Pαѕт мιѕтαкєѕ ☣ Oηє Dιяєcтιση

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Færdig
Hvis du fik chancen for at rejse tilbage i tiden, ville du så gøre det? Det er lige præcis det, som Louis gør. Han rejser tilbage til hans high school tid og ser ting, som han ellers havde glemt alt om. Det viser sig, at han har haft en forfærdelig fortid, at han var været forfærdelig overfor en helt uskyldig pige. Da han igen kommer tilbage til nutiden, er han opsat på at finde hende, men det viser sig, ikke at være så let og pludselig indser han meget, meget mere og hvor langt ned, han tog hende. Men vil han finde hende?, hvis han gør, vil hun så tage imod hans undskyldning eller vil hun tage hævn? En ting er sikkert: Aldrig se dig blind, for lige så snart du vender ryggen til, vil hævnen være sød.

45Likes
32Kommentarer
2881Visninger
AA

10. Say hello, dear friend


 

Mine øjne glippede et par gange, da jeg forsigtigt åbnede dem og blev mødt af en solstråle, der skinnede direkte igennem det tynde gardin. Hvorfor kunne den ikke bare gå væk? Hvorfor ikke bare lade mig sove, når det var det jeg aller helst ville: sove. 

Harry havde holdt os vågne langt efter skum fiduserne slap op, med hans "knock, knock" jokes. Det var som om, han ikke ville ha' vi skulle gå? Højst besynderligt. 

Med et træt støn, slog jeg dynen til siden og fik kæmpet mig op af sengen. Mine ben gjorde ondt.. Meget ondt, faktisk. Det var næsten ikke til at holde ud og hvorfor de gjorde så ondt? Aner det ikke. Jeg var vel stoppet med vokseværk, så det må være noget med at ha siddet ude hele natten igår og hørt på platte jokes, men hvis han selv syntes de var sjove, så fair nok. 

Jeg gik med trætte skridt, hen imod døren, som jeg åbnede i en sløv bevægelse - bare lige for at i kan få en fornemmelse af, hvordan jeg havde det. Jeg gik stille ud af værelset og på den smalle gang. Her var blik stille, alle sov nok endnu. 

Jeg bevægede mig videre igennem huset, ned til køkkenet. Jeg skulle ha' noget morgenmad, ellers holdt jeg virkelig ikke dagen ud. 

Da jeg fik bevæget min trætte krop ud i køkkenet, fik jeg noget af en overraskelse, da krøltoppen sad og kiggede på mig. 

"Tidligt oppe?" Spurgte han. Jeg endte bare med at nikke og begyndte at åbne forskellige skabe for at finde noget spiseligt. 

"-Der er yoghurt i køleskabet" Sagde han med et dæmpet grin. Jeg sendte ham bare et træt smil, inden jeg åbnede køleskabet og tog yoghurten ud, stillede den på køkkendisken og gik skabene igennem for skåle og skeer, hvor jeg til sidst fandt det og gav mig till at hælde yoghurten i skålen og slå mig ned overfor Harry. 

"Hvad er klokken?" Mumlede jeg, som jeg forsigtigt spise af den absolut henrivende yoghurt. 

"Halv ni?" Han sad med sin mobil i hånden og da han sagde klokken, var øjnene ved at rulle ud af hovedet på mig. Halv ni? Ikke mere? Det blev en laaang dag. 

"Har du været oppe i lang tid?" Han rystede forsigtigt på hovedet og lænede sig lidt ind over bordet. 

"Cirka ti minutter, jeg troede jeg ville være alene de første par timer, hvad skyldes æren?" Jeg så undrende på ham, da jeg først ikke helt fattede hans spørgsmål og legede lidt med skeen i min yoghurt. 

"Ser du.. Der er det her kaldet solstråler og på en eller anden måde, har de en tendens til at snige sig igennem sprækker på gardiner og altid remme en direkte i øjnene. Jeg ved ikke hvordan de gør det, men de rammer plet hver gang" Et grin forlod Harrys læber, inden han rejste sig fra stolen og gik hen til køleskabet, hvor han gjorde nøjagtig det samme som mig: Tag noget yoghurt min ven, det holder altid. 

Han satte sig efterfølgende hen overfor mig igen, med et smil på læben. 

"Jeg er ked af, du afviste mig på kaffebaren" Sagde han med et charmerende smil, så et nærmest utydeligt grin forlod min mund. 

"Søde ven.. Jeg afviste dig ikke, jeg.. Du er sød Harry, det er du virkelig, men jeg ville nok bare ikke ha' noget med jer at gøre" Jeg lagde mit hoved let på skrå og sendte ham et opmuntrende smil, inden jeg tog mig til at skrabe bunden i skålen for resterende yoghurt. 

"Så der er stadig et håb?" Jeg kunne helt seriøst ikke lade hver med at smile af ham, han var sgu en sød en. 

"Hvis det kan opmuntre dig, så jaja" Jeg rejste mig op fra stolen og gik hen og satte skålen i opvaskemaskinen. Jeg skævede over til ham, som han også rejste sig op og gik hen imod mig. Jeg lænede mig op imod køkkendisken og betragtede ham komme hen til mig, som han stillede sig lige foran mig, og kørte en tot af mit hår om i bag mit øre. 

"-Harry?" Spurgte jeg, da jeg kunne se han fokuserede på min læber. Det var først da jeg sagde hans navn, at han så mig i øjnene. Jeg rystede svagt på hovedet, så et lille suk forlod hans læber og han trådte et skridt væk fra mig. Pludselig kom Sophia og Liam til syne i køkkenet. 

"Godmorgen" Sagde de i kor. Jeg sendte dem et forsigtigt smil og flyttede mig fra køkkenet, så de kunne komme til. De var et utrolig sødt par, det var helt vildt. 

 

Lidt efter lidt, kom både Louis, Niall og Perrie gående ind i køkkenet og en times tid efter, Zayn og lige nu sad vi og diskuterede, hvad vi skulle lave i dagens smukke vejr.

"Vi kunne tage på stranden?" Oh shit, no.. Jeg kunne mærke Louis blik hvile på mig, da Perries forslag kom frem. De andre kendte jo ikke til mine problemer eller mine hærgede underarme, så jeg har ikke badet på strande eller i en svømmehal i næsten ti år. 

"Eller.. Der er åbnet et tivoli, vi kunne tage derind?" Oh, tak Louis, du reddede lige mit liv. De andre nikkede sig hurtigt enige. Jamen okay, turen stod på Tivoli. 

 

 ***

 

"Ej se, balloner! Zayyyn, vinder du ikke en til mig?" Perrie så hen på Zayn med et forførende smil og han faldt direkte i og trak hende med hen imod boden, hvor man kunne vinde balloner. Seriøst, det var ikke almindelige balloner, det var figurer og der var næbdyret Perry, så det var sikkert den hun så. 

"Må jeg vinde en til dig?" Spurgte Louis, med et charmerende smil. Jeg skyndte mig bare at nikke. Hvis det kunne gøre ham glad, så hvorfor ikke? Vi gik hen til boden og Zayn og Louis fik tildelt deres bolde. De var begge ret skrappe til det, det må indrømmes og ikke længe efter, havde de begge vundet en ballon. Perrie fik sit næbdyr og jeg fik en panda bamse ballon, seriøst nuttet. Jeg tog smilende imod den og gav Louis et hurtigt kys på kinden. Han lagde sin arm rundt om min hofte og sendte mig et kærligt smil. 

"Skulle det være noget candyfloss?" Harry kom gående hen til os, med favnen fuld af både grøn, pink, blå og lilla candyfloss. Sophia, Perrie og jeg tog imod en og Harry beholdt den sidste. Synd for ham, så var det den lyserøde. Jeg havde bundet ballonen rundt om håndleddet, så den ikke skulle flyve væk, imens jeg delte candyflossen med Louis. Pludselig kunne et højt skrig høres over os og en vogn fra en rutsjebane kørte cirka fire meter over vores hoveder. 

"Den skal vi prøve!" Udbrød Sophia. 

"-Pigerne prøver først" Grinede hun. Vi nikkede os enige og gik hen til køen, der heldigvis ikke var så lang. Jeg fik givet ballonen og candyflossen til Louis, inden jeg stillede mig i kø med Perrie og Sophia. 

"Hva' Hazza, er du også en tøs?" Det var først gået op for mig nu, at Harry stod i bag os. Han lod bare et grin forlade hans læber. 

"Langt fra, men jeg tænkte vi skulle være et lige antal, så der ikke er nogen der sidder alene?" Smilede han. 

Det blev vores tur og vi fik tildelt en vogn med fire personer. Perrie og Sophia satte sig sammen, så Harry sad ved siden af mig. Vi fik trukket de der dimser ned over skuldrende. Perrie sagde et eller andet, men det var svært at høre, da vognen lige så stille begyndte at trække ind i noget mørke. Fik jeg sagt, at jeg er mørkeræd? Pludselig kunne jeg mærke Harry tog min hånd og flettede hans fingre ind i mine. Jeg kunne mærke hans mund ved mit øre, da han hviskede til mig. 

"Bare rolig, jeg skal nok passe på dig" Jeg kunne ikke lade hver med at smile af hans ord. Han var ret sød. 

 

***

 

Mørket var ved at ligge sig på og vi var blevet enige om at tage hjem, da det godt kunne se ud til at trække op til regn. Vi satte os ind i bilen og kørte imod det store sommerhus. Harry havde været så underlig sød hele dagen, som om han.. Ja, jeg ved det ikke, det var bare en fornemmelse jeg havde. 

Ikke så lang tid gik, før bilen igen holdt ude foran sommerhuset og vi steg ud af den. Vi havde købt nogle pizzaer med hjem, da vi var blevet enige om, at vi ikke gad stå og lave mad. 

Liam låste op til sommerhuset og vi trådte ind og stillede skoene. Intet kunne ødelægge denne dag, den havde været fantastisk. 

"Kom" Louis tog min hånd og førte mig ind i stuen, hvor han tændte for fjernsynet. 

"-Hvad syntes du om i dag? Om os?" Jeg satte mig ned i sofaen og betragtede ham sætte sig ved siden af mig. 

"Det har været enormt hyggeligt, virkelig.. I er nogle fantastisk søde mennesker" Mere nåede jeg ikke at sige, før det pludselig ringede på døren. 

"Hvem kan det være?" Louis rejste sig forsigtigt op og gik ud af stuen. Min nysgerrighed tog over og jeg fulgte stille med ud. Niall havde åbnet døren og foran ham stod en person, en pige, som jeg aldrig havde set før, men det havde de andre helt klart, da Louis, højt og tydeligt, sagde hendes navn. 

"Eleanor?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...