I Need Your Love - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2014
  • Opdateret: 25 jan. 2014
  • Status: Færdig
April Summers er navnet på en livsglad pige, der havde alt. Troede hun. Hendes forlovede dør i en forfærdelig ulykke på deres bryllupsdag og April er knust. Hun rejser væk fra sit liv i USA og flytter til London i stedet for, hvor hun lejer et værelse hos den kendte Liam Payne. I starten vil April ikke binde sig til Liam, i frygt for at miste ham, ligesom hun mistede sin kæreste. Men det charmerende boyband medlem er kendt for sin blide natur og får hurtigt charmet sig ind på April.

71Likes
49Kommentarer
6780Visninger
AA

16. 15

~~~ April's synsvinkel ~~~

"Det var godt du kom hjem igen" siger min mor for fjerde gang, mens jeg pakker ud. "Ja det ved jeg du synes mor" siger jeg og sender hende et smil, mens jeg hænger noget tøj ind i mit skab. "Hvad sagde Liam til at du tog hjem" spørger hun og jeg stivner, inden jeg langsomt kigger hen på hende. "Han ved det ikke" mumler jeg og slår blikket ned, mens jeg synker en klump. "Jeg sender pengene til ham senere" siger jeg og vender mig mod min kuffert, som er tom. Jeg lukker den og kigger på min mor, der sender mig et forvirret ansigts udtryk. "Han var grunden til at du ville blive" siger hun og jeg nikker langsomt, mens jeg sætter mig på sengen og kører en tot hår om bag øret. "Hvorfor tog du så hjem?" Spørger hun og går hen og sætter sig ved siden af mig. Hun lægger armen om mig og jeg hviler mit hovede på hendes skulder. "Fordi en fra deres management sagde jeg skulle" siger jeg og får tårer i øjnene. Hun sukker og kigger kort på mig, inden hun rejser sig op. "Det er jeg ked af min skat. Men få dig lidt søvn, det har du brug for" siger hun og forlader værelset. Jeg synker en klump og kigger ned i jorden, inden jeg klør mig på armen. Det banker på min dør og jeg kigger op. Et smil breder sig over mine læber, da min søster står der.

~~~ Liam's synsvinkel ~~~

Jeg går uroligt frem og tilbage. "Liam stå stille" råber Niall og jeg kigger forskrækket på ham, mens jeg stopper op. Han griner og jeg smiler svagt, inden jeg sætter mig på sofaen og mit smil falmer. "Jeg tager til USA" mumler jeg og Perrie kigger på mig. "Liam" begynder hun og jeg ryster på hovedet, mens jeg holder en hånd oppe. "Jeg tager til USA og snakker med hende. Hun kan ikke bare sådan rejse, der må være sket et eller andet" siger jeg og de andre nikker langsomt. Døren her ind til åbner og vi kigger til siden, hvor Matthew kommer gående ind. "Hej drenge, hvor langt er i med den nye sang?" Spørger han og smiler. Jeg synker en klump og kigger ned på mine hænder, mens jeg gnider dem mod hinanden. Jeg kigger på Matthew, der fugter sine læber og siger: "Hør jeg ved du er deprimeret over at April er taget hjem, men," "hvordan ved du det?" Perrie's stemme afbryder ham og han kigger hen på hende, med en rynket pande. "Ingen har sagt det til dig, hvordan ved du at hun er væk?" Spørger Louis og jeg kigger hen på Matthew, der kigger nervøst på mig. "Jeg bad hende om at rejse hjem" siger han og går et skridt bagud. Jeg kan mærke vreden boble op i mig og jeg knytter næverne, mens jeg rejser mig op. "Liam" siger Zayn beroligende og lægger en hånd på min skulder. "Hvorfor gjorde du det?" Råber jeg vredt og Matthew sukker. "Fordi hun distraherede dig. Og var ikke god for dig" siger han og jeg spærrer øjnene op. "Har du ikke set du er på forsiden af alle blade, pga dit lille stunt igår hvor du skubbede den fotograf" siger han hårdt og lægger armene over kors. "Så kunne du sige det til mig, i stedet for at sende min kæreste hjem" siger jeg og slår ud med armene, mens jeg sukker. "Liam det er jeg ked af" mumler han og synker en klump. "Men du skal fokusere på din karriere" fortsætter han og jeg bider tænderne sammen, inden jeg går hen imod ham og forbi ham. "Hey, hvor skal du hen" råber Niall og jeg vender rundt, inden jeg kigger rundt på dem. "Til New York." Siger jeg og Perrie rejser sig op, inden hun og Zayn går herhen. "I skal ikke prøve at stoppe mig" siger jeg advarende og Zayn smiler kort, inden han klapper mig på skulderen. "Det vil vi heller ikke" siger han og jeg rynker panden, inden jeg kigger på Perrie. "Vi tager nemlig med dig" siger hun og smiler, hvilket får mig til at smile og slå armene om dem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...