Blodets magt

To piger fra jorden kommer til en anden verden med magi og undere. De bliver udsat for total omvæltning og tvunget til at tilvende sig et nyt liv, hvor alt ikke er helt som det giver sig ud for at være.

Den er stadigvæk i råmanus, så der er mange huller. Bær venligst over med dem (:
Og i starten kan pigerne ikke forstå hvad der bliver sagt, og det vil efter redigeringen blive rettet til skrifttype Symbol.

1Likes
0Kommentarer
905Visninger
AA

1. Prolog

Kiam gik hastigt igennem gangens snævre passager. Han følte sig forfulgt, men der var ingen bag ham. Han måtte væk herfra, og det kunne ikke vente et øjeblik længere! Alt var gået helt af sporet siden den dag på bjergsiden. Mindet sendte et gys igennem hans krop. Gangen åbnede op længere fremme, og en gårdhave lå på den anden side af søjlepartiet der markerede hans vej videre. Hans øjne fangede en skygge derude fra. Han fór sammen og holdte vejret. Der var ingenting. I hvert fald ikke noget hans sanser kunne opfange. Hans hjerte hamrede i brystet, og han var bange for, at hvad end der var derude skulle høre det. Der var ikke langt til målet nu. Hvis han løb, kunne han helt sikkert nå det. Alligevel blev han siddende på hug med ryggen presset tæt imod muren. Han lyttede intenst. Stadig intet. Fakkel-skær gled langs muren bag ham, og bøjede skyggerne til vrangformede bæster. Han kunne ikke længere vente på at skabningen i mørket forsvandt. Fodsålerne larmede imod det kolde stengulv, men han måtte tage chancen, for fandt soldaterne ham, ville det være svært at forklare sig ud af hans tilstedeværelse i den forbudte fløj.

                      En fordybning i gulvet var ved at vælte ham, men han genfandt balancen og ignorerede den bankende smerte i tæerne. For enden af gangen kom der et knæk, og døren ventede lige om hjørnet. Han faldt imod den, fumlede febrilsk efter håndtaget, og fik lukket sig ind. Han boltrede straks døren bag sig, lyttede et øjeblik efter marcherende fødder, men der kom ingen lyd. Ingen lyd overhovedet. Han vendte sig om og mødte rummets mørke. Stilheden var ubærlig. Med en håndbevægelse fik han tændt faklen til hans ene side. Et lummert lys bredte sig i det støvede rum, og hans øjne faldt kort på de røde krystaller på hylden overfor der glimtede tilbage imod ham. Lugten af svampe, krydderier og døde dyr fyldte hans næse og fremhævede hans insisterende trang til at kaste op. En dyb indånding til nerverne, og han gik til værks. Hurtigt fandt han krukken med knuste drageknogler ved siden dragefedts lysene og tørret lavendel. Hans rystende hænder blev straks rolige, da han påbegyndte cirklen på gulvet. Enhver detalje måtte være perfekt. Hvert et tegn præcist som han huskede det. Omverdenen blev stødt lukket ude, og han glemte alt andet end arbejdet foran sig. Den mindste fejl ville være katastrofal.

                      Cirklen var fuldendt. Han smed skålen med blod og syrlige urter fra sig, stillede sig forsigtigt midt i cirklen, rakte hænderne i vejret og begyndte omhyggeligt besværgelsen med et bankende hjerte. Energien strømmede ud af ham og gled ind i cirklens avancerede mønster. En glød bredte sig i cirklen, og han mærkede kriblen af succes i fingerspidserne. Denne gang vil det lykkedes! Et tilfreds smil bredte sig på hans læber, og hans stemme rungede af magi. Nu manglede han bare at tale de sidste ord, og han ville være i sikkerhed. Langt væk fra det her elendige rod.

                      Det hamrede på døren og Kiam fór sammen i refleks. Håbet i ham forsvandt som regn i ørkenen. En hård, velkendt stemme kaldte på ham lige uden for, men hans opmærksomhed var på cirklen. Magien var aktiveret, men de sidste ord var ikke blevet sagt. Hans øjne spilede op i frygt. Ikke igen! Han lyttede efter braget af dimensionerne der blev brudt. Intet. Hvad skete der? Hvor skete det? Han hørte døren knitre og derefter sprunget op i et brag. Men det var ikke magien af hans cirkel der trådte ind i lokalet. Et langt værre syn mødte ham. Manden der var skyld i alle Kiams problemer hævede sig over hans spinkle krop. Manden der var skyld i at han var her. Skyld i hans ulykke. Og skyld i hvad end der måtte komme fra den nu mislykkede magi-udøvelse! Intet var værre end den mand, og Kiams muskler spændtes af frygt. Den hvide ild gled op af mandens arme og skar sig ind i de farlige øjne. Der var et overvældende lys. En varme bredte sig i lokalet, og alt stod i flammer. Kiams bevidsthed forlod ham, og et kærtegnende mørke omgav hans sind. Han var yderst bevidst om sin krops dødelighed, og den livsfarlige situation han befandt sig i. Det sidste han huskede var lugten af brændte urter, dragekød og røg. Frygtens lammende magt havde fået et fast tag i ham. Åh nej. Hvad har jeg nu gjort?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...