Give Me Love

I denne novelle møder vi pigen Eir, der går igennem mobning og dårligt selvværd. Som bare vil have en ende på det hele. Men en dag vender hendes held (måske?). Hun begynder at høre en indre stemme, men den er ikke hendes egen! Først er hun lidt skeptisk omkring den og ignorere den. Men alligevel hjælper Den indre stemme hende igennem hårde tider. Mens hun gennem går de hårde perioder, og mener det ikke kan blive mere frygteligt, møder hun en dreng, som giver hende den samme ro som Den Indre Stemme giver hende. Er der en forbindelse mellem drengen og Den indre stemme?

4Likes
2Kommentarer
433Visninger
AA

6. Hit The Lights

It's the time that you totally screwed up
Still you're trying get it out your brain
It's the fight you had when you didn't make up
It's the past that you're dying to change
It's all the money the you're saving
While the good life passes by
It's all the dreams that never came true
'cause you're too damn scared to try

-Hit The Lights, Selena Gomez

En nat sidst på ugen, stod jeg stille ud af sengen, og fik et par joggingbukser på, og gik ned af trappen, mit værelse lå på første sal. Jeg kiggede ud af køkkenvinduet. Han stod der stadig. Det var nu eller aldrig. Jeg ville vide, hvem personen var og hvad han lavede! Jeg gik stille ud af hoveddøren, og passede på at manden ikke hørte mig. Men han var alt for optaget af mit vindue. Han troede sikkert stadig, jeg var derinde. Jeg listede forsigtig hen mod ham, så jeg kunne se ham ordentlig. Da jeg kom helt hen, kunne jeg se ham meget tydeligt på grund af lyset for lygtepælen. Men det var ikke en mand, det var drengen fra Oxford Street! "Dig!", sagde jeg forbavset. Han vendte sig hurtigt mod mig med et forbavset udtryk. "Hvordan kunne du....", begyndte han, men jeg kom ham forkøbet. "Du kan altså ikke bare stå, og glo op på mig, mens jeg sover! Hvad er du for et menneske?!" "Eir, jeg..." jeg afbrød ham igen. "og hvor kender du mit navn fra?!" "Eir, lad mig tale færdig!", svarede han mig hårdt. Jeg blev en smule forskrækket af hans hårde tone, så jeg så en smule bange på ham. Undskyld, jeg skulle ikke ha' sagt det så hårdt. Jeg gispede og kiggede forbavset på ham. Igen. "Hvordan kunne du...", "Lad mig forklarede det et andet sted end her", svarede han blot. Han gik hen forbi mig, og gik over mod mit hus. Halvvejs vendte han sig, og kiggede på mig. "Kommer du?", spurgte han. Uden at sige noget gik jeg hen mod ham.

Han gik ind ad døren , som om han havde været her masse gange før. Han gik ind i stuen og satte sig. Jeg satte mig på den modsatte sofa og kiggede på ham med et spændt blik.  "Nå?", startede jeg. Han kiggede op på mig, havde jeg nævnt hvor blå hans øjne var? Ja, det havde jeg sikkert. "Jo, jeg ved ikke hvordan jeg skal starte. Har du har på det sidste hørt en stemme inde i dit hoved, der ikke var din egen? En der hjalp dig og støttede dig?", startede han. "Jo, nu hvor du spørger. Ja. Hvorfor?", spurgte jeg varsomt. "Jo, det kommer jeg til nu.", svarede han. Der gik flere minutter, før han begyndte igen, mens sad jeg, og var lige ved at falde ned fra sofaen, da jeg sad helt ude på kanten af sofaen på grund af spænding. "Jeg kan ikke holde den længere, og det syntes jeg heller ikke er fair over for dig at jeg holder hemmeligt. Ser du, jeg er...". Han stoppede og tog en dyb indånding. "Jeg er din skytsengel.", sagde han og kiggede mig i øjnene.

 

__________________________________________________________

Hiiii!

Tænkte lige jeg ville skrive en lille besked til jer!

Jeg ville bare lige sige tak for jer der læser min historie! Jeg ville bliver RIGTIG glad, hvis I gad at trykke 'like'. Husk nu den bider ikke ;)

Så kan jeg (desværre) sige at der kun er et kapitel tilbage :'(

UNDSKYLD for at citatet fra sangen, ikke passer til kapitlet. Men kunne virkelig ikke finde et ordentligt et! :/

-Sascha <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...