Little White Lies

Katy Plummer. En fuldstændig ukendt pige for almindelige mennesker, for i de kriminelles verden er hun velkendt. Hun er lejemorder. Den bedste af de bedste. Nu tænker du sikkert over hvordan en 20-årig pige kan være den bedste lejemorder i England, men svaret er simpelt. Hun har ingen følelser. De forsvandt med hendes familie.

Derfor er hun også den perfekte til denne opgave. Louis Tomlinson, fra det kæmpe boyband One Direction. Det burde være som en hver anden opgave, men denne gang er der noget der er anderledes...

87Likes
114Kommentarer
24977Visninger
AA

13. 12

*Katy*

”Hvorfor har du ikke brugt din telefon endnu?” Spurgte Louis i en halvsåret tone. Tonen var selvfølelig for sjov.

”Jeg kan ikke finde ud af at bruge den” Mumlede jeg flovt. Jeg var flov. Jeg kunne ikke finde ud af at bruge en telefon, fordi at jeg som 20 årig ikke kan læse.

”Det kunne du da bare have sagt! Harry kommer over om lidt, så kan vi lære dig det! Det bliver hyggeligt” Sagde en nu stort smilende Louis.

”Ja, hyggeligt” Svarede jeg med et anstrengt smil.

Jeg forstår stadig ikke den måde han opførte sig i går aftes. Da jeg fandt ham ved Eleanors gravsten var han på randen til tåre, men to minutter efter var det som om at det aldrig var sket. Hvordan kan han ændre humør så hurtigt?

Jeg føler ikke selv noget, men jeg ved at det ikke er alle der bare lige kan fremtvinge et smil, og så være glad to minutter efter at de har været ved deres kærestes gravsted. Det er bare ikke normalt. Jo, selvfølgelig kan det godt være en facade du bare sætter op, men det var det ikke. Jeg kan se når folk lyver, jeg kan se hvad de har tænkt sig at gøre inden de gør det. Jeg kan se igennem facader som om det var glas, og det her var i hvert fald ingen facade.

”Katy?” Mine tanker blev afbrudt af Louis der viftede sin hånd foran mine øjne.

”Øhm, ja?” God, jeg må holde op med at blive så opslugt af mine tanker.

”Du lige væk et øjeblik” Sagde Louis med et smil. Han må vel være ved at være vant til det nu.

”Jeres dag er reddet! Harry er her!” Råbte ingen andre end Harry Styles da han gik ind ad døren.

”Katy, det er den hund jeg har købt til dig” Lød det flabet fra Louis.

Jeg kunne ikke lade vær med at grine af Harrys ansigtsudtryk. Jeg har aldrig set ham se fornærmet ud!

”Hvis jeg var dig ville jeg passe på hvad jeg sagde. Hvem ved, måske slår jeg dig ihjel” Sagde Harry dybt seriøst.

Han var en meget bedre skuespiller end Louis, men stadig ikke særlig god. Hvis han så rent faktisk slog Louis ihjel ville han gøre mit job meget nemmere.

”Inden du dræber mig, skal vi lære Katy at bruge hende mobil” Skiftede Louis emne.

Efter vi satte os ind i stuen gjorde de en masse ting jeg fattede pap af. De trykkede på skærmen og så skete der en masse ting. Jeg havde forstået så meget at der ikke var nogen knapper, og at de kun kunne bruge skærmen. Ret upraktisk enligt. Hvis jeg blev kidnappet ville jeg ikke kunne ringe til nogen med min telefon i lommen, for jeg ville ikke vide hvor jeg skulle trykke hvis jeg ikke kunne se skærmen.

”Okay, put din finger på knappen. Når den kender dit fingeraftryk behøver du ikke en kode for at låse den op” Fortalte Harry og gav mig den firkantede ting uden knapper. Eller med en knap.

Jeg gjorde som han sagde, og efter alt for mange forsøg virkede det stadig ikke. Det burde jeg nok have forudset, for jeg har ikke særlig meget fingeraftryk, hvilket enligt er meget praktisk taget i betrækningen af hvad jeg arbejder med.

”Jeg forstår det ikke. Hvorfor virker det ikke?” Spurgte Harry frustreret.

”Et skud i luften: Jeg har ikke særlig meget fingeraftryk” Fortalte jeg dem.

”Så ville du være den perfekte lejemorder. Måske får jeg bare dig til at dræbe Louis for mig” Grinte Harry.

Bare rolig Harry. Det er der allerede en der har hyret mig til! Jeg prøvede virkelig på at få mit grin til at lyde så ægte som muligt, men det blev ikke andet en end nervøs latter.

Louis mobil begyndte at ringe mens de stadig grinede, men han fik taget sig nok sammen til at svare.

”Det Louis” Sagde han med en tåre trillende ned ad højre kind. Højre kind, så var det af glæde. Hvis den første tåre kommer fra venstre øje er det af sorg.

”Seriøst? Okay, så vi tager pænt tøj på, og så møder vi jer derhenne? Eller i møder os” Sagde han med et lille smil på læberne.

Efter det lagde han hurtigt på igen.

”Sophia fik 12 i hendes eksamen, så for at fejre det har Liam tænkt sig at overraske hende med en middag. Han tager hende ud på en resturent, hvor vi så overrasker hende med at være der” Forklarede han os.

”Men hvad så med delen om at tage pænt tøj på?” Spurgte Harry. Noget siger mig at han er lige så meget for at udstille sig selv på den måde som jeg er.

”Du kender Sophia. Hun siger det aldrig, men hun elsker alt det fine. Hun ville blive glad for en fin middag” Forklarede han igen.

”Jamen så tager jeg hjem og skifter. Vi ser i aften” Sagde Harry og rejste sig for at gå.

”Se. Nu er det jo godt at dig og Sophia købte noget fint tøj! Jeg har ikke set dig i fint tøj endnu” Sagde Louis så snart Harry var gået.

”Men jeg har ikke make-up og alt den slags. Og jeg aner ikke hvor man sætter hår” Betroede jeg mig til ham.

”Hvis du bare skifter tøj, så finder vi ud af resten. Jeg har tit ordnet de ting for mine søstre og.. Eleanor” Hans øjne blev en nuance mørkere da han nævnte hendes navn.

-.-.-.-.-

Inden jeg gik ind til Louis kiggede jeg på mig selv i spejlet igen. Kjolen var på en måde delt i to. Den øverste del var råhvid med en masse rynker. Den ene skulder var dækket, mens den anden var bar. Den øverste del stoppede lidt over taljen, og et bredt bælte satte den sammen med den nederste sorte del, der gik til cirka midt på låret.

Mit alt for krøllede passede ikke til kjolen. Hvis det nu bare var langt og glat i stedet for mine skulderlange krøller.

Da jeg gik ind til Louis sad han og kiggede ud i luften. Hans øjne var let røde rundt i kanten, og det var svært at overse de tåre der truede med at falde. Så snart han fik øje på mig, skete der noget med hans ansigt.

Det triste i hans øjne blev erstattet af et glimt af glæde. De anspændte kæber slappede mere af. Hænderne der før var knyttede, begyndte nu lege med kanten af hans skjorte.

Jeg forstår stadig ikke hvordan han kan ændre sit humør så hurtigt. Det burde ikke være muligt.

”Katy. Du øh.. Du burde begynde banke på” Sagde han akavet.

”Oh, det må du undskylde. Jeg tænke ikke lige over det” Mumlede jeg endnu mere akavet end han gjorde.

”Du ser godt ud. Du burde gå i kjole noget oftere” Smilte han.

”Jeg ved ikke” Mumlede jeg og kiggede genert ned i gulvet.

”Hvad siger du til at vi glatter dit hår? Det er lidt nemmere at lave noget med glat hår” Spurgte han venligt.

”Du gør bare hvad du vil” Fortalte jeg ham, og satte mig på en stol.

”Okay. Ikke noget med at kigge i spejlet inden jeg er færdig” Beordrede han, og begyndte at gøre ting ved mit hår.

Ingen af os sagde noget mens han ordnede mit hår. Han sagde først noget da han begyndte på min make-up. Ting som at jeg skulle kigge op, eller lukke øjnene. Han var koncentreret. Hans tunge stak lidt ud af munden, og var presset op mod hans overlæbe.

Underligt nok så det sødt ud. Han mindede om en lille dreng, og så alligevel ikke. Han virkede mere voksen end de andre drenge, men også barnligere.

”Færdig! Hvis jeg selv skal sige det, så ser du virkelig godt ud” Roste han sig selv.

Han førte mig ud til helkropsspejlet på hans badeværelse, og stod som en stolt far bag ved mig.

Mit hår var blevet glattet, og samlet i en løs fletning der hang ned af den løse skulder. Mine læber havde fået en let lyserød farve, og han havde givet mig mascara på.

”Vi burde komme afsted. Vi skulle jo nøddigt komme for sent” Sagde han stille.

”Ja, lad os” Gav jeg ham ret.

-.-.-.-.-

”Tillykke!” Råbte alle de andre da Sophia og Liam kom frem i døren.

”Oh my god. Liam hvorfor sagde du ikke at alle de andre også ville være her?” Spurgte hun overvældet.

”Så ville det jo ikke være en overraskelse” Fortalte Liam, og gav hende et hurtigt kys på kinden.

Vi fik os alle sat omkring det store bord, og en tjener kom med champagne til os alle. De andre begyndte at skåle, og jeg blev i tvivl om hvad jeg skulle gøre.

Det ville være utroligt uhøfligt hvis jeg ikke skålede med, men jeg drikker ikke alkohol. Inden jeg kunne nå at tage en beslutning havde de andre allerede sat deres glas ned.

”Du ved Katy, når man skåler så plejer man at drikke noget” Forklarede Zayn drillende.

”Det ved jeg, jeg er ikke født i går. Jeg drikker bare ikke alkohol” Fortalte jeg ærligt.

”Overhovedet ikke?” Spurgte Louis, en smule nervøs. Der var noget i den måde han sagde det på. Det var som om at der var noget han ikke sagde, men jeg tror ikke nogen af de andre lagde mærke til det.

”Nej. Jeg har dårlige minder med alkohol” Hvorfor sagde jeg det sidste? De skulle ikke vide noget, så hvorfor i alverden er jeg så dum?

”Vi burde bestille” Skyndte jeg mig hurtigt at sige, inden de kunne stille spørgsmål.

”Okay. Ved i hvad i vil have?” Spurgte Liam ansvarsfuldt.

De andre sagde nummeret på det de ville have, mens jeg kiggede forvirret i menukortet. Det her er grunden til at jeg hade og spise ude. Jeg kan ikke læse hvad der står på menukortet, og jeg har ikke ligefrem lyst til at de skal finde ud af det.

”Ehm, nummer 65?” Fik jeg endelig frem.

”Jeg troede ikke du spiste fisk?” Spurgte Sophia undrende.

”Oh, jeg mente 55” Prøvede jeg at rette mig selv.

Jeg håbede virkelig at det ikke var noget med fisk, for det ville virkelig blive svært at forklare. Jeg vil virkelig ikke have at de skal vide at jeg ikke kan læse. Det er jo flovt at Sophia kan få 12 i en universitets eksamen, og jeg ikke en gang kan læse!

Liam bestilte for os alle, og efter maden kom sad vi alle og snakkede frem og tilbage. De viste sig at det jeg havde bestilt var en stor nakkekotelet. Halvvejs gennem koteletten begyndte jeg at få det underligt.

”Katy, har du det godt? Du er ret bleg” Spurgte Niall, med et hint af bekymring i stemmen.

”Jeg går lige ud på badeværelset” Mumlede jeg, og gik hurtigt.

Mit hoved snurrede rundt, og jeg kunne mærke min mave vendte sig. Jeg nåede kun lige at bøje mig over toilettet inden den ellers lækre kotelet kom op igen. Den smagte ikke når så godt når den kom den anden vej.

”Katy?” Spurgte Sophias stemme fra et sted bag mig.

Jeg kunne ikke nå at svare inden endnu en bølge af bræk kom op ad min mund. Lige nu kunne jeg ikke være mere taknemmelig for at mig hår var samlet, så det ikke hang over det hele.

Da der ikke kom mere op lod jeg mig selv falde sammen på gulvet. Hele mig krop rystede. Sveden var begyndte at lægge sig som en hinde over hele min krop, men min tænder klaprede af kulde.

”Åh pus da” Sagde Sophia, og satte sig på hug ved siden af mig.

Det hele snurrede rundt, og kvalmen kom igen. Jeg lukkede øjnene for at det skulle stoppe, men det hjalp ingenting.

”Liam. En af jer bliver nød til at komme her ud. Vi skal have hende hjem så hurtigt som vi kan” Lød Sophias bekymrede stemme, mens hun strøg mig beroligende over håret.

Kort efter kunne jeg høre døren gå op, og et par arme løfte mig op. Jeg klamrede mig til personen som om det galt mit liv.

”Jeg tager hjem med hende” Lød Louis stemme lige over mig.

Han begyndte at gå, men han stoppede igen kort efter.

”Hvad er der sket?” Kunne jeg høre Harrys bekymrede stemme spørge om.

”Hun kastede op da jeg kom derud. Jeg tror hun er bevidstløs” Forklarede Sophia dem.

Jeg rystede svagt på hovedet for at fortælle dem at jeg var vågen, men jeg er i tvivl om de så det.

”Jeg tror hun er vågen” Sagde Louis’ behagelige stemme.

”Skal vi tage med jer?” Spurgte Zayn uroligt.

”Nej, bare spis videre. Jeg tror jeg klare det” Svarede Louis ham en smule usikkert.

”Jeg tager med jer. Hvis du sidder med hende køre jeg” Lød Zayns stemme igen.

Louis begyndte at gå igen, og inden længe blev jeg lagt ind på bilsædet. Mit hoved lå i hvad jeg gætter er Louis skød. Bilen begyndte at bevæge sig, og kvalmen kom frem igen.

”Prøv at sove. Vi skal nok bære dig ind” Lød Louis stemme lige over mit øre.

------

Godmorgen!

Mit første kapitel i anden del! Jeg ved ikke med jer, men jeg glæder mig til at se hvordan Jensen forsætter herfra!

-Rikke!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...