Abscedois' opspind

Mandag d. 7. juli styrter et fly ned et sted mellem Wellington og Los Angeles. Som passager finder vi her Amelia Wright. Hende og de få andre overlevende, deriblandt den unge teenage stjerne Neel Hughes, ender på en øde ø, Abscedois, hvor overlevelse nu ikke længere er en selvfølge. Amelia danner ikke som den eneste følelser for superstjernen, og hendes liv bliver langt mere kompliceret end hun nogensinde havde forstillet sig, da hun bliver trukket ind i et socialt spind af hemmeligheder og løgne.

81Likes
200Kommentarer
9741Visninger
AA

26. Kap 24: "Det er længe siden, vi har lavet noget sammen.”

 

”Vi fik ikke lavet grupper i går, så vi må hellere få gjort det i dag. Vores system er ved at skride en smule, så det er nok bedst, hvis vi tegner det hele klart op i dag.” Ebbi ser rundt på alle på nær Hannelore. ”Vi har tre grupper. Inovation eller nytænkning, der skal bygge nye ting og udvikle vores liv her på øen. Madgruppen, der skal sørge for tre måltider om dagen og til sidst bålgruppen, der ellers bare holder fridag. I er i alt tolv mennesker uden mig, så det bliver fire i hver gruppe. Hver gruppe har et emne i to dage og derefter skifter vi. Når alle grupper har lavet alle ting blander vi grupper og holder gruppemøde.” Ingen siger noget. Jeg ser rundt på de andre og nikker så til Ebbi. ”Jeg synes, at vi skal prøve at lave pige-drenge grupper denne gang og se, hvordan det går. Lad os sige Amelia, Christina, Paige og Trix ved inovation.” Jeg sukker, da Trix navn bliver nævnt. Typsik. Men i det mindste er Lucy, da ikke med, så de kan blive endnu mere besties. ”Ethan, Neel, Albert og Sam ved mad. Og til sidst en blandet med Lucy, Lola, Hannelore og Steve ved bål.”

”Bøsse blandt kvinder.” hører jeg Paige hviske ved min side. Et kort sekund havde jeg troet, at hun havde droppet sit dræbe-mine-fjender projekt og endelig var blevet voksen, men jeg måtte tro om igen.

”Er alle med på den?” Der lyder mumlende ja'er rundt omkring, men det er som om alle pludselig ser Ebbi anderledes efter hans skænderi med Hannelore i går. Pludselig virker han ikke så perfekt.

”Jeg har savnet dig, Amelia.” Paige sender mig et ondt smil. Jeg havde helt glemt, hvor uudholdelig hun er.

”Vil I med udenfor?” Jeg behøver ikke engang vende mig om for at genkende Christinas altid positive stemme og i det øjeblik, kan jeg ikke lade være med at elske hende. ”Det bliver så hyggeligt, at vi kun er en pigegruppe, jeg mener, så kan vi tale om pigeting og om drenge.” Jeg ser hendes kinder blusse op, mens vi går udenfor i solen.

”Nu skal vi jo også lave noget ikke,” påpeger Paige og tilføjer nedladende: ”Papegøje.” Men Christina opfatter ikke hendes tone for fortsætter bare med sin snak.

”Har I nogle idéer?” Trix trækker os med ned på en græsplet foran hulen, men jeg ser godt, hvordan hun og Christina sender lange blikke mod drengeflokken, der kommer gående forbi os. Jeg kan heller ikke lade være med at betragte Neel selv. Paiges Neel.

”Og du har ikke forandret dig det mindste. Sender stadig lange blikke efter andres kærester.”

”Nu må du altså bestemme dig, tror du min hemmelighed er, at jeg er lesbisk eller, at jeg kan lide din kæreste? Ellers bliver dine løgnhistorier pludselig utroværdige.”

”Det med lesbisk var bare en joke. Men I er stadig proforma. Bøsse og pige, der har et alt for stort behov for at blive elsket.”

”Jeg gider ikke engang forsøge at bevise, at du lyver for ingen vil alligevel tro på dig.” Jeg ruller med øjnene af hende.

”Er Ethan ikke bare lækker?” udbryder Christina lavmælt.

”Han er kun sytten. Seriøst kom dig over ham. Du er enogtyve.” kommer det fra Paige.

”Jeg tror, I ville være et godt par.” indskyder jeg, selvom vi alle sammen godt ved, at drenge som Ethan og piger som Christina ikke ender sammen.

”Ja, det er rigtigt. Han er en god dreng.” Trix tilføjer med et blink i øjet. ”Og han så vidst efter dig.”

”Gjorde han?!” Christina gør store øjne. ”Ej, det gjorde han ikke, I laver sjov.”
”Jeg er seriøs.” Jeg sparker lidt til Trix for at få hende til at holde op. Der er ingen grund til at give Christina falske forhåbninger. ”Du er heldig, han er en hot fyr.”

”Åh, tak Trix. Du er alt for sød.” Christina retter på sit hår. ”Vil I ikke med derhen og snakke med drengene, please?” Hun sender os alle et bedende blik.

”Seriøst.” Paige himler med øjnene, men jeg rejser mig.

”Jeg vil gerne med.”
”Ja, så kan du jo tjekke min kæreste ud. Men jeg siger det bare, han er ikke til småbørn som dig. Du er kun atten, ikke sandt?”

”Jeg fylder nitten den 3. september.” Jeg vender ryggen til hende og modtager i stedet Christina begerjsting.

”Ej, tusind tak, Amelia, du er den bedste!” Hun tager min hånd og vi går hen imod de andre.

”Hallo, vi skal også lave noget!” råber Paige efter os, men jeg lader bare som om, jeg ikke hører hende.

”Vil du ikke starte en samtale med ham?” Vi nærmer os drengeflokken, og jeg får øjenkontakt med Neel. Han ser straks væk. ”Det er skørt Paige overhoved gider være sammen med Neel. Lola siger, at han er en player.” Jeg nikker og lader være med at minde hende om, hvor skudt hun var i ham lige, da vi kom hertil.

”Hej, Ethan!” Hun vinker med armene og fanger den slanke afrinkaske drengs opmæksomhed.

”Hej, Christina og...” Han smiler venligt til os.

”Amelia.”

”Hvad er I i gang med?” spørger Christina.

”Fordele opgaverne: lave morgen plus forkost hold og aften hold.”

”Ej, hvor spændende...” Jeg lukker af for resten af Ethan og Christinas samtale og ser i stedet på Neel i skjul. Hans smil er væk. Jeg synker, for jeg ved, det er mig, der har taget det. I et forsøg på at undgå at såre Steve, har jeg såret ham. Og jeg føler mig ikke engang mindre skyldig overfor Steve.

 

”Det er længe siden, vi har lavet noget sammen.” Steve dumper ned på knæ ved siden af mig rundt om langbordet.

”Hvad er der at lave sammen?” Jeg spiser en smule af fisken. Den smager ikke særlig godt, men herude må man lærer at spise, hvad der er, for hvis vi kun levede af frugt ville vi dø. Mine tænder løber i vand over de ting, jeg plejede at tage forgivet. Kød. Oksekød, kylling. Ordenlige grønsager. Slik. Brød.

”Jeg ved det ikke gå en tur på stranden? Bade sammen ved midnat? Sådan nogen ting.” Jeg trækker på skuldrene og kan ikke fjerne blikket fra Neel. ”Amelia, hvorfor lukker du mig ude? Gemmer du på noget? Jeg vil virkelig gerne have, at du kan stole på mig.” Han tvinger mig til at se på ham. Jeg synker og mærker, hvor meget jeg savner ham som ven. For selvom han ikke hader mig lige nu, er vi jo ikke venner, fordi jeg ikke vil lukke ham ind i frygt for, at han finder ud af det med Neel. Det røde hår og de ærlige øjne får tåerne til at presse på. Den ranglende krop, det lange fingre, hans efternavn. Alt det gør ham til Steve. Alt det jeg elsker, men som jeg ikke kan få mig selv til at lukke ind.

”Jeg har det helt fint, Steve.”
”Nej, du har.” Han ser mig i øjnene, og jeg kan ikke nænne at se væk.

”Jo, stol nu på mig ikke.” Jeg fjerner hans hånd fra mit ansigt og spiser videre af den klamme fisk.

”Amelia, vær sød, jeg kan ikke holde det ud længere. Alt den tavshed. Jeg ved, du lyver. Jeg kan mærke, at du lukker mig ude, fortæl mig nu blot, hvorfor?” Han stemme knækker over. ”Jeg elsker dig.” Jeg overvejer at slå op med ham. At fortælle ham det hele, men jeg kan ikke få mig selv til at såre ham.

”Jeg er bare så bange for at blive såret, hvis jeg lukker dig ind og du ...” Jeg synker midt i min løgn. ”dør.”

”Åh,” Han trækker mig ind i sin favn. ”jeg vil hellere leve en dag med dig og leve i sorg resten af mit liv, end at aldrig havde kendt dig.” hvisker han. Jeg begynder at græde. Ikke fordi, jeg er bange for, at han snart vil dø. Men fordi han elsker mig alt for højt.

”Jeg elsker også dig.” hulker jeg og mener det. Som ven. Som den bedste og mest ægte ven jeg nogensinde har haft.

”Åh Amelia.” Han aer mit hår. Jeg ser frem bag hans favn og fanger et kort sekund Neel i at se på os.

”Jeg elsker dig.” gentager jeg mig selv, men denne gang til Neel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...