Little White Lies

Katy Plummer. En fuldstændig ukendt pige for almindelige mennesker, for i de kriminelles verden er hun velkendt. Hun er lejemorder. Den bedste af de bedste. Nu tænker du sikkert over hvordan en 20-årig pige kan være den bedste lejemorder i England, men svaret er simpelt. Hun har ingen følelser. De forsvandt med hendes familie.

Derfor er hun også den perfekte til denne opgave. Louis Tomlinson, fra det kæmpe boyband One Direction. Det burde være som en hver anden opgave, men denne gang er der noget der er anderledes...

87Likes
114Kommentarer
25045Visninger
AA

15. 14

*Katy*

Jeg vågnede op og havde det ikke særlig meget bedre end da jeg faldt i søvn. Jeg mener at kunne huske at Louis vækkede mig, og blev hos mig hele natten, men jeg er ikke sikker på om det kun var noget jeg drømte.

Alt jeg ved er at da jeg vågnede var Louis væk, og han havde lagt en seddel på natbordet. Så jeg ved bare at han ikke er her, men kun at han er væk. Den seddel kunne ligeså godt have været et selvmordsbrev af alt jeg ved, men det tvivler jeg nu på at det er.

Med besvær fik jeg slæbt mig selv ind i stuen, og sat mig på sofaen. Jeg fik viklet dynen rundt om mig. Jeg ville skulle bruge mere end et tæppe, så det var nemmere at bruge dynen.

Regnen trommede på vinduerne udenfor. Lyden gjorde mig en smule utryg, så jeg tændte fjernsynet for at blive en smule distraheret. Hvis der kom nogen nu ville jeg ikke være i stand til at forsvare mig selv, og det skræmte mig.

Jeg har aldrig rigtigt været syg. I hvert fald aldrig så syg som jeg er nu. Jeg brød mig ikke om at Louis ikke var her. Lige meget hvor lidt jeg havde lyst til at indrømme det, ville jeg virkelig ønske at han var her.

Jeg kunne høre hoveddøren gå op, og mit hoved var mere paranoid end nogensinde før. Hvad nu hvis det var en eller anden idiot der var kommet for at slå mig ihjel? Hvad nu hvi…

”Hej Katy” Lød Louis’ Smilte Louis, mens han satte sig på hug foran mig.

”Hey” Svarede jeg, mens mine øjne rettede sig mod skærmen. Han behøvede ikke at se hvor lettet jeg var blevet.

”Jeg har noget medicin til dig. Her er pakken, du kan bare læse på det i aften. Jeg laver noget aftensmad” Sagde han stadig smilende, mens han gik ud i køkkenet.

Det er jo bare skønt. Jeg aner jo ikke hvad det er han lige har givet mig, og jeg kan heller ikke finde ud af det, for jeg kan ikke læse det. Jeg kan jo selvfølgelig også bare tage det, men jeg bryder mig ikke om det hvis jeg ikke ved hvad jeg putter i munden. Det kunne jo ligeså godt være gift, men igen. Jeg tvivler på at Louis ville gøre sådan noget.

Lidt efter placerede Louis en tallerken på bordet foran mig. Jeg kiggede lidt på suppen i skålen. Jeg havde ingen appetit overhovedet, og jeg var bange for at det nok bare ville komme op igen hvis jeg spiste. På samme tid var jeg også ved at være utroligt sulten.

”Hey… Bare prøv at få noget ned… Okay?” Sagde han med et lille smil.

Roligt nikkede jeg, og lagde medicinen til siden. Jeg tog forsigtigt en skefuld af suppen. Udmattelsen skyllede ind over mig, samtidigt med at kvalmen kom igen.

”Kom så… Jeg gør medicinen klar til dig om lidt. Indtil da, slap af” Sagde han og lagde mig forsigtigt ned.

-.-.-.-.-

Solens stråler skinnede ned på os. Det var varmt, hvilket nok også var grunden til at hans for længst havde smidt sin trøje. Enten det, eller også var det fordi at vi havde leget vandkrig.

Hans smukke blå øjne strålede om kap med solen, og jeg kunne ikke gøre andet end at smile. Mit smil fik et fjoget grin til at komme over hans læber.

Inden jeg kunne nå at reagere havde hans bløde læber angrebet mine i et kys. Jeg nåede kun lige at kysse ham tilbage inden den skyfri blå himmel blev forvandlet til et tordenvejr.

Lyden af en pistol der blev affyret overdøvede tordenen. Louis der for blot to sekunder siden havde haft sine læber mod mine, faldt nu død om på jorden.

”Nej” Kunne jeg høre min egen stemme sige.

Det kunne ikke passe. Han kunne ikke være død!

”Du ved Katy. Når du ikke selv kan udføre en opgave må jeg jo gøre det for dig. Men jeg skal nok sørge for at du stadig kan være sammen med din ikke særlig levende kæreste” Lød en stemme jeg ikke kunne genkende, lige inden endnu et skud blev affyret.

Et skrig forlod mine læber, og våde dråber lød ned ad mine kinder. Mit hjerte bankede meget hurtigere end hvad der var normalt.

Lyden af torden udenfor bragte billederne frem i mit hoved igen, og i et forsøg på at få det til at gå væk trak jeg dynen over mit hoved.

Drømmen viste tydeligt at jeg skulle passe på. Jeg kan ikke blive tryg ved Louis. Ikke mere end jeg allerede er. Jeg er her kun for at få ham ryddet af vejen, ikke andet. Den eneste grund til at jeg er tryg ved ham nu er sikkert bare fordi at jeg er syg. Jeg føler ikke noget for ham, som jeg tydeligvis gjorde i drømmen.

”Katy!” Lød Louis bekymrede stemme.

Jeg trak dynen væk fra mit hoved, og kiggede op på ham. Jeg var lykkelig over at mørket skjulte mine våde kinder, men jeg kunne ikke lade vær med at snøfte. Det krævede alt hvad jeg havde i mig ikke at trække ham ind i et kram.

”Undskyld jeg vækkede dig” Sagde jeg med en let rystede stemme.

”Det er okay… Jeg var vågen alligevel. Hvad er der?” Spurgte han med hans bekymrede stemme.

”Jeg havde bare et mareridt” Svarede jeg, og krydsede mentalt fingre for at han ikke spurgte ind til det.

”Har du taget din medicin?” Spurgte han, og selvfølgelig rystede jeg på hovedet.

”Jeg kan ikke… Jeg kan ikke læse det” Hviskede jeg med en stemme der flere gange var ved at knække.

”Ikke?” Han så overrasket ud. Selvfølgelig var han overrasket.

”Jeg har aldrig gået i skole” Indrømmede jeg flovt, og prøvede at forsvinde ned i sengen.

”Kom her” Sagde han stille. Han trak mig en smule op, og strøg mig over håret.

”Jeg vil gerne lære dig at læse… Hvad siger du til det?” Forslog han.

Jeg nikkede roligt på hovedet. Ville han virkelig gøre det for mig? Ville han virkelig bruge hans tid på at lære mig at læse? Synes han overhovedet ikke at det var sært at jeg ikke havde gået i skole, eller lod han bare vær med at stille spørgsmål?

”Prøv at få noget søvn. Det skal nok gå” Han lagde mig ned igen, og jeg rykkede hurtigt en smule væk fra ham.

Jeg kunne ikke være for tæt på ham, ikke efter det jeg lige havde drømt. Jeg skal have den her opgave overstået så hurtigt som muligt, inden der sker mere mellem os.

”Du ved du vil fryse… Kom nu. Du er syg. Det er ikke sundt når du er så kold” Han trak mig ind til sig.

Jeg havde ikke rigtigt noget valg, så jeg lagde mine kolde hænder om på hans varme ryg, og mit hoved på hans skulder. Han var varm, og der gik ikke lang tid før at jeg faldt i søvn igen.

-.-.-.-.-

Det var endeligt holdt op med at regne. Louis var lige kørt af sted for at øve til deres tour, hvilket gjorde at jeg var alene. Han var ikke meget for at tage af sted, men han gjorde det da til sidst.

Eftersom at jeg havde det en smule bedre i dag havde jeg bestemt mig for at få gemt våben rundt om i hele huset. Både fordi at jeg overhovedet ikke brød mig om følelsen af at være forsvarsløs, men også for at kunne få den her opgave afsluttet.

Jeg startede med at smide det hele i sofaen. En kniv under sofabordet ville han ikke opdage. Han ville heller ikke opdage en håndpistol der lå under det gulvbræt det altid knirker. Det er en smule løs i forvejen, så den burde ikke være svært at ligge noget under.

I toppen af en af køkkenskabene. Under badeværelses vasken. Bag vaskemaskinen. I det hul i væggen, han har dækket med et maleri. Den sidste kniv og pistol tog jeg med ned i kælderen igen.

Pistolen blev lagt ned under madrassen, mens kniven blev lagt forsigtigt ind mellem noget af mit tøj. Nu skal jeg bare sørge for at han ikke opdager noget, og at jeg helst ikke kommer til at bruge nogle af tingene.

Han er meget kendt, så hans død ville blive efterforsket. Hvis jeg brugte en kniv eller et våben ville det efterlade blodpletter. Selv hvis jeg brugte blegemiddel ville de stadig kunne finde spor.

Det bedste ville være hvis jeg kunne få det til at se ud som om han havde taget en overdosis af nogle stoffer. Men ville det virke realistisk hvis han døde af en overdosis. Jeg tror ikke at han er på stoffer, så måske er det ikke den bedste ide? Hvis han er, så er han i hvert flad god til at skjule det.

Jeg kunne jo prøve at starte med at forgifte hans mad. Det plejer at virke ret godt. Eller måske har han en allergi for noget som jeg kan bruge.

Uanset hvad, så tror jeg ikke at Louis Tomlinson kommer med på deres næste tour.

-----

Jeg nåede ikke lige at få lagt kapitlet ud i morges, så i får det nu!

Næste gang i får et kapitel vil være på min fødselsdag!! 😱

-Rikke

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...