Black Wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2015
  • Status: Igang
Jeg havde aldrig overvejet det som en mulighed. Før nu.

Jeg sad på taget af bygningen. Oppe på den lille kant, der nok kun var tredive centimeter høj. Det eneste der skulle til var et vindpust, og jeg ville falde gennem luften.

Jeg mærkede vinden i håret. Mærkede trangen til at lade den tage mig med sig. Det eneste, der skulle til var, at jeg skubbede fra. Og jeg ville gøre det.

27Likes
41Kommentarer
2220Visninger
AA

4. En blodig rose

Mor steg ud af bilen samtidig med mig. Far stod med hovedet inde under kølerhjelmen. Det var da også irriterende, at vi skulle gå i stå her! Midt på den aller mest øde landevej i hele landet!

 Jeg så det hele igen. Jeg så mor sparke til bilens dæk. Jeg hørte fars stemme. Jeg så bilen komme. Jeg vidste, at jeg drømte. Vidste at det ikke var virkeligt. Jeg ville ikke se det. Ikke igen.

Mændene kom ud af bilen. De skød far. Mor vendte sig om mod mig og lagde hænderne på mine skuldre.

"Han har brug for din hjælp! Ligesom han havde brug for vores! Din hjælp er vigtigere. Han kan hjælpe dig. Opfylde dine ønsker. Men der er en pris! Du må også hjælpe ham. Du må bringe ofre. Ofre du måske ikke er villig til at bringe." sagde hun. Hendes stemme var uden lyd, men jeg forstod hvert et ord.

Skudet lød. Mor landede oven på mig. Jeg følte blodet. Lugtede det. Smagte det, da det løb ind i min mund. Og jeg så det. For første gang lukkede jeg ikke mine øjne. Jeg så blodets mørkerøde farve. Og jeg så en skikkelse forsvinde mellem skyggerne. En skikkelse, jeg aldrig havde set før. Næsten.

Jeg satte mig pludseligt op i sengen, med et vildt bankende hjerte, som om nogen havde smidt en spand kold vand på mig. Det havde været et mareridt. Bare et mareridt. Men det var jo forkert! Aldrig havde mor sagt noget lignende! Hvad var det dog for noget?

Månens sølvfarvede lys faldt ind gennem ruden og landede på mit nat bord. På bordet lå en rose. Det var rød rose. En mørkerød rose. Den havde samme farve som mors blod.

Vedsiden af rosen lå der et stykke papir. Jeg samlede det op og læste det.

 

At løbe fra problemerne, hjælper ikke.

At løse dem, virker ikke.

At opsøge dem, duer ikke.

At dele dem, dræber ikke.

 

Det gav ikke mening. Det gav ikke det mindste mening. Eller gjorde det? Gjorde det ikke alligevel det?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...