Little White Lies

Katy Plummer. En fuldstændig ukendt pige for almindelige mennesker, for i de kriminelles verden er hun velkendt. Hun er lejemorder. Den bedste af de bedste. Nu tænker du sikkert over hvordan en 20-årig pige kan være den bedste lejemorder i England, men svaret er simpelt. Hun har ingen følelser. De forsvandt med hendes familie.

Derfor er hun også den perfekte til denne opgave. Louis Tomlinson, fra det kæmpe boyband One Direction. Det burde være som en hver anden opgave, men denne gang er der noget der er anderledes...

87Likes
114Kommentarer
24723Visninger
AA

16. 15

*Louis*


Jeg trak min store sorte kuffert frem og åbnede den straks op. Der var seks måneder siden jeg sidste havde den her. Det ville blive rart at gøre igen, ikke? Jo, det ville blive rart. Det ville blive rart at komme væk. Nej, det ville ej. Hvorfor ville jeg tage væk? Jeg har Eleanor tæt på. Hvis jeg er i Brasilien, så kan jeg jo ikke besøge hende når jeg vil. Hun skal have blomster, hver uge. Hun skal besøges, hver dag. Hun må ikke føle sig alene. 


”Louis? ” Jeg vendte mig om og kiggede hen mod gangen. Katy stod i døren og kiggede lidt ned, som om hun var flov. ”Ehm… det mad vi skal have skal tilberedes på en speciel måde. Men jeg kan ikke læse hvad der står… ” Mumlede hun. ”Jeg kommer om lidt. Bare… sæt hellere glas og tallerkner på og sådan noget. Okay? ” Spurgte jeg tilbage til hende. Hun nikkede stille og gik roligt igen. 


Jeg fandt hurtigt ti set jeans frem og kiggede på dem. Nogle af dem var faktisk løse i det. Det ville måske være en god ide at gå lidt i dem igen. Det ville ikke skade. Eleanor elskede når jeg havde dem på, hun mente at jeg så fjollet ud med stramme bukser, men igen. Jeg har nu ikke noget imod at jeg ved hvor jeg har din røv. 


Et lille grin undslap mine læber. Hun skulle altid drille. Men det gjorde ikke noget. Det var Eleanor. Når Eleanor ville drille, så fik hun et lusket, kært smil, og hun ville trykke sin pegefinger mod sin tommelfinger på højre hånd, tilte sit hoved lidt til venstre. 


”Eeeh, Louis! ” Kaldte Katy fra køkkenet. ”Jeg kommer! ” Jeg skyndte mig ud til Katy. Hun virkede til at være en smule sulten. Hun havde spist to æbler. ”Æblerne giver dig en form for syre som kun æster proteiner og fedt væk, så du bliver mere sulten Katy… ” Sukkede jeg og fandt den bog frem jeg havde sat foran hende inden jeg gik ind for at pakke. 


”Godt så… nudelsuppe med dongkylling. Vi har ikke en dongkylling. Men vi har en kylling det burde være nok. ”Smilte jeg og begyndte at kigge igennem hvad der skulle gøres. ”Godt så… du kan snitte kødet af knoglerne og koge det. Derefter skal vi have kogt nudler. Det kan du sagtens. Derefter skal vi have snittet gulerødder. Store lange stykker. ”Det lød forkert. ”Og så… skal vi have lavet noget sauce. Det laver jeg. ”Smilte jeg roligt og gik i gang med at finde nudlerne og kyllingen til Katy. 


”Må jeg sætte noget musik på? ”Spurgte jeg i det jeg gav kyllingen til Katy. ”Selvfølgelig må du det. Det er dit hus. ” Grinte Katy småt og begyndte gøre kyllingen klar. 
” If this room was burning, I wouldn't even notice, 'Cause you've been taking up my mind
With your little white lies, little white lies.” 


“Hey… den er god.” Sagde Katy og begyndte at skære kødet af kyllingen. Jeg smilte til hende og fik øjenkontakt. “Hvad er der?” Spurgte hun. 


“You say it's getting late, It's getting late, and you don't know if you can stay, If you can stay, but you, you don't tell the truth, no you, you like playing games.” 


“Den er lavet af One Direction. ” Grinte jeg kort. ”Åh Okay... ” Hun stoppede op. ”Hov vent det er jeres sang! ” Sagde hun med et lille hop. 


”Your hands touching me, they're touching me, and your eyes keep saying things, they say what we dowhen it's only me and you, I can't concentrate” 


“That's all I'm thinking about, all I keep thinking about, everything else just fades away”


“I er virkelig gode.” Sagde hun og smed de spinkle knogler ned i skraldespanden. 


“If this room was burning, I wouldn't even notice, 'cause you've been taking up my mind, with your little white lies, little white lies”


Jeg begyndte at skære i salaten og lagde det op i skålen delvist i lag. 


“You say you're a good girl, but I know you would girl, 'cause you've been telling me all night, with your little white lies, little white lies, with your little white lies, little white lies”


Katy satte vandet med kylllingen til at koge og derefter begyndte hun at pakke nudlerne ud. 


“Back seat of the cab, we're in the cab, my lips getting so attached, they're so attached”


Mit blik gled hen mod Katy igen. Det mindede mig om Eleanor. Vi havde tit lavet kyllingesuppe sammen, specielt når hun var syg. Det havde hun været meget da vi begyndte at se hinanden. 


“Now you wanna make some rules, now cool then we'll watch them break tonight”
“I know what you want, and I've been waiting so long”
“If this room was burning, I wouldn't even notice, 'Cause you've been taking up my mind, with your little white lies, little white lies”


En gang var hun så syg jeg skulle have hende til lægen. Det var hun ikke meget for. Men jeg blev hold hende i hånden. Jeg var heller ikke selv meget for det. Det var aftenen efter jeg havde røget to joints og jeg var påvirket en smule. Men jeg turde intet sige. 


“You say you're a good girl, but I know you would girl, 'cause you've been telling me all night., with your little white lies, little white lies, with your little white lies, little white lies”

Hun havde spurgt om jeg var okay da jeg kørte af sted med hende. Men jeg grinte blidt og sagde hun intet havde at bekymre sig om. Det var nærmere for mig som skulle være bekymret for hende, for jeg havde jo holdt hende hjemme. 


“I know you want it, I know you feel it too, let's stop pretending, that you don't know what I don't know, just what we came to do”


“Louis?” Jeg vendte mig hen mod Katy og smilte straks. “Ja, hvad er der?” Spurgte jeg. “Ehm… hvad nu?” Spurgte hun. “Du skal bare blande det sammen og jeg begynder at lave saucen til. ” Smilte jeg roligt og gik hen mod køleskabet.  


“If this room was burning, I wouldn't even notice, 'cause you've been taking up my mind, with your little white lies, little white lies”


“Hey Louis. Er det her ok?” 


“You say you're a good girl, but I know you would girl, 'cause you've been telling me all night, with your little white lies, little white lies, with your little white lies, little white lies”


“Ja Katy. Det smager rigtig godt.” 


***


Jeg kiggede kort på nettet over nogle ordbøger, men kunne ikke finde dem jeg ledte efter. Da jeg startede i skole, have vi nogle ”Mrs. Easy’s” ordbøger. Dem kunne jeg ikke finde! Måske havde min mor nogle? 
Jeg fandt min mobil og trykkede nummeret ind. 
”Det er Jay. ” Kunne jeg høre hendes rolige stemme sige. ”Hej mor… det er Louis.”  

Svarede jeg roligt. ”Åh Louis! Hvad kan jeg gøre for dig min skat?” Måden hun sagde det på, gjorde jeg vidste hun smilte. ”Jeg øh… jeg tænkte på om jeg kunne få mine gamle skoleting sendt hertil? Du ved, det fra mine første fire år af Kinderskolen.” Sagde jeg med et smil, så hun troede jeg egentlig havde det godt nok. ”Jamen jeg kan da selv komme med det! Hvad med på fredag?” Tilføjede hun. ”Fredag er helt fin. Vi ses der. Farvel mor, jeg elsker dig.” Sagde jeg og lagde på. 

 

”Katy?” Kaldte jeg, måske lidt for højt. ”Kaaaattyyyy!” Hvad skete der for det sidste t? 
”Hvad er der?” Spurgte hun forpustet fra kælderen. Jeg rejste mig fra køkkenbordet og gik hen mod gangen. ”Øh… min mor kommer på fredag og jeg tror hun bliver i weekenden. Du kunne vel ikke hjælpe med at lave noget mad?” Spurgte jeg. ”Altså… det kan jeg jo godt. Jeg mangler stadig at arbejde de 700 pund du gav mig med ti” ”Katy… de var til shopping og sjov. Det er okay. 700 pund er kun 7 pund for mig.” Smilte jeg til hende. ”Nn… nå!” Sagde hun lidt forvirret. ”Det ville også gøre jeg ikke er alene med hende. Og det gider jeg ikke… for hun er min mor.” Jeg kan da ikke sige hvorfor. ”Nå men… jeg må gå. Jeg skal ud og ” ” Snakke med Eleanor.” Sagde Katy roligt, men alligevel meget forsigtigt. ”Ja. Jeg er hjemme… snart vel.” Smilte jeg og gik ud i gangen. 
Jeg trak jakken over mig, skoene på, hætten over mit hoved og ud til bilen. 


Bilen startede, fornemmelsen, tanken om at, i det min bil startede og benzin straks ville blive brugt langsomt op, gjorde jeg tænkte på Eleanor. 


”Eleanor lad nu vær med at pive sådan… det skal nok gå.” Smilte jeg beroligende til hende og drejede til højre. ”Louis jeg piver ikke! Jeg er ikke tryg ved at være her.” Sagde hun mere bestemt. Jeg stoppede bilen og kiggede på hende. ”Fem minutter. Så er vi ude af det her… kvarter. Her er rimelig klamt, det indrømme jeg gerne. Men tag det med ro. Du har mig. Jeg skal nok passe på dig.” Sagde jeg og kyssede hende i panden. ”Okay?” Spurgte jeg hende. ”Okay.” 


”Hej Ryle.” Smilte jeg. ”Hej Louis. Jeg tænkte du nok ville komme i dag. Jeg har gjort buketten klar.” Smilte hun og viste mig hen til lageret. Hun var en smuk pige. Hun havde langt rødt, krøllet hår. Grønne øjne. Meget klarer og skarpere end Harrys. Fregner og en fin lille næse. 


”Værsgo.” Fuglene herude var blevet flyttet ud i butikken. ”Hvorfor er fuglene fremme nu?” Spurgte jeg nysgerrigt. ”Det er forår. De er altid fremme der. Det giver os håb.” Smilte hun og fulgte mig ud. Jeg gav hende nogle penge og gik ud igen. 


”Ha’ en god dag Ryle.” Smilte jeg til hende. Hun vinkede til mig og vendte tilbage til sit arbejde. Hun var begyndt at arbejde hver dag efter skole. Hun ville gerne blive i forretningen, efter skolen ville hun studere botanik. Det ville klæde hende. 


Forsigtigt åbnede jeg den knirkende port til kirkegården og kiggede mig omkring. Der var begyndt at blive grønt. For første gang nogensinde, siden jeg i hvert fald var begyndt at komme, så gik jeg en anden vej. Jeg startede med at gå i venstre. På venstre lå alle de helt gamle grave. Der var endda nogle huse til nogen af de ældre og finere familier. 


Ruth Kadovski 
1845 15. juli 
1862 30. august 
En pige forsvandt en kvinde blev født, en kvinde gik i døden for vores fremtid. 
En hustru, en lærerinde, en ven, en søster, en datter. 
For evigt taget fra os. 


Jeg skyndte mig videre. 


Michael Beisner 
1887 28. december 
1903 25. september. 
En ven, en søn, en helt. 
For evigt taget fra os. 

Jeg skyndte mig videre. 


Harry Styles 
1894 1. februar 
1916 3. februar 
”Jeg gik ud for at hente dig William. Nu er vi sammen for evigt min bror.” 
~ Harry Styles.  


Det føltes som en evighed. Måden mine ben svigtede mig på. Hjertebanken, svedet på min pande. Eksplosionerne i armene, min mave blev fået fra hinanden, skåret i, skudt i. Harry er født i 1994, den første februar. Han er i live, han er rask, han har det godt. 
Mit mellemnavn er William. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...