Little White Lies

Katy Plummer. En fuldstændig ukendt pige for almindelige mennesker, for i de kriminelles verden er hun velkendt. Hun er lejemorder. Den bedste af de bedste. Nu tænker du sikkert over hvordan en 20-årig pige kan være den bedste lejemorder i England, men svaret er simpelt. Hun har ingen følelser. De forsvandt med hendes familie.

Derfor er hun også den perfekte til denne opgave. Louis Tomlinson, fra det kæmpe boyband One Direction. Det burde være som en hver anden opgave, men denne gang er der noget der er anderledes...

88Likes
114Kommentarer
25293Visninger
AA

25. 24

*Louis*

”Vi ses Katy!” Jeg kyssede Katy farvel og kørte til studiet. Vi skulle i gang med at lave endnu en parfume, ikke noget jeg havde imod, jeg nød det en del. Det var altid så hyggeligt at lave sådan noget. Specielt med venner som mine.

Harry havde lagt mindst tre beskeder til mig, om hvornår jeg kom. Jeg havde ikke snakket med nogen af dem i noget tid. Det indrømmer jeg gerne. Jeg havde bare svært ved det, specielt efter det med Katy, men da hun fortalte hvad hun følte, lettede en byrde sig fra mig. Det var som om at alt det onde, bare forsvandt. Eller hun gjorde det bedre. Hun var fantastisk. Hele tiden, hun tog endda med på kirkegården. Men det var også fordi vi skulle handle lige efter. Vi manglede mælk, og hun ville gerne så gerne bage cupcakes. Endelig begyndte det at gå godt igen.

Jeg havde snakket tingene igennem med Harry og jeg vidste han havde snakket med de andre om de forskellige ting. Jeg kunne godt klare det. Selv min tørst til alkohol og hash, den var væk. Hvis der var noget jeg panikkede over, eller stressede over, så tænkte jeg på Katy og så forsvandt det, så vidste jeg, at jeg kunne klare det.

”Hey!” Smilte Niall og gav mig et kram. ”Jeg har også savnet dig… i en dag…” Sagde jeg og gik med ind i studiet. Helene var kommet. Hun virkede glad i dag. Sådan mere end det normale. ”Godt I her drenge! Jeg har sådan savnet jer!” Smilte hun. Vi har ikke set hinanden i to uger, er det så slemt?

”Vi har også savnet dig. ” Sagde Harry og rakte hende en kop te. ”Jeg vil lade jer drenge have ti minutter… så kommer de store drenge ind og hjælper med den parfume.” Sagde Helene og gik. ”Så Lou… hvordan står det til derhjemme?” Spurgte Liam og drak af sin te. ”Jeg ehm… jeg har en kæreste.” Harry og Niall vendte automatisk, på samme tid deres hoveder mod mig. Zayn sad helt stille, med munden åben og Liam havde rynket sine øjenbryn sammen. ”Det er Katy.” Sagde jeg og bed mig i underlæben. ”Nåååå” Kom det fra dem og de smilte helt. ”Åh, vi troede der var en anden inde i billedet.” Fortalte Harry hurtigt. ”Hvem skulle det være?” Spurgte jeg forvirret. ”Vi har ingen ide.” Svarede Niall med et grin.

”Nå… men hvordan gik det til?” Spurgte Liam. ”Jamen ehm… vi var faktisk oppe og skændes. Så pludselig, så siger hun at hun føler noget for mig, og jeg er helt imod det, og I ved hvorfor… så i stedet for at bede mig holde kæft, så kyssede hun mig.” Sagde jeg og kiggede hen mod Zayn, som stadigvæk havde munden åben og så helt forbløffet ud.

”Jeg var faktisk hendes første kys…” Sagde jeg stolt. Niall smilte til mig. Harry og Liam grinte kort og de opdagede jeg mente det. ”Virkelig? Så hvis du har hendes første kys…” Sagde Harry og tænkte sig lidt om. ”Så er hun jo..” ”Jep.” Sagde jeg hurtigt. ”Hvordan vil du takle det her?” Spurgte Liam mig. ”Det finder jeg ud af, hen af vejen. Men… vi er lige kommet sammen. Giv hende en chance, okay? Hun skal selv være klar. Desuden så er det en vigtig ting for piger. Jeg guidede Lot” ”Nok Lou.” Sagde Zayn og drak af sin te igen.

”Hvad med touren, tager du hende med?” Spurgte Harry. "Til Dublin, ja. Jeg købte jo en billet for længst.” Dengang Eleanor levede. ”Men jeg tænker at det kunne være godt for Katy, at komme lidt ud af London. Hun virker ærlig talt til ikke at have været andre steder hele sit liv.” Sagde jeg. ”Fair nok.” Sagde Liam og drak sin te færdig. ”Godt så. Helene kommer om lidt med de store drenge.” Sagde Niall og satte sig ordenligt op.

***

Forsigtigt åbnede jeg døren op. Fjernsynet var tændt, Katy lå krøben sammen på sofaen i et af de tykke tæpper. Det regnede voldsomt udenfor. Jeg tog min jakke og hang den op, tog langsomt mine vans af og kiggede hen mod hende. Mit hår var drivvådt, og jeg frøs en del. Katy ville ikke have noget imod jeg lagde mig hos hende. Hun klagede i hvert fald aldrig.

Jeg satte mig forsigtigt på knæ foran hende og betragtedes hendes søvn.  Jeg lagde mig bag hende, og trak hende helt tæt på. Hun mumlede kort og kiggede på mig. ”Undskyld… jeg troede du sov tungt.” Hviskede jeg. ”Det er okay…” Hun kravlede kluntet op på mig og lagde sit hoved mod min skulder.

”Bestiller vi ikke bare en pizza i aften?” Spurgte hun træt. Jeg nikkede. ”Det er hvad vi trænger til.” Jeg kyssede hende i håret og hun tog armene om min nakke.

***

”Morgenmad!” Kaldte Katy. ”Jeg kommer!” Svarede jeg og trak en trøje over mig. Jeg kyssede hende på kinden og satte mig ned i sofaen. Katy satte sig på mit lår og drak noget af sin te. ”Hvornår skal vi af sted?” Spurgte hun. ”Ehm… Det ved jeg ikke. Jeg finder ud af det.  No worries babe. Vi skal bare lige have pakket vores ting ned og så af sted.” Smilte jeg. Hun nikkede godkendende.

”Ehm… scones”? Spurgte hun og rakte mig en. ”Der er ikke rosin i, vel”? Spurgte jeg. ”Oreos.” Grinte hun af mig og satte sin te fra sig. ”Pragtfuldt!”

Jeg tændte tv’et. Der var en eller andet program om kost. Stenalderkost. Noget fra Norge, Sverige/ Danmark. ”Det ser spændende ud!” Sagde Katy. ”En bøf, uden brød, men med salat kun?” Sagde hun til sig selv. Hun kunne blive en glimrende kok.

”Er du spændt på det med koncerten?” Spurgte hun. ”Ikke rigtig. Niall er. Han kommer jo også fra Irland. ”Sagde jeg og drak noget te. ”Hvad med at pakke tøj nu?” Spurgte hun. ”Hmm. Vi kan godt. Er du frisk? Den som er langsomst giver Starbucks?” Foreslog jeg. Hun nikkede. ”Okay… 1…” VENT NU?! ”2…3!” Hun skubbede mig ned og jeg nåede ikke rigtig at reagere. ”Fuck nej! Jeg vil vinde!” Teede jeg og løb ind i soveværelset. ”Ej du skal ikke tage min kuffert! Jeg har købt en pæn lyseblå til dig!” Sagde jeg og hoppede op på Katys ryg. ”Louis! Det er ikke retfærdigt!” Sagde hun og gik hen i sengen og smed mig der.

”Du skubbede først!” Jeg gad ikke gi’ Starbucks. Det skal serveres af en kvinde!

Vent, det lød mandschauvinistisk! Jeg skyndte mig at pakke så meget ned, som overhovedet muligt. Men var utrolig svært! ”Katy du fylder!” Klagede jeg og prøvede at hoppe lidt for at få mere plads. ”Siger manden med en større bagdel end Nicki Minaj!” 

”Hvad sagde du, Kittikat?!” Snappede jeg. Hun tog en af sine trøjer frem fra skabet og kiggede på mig med et blik, der fortalte mig, at vi nok ville ende med en pudekamp, til døden.

”Du har en stjerne bootie ligesom Nicki Minaj.” Hvad? Ej det kunne jeg ikke tage seriøst. Jeg brød ud i en ukontrolleret latter og prøvede at få styr på mig selv. ”Hey! Jeg prøver altså lige!” Sagde hun irriteret. ”Undskyld Katy… men det lød så underligt.” Grinte jeg. ”Du er tarvelig.” Klagede Katy. ”Undskyld love.” Hun puttede sin pande mod min og smilte. ”Du siger det så smidigt at jeg nemmere tilgiver dig. Snyder.” Sagde hun. ”Det tager jeg som en kompliment. Lad os få pakket. Det er kun tre dage, så det er lige før vi kan dele kuffert tror jeg.” Sagde jeg og rejste mig. ”Men jeg skal have et ekstra sæt tøj med, og ekstra undertøj, hvis nu,” ”Jeg ved det godt Katy.” ”Og hvad med ekstra sko. At gå rundt i de samme sko hele tiden, kan ikke være sundt.” Jeg vendte mig mod Katy og sukkede. ”Katy det længste du går er fra hotelværelset til bilen, som kører dig til koncerten, og derefter står du op i to timer eller du er ude backstage. Hvor der er sofaer faktisk.” Sagde jeg.

”Men” ”Katy. Pak det nødvendige. Altså ikke dit røde lingeri.” ”Louis!” Hvinede hun og slog mig på skulderen. ”Jeg tog tøjet en enkelt dag det da ikke forkert vel? Du vasker hele tiden mine bokseshorts.” Sagde jeg i forsvar.

Hun sukkede af mig pakkede videre. ”Sådan. Hvornår kom Paul?” Spurgte hun og drak lidt af sin Starbucks. ”Ja… det er et godt spørgsmål.” Svarede jeg. ”Det finder jeg lige hurtigt ud af.” Hurtigt skrev jeg en sms til Paul og han svarede med det samme. Vi skulle af sted om aftenen og mødes i studiet inden vi skulle af sted.

***

”Hvorfor er hun med?” Spurgte Paul pludselig. ”Åh… fortalte jeg det ikke til dig?” Spurgte jeg forvirret og hjalp Katy ud af bilen. ”Nej.” Sagde han. ”Katy er min kæreste.” Svarede jeg. ”Hun skal ikke med på ture” ”Paul det i orden. Jeg godtog det.” Jeg kiggede bag Paul og så Simon, i egen høje person. ”Louis. Din store dreng!” Han gav mig et ordentlig bjørnekram og smilte til mig. ”Du er blevet stor. Håret er lidt for langt og du burde måske tage lidt på, men skidt pyt. Damerne elsker det jo.” Grinte han.

”Du må være Katy. Jeg er Simon.” Han rakte sin hånd frem og Katy tog forsigtigt imod den. ”Er I klar?” Spurgte han så. ”Selvfølgelig.” Svarede jeg. ”Godt så. Drengene er i bilerne. Af sted med jer, unger. Jeg kommer i morgen og overvære koncerten. Jeg er så heldig at jeg skal sidde sammen med de to nye små, tvillinger? ”Spurgte han. ”En dreng og pige.” Svarede jeg roligt. ”Fantastisk. Jeg kan ikke vente med at møde dem. Vi ses lovebirds.” Vores kufferter blev taget og vi gik hen mod bilen. ”Underligt, jeg kan ikke se nogen journalister.” Sagde jeg og fulgte Katy ind.

De ville nok være i lufthavnen. ”Er du nervøs?” Spurgte jeg efter lidt stilhed. ”En smule. Jeg har aldrig gjort det her før. Hvad nu hvis de ikke kan lide mig?” Spurgte hun. ”Det er lige meget. Alt de siger er lige meget, hvis det er om dig. Medmindre det er gode ting, så har de ret.” Sagde jeg og kyssede hende i håret. Jeg ved ikke hvorfor. Men jeg var blevet meget beskyttende overfor Katy på det seneste.

”Så er vi her. I burde passe lidt på. Der er journalister overalt.” Sagde Paul strikt. ”Selvfølgelig. ”Sukkede jeg. ”Er det slemt?” Spurgte Katy lidt bange. ”Det er okay Katy. Jeg passer på dig.” Hviskede jeg og tog hendes hånd.

De kom løbende hen mod os og Katy blev straks bange. ”Bare rolig. Jeg har dig.” Jeg tog hende tæt ind og Paul hjalp os igennem. ”Hvem er hun?” ”Hvor er hun fra?” ”Er du blevet betalt?!” Katy kiggede hele tiden på jorden og prøvede så meget som overhovedet muligt at komme forbi. 

Vi kom ind i en lounge og satte os ned. ”Er du okay?” Spurgte jeg hurtigt. Hun smilte roligt og nikkede. ”Godt.” Smilte jeg. ”Hey! Der er I jo!” Niall satte sig overfor os og rakte straks Katy en eller anden juice af en art. ”Tak.” Smilte hun og drak lidt af den. ”Flyet er klar om en lille halv time. Indtil da… hvem vil spille Flappy Bird?” Niall mente det. Han mente det! Hvad fanden…

***

Niall stemte sin guitar og spillede de første toner af Little Things et par gange. ”Hvordan lyder det?” Spurgte han. ”Det er fint.” Svarede jeg og drak noget vitaminvand. ”Hvornår skal vi synge?” Spurgte jeg lidt senere. ”Ehm, om tre timer. Fansene kommer om en halv time. Vil du ikke ind til Katy lidt?” Spurgte han. ”Hun sammen med pigerne. Jeg tror jeg går ind til Liam og Zayn. Skal du med?” Spurgte jeg. ”Jeg skal snakke med Luke om lidt.” Sagde Niall hurtigt. ”Ehm… Niall, jeg tror fansene har ret. Du er måske blevet en ægte fan af dem.” Sagde jeg og slukkede min mikrofon.

Det var rimelig varmt, hvilket virkelig generede mig grænseløst. Hvorfor skulle det være så varmt? Svedet dannede sig alt for nemt overalt på mig. ”Skal dig og Harry ikke snart have ordnet hår?” Jeg kiggede bagud og så Lou komme med Lux på armen. ”Argh… det er ikke nødvendigt. Så længe at det ikke er nødvendigt at ehm… det er ikke nødvendigt Lou. Ikke endnu.” Sagde jeg og lavede ansigter til Lux. Hun grinte af mig og rakte sine hænder ned mod mig.

”Kom her prinsesse!” Sagde jeg og tog imod hende. Hun grinte af mig da jeg pruttede på hendes mave med min mund. Jeg tror hun nød det. ”Passer du hende ikke lige lidt? Så ordner jeg Calum og Michaels hår.” Grinte Lou og vinkede til Lux. ”Tror du egentlig Michaels hår snart falder af?” Spurgte jeg ud af det blå. ”Ehm, ja.” Sukkede hun og lukkede døren. ”Skal vi have en flyvetur Luxi?” Spurgte jeg fjollet. ”Jeg er ikke en lille pige! Jeg er en stor pige nu! Jeg vil køre scooter.” Jeg grinte kærligt af hende. ”Vi kan finde onkel Harry og sige hej til ham, skal vi det?” Hun klappede i hænderne af glæde. ”Sådan skal det lyde min pige!” Sagde jeg og tog hende med ud af rummet.

Hun kravlede hele vejen op af mig fra mit ben og op til mine skuldre. Hun tog forsigtigt fat i mit hår og grinte. ”Af sted!” Sagde hun med entusiasme i stemmen. Jeg gik roligt af sted imens vi råbte på Harry, men jeg stødte ind på Liam og Zayn pludselig.

”Nå Lux… du er nok blevet stor!” Sagde Liam og smilte til hende. ”Jeg er SÅ stor!” Sagde hun og spredte armene ud. Jeg lagde min ene hånd om hende så hun ikke faldt ned. ”Hvad skal I?” Spurgte Zayn og tog Lux lille hånd og kyssede den. ”Vi skal finde onkel Harry!” Sagde Lux. ”Jamen, så lad os finde ham sammen!” Foreslog Liam. ”Jaaaa!” Jublede Lux.

***

Fansenes skrig og stampen i jorden vibrerede imens vi gik op på metalpladerne, som ville sænke os ned på scenen. ”Er I spændt godt fast?” Spurgte Paul en ekstra gang. ”Ja, Paul, vi er spændt fast. Hvis vi dør, så ehm… well, lad os nu se hvad der sker.” Sagde Harry og satte sin snegl i øret.

”Let’s get this show started!” Sagde Niall og gav tegn til at sænke os ned.

”Hej!”

”Vi”

”Er”

”One”

”Direction!”

Skrigene rejste hårene på min krop og jeg tog mikrofonen op til munden og smilte.

“1, 2, 3” Sang fansene.

“Straight off the plane to a new hotel. Just touched down, you could never tell. A big house party with a crowded kitchen. People talk shh but we don't listen.” Harry vinkede til en pige.

Tell me that I'm wrong but I do what I please, way too many people in the Addison Lee, now I'm at the age when I know what I need, oh, whoa!” Jeg lavede et spring med Niall.

“Hey… har du set pigerne på forreste række? En af dem har et ’jeg er stadig jomfru for jer’ skilt.” Grinte Niall fjoget. ”Det må jeg give dem. At de kan holde det ud.” Sagde jeg. ”Hey… har du egentlig været… inaktiv, i noget tid nu?” Spurgte Niall. ”Inaktiv?” Spurgte jeg som svar. ”Du ved… bumshakalaka.” Sagde han meget alvorligt. ”Øhm… ingen waka waka til mig, nej.”

“I wanna see the way you move for me, baby, I wanna see the way you move for me, baby, I wanna see the way you move for me! Whoa oh!”

Niall stod og spilled med på guitarsoloen. Jeg grinte af ham og lavede sjove ansigter sammen med Zayn. Det blev værre under Kiss You. Efter Zayns sidste solo, begyndte han at jagte mig rundt på scenen og prøvede på at kysse mig. Jeg sprang fra Niall til Harry, til Liams skuldre og stod til sidst og dansede bag Josh som om det var normalt.

Harry sang til Niall og rørte hans nye krone så forsigtigt som om Niall faktisk var en pige. Liam begyndte at danse ved Zayns solo og jeg er bange nu. Hvorfor twerker Liam?

Der var næsten blevet stille da Niall begyndte på de første toner med sin guitar.

Zayn smilte til publikum og få folk skreg.

“Your hand fits in mine, like it’s made just for me, but bear this in mind, it was meant to be, and I'm joining up the dots, with the freckles on your cheeks, and it all makes sense to me”

Mit blik blev rettet hen mod Lou til at starte med. Men bag ved, stod Katy. Hun havde sat sit hår op i en hestehale og noget af det hang lidt og gik i vejen for hendes øje kunne jeg se. Sophia tog en af hende hårnåle ud af håret og satte det i hendes.

“I know you've never loved, the crinkles by your eyes, when you smile, you've never loved, your stomach or your thighs, the dimples in your back, at the bottom of your spine, but I love them endlessly”

Katy kiggede på mig, og hun smilte. Jeg tiltede mit hoved, som jeg altid gjorde om morgenen, hvis hun havde lavet morgenmad og smilte til hende. Hun rødmede, kunne jeg se. Jeg vinkede til hende og blinkede kort til hende.

“I won’t let these little things, slip out of my mouth but if I do it's you oh it's you they add up to.”

“I'm in love with you and all these little things.” Sang Liam og Zayn så smukt. Perrie kiggede hen mod Zayn og så lykkelig ud. Hun tog sig til maven og hun snakkede til den.

Jeg tog mikrofonen op til munden og smilte til Katy. ”You can't go to bed without a cup of tea and maybe that's the reason that you talk in your sleep and all those conversations are the secrets that I keep though it makes no sense to me.” Grinte jeg kort til sidst. Hun bed sig i læben, som hun altid gjorde hun blev genert, eller følte hun var høj på sukker eller kærlighed. Næsten det samme hvis man spørger hende.

Harry kiggede udover publikum og pludselig så jeg det. Hele stadionet lyste op.

I know you've never loved the sound of your voice on tape you never want to know how much you weigh you still have to squeeze into your jeans. But you're perfect to me.” Han kiggede hen mod en af pigerne og smilte. Han synes nok hun var køn. Det var lige hans type. Langt mørkebrunt, krøllet hår, brune øjne og fregner.

Harry gik hen til Niall og rokkede frem og tilbage imens han spillede.

“I won’t let these little things slip out of my mouth but if It's true. It's you it's you they add up to I'm in love with you and all these little things.”

Harry tog kronen af ham og pludselig så han så stolt ud. Lysene blev grønne, hvide og gule. Han var parat til at græde.

“You'll never love yourself half as much as I love you you'll never treat yourself right darling but I want you to if I let you know I'm here for you maybe you'll love yourself like I love you Oh....” Han snøftede kort og smilte stort. Han kunne ikke tro det. Det kunne jeg heller ikke. Han er blevet så stor.

“I've just let these little things slip out of my mouth 'cause it's you oh it's you it's you they add up to and I'm in love with you and all these little things.” Sang Harry og bed sig i læben, som om han ikke var tilfreds med sin solo.

Jeg tog mikrofonen op igen og kiggede hen mod Katy. Sommerfuglene fløj rundt i maven og ud af min mund, tog mig til højere niveau og jeg så hende foran mig, på min måde. Hun ville ligge i min tykke trøje og hendes hår i en knold, på sofaen selvfølgelig og var i gang med at drikke noget te, hellere det end Starbucks, sagde hun altid.

“I won't let these little things slip out of my mouth but if it's true it's you it's you they add up to I’m in love with you and all your little things.” Stadium klappede vildt og jublede højere og højere. 

Liam og Zayn gik pludselig sammen, sådan virkelig. Det havde de ikke gjort hele koncerten. Liam havde sendt ham et blik af en art. Et af de falske glade blikke han lavede, hvis noget var i vejen. De grinte over et eller andet. Jeg kunne ikke hvad det var.

Josh slog for og fansene skreg en smule. ”Jeg vil gerne have flere moments med jer vidunderlige piger og drenge. Og til fædrene derude, hold ud.” Sagde Liam og pigerne gik amok.

“Shut the door turn the light off I wanna be with you I wanna feel your love I wanna lay beside you

I cannot hide this even though I try.”

“Heart beats harder time escapes me trembling hands touch skin it makes this harder and the tears stream down my face”

Harry kiggede hen mod Zayn som pludselig havde fået et helt andet ansigt nærmest. Han var vred. Zayn blev aldrig vred. Det var så sjældent. Sidst han virkelig var vred, var dengang en eller anden pige havde sagt at Zayn havde haft sex med en anden end Perrie, mens de var sammen. Han var rasende, så rasende at han brækkede to fingre og håndleddet var hævet i to uger.

If we could only have this life for one more day if we could only turn back time you know I’ll be your life your voice your reason to be my love my heart is breathing for this moment in time I’ll find the words to say before you leave me today.”

Harry nailede altid denne her del af sangen. Han havde det hele i det øjeblik. Måden at sidde på og øjnene, måden de stirrede ud i fanskaren på.

Niall havde selv sin guitar endnu. Det undrede mig nu en del. Men så alligevel ikke.

“Close the door throw the key don’t wanna be reminded don’t wanna be seen don’t wanna be without you my judgment's clouded like tonight's sky.”

Det mindede mig om lidt den aften. Med Eleanor. Den sidste gang jeg nogensinde så hende. Det var faktisk sandt. Liam smilede, som om han skjulte sin vrede. Eleanor kunne smile og skjule en ustyrlig vrede. Perrie ville grine hvis hun var vred, som om der intet var galt. Hun ville sidde og synge nogen gange om aftenen og se op mod himlen og tænke på et andet liv.

Jeg kiggede hen mod Liam igen. Han prægede noget til Zayn. Jeg kiggede udover publikum.

“Hands are silent voice is numb try to scream out my lungs it makes this harder and the tears stream down my face.”

Endelig døde Eleanor. Nu mangler vi bare hende den anden dulle.

Hvad skulle det betyde?! Hvorfor ville nogen have Eleanor død?! Hun var vidunderlig! Klog, smuk, personligheden, fjollet og elskværdig.

Nyder du at Katy er ulykkelig?! Har du set hvad du har gjort hende? Jeg kunne gøre værre ved jeg.

Hvad? Jeg kiggede panisk til min side og så ingen. Det måtte være min indbildning.

“If we could only have this life for one more day if we could only turn back time.” Hørte jeg, tror jeg.

Du lever i din egen lille verden Louis. Hvordan har du det med at vide at Katy er så slemt skadet efter dig?! Hun vil være blå og sort i uger! Eleanor stod der. Hun kiggede på mig og grinte højt. Så det skar i ørerne.

”Nej! Nej det er ikke rigtigt! Jeg gjorde det ikke med vilje!” Sagde jeg og rejste mig voldsomt op. Eleanor, hun var der! Hun stod på scenen. Hun gik hen mod Harry. ”Gå væk fra ham! Han har aldrig gjort noget!” Råbte jeg af hende. Ikke det? Jamen hvem af jer to har stadig min brudekjole i skabet og græder ved den næsten hver nat? Grinte hun højt. Det skar i ørerne.

”Nej! Nej!” Det er ikke virkeligt. ”Louis? LOUIS!” Råbte Harry. Hun hævede sin hånd bag ham. Hendes lange sorte negle flåede ham. Nej, det skete ikke. Han lå ikke og skreg. ”Hold jer på afstand!” Skrigene var overalt. Hun havde fat i mig. ”Gå væk fra mig!”

Nej Louis. Jeg er her for at blive. Jeg vil blive til din dages ende. Jeg vil være det første du ser og hører om morgenen, og det sidste om aftenen. Jeg vil være i dine drømme. Jeg vil være monsteret under dine børns senge og jeg vil være monsteret i din stemme. Jeg vil være blodet der drypper fra dine venners maver og ud på dig. Jeg vil være kniven der stikker Katy ned!

”Undskyld.” Hulkede jeg.

 

*Harry*

Der blev sunget videre men pludselig skete der noget underligt. ”Hey… Se udover publikum.” Sagde Liam pludselig til mig. ”Hvad er-” Jeg kiggede ud og så skiltet.

Endelig døde Eleanor. Nu mangler vi bare hende den anden dulle.

Hvordan kunne de finde på det?!

”Har Louis set det?” Spurgte jeg panisk. ”Det tror jeg ikke. Jeg har bedt vagterne om at fjerne det.” Sagde han. Jeg nikkede. Mit blik gled straks hen til Louis efter Liam var gået og var begyndt at danse igen sammen Zayn.

Jeg så Louis. Han stod stille kort. Han begyndte at ryste på hovedet.

”Nej! Nej det er ikke rigtigt! Jeg gjorde det ikke med vilje!” Hørte jeg ham. Jeg gik forsigtigt tættere og så hen mod Paul som havde opdaget det. Jeg viste hurtigt tegn til ham at han ikke skulle komme tættere på. Niall havde også opdaget og var løbet ind med sin guitar, god undskyldning. Han kom ud igen og begyndte at synge. Hvad skulle vi gøre?

Han rejste sig voldsomt og gik hen mod trappen. ”Nej. Nej!” Klynkede han og slog ud efter luften. Paul kom ind med to andre vagter. ”NEJ LAD VÆR!” Råbte jeg og smed min mikrofon. Jeg havde udløst et voldsomt hertz af at smide mikrofonen. Voldsomt nok til at Louis reagerede og holdte sig for ørerne. Men nok ikke nok til at vide han faktisk stod på en scene.

”Louis? LOUIS!” Råbte jeg. Han kiggede kort og lavede hurtige nik med halsen på en helt forkert måde. ”Hold jer på afstand! ”Sagde jeg og stod alt for langt væk fra mig. ”Gå væk fra mig!” Sagde han og kastede mikrofonen efter Paul.

”PAUL GÅ VÆK!” Råbte Liam. Katy stod og var parat til at løbe ud efter ham, men Sophia holdte hende fast. Jeg gik forsigtigt tættere på. ”Louis.” Sagde jeg og prøvede at overdøve fansenes skrig.

Han tog sig til hovedet og pludselig, blødte han. Ud af øret kom der er en mørk streg som kørte ned og gjorde den hvide trøje rødlig i kanten af kraven. Han kiggede omkring sig, han var helt forvirret. Han tog sig til hovedet igen og bukkede sig kort. Han kiggede ud igen. Frygten havde sat kløerne i ham.

”Nej! NEJ!”

Han begyndte at hoste. Så stod han stille og alt stoppede. Lyden af hans knæ der ramte rampen. Mere blod flød ud af hans mund. Jeg satte i løb. Så hurtigt jeg overhovedet kunne. Han lukkede øjnene i og han faldt.

Louis tunge krop landede hårdt over min brystkasse. Skrigene kom fra alle sider af.

Liam tog mikrofonen til munden og sagde iskoldt. ”Koncerten er slut. Jeg vil gerne bede jer gå hjem.” Han smed mikrofonen. Zayn, Niall og Liam kom løbende. Niall var allerede i gang med at ringe.

”Louis? Louis kan du høre noget?” Spurgte jeg panisk og klappede ham på kinderne. Hans øjne var lukkede. Blodet var stoppet fra ører og næse af. Men savl og blod fra hans mund, havde blandet og få spjæt gjorde han stadig brækkede sig udover mig.

”Undskyld…” Snøftede jeg. ”Jeg sku ha’ stoppet dem.” Hulkede jeg og trak ham helt tæt ind. Jeg kunne ingen puls mærke ved hans hals. Alt jeg kunne, var at holde hans livløse krop i mine arme. ”LOUIS!” Råbte jeg.

***

Kaffen var elendig, det sterile venteværelse gjorde mig syg. Dørene åbnede sig og Katy gik sammen ind med Zayn og Perrie. Jeg rejste mig straks. Hun kiggede op på mig og jeg kunne se hun var bange. Jeg lagde straks mine arme om hende og holdte godt fast. Jeg turde ikke give slip. Hun hulkede ind i min trøje og stramte grebet om den.

”Åh Harry…” Hulkede hun. ”Det er okay Katy…” Hviskede jeg og fulgte hende hen til en af stolene. ”Hvad skal der ske nu?” Spurgte hun. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. ”Jeg ved det ikke. Vi har siddet her i timer og ingen har fortalt om hvordan han… ingen ved hvad der er sket.” Svarede jeg hende ærligt.

Hun nikkede. ”Jeg ved du vil være her. Men vil du ikke nok godt… tage tilbage til hotellet med mig? Jeg vil ikke du er alene, og du skal bestemt ikke være her nu. Liam og Sophia er her natten over og de ringer. Vi kommer i morgen tidlig som det første. Jeg lover det.” Sagde jeg. Hun kiggede længe ned på mine hænder og jeg vidste hun ikke ville gå nogen steder. Hun var for stædig.

”Hvorfor vil du ikke have mig her Harry?” Spurgte hun. ”Fordi… jeg kan ikke bære at se dig sådan her. Katy, så snart du trådte herind, lignte du en der blev forfulgt af Døden. Tag med til hotellet og få noget søvn… jeg beder dig.” Sagde jeg og tog fat i hendes små kolde hænder.

Salte tårer rendte ned af hendes kinder og hun så op. Hun nikkede. ”Okay, jeg gør det.”

Jeg gav Katy min sweatshirt på og fulgte hende ud til bilen. Det var måske åndssvagt at give hende den på, men så alligevel ikke. Det var vel min måde at vise jeg ville tage mig af hende på. Jeg havde selv kørt af sted, da det sidste jeg orkede var at høre på Paul. Han ville selvfølgelig endnu en gang fortælle hvor dum en ide det var. Men ingen ville lytte.

Katy sagde ingenting overhovedet og der var ingen fans eller noget. Jeg gik hurtigt ind med Katy og på vejen op, så jeg hvor meget mascara der egentlig hang ned af hendes kinder.

Hurtigt gik hun i seng. Hun havde Louis’ gamle stribet trøje på. Den han så tit havde gået i efter WMYB blev filmet.

Jeg havde taget mit tøj af og gik rundt i mine Adidas bukser og en sort t-shirt. Jeg kiggede kort ind til Katy og så hun sad op.  ”Jeg troede du skulle sove.” Sagde jeg stille til hende. Hun vendte sig om og kiggede ned i sine hænder. ”Jeg kan ikke. Louis plejede altid at… han sang hver aften i badet og ville fortsætte lige indtil vi skulle sove. ” Mumlede hun imens hun så ned på sine hænder.

Åh, det var sådan. ”Hvad plejede han at synge?” Spurgte jeg. ”Hvad som helst. Look after you. Little things, Hey Jude, eller Real Love, du ved John Lennon.” Grinte hun imens et snøft havde indhentet hende. Jeg satte mig hos hende. ”Stille og rolig Katy.” Hviskede jeg. ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har ingen at gå tilbage til.” Hulkede hun. Jeg tog hende op i mine arme, som jeg altid havde gjort med pigerne når de skulle trøstes. ”Det er okay. Hører du mig? Når du ser Louis igen, er han rask. Han er frisk og han er i live. Ikke knap i live. Han er fuldt i live. Han vil smile når har vi ser ham igen.”

***

Jeg vågnede straks op da klokken slog syv og stormede ud i køkkenet for at tjekke om vi havde nogle scones endnu. Det havde vi. Jeg satte dem på risten og begyndte at lave noget te og røræg. Jeg havde tid til at lave en pandekagedej og nok også lave nogle. Det blev mikset hurtigt sammen og der blev lagt nogle bær over dem og i en lille trekantet skål blev røræggene lagt i.

Jeg skrev hurtigt en seddel til Katy og fik teen over i glaskanden som Louis altid havde brugt. Den jeg havde givet ham. Jeg havde skrevet kort at Sophia ville komme og underholde hende imens jeg var væk.

Hurtigt fandt jeg bare en trøje fra Louis skab, tog min jakke og sko på og ud af døren. Vi skulle have møde med overhovederne i dag.

Da jeg satte mig ud i bilen, slappede jeg pludselig af. Kvart over otte. De odds kunne jeg leve med for at være ærlig. Jeg startede bilen og så at Katy var stået op. Hun kiggede ud af vinduet. Hun vidste godt jeg skulle mødes med dem i dag. Hun vidste godt at det var fremtiden som var på spil nu. Jeg nikkede kort og kørte ud af indkørslen.

Der var som sædvanlig regnvejr og det hele så gråt ud.  Det lignede at bygninger konkurrerede om hvem der kunne nå højest fra hvor jeg kunne se.

Da jeg trådte ind i receptionen så jeg den sædvanlige unge pige som sad bag ved en computerskærm og var i gang med at kigge aftaler igennem og konstant modtog bestillinger fra hendes chef. Som også var min chef. Hun kiggede op på mig og så helt trist ud. ”Han er på hans kontor med de andre.” Hviskede hun, som om det var tabu. Det var vel tabu på en måde.

Det var underligt. Det kunne være nu. Det kunne være øjeblikket vi ville splitte op. Det kunne være øjeblikket vi ville gå i sort og blive som Louis. ”Kom ind Styles.” Sagde en velkendt alvorlig stemme. Simon.

”Godmorgen.” Mumlede jeg og satte mig ned hos drengene. ”Hvad handler det her præcist om?” Spurgte jeg. For at være ærlig, så vidste jeg det godt. Jeg ventede bare på at kunne slå min hånd i bordet, knuse det lorte glasbord og råbe af dem. For det var alt jeg havde brug for. Vi havde advaret dem og de lyttede ikke.

”Louis…” Mumlede de. ”Godt så. Hvad er I kommet frem til?” Spurgte Zayn. Det var helt tydeligt at han på sin vis var ligeglad, bare Louis var okay. ”Vi stopper. Fuldstændig.” Liam så forvirret ud. ”Hvad skal det betyde?” Spurgte han. ”Vi siger jer op. Vi kan ikke tjene penge på jer. Er I klar over hvor mange millioner vi allerede har tabt på grund af det her? Er I klar over hvor meget drama der er kommet ud af det her?!” Råbte en af dem. Vi sad alle sammen, helt stille.

”Vi fyre jer. Forstået? I er ikke brugbare længere.” Sagde han. ”Hvis du fyrer dem mister de 95 % af alle deres indtægter.” Sagde Simon. ”Det vil gøre hospitalet sætter Louis ud på gaden!” Råbte han. ”Det er jeg ligeglad med! Ingen kan bruge fire fesne drenge og en eller anden x-alkoholiker!”

”Hvad?” Sagde Simon. Vi var alle lige forskrækkede. Alkoholiker, havde vi forudset ja, men stoffer? Jeg burde spørge ham, jeg blev nødt til det. ”Nå ja… du er ikke noget for dem nu. Men vi fik nogle resultater i går. Grundet næsten fire års alkohol og stofmisbrug har knægten været ustabil. Hvorfor har vi intet set indtil nu? Fordi det er først efter den kællings dø” ”SNAK IKKE SÅDAN OM ELEANOR.” Jeg greb fat i hans krave og løftede ham op så let som ingenting. ”Harry nej!” Sagde Liam og gik imellem os. ”Tal ikke sådan om hende. Næste gang står ingen imellem. ” Sagde han og skubbede mig lidt væk.

”Vi har mistet 1200 millioner efter indlæggelsen.” Sagde han. Det var en del penge. ”Hvor meget sælger du dem for?” Spurgte Simon. ”Hvorfor skulle vi sælge?” Spurgte han pludselig med et grin. ”Fordi… hvis du fyrer dem, så mister de sygesikring, forsikring af huse, de vil gå fra superstjerner til fattigfolk på laveste plan. Under realplan.  Du har mistet 1200 millioner. Jeg giver 2200 millioner. ”Sagde Simon. ”Tror du selv de vil kunne tjene det ind igen?” Grinte han. ”Nej. De er mine drenge, og ingen behandler mine drenge som var de døde stykker kød. ”

Vi var lige blevet købt tilbage af Simon. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...