Abscedois' opspind

Mandag d. 7. juli styrter et fly ned et sted mellem Wellington og Los Angeles. Som passager finder vi her Amelia Wright. Hende og de få andre overlevende, deriblandt den unge teenage stjerne Neel Hughes, ender på en øde ø, Abscedois, hvor overlevelse nu ikke længere er en selvfølge. Amelia danner ikke som den eneste følelser for superstjernen, og hendes liv bliver langt mere kompliceret end hun nogensinde havde forstillet sig, da hun bliver trukket ind i et socialt spind af hemmeligheder og løgne.

81Likes
200Kommentarer
9742Visninger
AA

21. Kap 19: "Som det-vi-var-før-vi-kom-op-at-skændes...?"

 

Jeg sidder tilfældigvis i hulen og stirrer på bålets flammer. Steve ser mig ikke, kun bålets flammer.

”Du må gerne overtage min bålvagt, hvis du ikke vil være fri?” mukker han.

”Nej, jeg var på vej ud.” Jeg rejser mig og fletter mit hår i en hurtigt fletning. ”Faldt bare lidt i staver.” Undskylder jeg, mens jeg langsomt bukker mig ned for at samle min cowboyjakke op. Prøver gang på gang at tage mod til at sige noget til ham. Noget mere end: nej, jeg var på vej ud. Jeg studere ham og synker. Jeg husker de nætter, jeg har sovet trygt i hans favn, og hvordan han altid har været der for mig og været på min side. Men på den anden side er det måske bedst sådan. Så behøver jeg ikke gå bag hans ryg længere. Det er vel bedre for os begge sådan her. Jeg ville være naiv, hvis jeg tog ham til mig igen. Hvis jeg ikke bare kunne lade ham leve sit eget liv uden mig, der ikke engang gengælder hans følelser. Jeg griber fat om min cowboyjakke og kommer pludselig i tanke om, at jeg har lovet at tage Christinas bindekjole med ud til hende, når vi skal mødes nede på stranden. Uden at kigge på Steve går jeg ind i det lille aflukke for enden af hulen.

”Åh,” gisper jeg, da jeg ser Neel stå op af væggen i den anden ende at det lille lokale. Vi har øjenkontakt et par sekunder, før han griber om mig og jeg presser mine læber mod ham. Sulten lader jeg mine læber glide om hans, mens hans tungespids let rører min læbe. Jeg lader mine hænder glide op af hans nøgne brystkasse, mens han holder mig tæt ind mod ham. Hans ende hånd glider op under min tanktop og rører mit bryst. Hans berøringer er noget helt andet end Steves. Meget mere vilde og lystne. Han får mig til at føle mig som en jomfru igen. Hver en finger han flytter får mit hjerte til at banke hurtigere. Hele min krop syder af lyst. Hans læber kysser mine kindben og ned langs min hals. Jeg gisper og lukker øjnene.

”Jeg vil ha' dig.” stønner han og river min tanktop af. Hans fingre, der hurtigt åbner min bh giver mig kuldegysninger. Han er trænet, og jeg kan lide det. Steve er grasiøs, Neel er skødesløs.

 

Jeg ser forsigtigt ud i den store hule, mens jeg mærker Neels hænder på mine hofter. En sten letter fra mit hjerte, da jeg ser Paige og ikke Steve. Han må ikke havde hørt os, det må han bare ikke. Jeg går lydløst et par skridt tilbage i det lille aflukke igen. Neels læber stryger mod min nakke og jeg må tage mig sammen for ikke at le.

”Paige sidder derude.” hvisker jeg, ”Du er nødt til at aflede hende, mens jeg lister ud. Hun hører os, hvis vi fortsætter længere herinde.”

”Mmm...” Han lader sine læber finde vej op til min mund, og vi kysser en enkelt gang, før han går ud i den store hule. ”Mød mig på stranden ved midnat.” Jeg kan høre stemmer, mens jeg tager min bh og tanktop på.

”Luk øjnene.”

”Okay.” Jeg hører Paiges latter og tager det som mit stikord. Lydløst sniger jeg mig op af hulens mur, mens jeg studere Neel, der kysser en Paige med lukkede øjne. Det gør ondt. Han kunne vel godt havde afledt hende på en anden måde. Det lader ikke til, at hun hører mine trin hele vejen gennem hulen og ud på de glatte sten.

 

”Amelia, jeg bliver nødt til at tale med dig.” Jeg mærker en hånd på min skulder og stivner med det samme. Hørte Steve os?

”Hvad er galt?” ånder jeg. Han går rundt om mig, så han står lige foran mig. Tyve centimeter for høj til ligeværdig øjenkontakt.

”Kan vi godt … bare glemme det hele. Starte forfra? Jeg savner dig virkelig og … vi bliver nødt til at holde sammen, ellers overlever vi aldrig.” Jeg vender mine ord i munden. Hvad skal jeg svare til det? På nogen måde, havde det været bedre, hvis han havde hørt os. Hvis han var skidesur i stedet for at bede om tilgivelse, når det er mig, der burde bede om tilgivelse. Hvad skal jeg gøre? Fortælle ham om Neel. Sige at jeg ikke vil være sammen med ham længere. Eller er jeg naiv nok til at beholde ham, selvom han fortjener langt bedre?

”Som venner?”

”Som det-vi-var-før-vi-kom-op-at-skændes...?”

”Ja, ja selvfølgelig.” Jeg synker en klump. Som om jeg bare kan springe over, hvor gærdet er lavest.

”Er det er ja?” Hans ansigt lyser helt op og får det røde hår til at skinne i solen. Jeg overvejer de mulige dårlige unskyldininger som ”jeg har brug for lidt plads, lidt tid alene” eller ”jeg er ikke klar til at gå ind i et fast forhold lige nu.”. I stedet siger jeg noget, der er endnu værre.

”Ja, det er et ja.”

”Du er fantastisk, Emilie!” Han løfter mig op og svinger mig en gang rundt i luften, mens jeg beder til, at han ikke kysser mig. Hvad nu, hvis han kan smage, at jeg har kysset Neel? ”Er der noget galt?” Han sætter mig ned igen og klemmer min skulder. ”Du virker så … anspændt.”

”Nej, alt er fint. Helt perfekt. Jeg er bare lettet over, ikke at være uvenner med dig mere.” Jeg prøver at smile så stort jeg kan uden særlig meget held. Men Steve er som altid godtroende og overser det.

 

”Paiges underholdning var dødssyg. Seriøst, jeg havde seriøst forventer lidt mere af hende. Der var ikke engang en eller anden lumsk bagtanke bag den.” fnyser Lucy og ser op mod månen. Jeg hører ikke rigtigt efter, hvad hun snakker om, for mine tanker kører konstant i ring. Hvis jeg ikke møder Neel, vil han undgå mig for resten af mine dage, men i det mindste kan jeg have god samvittighed overfor Steve. Hvis jeg dukker op, vil jeg lade mine følelser vinde og ikke kunne se Steve i øjnene resten af mine dage. Jeg bør ikke dukke op. Det burde slet ikke være en mulighed.

”Amelia? Jorden kalder, Amelia Emilie Wright!” Lucy rusker i mig.

”Undskyld, undskyld sprugte du om noget?”

”Hvad tænker du på?”

”Jeg troede, vi havde en deal om ingen krydsforhør.”

”Jaja, du er ikke tvunget til at svare.” Hun lader hænderne kører gennem håret. Udvoksningerne vokser og vokser. Jeg ser op mod månen. Det er snart midnat.

”Du bør gå nu.” Jeg rejser mig.

”Hvad mener du?” Hun ser uforstående på mig.

”Jeg er bare træt.” Jeg fremtvinger et gab.

”Okay... skal vi følges tilbage?”

”Nej, jeg skal lige … lede lidt her efter min cowboyjakke. Jeg tror, jeg glemte den i eftermiddags.”

”Kan du ikke gøre det i morgen? Eller nej, jeg skal nok hjælpe dig.” Hun bukker sig ned for at se.

”Nej, det er fint, gå bare tilbage, Lucy.”

”Okay... hvis du så gerne vil...” Hun sender mig et halvt smil og forsvinder imellem træerne. Jeg sukker og ser på mig selv. Nu også løgner overfor Lucy. Er Neel virkelig det værd? Jeg kender svaret alt for godt. Ja.

 

”Jeg troede aldrig, du ville komme!” udbryder Neel, da jeg træder frem i månelyset. Straks griber han min krop og kysser mig. Mit hjerte banker på livet løs. Jeg trækker mig en smule løs.

”Men Neel, hvorfor?”
”Hvorfor hvad?” hvisker han og kysser min kind. Han er alt for svær at modstå.

”Hvorfor elsker du mig pludselig? Vi bliver nødt til at tale.”

”Det er indviklet.” Han sætter sig på jorden og trækker mig ned ved siden af.

”Jeg bliver bare nødt til at have en forklaring, før jeg kan stole på dig...” Jeg fanger hans gråblå øjne.

”Det er … før jeg satte mig på flyet, havde jeg lige slået op med min eks-kæreste, da jeg fandt ud af, at hun havde en anden. Så da jeg kom her, så jeg dig og begyndte at blive mere og mere forelsket i dig, men da jeg så du havde Steve... det er forkert det her...”

”Nej, det her er rigtigt.” Jeg tager hans hånd, mens Steve navn stadig giver mig dårlig samvittighed.

”Men så ville jeg bare så nødig lade ham blive ligeså knust, som jeg selv gjorde, så jeg begyndte at tvinge mig selv til at elske Paige og hade dig, så jeg ikke blev så tiltrukket af dig... det er ikke nemt, at du ved det.” Han ler lidt, men bliver så seriøs igen. ”Vi kan ikke gøre det her. Mod Paige, mod Steve. Når jeg kysser dig … glemmer jeg bare alt andet.”

”Jeg … jeg elsker Steve, det gør jeg virkelig, bare ikke elsker, elsker. Det er bare en helt anden følelse, end hvad jeg føler, når jeg ser på dig.” Min stemme er ved at knække over. Det hele virkede så nemt inde i hulen. Nu er nemt ikke ligefrem ordet.

”Hvad føler du?” Han holder mit blik fast.

”Glæde … håb, hele min krop reagere hver gang jeg ser dig. Mit hjerte banker hurtigere, min koncentration forsvinder. Jeg føler mig ustoppelig, når jeg kysser dig. Som om alt er ligetil. Når jeg ser i dine øjne, ser jeg hele verden...” Min stemme bliver svagere og svagere. ”Men jeg ved, at det nok skal gå.” Han nikker og trækker mig ind i sin favn. Hans hjerterytme beroligere mig og får på samme til tårerne til at sile ned af kinderne på mig.

”Tør vi springe ud i det her?”

”Jeg kan ikke sige nej til dig,” Jeg ler en smule. ”ligemeget hvor meget jeg gerne ville.”

”Kom, lad os glemme alting. Bare i nat.” Han trækker mig op at stå og tørrer mine tårer væk med sin finger. Derefter trækker han min tanktop af for anden gang i dag og begynder at tage sine bukser af. ”Måske en midnatsdukkert?” Jeg sender ham et smil og tager mine shorts og bh af.

”Du er smuk i månelys.” Neel lægger armen om mig og fører mig end mod vandet. Hans gyldne hår virker endnu mere gyldent end i solskin. Med et tager han benene væk under mig og begynder at løbe. Jeg hviner ved forskrækkelsen.

”Skal du have det kolde gys?” Han stopper op med vand til anklerne og truer med at kaste mig ud.

”Nej, Neeeel!” skriger jeg og klamre mig fast til ham. Han går længere og længere ud i vandet.

”Hvem sagde, at det var et spørgsmål?” Han smidder mig ned i vandet, der ikke er så iskoldt som jeg havde frygtet. Alligevel skriger jeg af grin og spørjter vand op på ham.

”Du skal få betalt!” truer han og spørjter mod mig.

”Det hjælper ikke, jeg er allerede helt våd.” Jeg ler hoverende af ham og dukker ned under vandet. Alt er uklart og mørkt, men jeg han se hans ben som silhueter. Med et griber jeg fat om det ene og trækker ham ned i vandet. Han lægger armene om mig under vandet og vores læber mødes. Hele min krop dirrer af lykke og forelskelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...