Abscedois' opspind

Mandag d. 7. juli styrter et fly ned et sted mellem Wellington og Los Angeles. Som passager finder vi her Amelia Wright. Hende og de få andre overlevende, deriblandt den unge teenage stjerne Neel Hughes, ender på en øde ø, Abscedois, hvor overlevelse nu ikke længere er en selvfølge. Amelia danner ikke som den eneste følelser for superstjernen, og hendes liv bliver langt mere kompliceret end hun nogensinde havde forstillet sig, da hun bliver trukket ind i et socialt spind af hemmeligheder og løgne.

81Likes
200Kommentarer
9735Visninger
AA

15. Kap 13: "Lucy lad mig løbe."

 

Jeg vender mig mod Christina i det lille rum, der er endt som pigernes omklædningsrum i aften. Og for at være en smule positiv tror jeg det er meget godt, at Laura ikke er her, for så ville vi ikke alle sammen kunne være herinde. Hele dagen har alle knoklet løs og festen skal til at begynde, så snart alle pigerne har klædt om.

”Hvad synes du?” Jeg kigger ned af mig selv. Bare fødder og kjolen jeg syede i går sammen med et armbånd af nødder.

”Smukt!” smiler hun og sår hænderne sammen. Selv er hun iført figursyet kjole sammensat af laser af alt det blå stof vi kunne finde. Den klæder hende godt. Der bliver leet, selvom vi står klemt, og jeg tror festen er en god idé for at få folk i godt humør. ”Lad os gå ud til drengene!” Christina tager min hånd og hiver mig med ud i hulen. Det er som om hun har fået nyt mod i forhold til Neel. Alle drengene render rundt i bar overkrop, men det er ikke nogen stor forskel fra det normale. Her er flot pyntet op med blade og Ebbi har bygget et langt bord som maden står på i bananblade. Albert blinker til os begge og begynder at spille op på en tromme lavet af en kokosnød.

”Mmm!” udbryder Christina og trækker mig med hen mod 'buffeten'. Der er et væld af forskellige ting. Frugt, fisk og spyd med firben og slanger. Synet af slangen får mig ikke lige frem til at være rolig. Et er tanken om at spise den, et andet er tanken om, at der findes flere af dens slags, hvor den kommer fra.

”Lad os danse!” Christina trækker mig rundt på gulvet. ”Neel har lovet at give et nummer senere!” Hendes ansigt lyser helt op. ”Måske kan vi synge duet. Jeg har altid drømt om at blive sanger!” Jeg ser hen mod Albert, der tilføjer:

”Jep, vi har et stramt program, alle kan komme til med et nummer, hvis de vil.” Han blinker igen på en charmende måde. Christina hviner. Det er nok første gang en dreng har blinket til hende. Jeg slipper Christinas hånd og går over mod Steve. Han smiler til mig og det stikker i mit hjerte. Hvordan skal jeg nogensinde bare blive venner med ham? For jeg elsker ham, bekymrer mig om ham, men som en ven. Jeg smiler tilbage og undgår et kys. Måske kan jeg lade det komme helt naturligt, hvis jeg bare lader som om vi er venner. Ud af omklædningsrummet kommer Paige dansende i kjolen Christina syede i går. Den sidder som støbt på hende, og jeg kan ikke lade være med at misunde Neels blik til hende. At han kan lide en anden end mig er et problem, at det er hende gør det kun værre, og så at jeg har Steve.

”Har i fundet på noget godt underholdning?” spørger jeg for at få en samtale i gang, så Steve ikke skal opdage mine lange blikke efter Neel.

”Neel har lavet en kysseleg.” Han får det til at lyde som en børnehaveleg. ”Jeg har lavet instrumenter. Isabella er flyttet til Davids gruppe. Neel skal også optræde med sit teenpop halløj – både solo og duet med Paige.” Jeg rynker brynene.

”Kan Paige synge?!”

”Åbenbart. Han smuttede hen til hende for at øve.” Han snøfter, men bliver så positiv igen. ”Men, hvordan har din dag så været, smukke Emilie?” Han fletter sine fingre ind i mine. Jeg synker.

”Fin, super, vi har syet så vores fingre er helt ødelagte.” Det føles som en løgn, selvom hvert er ord er sandt. Det er mine tanker der svigter ham. Forestiller sig Neel nøgen. Jeg blinker og slår tanken væk.

”Nårh ja, wow. Jeg må nok godt nok også sige, du ser godt ud i den kjole.” Han fløjter og beundre mig krop. Jeg ler med ham.

”Neel vil synge en sang, før vi spiser.” Ebbis stemme slår som altid gennem alt larm i hulen. Han står oppe foran Albert ved trommerne og Marie er gået til et andet instrument, der også mest af at minder om en tromme.

”Hej,” Neel stiller sig op ved Ebbis side og Ebbi forsvinder i mængden. ”jeg vil gerne synge en sang med min smukke pige.” Han smiler. Det er tydeligt at han er scenevan, hvilket faktisk er lidt sjovt eftersom han normalt er en lidt akavet og genert person. Paige kommer løbnede op på scenen og giver Neel et kys. ”Vi skal synge en af mine sange. 'Dig og mig ved midnat'.” Albert slår takten i gang på sine trommer, og Neel begynder at synge.

Alkolhol i blodet,

mennesker fra alle sider,

Du giver mig modet,

til at prøve noget nyt,” Hans stemme er ren og behaglig. Han tager Paiges hånd på en måde som ikke bare er du-er-en-fan-jeg-har-med-op-på-scenen. Men jeg ved det jo godt. Neel Hughes elsker Paige Davies. Lige gyldig, hvor irriterende hun er. Paige overtager. Det er tydeligt de har øvet sig.

jeg mærker dine fingre,

danse om min krop,

i dine arme jeg slingre,

for dig er jeg et fjols,” Paiges stemme er langt fra så øvet og en del lysere. Hun er sådan en jeg forstiller mig i Phanthom of the Opera eller noget, men denne her sang er alt for dyb til hende. Men hun synger godt. Lidt for godt.

Selvom det er et primitivt band og forgår på en øde ø er der stemningen af koncert. Folk hujer og danser. Jeg ser på Steve, der selvfølgelig står og ruller øjne. Hurtigt dropper jeg ham og lader i stedet Christina svinge mig ud på dansegulvet.

 

Steve drejer flasken i hånden. Jeg kan ikke lade være med at stirrer på den. Der er ikke længere noget makat på den, men virkeligheden virker virkelig pludselig. Der findes andre mennesker end os, hvis affald flyder herhen.

”Jeg fandt denne her på stranden og så synes Neel, at vi skal lege flaskehalsen peger på.” Børnene er gået i seng efter en lang og sjov aften, så nu er det blevet tid til den oprindelige underholdning.

”Jep, den der drejer kysser, den der peges på.” Neel lægger armen om Paige. Jeg får kvalme. ”Hvis den lander på en, der allerede er ramt drejer man igen, og vi slutter når alle en gang har drejet og en gang er blevet ramt.”

”Sam, du kan starte.” Steve kaster flasken hen til Sam. Det virker som om de kommer meget godt ud af det med hinanden. Sam drejer plastikflasken, der ender på Christina. Hun lyser op. Hendes første kys, hvis jeg kender hende rigtigt. Sam læner sig over mod hende og lader sine læber glide rundt om hendes en enkelt gang. Christinas øjne stråler, da han trækker sig væk. Selvom det ikke er Romeo ala Neel, er det stadig godt nok for hende. Derefter drejer hun flasken, som hun ”tilfældigvis” kommer til at sparke til, så den lander på Neel. Paige folder blot sine hænder og ser på Christina, som om hun er enormt dum, at hun tror, hun kan få Steve. Paiges eftertragtede fyr. Christina kravler tværs over cirklen i den blå kjole. Den klæder hende godt. Fremhæver hendes figur og får hende til at ligne en 21 årig mere end en 12 årig. Neel læner sig frem mod hende, men lukker ikke øjnene, hvilket gør at Christina også holder sine åbne og kysset bliver ret akavet.

”Neel, din tur.” Sam smider flasken over mod Neel. Han griner lidt og drejer så flasken. Den drejer flere gang rundt end den før har gjort. Langsomt sagtner den farten mod mig. Et sus går igennem min krop ved tanken om at kysse Neel. Med flasken drejer videre forbi mig og hen mod Steve. Han strammer sit greb om mig, og jeg ser hans øjne lyne. Det er akavet tavshed, da de begge nærmer sig midten.

”Behøver vi det her? Ingen af os er jo til drenge.” spørger Neel.

”Det skal du ikke sige,” Paige sender et dømmende blik på Steve, der skal lige til at stikke hende en lussing, da jeg griber fat i hans hånd. Selvom hun fortjener det, orker jeg ikke mere lige nu.

”Kys nu bare,” sukker Albert. Steve vrister sin hånd ud af mit greb og læner sig længere frem mod Neel. Han skærer tænder. Ingen af dem tør rigtig tage det første skridt. Til sidst lader Neel forsigtigt sine læber ramme Steves. Jeg ser Steve lukke øjnene. Det ser næsten ud, som om han nyder det. Neel ser derimod utilpas ud. Han lader sine læber glide et par gange rundt om Steves, før han så trækker sig væk. Steve sender Neel et dræbende blik og skynder sig at ligge en arm om mig. Jeg har brug for svar. Han holder noget hemmeligt for mig. Hvorfor hader han Neel? Tiden er bare ikke den rette.

”Giv mig flasken.” Steve rømmer sig. Neel kaster flasken over mod ham og kysser Paige et par gange. Sikkert for at få smagen af dreng væk. Tavsheden hænger over hulen, mens Steve drejer. Den kører en omgang rundt, før den bestemmer sig.

”Paige,” navnet kommer ud af min mund med mange følelser, da i bund og grund går tilbage til en følese. Had.

”Er vi snart færdige, denne her leg er dødssyg!” klager Albert. Ingen svarer ham, for Paige og Steve er allerede i gang med at gøre klar til kysset. En stor sort sky hænger mellem dem. Paige tager om hans krop og borrer negle ind i ham, mens hun bider ham i læben. Jeg kan se Steve stramme sit tag så meget om hendes håndled, at han knoer bliver helt hvide. Deres voldelige kys er ikke til at holde ud. Jeg kan ikke bare sidde og se Paige skade Steve. Jeg tager fat i ham og prøver at rive ham væk, men han holder fast. På den anden side kan jeg se Neel og Lucy hive i Paige. Jeg kan se røde mærker på Steves nøgne ryg, der hvor Paiges negle allerede har været. Endelig får jeg hevet ham fri. Hans øjne gløder af raseri mod Paige. Jeg trækker ham med ud af cirklen og prøver at lde være med at bemærke hans mærker alt for meget.

”Fucking bicth!” skriger han. Hun hvæser af ham. Jeg synes, Paige fortjener at blive gjort ondt, men ikke når det koster den samme smerte på Steve.

”Steve, Steve, fald ned! Er du okay?” Jeg tvinger ham til at se på mig.

”Jeg er okay, Emilie, så længe din bitch holder væk fra nu af.” Jeg lægger armene om ham for at berolige. Paige har allerede taget flasken og er i gang med at dreje igen. Først lander den på Christina, men eftersom hun allerede er blevet ramt, må hun dreje videre. Mit hjerte banker hurtigere og hurtigere. Der er kun Lucy, Albert, Sam og jeg tilbage. Jeg vil nødig blive kysset af hende. Også selvom det er uden vold.

”Jeg beskytter dig, Amelia.” hører jeg Steves stemme i mit øre. ”Altid.” Jeg kysser ham på kinden, mens flasken stadig drejer. Og med et stopper den.

”Albert.” Paiges tonefald er ligegyldig. Hun kravler over mod ham, kysser ham hurtigt og er så tilbage i Neels favn igen. Hun leger bange dådyr, der gemmer sig bag kronhjortens gevir. I virkeligheden er hun en slange.

”Lad mig se, om jeg er heldig.” Albert blinker til Lucy, men hun ser lige igennem ham. Men flasken ender på Lucy, og Albert giver ikke op. Han rejser sig, går gennem cirklen og rækker en hånd ned mod Lucy. Hun ruller med øjnene og lader sig trække op. Deres kroppe passer sammen. Samme højde, samme muskeløse bebyggelse, samme naturlige brune farve. Albert lægger armen om livet på Lucy og trækker hende helt tæt på. Steve småkysser mit øre. Alberts næse passer perfekt i formen til Lucys og deres læber er som støbte sammen. Det er mærkeligt, at hun ikke bare lader ham. Enhver anden 14 årig pige ville aldrig kunne stå for ham, men Lucy står så fast på jorden, som man kan. Hun er mere end bare Neel Hughes sorthårede lillesøster, der siger hun er til piger. Jeg kan føle det. Sammen med Albert er hun mere værd. Langt mere.

Og med ét trækker hun sig væk og alt magi bliver suget ud af rummet. Forvirret skubbet hun ham væk og sætter sig ned.

”Det er vist nok for i aften,” mumler hun og tager flasken. Sam eller jeg. Flasken lander først på Neel, derefter på Paige og til sidst på mig. Hun ser direkte på mig. VI sidder ved siden af hinanden, så jeg behøver ikke engang kravle over cirklen. Det er mærkeligt. Jeg har aldrig nogensinde kysset en pige før. Og da aldrig en lesbisk pige. Hun kysser mig som om det er det mest naturlige i verden. Et sus går gennem mig. Ikke som i forelskelse, men som i at det er spændende. Og med ét forstår jeg godt, hvad Lucy ser i piger. Jeg tvivler bare på at det er mere end spændingen. Om det også er forelskelsen. Men jeg siger ikke noget, trækker mig bare væk. Derefter ser jeg hen mod Sam.

”Så er vi vidst de sidste, før vi kan komme videre.” Jeg rejser mig og strækker mig, før jeg går hen og giver ham et hurtigt kys. Så har man også prøvet at kysse en på tredive. Jeg er helt ør i hoved og orker næsten ikke gå alene gennem mørket, selvom min mørkerad næsten er overvundet, og hen mod en grav. Men jeg lovede Lucy at komme. Hun er allerede væk.

”Jeg går lige og får lidt frisk luft,” Jeg smiler til Steve. ”jeg er nok først tilbage, når du sover.”

”Hvad skal du, min pige?” Han holder mig tæt ind til sig. Over han skulder kan jeg se Neel kysse Paige. Et stik går gennem mit hjerte, og jeg kan ikke se Steve i øjnene.

”Bare lidt overvældet.”

”Jeg stoler på dig,” Hans tonefald er overhoved ikke beskyldende, men alligevel føler jeg mig stemplet skyldig. Jeg er forelsket i hans ærkefjende.

 

”Amelia,” Jeg mærker nogen hive fat i min kjole og trække mig til sidde. Mit hjerte springer op, men falder på plads igen, da Lucy smiler til mig. ”jeg tænkte vi kunne følges. Du plejer jo ikke, at have det så godt med mørket.”

”Tak,” gisper jeg. Vi går gennem mørket. ”Jeg er ved at prøve at overvinde det. Herude er det ikke så nemt at være mørkerad, som den gang vi boede i byen. Der var altid en gadelygte eller noget tændt. Her har vi kun bålet.” Jeg sukker. Ignorer det fact, at hun kyssede mig for under en time siden.

”Alting er så anderledes herude. Ikke kun alt den luksus man mister, men også det parnoide om døden ligger om hjørnet, og det klaustrufobiske ved ikke at vide, hvor man er.” Lucy sukker. ”Og folk forandre sig. Bliver ekstreme fordi situationen er ekstrem. Altså se os lige oppefra. En folk tosser, der febrilsk prøver at overleve på en øde ø, fordi vi ikke vil indse, at vi alligevel alle sammen skal dø en dag...” Med et stopper hendes talestrøm. Hun stopper og stirrer vildt ned på jorden foran os. Jeg nærmer mit blik jorden og skriger så. De døde øjne stirrer lige op i mine, mens hendes mundvige for første gang vender en smule op a. Det ligner hun griner.

”Det var derfor hun ikke var til spillet.” gisper Lucy. ”Kan du ikke huske, da hun forlod festen for at tisse.” Jeg nikker forstenet. Helt fastfrosset. Jeg vil løbe, men mine fødder bevæger sig ikke. Lucy tager om mit håndled. Hun sparker til Saras lig, så hun ikke længere stirrer på os. Det sorte hår er overalt, og med et ser jeg det. Lianen om hendes hals. Hun har hængt sig selv. Dræbt sig selv i sindssyge.

”Lucy, lad mig løbe.” Jeg prøver at vride mig ud af hendes greb. Min stemme er skinger og giver genlyd i den mørke jungle. ”Lucy!

”Amelia, hent Ebbi. Jeg bliver nødt til at blive her.”

”Hvorfor?” Mit hjerte banker så jeg næsten ikke kan trække vejret.

”Bare løb, løb.” Hun slipper mig og jeg løber så hurtigt, jeg kan uden at snuble tilbage mod hulen. Hele min krop er i chok. Jeg ser lys bag vandfaldet. Løber hen bag, over stenen ind i hulen. Neel sidder ved bålet. Hele min krop ryster, mens mit hoved dunker og de uhyggelige billeder kører for mit indre syn. Jeg svimler og klamre mig til væggen.

”Amelia?” Jeg ser hans slørrede silhuet rejse sig. Hans arme omkring mig. Han trækker mig ned i hans favn. Jeg fryser, mærker jeg nu. Langsomt vugger han mig frem og tilbage uden et ord, mens tårerne blot triller ned af kinderne på mig. Jeg stirrer på hans smukke ansigt. De store blågrå øjne, det gyldne hår, de hjerteformede læber, den lange næse. Jeg har lyst til at rører ham. Hans krop, hans øjne, hans hår, hans læber, hans næse. Hans blik er beroligende uden det mindste had. Med et tager jeg om hans nakke og presser mine læber mod hans. Hele min krop begynder at sitre, men ikke længere på grund af liget, på grund af ham. Han lader også sine læbe glide om mine, og langsomt mærker jeg hans tungespids lege med min. Min brystkasse eksploderer i sus og fyrværkeri. Han lægger sig tilbage på gulvet og begynder at rører ved min krop. Min kærlighed til Steve og min kærlighed til Neel er to vidt forskellige følelser. Jeg elsker ikke Steve som mere end en ven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...