Black Wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2015
  • Status: Igang
Jeg havde aldrig overvejet det som en mulighed. Før nu.

Jeg sad på taget af bygningen. Oppe på den lille kant, der nok kun var tredive centimeter høj. Det eneste der skulle til var et vindpust, og jeg ville falde gennem luften.

Jeg mærkede vinden i håret. Mærkede trangen til at lade den tage mig med sig. Det eneste, der skulle til var, at jeg skubbede fra. Og jeg ville gøre det.

27Likes
41Kommentarer
2351Visninger
AA

20. En sort springer

"Hvad er der?" spurgte Peram irriteret.

"Du har hverken sagt noget, eller kigget på mig de sidste tyve minutter," sagde jeg.

"Er du godt klar over hvad du har gjort?" spurgte han vredt.

"Ja." Han var utroligt utilfreds med mig, det var tydeligt.

"Og du er ligeglad, eller hvad?!" spurgte han ophidset. Jeg kunne egentligt ikke se hvad problemet var. Det havde da ikke noget med ham at gøre.

"Nej, selvfølgelig ikke, men jeg overlever nok syv dage i helvede," sagde jeg roligt.

"Ja, men kun fordi du slet ikke kan dø! Det hedder ikke helvede for ingenting!" hvæsede han.

"Slap nu af, Peram! Det er mit problem!" udbrød jeg.

"Og hvad så? Det er mig, der skal se på, at du bliver tortureret! Mig, der skal vækkes af dine skrig om natten, fordi det var mig der sørgede for, at du havnede der til at starte med! Forstår du da slet ikke? Det er ikke kun dig det går ud over! Dine forældre for at vide, at du er i helvede, alle du har kendt, for det at vide, og så skal de ligge vågne om natten og tænke på de pinsler du bliver udsat for! Det handler ikke kun om dig! Det går ud over en masse andre også!" hvæsede han lavt, for ikke at alarmere de øvrige passagerer. De ville nok have undret sig lidt over samtalen. Jeg stirrede på ham med åben mund.

"Det er ikke fair!" udbrød jeg. Hvorfor skulle andre lide på grund af mit valg? Hvorfor havde han ikke sagt det?

"Det er helvede! Det handler om snyd og badrag!" udbrød Peram.

"Det går nok. Det er jo stadigvæk kun en uge," sagde jeg. "Kan vi godt snakke om noget andet?" 

"Du kan ikke bare tale uden om!" udbrød Peram. "Det her er dødsensalvorligt!"

"Ja, men kan vi gøre noget ved det?" spurgte jeg. Han rystede sammenbidt på hovedet. "Så lad os snakke om noget andet."

"Og hvad skulle det så være? Du kan ikke bare lade som ingenting!" fortsatte han.

"Jo, jeg kan. Det kan ikke ændres og så er der ingen grund til at dvæle ved det," sagde jeg. Han fnøs irriteret. Så lagde han armene over kors, mens han smilede bredt, selvom jeg stadig kunne se han var vred på mig. Hans sorte øjne havde stadig et rasende udtryk.

"Og hvad synes De så om vejret i dag, frøken?" spurgte han. Jeg sukkede.

"Peram, gider du lige?" Hans smil forsvandt.

"Nej, ikke rigtigt," svarede han. Jeg rullede med øjnene.

"Nu er du uretfærdig," sagde jeg. Han grinede.

"Jeg er halv djævel! Eller det have du måske heller ikke tænkt over?" hvæsede han.
Resten a flyveturen foregik i stilhed, hvis man så bortset fra de få ord det var nødvendigt at ytre, for jeg kunne få ham til at flytte sig, så jeg kunne komme til toilettet, for selv om jeg tilsyneladende var en eller anden vigtig person, så skulle jeg stadig tisse.

Peram have på en eller anden måde fået fat i et skakspil, da jeg kom tilbage, og han sad nu og spillede skak mod sig selv, hvilket umuligt kunne være særligt spændende, men på trods af dette, brugte han resten af flyveturen på det spil, uden så meget som at sige et ord.

Skakspillet endte med, at der kun var de to konger og en sort springer tilbage. Før vi gik fra flyet, så jeg ham stikke springeren i lommen. Han sagde ikke hvorfor, og jeg spurgte ikke, selvom jeg skrev mig bag øret, at jeg burde spørge ham senere.

 

Peram førte mig - i stilhed - gennem Venedig. Jeg ville gerne stoppe og se på... ja, alt, men Peram gik så stærkt, jeg ville miste ham a syne, hvis jeg bare stoppede op et øjeblik. Sikker for at slippe væk fra overvågnings kameraer eller noget.

Han førte mig hen til noget, der lignede et slot, men eftersom skiltet sagde 'Hilton molino stucky hotel', gættede jeg på, at det var det det var.

Han vandrede direkte ind ad døren og greb et nøglekort, der blev kastet til ham på vejen hen til elevatoren uden så meget som at kigge på kortet eller stoppe op før han stod og ventede på elevatordøren.

"Peram, hva-" beyndte jeg, men stoppede da han holdt hånden op samme sekundt, elevatordøren gik op. Han greb min hånd og trak my indenfor.

"Peram, hvad laver vi her?" spurgte jeg irriteret. Hvorfor skulle han også bare rende sådan rundt uden at forklare hvorfor? Han rækte mig nøglekortet.

"Det her er dit værelse indtil vi har fundet gralen," sagde han bare. Jeg kiggede på kortet. 'KING PRESIDENTAL SUITE' stod der. Det lød dyrt...

"Peram... Hvad er det her?" spurgte jeg forsigtigt og kiggede på ham. Han så ikke på mig.

"Det er på 288 kvadratmeter, to etager. Der er en ekstra seng hvis du bestemmer dig for at invitere gæster. Der er internet adgang, og selvom man betaler for det, skal du ikke tænke over det. Penge er intet problem." Han gik ud af elevatoren, da dørene igen gik op. Jeg kunne ikke gøre andet end at lukke munden og så følge med ham.

Han var jo helt afgjort vanvittig. Jeg var nødt til at sige noget. Noget i retningen af 'tak', eller noget...

"Jeg har altså ingen venner i Venedig." Flot, mig, virkeligt fantastisk. Well done. Men i det mindste grinede han. Vent... Hvad?

"Selvfølgelig er det det du siger," sagde han og kiggede på mig med et smil. Jeg lagde armene over kors.

"Nå, så nu kan du godt tale til mig," surmulede jeg. Han holdt hånden ud mod en dør.

Jeg satte nøglekortet i, åbnede døren og... tabte underkæben igen.

Vi stod i en lang gang. En meget lang gang. Med flere døre på hver side. På et lille bord vedsiden af døren, lå en brochure. Jeg tog den op og foldede den ud, og for hver punkt på listen under 'For your comfort:' fik kæben et hak længere ned:

  Air Conditioning

Alarm Radio

Bidet

Black-Out Curtains

Clock Radio w/ MP3 Connection

Connecting Rooms

Duvet Covers

In-Room Movie Channel

Non-Smoking

On-Demand Movies

Seating Area with Sofa

TV - 32 Inch LCD HD

TV-Cable

TV-Pay per view

Widescreen Television

Workstation

Alarms - Audible Electronic Smoke Detector

24 Hour Housekeeping

Bathroom Amenities

Evening Room Service Available

Hairdryer

High Speed Internet  Access

Kitchen, full Mini Bar Mini Refrigerator

Raised toilet seat

Tea/Coffee Making Facilities

Telephone - Two Phones

Telephone - in Bath

 Peram smilede selvtilfreds.

"Hvad synes du så?" Jeg kiggede på ham, stadig en smule fornærmet.

"Det er unødvendigt rummeligt," sagde jeg, lagde folderen tilbage og gik videre ind i suiten. "Bliver du ikke?" spurgte jeg, men fik intet svar; han var allerede væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...