Friendship - Madeline 15+ (Færdig)

Madison Glenn finder sin tvillingesøster Madeline død. Desperat prøver at finde hendes søsters morder. Uheldigvis viser det sig at morderen ved det, og derfor vil skaffe sig af med hende, inden hun ved for meget.

Bog 1 i serien Friendship.

13Likes
18Kommentarer
974Visninger
AA

7. Kapitel 7. Afsløringer.

  "ALICE!" Skriger jeg. "LUK MIG UD!"

  Jeg ignorer den klamme edderkop, og sparker til døren så hårdt jeg kan. Min fod bliver forvredet, men jeg ignorerer det, og sparker videre.

  Pludselig høre jeg skridt. Og de stopper ude foran døren.

  "Alice?!" Råber jeg, men der lyder ingen svar. Langsomt bliver nøglen skruet rundt udefra, og så bliver den sparket op.

  Jeg skriger så det runger i luften, og jagtgeværet bliver sigtet på mig. Min hjerte springer en takt over. Det er Alices mor der står med den. Hun anstrenger sig for at holde den oppe. Bag hende står Alice. Hendes øjne er iskolde, og hendes mund danner et lille smil.

  "NEJ!" Skriger jeg, og tårende bryder ud. "Du må ikke! Du må ikke!"

  Jeg når lige at kaste mig over i hjørnet, da hun skyder. Min hofte bliver ramt, og der bliver sendt smerte ud i hele kroppen. Blodet siver ud, men det holder mig ikke tilbage. Jeg spurter ud af døren, og skubber Alice til side, så hun vælter. Et skud til bliver affyret, og rammer mine ben så jeg falder ved hoveddøren. Med det samme rejser jeg mig op, og suser af sted ud på gaden. Mine ben braser sammen under mig, da jeg når hen til vejen. En bil køre forbi men bakker straks, bare ikke for at hjælpe mig.

  Bilen køre efter mig i fulde fart, og forsøger at køre mig ned, men jeg springer over stakittet, og løber videre ned mod politi stationen, der ikke ligger så langt væk.

  I stedet for at køre udenom, køre bilen direkte igennem stakittet, og ødelægger det. Den får fat under mig, og jeg flyver op igennem luften.

  Det føltes fantastisk. Ligefrem den bedste følelse jeg har haft siden Madelines død. Det er et sus der bliver ved med at være i maven. I det sekund jeg mærker min krop ramme jorden, forsvinder følelsen, og erstattes med smerte, der bliver til så kraftig en smerte at den overtræde smertetærsklen, og alt bliver sort.

 

***

 

  Jeg vågner op med et skarpt lys lige over hovedet. Mine øjne gør ondt bare jeg åbner dem, men jeg vælger alligevel at se mig omkring.

  Alt er hvidt i rummet. Lige bortset fra den velkendte lyseblå hospitalsseng jeg ligger i. Det er faktisk overvældende at dette er den mest trygge sted jeg i længe har været.

  Så.. Nu må det være overstået.. Nu må de da have fanget de tre, som lader til at være morderne.. Personen i bilen.. Alices mor.. Og.. Alice.. Men.. Hvorfor?.. Hvorfor ville de slå mig og Madeline ihjel? Hvad ville de få ud af det?

 En læge i dragt kommer ind. Han virker overrasket over jeg er vågen. Gad vide hvor længe jeg har sovet? 1 time? 2 timer?

  "Fandt.." Siger jeg, og opdager hvor svag og skrøbelig min stemme er. "De.. Morderne?"

  "Ja," siger lægen, og tager hånden på min pande. Sikke en lettelse. Jeg føler mig.. anderledes.

  "Dem.. Alle?.." Spørger jeg.

  "En ældre kvinde, og en lidt yngre," sagde han.

  "Ikke.. En.. Pige?.." Spørger jeg, og min hjerte begynder at hamre.

  "Så, rolig rolig!" Siger han, og mærker på min hjerte. Hjertediagrammet begynder at gå

længere og længere op, og bipper.

  Jeg prøver at falde ned, men jeg kan ikke styre mig selv, hverken min krop eller mine følelser. Det eneste jeg føler lige nu er en blanding af vrede og sorg.

  "Er.. Er hun.. Phh.." Jeg kan ikke trække vejret, og griber fat om stænger på hospitalsengen, og sætter mig op. Jeg hiver ilt-masken af munden, og nålene ud af min underarm. Jeg løber ud af sengen, inden lægen når at fange mig. Jeg løber ned af gangene mens sygeplejersker ser forvirret på mig. Jeg oplever svære iltmangel, og lader mig kastes ned ned af trapperne fra 2. sal. Da jeg så når bunden ligger jeg stille. Helt stille. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...