Pαѕт мιѕтαкєѕ ☣ Oηє Dιяєcтιση

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Færdig
Hvis du fik chancen for at rejse tilbage i tiden, ville du så gøre det? Det er lige præcis det, som Louis gør. Han rejser tilbage til hans high school tid og ser ting, som han ellers havde glemt alt om. Det viser sig, at han har haft en forfærdelig fortid, at han var været forfærdelig overfor en helt uskyldig pige. Da han igen kommer tilbage til nutiden, er han opsat på at finde hende, men det viser sig, ikke at være så let og pludselig indser han meget, meget mere og hvor langt ned, han tog hende. Men vil han finde hende?, hvis han gør, vil hun så tage imod hans undskyldning eller vil hun tage hævn? En ting er sikkert: Aldrig se dig blind, for lige så snart du vender ryggen til, vil hævnen være sød.

45Likes
32Kommentarer
2885Visninger
AA

16. Epilog


2 dage senere

 

"Hvorfor tager hun den ikke?" Jeg lod et tungt suk forlade mine læber, som jeg endnu engang lod min mobil glide væk fra mit øre, efter jeg var blevet efterladt til telefonsvaren igen. Harry sad overfor mig og bed sig blidt i underlæben, som han igen trak på skuldrene. Jeg havde nærmest uafbrudt prøvet at ringe til Fanny, de sidste par dage, men hun havde ikke formået at tage den en eneste gang. Faktisk havde jeg ikke snakket med hende i et godt stykke tid, faktisk slet ikke siden hun forlod sommerhuset.. Hun havde ignoreret hver en form for kontakt med mig og Harry.. 

Han havde vidst været henne ved hende for et par dage siden, men hun havde afvist ham ret tydeligt, i forhold til hans egen fortolkning, men det lyder lidt som hende, så jeg tror ham. Heller ikke kaffebaren, havde hun været. Jeg prøvede at spørge hendes mor, hvor hun var, men hun ville ikke sige noget og sagde bare, at det vidst var bedst, hvis vi lod hende være i fred. 

Jeg var bare så bange for, om der var sket hende noget, et eller andet.. Hun så vidst ikke for godt ud, da Harry havde opsøgt hende. Jeg var så bange for, at hun var på vej, direkte tilbage til hendes gamle rutine igen. 

"Slap af Lou, hun skal nok ringe" Beroligede Harry mig, men jeg var nu ikke så sikker. Jeg var langt fra sikker. Sådan som hun var nu, så troede jeg ikke ligefrem, at hun ville kontakte mig foreløbig. 

"Ja, selvfølgelig vil hun ringe tilbage, jeg har jo kun ringet til hende;" Jeg så ned på min mobil "427 gange, indenfor den sidste uge!" Okay, jeg en smule frustreret og når jeg var det, kunne det let gå ud over dem der var mig nærmest og det var i dette tilfælde Harry. Jeg tog en dyb indånding og kastede mobilen fra mig, inden jeg satte mig ned i sofaen og tog mig frustreret til hovedet. 

"Louis..." Harry lod et lille suk forlade hans læber, som han gik hen og satte sig ned ved siden af mig og forsigtigt lagde sin hånd på min ryg. "Jeg ved godt, at du er bekymret for hende, men hvad er der at være bekymret for? Det er jo ikke ligefrem fordi hun vil tage sit eget liv?" Lige så snart ordene havde forladt hans mund, fik det mig til at se op på ham og det var lige før, hele min kæbe var faldet af.. Tage sit eget liv? Det var faktisk en oplagt mulighed og jeg skulle hen til hende, jeg skulle hen til hende lige nu, om jeg skulle bryde døren ind. 

Jeg rejste mig hurtigt op og gik med faste skridt, hen til knagen, hvor jeg greb ud efter min jakke. "Hvor skal du hen!?" Råbte Harry efter mig, som jeg kunne høre han fulgte efter mig ud af døren, fra min lejlighed. Han lukkede døren efter os og fulgte med mig hen til min bil. 

"Bare sæt dig ind" Mumlede jeg og satte mig ind på føresædet, som jeg hurtigt stak nøglen i bilen og kørte imod, hvor Fanny boede, da Harry havde sat sig ind.

 

***
 

Jeg steg hurtigt ud af bilen i takt med Harry, da jeg havde parkeret bilen på nærmest ledige parkeringsplads, inden jeg nærmest løb op af trapperne med en forvirret Harry i hælene. Jeg stoppede brat op foran hendes hoveddør og bankede tøvende på døren. 

"Louis jeg tror -" "Shh!" Afbrød jeg ham, som jeg bankede på igen og igen og igen, men intet svar.

"Måske skulle vi bare gå?" Jeg vendte mig irriteret imod Harry. 

"Nej, jeg bliver nød til at snakke med hende" Sagde jeg irriteret og bankede på igen, men der kom stadig intet svar, så jeg lod et tungt suk forlade mine læber, som jeg forsigtigt tog i håndtaget og overraskende nok, så var døren åben. Jeg lod den glide helt op og bed mig hårdt i underlæben, som jeg trådte ind i den mørklagte lejlighed, hvor en mild lugt borede sig ind i mine næsebor. Jeg gik forsigtigt rundt i lejligheden. 

"Fanny!" Råbte jeg, som jeg gennemsøgte rum efter rum, hvor alle dørene var lukkede, men pludselig stod jeg foran en lukket dør, sammen med Harry. Jeg kunne mærke klumpen i halsen, som jeg forsigtigt åbnede døren og et gisp forlod min mund, som hele min verden gik i stå, som jeg så Fanny ligge på badeværelses gulvet. Hendes hud var helt bleg og hun var forfærdelig tynd, som jeg hurtigt var nede ved hende og tog hendes puls. "Harry, ring efter en ambulance.." Jeg kunne høre Harry komme ind på badeværelset, som jeg forgæves forsøgte at få liv i hende. 

"Jeg tror ikke det nytter noget" Jeg kunne mærke tårerne der forsigtigt dalede ned af mine kinder, som Harry viste mig det tomme pilleglas. Fanny havde begået selvmord, hun var væk og det var min skyld..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...