I Need Your Love - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2014
  • Opdateret: 25 jan. 2014
  • Status: Færdig
April Summers er navnet på en livsglad pige, der havde alt. Troede hun. Hendes forlovede dør i en forfærdelig ulykke på deres bryllupsdag og April er knust. Hun rejser væk fra sit liv i USA og flytter til London i stedet for, hvor hun lejer et værelse hos den kendte Liam Payne. I starten vil April ikke binde sig til Liam, i frygt for at miste ham, ligesom hun mistede sin kæreste. Men det charmerende boyband medlem er kendt for sin blide natur og får hurtigt charmet sig ind på April.

71Likes
49Kommentarer
6546Visninger
AA

5. 4

Lyset skinner ind og får mine øjne til at åbne sig. Jeg gaber og vender mig rundt på siden, mens jeg trækker dynen op over hovedet. Jeg kan høre Liam gå rundt inde i stuen. Trinene kommer tættere på og døren åbner stille. Jeg kigger frem på dynen og får øjenkontakt med Liam. "Godmorgen" siger han og smiler venligt, mens han læner sig op af dørkarmen. "Jeg skal i studiet om lidt, så du får lejligheden for dig selv" fortsætter han og jeg nikker, mens jeg sætter mig op og kører en hånd gennem mit hår. "Jeg kommer først hjem engang i aften, så skal jeg tage noget mad med hjem til dig?" Spørger han og jeg fugter mine læber. "Det må du godt" siger jeg og smiler. Han gengælder smilet og retter sig op igen, mens han retter lidt på sit tøj. "Vi ses i aften så." Siger han og går baglæns, inden han vender rundt og forsvinder ind i stuen. Jeg rejser mig op og går hen til min skab, som jeg åbner. Mine øjne søger henover tøjet og jeg ender med at tage et par sorte bukser på, med en beige farvet striktrøje til. Jeg går ud på badeværelset og vasker mit ansigt, inden jeg lægger en enkel omgang makeup, der består af mascara og hvid øjenskygge. Jeg sender mit spejlbillede et smil, inden jeg tager tøjet på. En ringen bryder stilheden og jeg går ud i stuen, hvor lyden kommer fra. En mobil ligger på sofabordet og lyser op. Jeg samler den op og kigger på den. 1 ubesvaret opkald fra Louis Tomlinson. Jeg lægger den igen og går hen til vinduet. Liam er allerede kørt, så jeg kan ikke engang give ham mobilen. Jeg fugter mine læber og går tilbage til soveværelset, hvor jeg tager min håndtaske og putter min pung og mobil i, inden jeg tager min jakke og sko på. 

•••

Folk vrimler rundt i gaderne og køber ind. Jeg rykker jakken tættere omkring mig og kigger op mod himlen, hvor skyerne er begyndt at flytte sig væk fra solen. Jeg smiler og kigger fremad igen, mens jeg fugter mine læber. Jeg går ind i en af tøjbutikkerne og kigger rundt. En dame smiler til mig og jeg gengælder hendes smil. "Har du brug for hjælp?" Spørger hun og jeg ryster på hovedet. "Nej tak, jeg kigger bare" siger jeg og hun nikker kort, inden hun retter sin opmærksomhed mod en anden kunde. En bluse der hænger på en bøjle lidt fra mig fanger min opmærksomhed og jeg går hen til den. Et smil breder sig over mine læber, da jeg tjekker prisen. Jeg finder en i min størrelse og går ind i prøverummet, for at prøve den. 

•••

Jeg låser døren til lejligheden op og går ind. En krydderet duft af mad fylder mine næsebor og jeg kigger på klokken, inden jeg lukker døren. Jeg smider nøglerne på bordet og hænger min jakke op. Liam har nok ikke noget imod at jeg hænger den her. "April er det dig?" Spørger en stemme og jeg kigger op. Liam kommer frem i døren og jeg sender ham et smil, han hurtigt gengælder. "Tjekkede du London ud?" Spørger han og jeg nikker, mens jeg holder en pose op. "Jeg købte også en bluse" siger jeg og griner, hvilket får ham til at smile. "Jeg har lavet mad. Det er faktisk næsten lige taget ud af ovnen" siger han og peger hen mod spisebordet. "Dejligt" siger jeg og smiler. "Skal jeg tage den der for dig?" Spørger han og nikker hen mod posen. "Det behøver du ikke" mumler jeg og stiller den på gulvet, inden jeg tager mine sko af og stiller dem. Jeg tager posen og rejser mig op, hvilket får Liam til at rykke sig lidt væk fra døren. Jeg sender ham et lille smil og går forbi ham, med blikket rettet mod mit værelse. Jeg stiller posen på sengen og vender rundt, for at gå hen til spisebordet, hvor jeg sætter mig. Jeg kigger på maden og derefter op på Liam, der lige har sat sig. "Det ser lækkert ud" siger jeg og smiler, hvilket får ham til at smile. "Min mors lasagne er den bedste" siger han og blinker, mens han deler det op i stykker. "Det dufter ihvertfald sådan" siger jeg og holder min tallerken frem. Han lægger et styk derpå og jeg sender ham et smil som tak, mens jeg stiller tallerkenen. "Hvor var det du kom fra?" Spørger Liam og jeg kigger på ham, mens jeg tager salaten. "New York" siger jeg og han nikker. "Dig?" Spørger jeg og han trækker let på smilebåndene. "Wolverhampton" siger han og jeg nikker, med et smil på læben. Jeg øser lidt salat op og rækker ham skålen. "Igen: tak fordi jeg måtte bo her," siger jeg og han sender mig et smil, mens han stiller salatskålen. "Det var da så lidt" siger han og jeg tager mit bestik, for at skærer et lille stykke af mit stykke lasagne. Jeg tager det på gaflen og smager på det. "Det smager rigtig godt" siger jeg og kigger på Liam, der smiler. "Jeg kunne forstå på det hele at du ville væk fra New York?" Siger han og jeg synker maden, mens jeg slår blikket ned. "Alt mindede mig om Mike" mumler jeg og tager en slurk af mit vand. "Det gør mig ondt" siger han medfølende og jeg sender ham et taknemmeligt smil, der hurtigt falmer. "Hvordan gik det i studiet" spørger jeg og han smiler. "Det gik godt, tak" siger han og jeg nikker, mens jeg spiser videre. "Hvad album optager i til?" Spørger jeg og han kigger på mig. "Tredje? Fjerde?" Spørger jeg og han synker maden, inden han åbner munden og siger: "fjerde." Jeg nikker og spiser lidt af salaten. "Glæder mig til at høre det" siger jeg og han smiler, mens han drikker lidt vand. "Vidste ikke du var fan" siger han og lægger hovedet lidt på skrå. Jeg smiler og ryster på hovedet. "Det er jeg heller ikke" siger jeg og han nikker langsomt. "Altså jeg kan godt lide jeres musik, jeg synes i er gode og jeg har stor respekt for alt det i her nået" siger jeg og han smiler. "Eller jo man kan godt kalde mig fan" tilføjer jeg og griner, hvilket får ham til at fnise lidt. "Jeg er bare ikke Directioner" siger jeg og smiler. Han nikker og griner. "Okay så" siger han og smiler, før han fortsætter med at spise. Jeg smiler og vi spiser videre i stilhed. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...