i munden. Den var let og ikke fyldt med klumper udover de små baconstykker der gjorde at det ikke smagte helt tørt.

Jeg tog endnu en skefuld og fik det dårligt. Det krampede i min mave. Jeg blev en smule svimmel og det begyndte at vænne sig. Jeg skulle brække mig.

Jeg rejste mig straks og løb ud på gæstebadeværelset og brækkede mig, så meget som overhovedet muligt. Da der ikke kom mere ud, blev jeg helt dårlig. Kvalmen sad der endnu, men der kunne ikke komme noget op. ”Louis!” Katy smed sig ved siden af mig og kørte hurtigt sine hænder rundt i mit ansigt. Jeg blev hurtigere svimmel og lagde mit hoved på brættet og trak vejret dybt.

”Det er okay. Jeg er lige her. Kommer du op?” Spurgte hun forsigtigt. Jeg nikkede og prøvede at komme op. ”Bare rolig. Vi vasker dig hurtigt. Hvad med at vi går i seng, hvad siger du til det?” Spurgte hun. ”Det… det lyder rart.” Hviskede jeg.

”Godt.”

Hun hjalp mig roligt op og vi gik ind på vores badeværelse. Hun vaskede forsigtigt mit ansigt rent og smilte til mig. ”Undskyld jeg brækkede mig.” Mumlede jeg. ”Det skal du ikke undskylde for. Jeg skulle have givet dig noget andet at spise.”

Jeg trak min trøje af og lagde mig i sengen. Duften af sengetøjet og måden puden altid duftede af den shampoo jeg brugte. 

Katy aede mig i håret og var på vej ud. ”Bliver du ikke?” Spurgte jeg panisk. ”Jeg kommer om lidt. Jeg skal lige sætte vores tallerkner i opvaskeren. Så kommer jeg. Det lover jeg.” Smilte hun og gik ud. Hun lod døren være åben og jeg kunne høre hendes lette fodtrin indtil hun trådte ind i stuen.

”Hey… så er jeg her igen.” Smilte hun og gik hen til skabet. Hun tog den sædvanlige stribede trøje frem og trak hurtigt over sig. Hun samlede tøjet op og lagde det foldet sammen på en stol. Et smil blev plantet på hendes læber i det hun satte sig på hug foran mig. ”I morgen prøver vi med noget lidt lettere, okay?” Sagde hun. ”Okay.”

Hun kravlede hurtigt over mig og lagde sig om bag min ryg og krammede mig. Jeg kiggede om på hende, og så følte jeg det. Hun holdte godt fast i mig, hendes hoved var som smedet til mit skulderblad og hendes ben viklede sig ind i mine.

”Katy?” Hviskede jeg og vendte mig om. ”Hvad er der?” Spurgte hun. ”Jeg er så glad for at du er her.” Jeg omfavnede hende og gemte mig hos hende. Jeg havde slet ikke indset hvor meget jeg havde savnet hende. ”Shh Louis.” Hviskede hun og kørte sin hånd igennem mit hår utallige gange. Jeg græd.

***

Solen var fremme og Katy sad ude i haven og snakkede med Sophia over telefonen. Jeg sad inde i køkkenet og kiggede på yoghurten. Jeg havde taget en skefuld og selvom jeg virkelig var sulten turde jeg ikke tage mere. Eller jeg tog en skefuld til, og det var det. Jeg turde ikke tage mere.

Katy rejste sig fra sin solstol og gik ind til mig. ”Har du spist noget?” Spurgte hun. Jeg nikkede stille. Hun satte sig på køkkenbordet og kiggede på yoghurten. ”Jeg kan godt se du har spist.” Sagde hun. ”Er det nok? For nu?” Spurgte jeg. ”Selvfølgelig er det, det.” Sukkede hun roligt af mig. ”Jeg er bare glad for at du er hjemme.” Hviskede hun og aede min kind. ”Vi skal have dig fedet op en smule, skal vi ikke?” Sagde hun pludselig. ”Men… du sagde ” ”Jeg ved hvad jeg sagde. Men vi giver dig mere mad senere. Jeg skal handle nu. Vi mangler mad og indtil videre, mangler vi også din yoghurt. Kan du være alene de næste par timer? Vi har stadig en yoghurt, men med tiden vil du nok blive mere sulten og du får ikke andet de næste par dage.” sagde hun. ”Det er okay. Jeg skal nok klare mig.”

Med de ord kyssede hun mig på kinden og gik ud. Hun kørte ud af indkørslen og ned af vejen og jeg så hende dreje til højre.

Jeg var alene hjemme. Det føltes ikke rart. Jeg ville gerne at Katy var i huset, men igen, hun havde også et liv. Måske skulle jeg overraske hende? Hvad havde vi egentlig i huset? Vi havde nogle chips poser og lidt is forskellig is i fryseren og noget tørret hindbær. Jeg gik ind i stuen og rykkede rundt på sofaerne og smed puderne var gæsteværelserne og vores eget soveværelse på gulvet. Det var helt hårdt for mig, så jeg tog noget vand og fortsatte. Jeg lagde de andre dyner over puderne og vores egne pænt foldet sammen. Jeg luftede ud imens jeg fandt noget af det tørrede frugt og hældte det i en skål.

Jeg satte det imellem dynerne og fandt noget saftevand frem. Det hele blev sat fint foran fjernsynet og jeg havde fundet bærbaren og sat den til tv’et. Katy var helt vild med gamle Disney film. Hvad som helst virkelig. Mulan, Herkules, Den Lille Havfrue, Alice i Eventyrland.

Jeg fandt det meste og gik dem sat på en lang liste så de ville afspille i rækkefølge. Jeg gik ud på badeværelset og tog et bad, det kolde vand var forfriskende. Køligt, ikke varmt og behageligt. Langsomt skruede jeg lidt mere op og gik ud igen. Jeg trak i mit tøj og ventede på at hun kom hjem. Der gik nogle minutter og allerede der blev jeg nødt til at skrive til hende. Min mobil lå i min natskuffe, urørt. Jeg startede den og så der stadig var hele 50 % tilbage på den. Men det ville nok ikke holde for evigt. Jeg satte den til at lade og skrev til Katy.

Ved du hvornår du er hjemme? xx

Jeg er hjemme om lidt. Fem minutter maks. Er der noget galt?

Alt er fint. Jeg keder mig bare en smule J

Ked dig ikke for meget ;)

Jeg lagde min mobil fra mig og kiggede ud af vinduet i stuen. Jeg kunne som altid se over i Mr. & Mrs. Saint’s rosenbuske igen. De blomstrede vildt.

”Louis?” Jeg vendt mig om. ”Katy.” Smilte jeg. Hun stoppede op og kiggede ind i stuen og smilte overrasket. ”Jeg øhm… jeg så dig slet ikke komme. Jeg stod og kiggede på roseren og- ” Hendes dejlige bløde læber rørte nænsomt mine tørre imens hendes hænder legede med mit hår. Jeg gav igen og trak hende helt ind. Duften af hendes lette hverdags parfume fyldte mig helt op indeni, en rus af lykke og ro fyldte mig.

Mine hænder gled ned af hendes sider og op igen, havde et godt greb om hendes ryg. Tiden, den var intet i det øjeblik. Det var et fredfyldt øjeblik. Det var trygt.

***

Katy havde taget min gamle stribede trøje på og satte sig igen i mit skød. Hun trak benene op og kiggede koncentreret på filmen igen. Jeg lagde mit hoved mod hendes skulderblad og smilte. Det var rart at have hende tæt på igen. Men også underligt. Hvad hvis jeg aldrig havde mødt Katy? Hvad hvis jeg var alene lige nu? Jeg kunne godt se det for mig. Jeg ville nok bare stirre ud af mit vindue og jeg ville erstatte alt i mit hus med vodka og øl, og jeg ville have hundredevis af joints til at ligge overalt. Jeg ville nok have det i hvad der skulle forestille Katys gamle værelse. Skjuler tingene det på gæsteværelserne og gemme det hele væk igen. Jeg havde faktisk ikke vist Katy spillerummet endnu. Hvordan kunne jeg glemme det? Hun have været her i fire måneder, havde det ikke undret hende?

”Katy?” Spurgte jeg. ”Ja?” Svarede hun med munden fuld af popcorn. Jeg grinte af hende. ”Du ved, første sal, hvor døren op til er låst?” Spurgte jeg. ”Ja?” Svarede hun. ”Det vil jeg gerne vise dig. Lige nu.” Sagde jeg med et smil, eller jeg prøvede.

”Hvad er det vi skal se?” Spurgte hun og rejste sig hurtigt op. Jeg smile kort, trøjen havde sat sig fast i hendes lingeri.

”Katy…” Grinte jeg kort. ”Hvad?” Spurgte hun forvirret. ”Du har en smuk bagdel.” Hun forstod den ikke helt til at begynde med, men så førte hun sine hænder om bag på og straks trak hun ned i trøjen. Jeg rejste mig op og smilte over hun rødmede så meget. ”Vær ikke ked af det. Det er ikke slemt. Du har jo set mig i mine boxers tit. Kom nu.” Jeg løftede hende så let som ingenting op så hun havde svunget sine ben om mine sider og lagt sit hoved mod min skulder. Sammen gik vi op af trappen og jeg låst op til spillerummet. Jeg havde ikke været herinde i måneder. ”Wow…” Katy løsnede sig og stillede sig ved siden af mig.

”Det er jo vildt sejt. Havde jeg vist du havde sådan et rum, havde jeg nok været her imens du havde været på tourné.” Grinte hun. ”Er det en Spiderman?!” Udbrød hun og gik hen til den straks.

”Jeg vil gerne lære dig at spille et bilspil.” Sagde jeg og førte hende over til Buxi Car chase. Hun kiggede længe og forvirret på den. ”Hvad gør man?” Spurgte hun. ”Du sætter dig her.” Jeg førte hende til sæde 1. ”Du har selen på og jeg sætter mig her, og tager selen på.” Hun kiggede stadigvæk lidt forvirret på mig. ”Hvad skal vi så nu?” Spurgte hun. ”Nu tænder jeg.” Jeg håbede lidt på at den ville tænde og som jeg håbede, gjorde den.

Skærmen tændte og Katy kiggede straks på den. ”Hvad så nu?” Spurgte hun. ”Spillet går i gang, du sætter dine fødder på pedalerne, tager fat i rattet, placerer din anden hånd på gearstangen og så starter du.”

”Okay…” Hun gjorde som jeg sagde og hun startede sin bil og hun kørte skævt. ”Åh nej!” Hvinede hun og lagde straks begge hænder på rattet. Jeg grinte af hende og startede selv. Jeg kom op og køre ved siden af hende og hun så det. ”Hey der er en anden bil på skærmen hvad gør jeg?” Spurgte hun panisk. ”Det er mig. Vi kører imod hinanden. Kom nu du kan godt vinde. Bare speed op og lad være med at bruge så voldsomme bevægelser. Stille og rolig. Det er sådan man kører en bil. Du ved, ligesom du plejer at gøre.”

Hun nikkede straks og slappede mere af. Hvor sødt det gjorde hende nervøs. Hun slappede mere af efter nogle minutter og kørte hurtigere og hurtigere. Jeg speedede langsomt op og blev ved med at kigge på Katy. ”Nej du skal ikke overhæle mig!” Sagde hun og kiggede på mig som om jeg virkelig havde gjort noget slemt. Som at brænde bacon på igen.

Jeg grinte af hende. Endnu engang speedede jeg og hun gjorde det samme. ”Ja! Jeg vandt!” Jublede hun og svang armene op i luften. ”Er du virkelig så glad?” Spurgte jeg. ”Ja, jeg er så!” Sagde hun og gabte. ”Er du træt allerede?” Spurgte jeg. Hun nikkede roligt. ”Åh…. Kom her.” Jeg tog min sele af og strakte mig ud for at kysse hende. ”Du er vidunderlig. Lad os komme i seng. Så ordner vi resten i morgen.” Sagde jeg og gik nedenunder med hende.

Jeg havde taget vores dyner ovenpå sammen med puderne og redt sengen hurtigt. ”Jeg går i bad.” Smilte jeg til Katy og tog et af mine joggins fra skabet af og gik ud på badeværelset.

Vandet var vidunderligt. Jeg kørte mine hænder igennem mit hår et par gange. Jeg hørte døren på op og jeg kiggede igennem glasruden, duggen var nået helt op mit til bryst og jeg kunne se Katy. Hun åbnede døren og gik ind.

Jeg lod min hånd glide fra hendes hofte og hele vejen op af hendes ryg. ”Jeg elsker dig, og du har ingen ide om hvor meget du betyder.” Hviskede jeg og trak hende helt tæt på. Hun lod sine arme omfavne mig og jeg kørte min hånd ned af hendes hår igennem vandet bruste ned over os.

Der var stille. På en dejlig måde. Den stilhed man hører når alt er godt. Det var godt. Der var ingen smerte, ikke længere, der var ingen stemmer som forstyrrede og sagde at det jeg gjorde ville skade hende. Intet. Katy var i sikkerhed.

”Louis?” Hviskede hun. ”Ja?” Svarede jeg. ”Hvordan… hvordan var det?” Spurgte hun. ”Hvad mener du?” Spurgte jeg. ”Da du så Eleanor…” Jeg stramte grebet om Katy, huskede mig selv på at hun var her, og jeg frygtede at se Eleanor hvert øjeblik, men hun var der ikke. Jeg tog en dyb indånding og nikkede, for at berolige mig selv. ”Det var et levende mareridt.” Sagde jeg stille og lagde mit hoved på hendes skulder. ”Er hun… er hun her?” Spurgte hun pludselig. ”Nej… det er kun dig og mig.” Hun  nikkede stille og kørte sin ene hånd igennem mit hår. ”Det er okay Louis. Jeg skal nok passe på dig.”

***

Den kølige nattevind strømmede ind i soveværelset imens jeg sad og kiggede ud i natten. Harry havde inviteret os til fest og jeg havde straks sagt ja. Jeg havde brug for at komme ud. Det havde Katy også. Hun lå og sov.

Kort kunne jeg høre hun bevægede sig og straks kiggede jeg hen mod hende. Hun sov endnu. Jeg lukkede vinduet og trak af mine joggins og lagde mig hos hende. ”Louis?” Mumlede hun. ”Jeg ville bare lige åbne vinduet. Her var en smule varmt.” Hviskede jeg og trak hende tæt på. 

***

Jeg havde lagt mig til at sove om formiddagen da jeg pludselig var blevet så træt. Jeg vidste ikke hvad der skete. Men Katy havde taget det med et smil og lod mig sove. 

"Louis? Louis?" Jeg kiggede op og så Katy smile til mig. "Hvad er der?" Spurgte jeg. "Jeg skal ud og handle. Vil du med måske?" Hun aede min kind og jeg måtte ærlig talt tænke mig om, jeg vidste ikke helt om jeg havde lyst. Det var mere det at der var folk derude, folk som ville nævne jeg havde været væk og det frygtede jeg en smule. 

"J-jeg ved ikke om j-jeg tør." Sagde jeg ærligt. "Hvorfor?" Spurgte hun pludselig. "Det er ligemeget. Jeg er bare ikke meget for det." Hviskede jeg. "Det er okay." Hun kiggede hurtigt væk og smilte af mig igen. "Perrie kommer senere. Hun har noget hun gerne vil snakke med dig om. Det er en nyhed." Sagde hun. "Virkelig? Hvornår er hun her?" Spurgte jeg. "Om en halv time. Du kan jo lave noget te til jer." Foreslog hun. Jeg nikkede. Katy gik og jeg rejste mig træt op. Jeg foldede tæppet og gik ud i køkkenet for at lave noget te. Hun var helt vild med noget kinesisk te jeg så tit havde købt til hende, bare fordi hun ville komme. Det gjorde hun blev så glad af en eller anden grund. 

____________________ 

Så blev det første skoledag for Rikke på hendes nye efterskole! 

Og jeg har stadig ferie haha! 

Jeg håber at jer som starter i skole idag har fået en god start og jer som har ferie nyder ferien! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...