Black Wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2015
  • Status: Igang
Jeg havde aldrig overvejet det som en mulighed. Før nu.

Jeg sad på taget af bygningen. Oppe på den lille kant, der nok kun var tredive centimeter høj. Det eneste der skulle til var et vindpust, og jeg ville falde gennem luften.

Jeg mærkede vinden i håret. Mærkede trangen til at lade den tage mig med sig. Det eneste, der skulle til var, at jeg skubbede fra. Og jeg ville gøre det.

27Likes
41Kommentarer
2169Visninger
AA

18. Tossede amerikanere

"Hvad?!" skreg jeg. "Italien?! Nu?!"

"Ja!" svarede han. Jeg havde ikke tid til at svare, da Peram pludseligt bandede højlydt -Egentligt vidste jeg ikke om det var at bande, det var jo sådan set hans far og hans hjem...- og bremsede så man skulle tro det var løgn!

Jeg hamrede frem af og slog hovedet ind i passager sædet. 

"Av," mumlede jeg tvært, sekundet før et eller andet fik vejen til at flå sig selv fra hinanden i et stort eksplosivt brag. "Hvad, nu gør jeg det igen, FANDEN var dog det?!" råbte jeg. Peram trykkede speederen i bund, så vi fløj over hullet i vejen, der havde cirka samme størrelse som en taxa.

"En eller anden form for sprængstof!" besvarede Peram mit spørgsmål.

"Det kunne jeg da regne ud," mumlede jeg lavt.

"Hvorfor spurgte du så?" spurgte Peram.

"HVORDAN, nu gør jeg det altså igen, FANDEN GJORDE DU DET?" råbte jeg. Så lavt som jeg havde snakket, burde han ikke have kunnet høre mig.

"Senere," svarede Peram sammenbidt idet han undveg to sorte biler med amerikanske nummerplader.

"Gælder de der plader overhovedet her?" spurgte jeg. Peram trak på skulderne.

"Jeg ved ikke noget om biler!" råbte han.

"Hvorfor køre du så?!" spurgte jeg forfærdet. Jeg havde sat mig ind i en taxa med en fyr, der var halv djævel, ikke gammel nok til at køre bil, hvis man sår bort fra at han var nogle hundrede år, ikke have køre kort, kørte tohundrede kilometer i timen og så ikke anede noget om biler. Konklusion: Jeg var død.

Efter den besked klamrede jeg mig til bilsædet og kæmpede med at få selen på.

"Rolig nu," råbte Peram. "Jeg kan ikke koncentrere mig i den larm!"

"Hvilken larm?!" skreg jeg tilbage.

"Dit hjerte lyder som tre millioner elefanter i en tordenstorm!"

"Nå, så må du vende dig til det!" råbte jeg tilbage. Han svarede ikke; han fik travlt med at køre uden om en vejspærring.

"Er politiet nu efter os?" spurgte jeg.

"Vi køre igennem København i en stjålet taxa med over hundrede kilometer i timen, og tilfældigvis springer vejen i luften, der hvor vi køre, ja politiet er efter os!" svarede Peram og drejede ind ad en side vej, så en politibil og en sort amerikaner bil kørte ind i hinanden.

Peram fandt vejen til lufthavnen.

"Peram, hvis jeg skal med dig til Italien, så skal det være Venedig!" råbte jeg. 

"Top!" råbte Peram tilbage. Nå. Det var måske ikke så galt alligevel. Venedig med Peram? Ej, det var helt klart ikke det værste, der kunne ske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...