Friendship - Madeline 15+ (Færdig)

Madison Glenn finder sin tvillingesøster Madeline død. Desperat prøver at finde hendes søsters morder. Uheldigvis viser det sig at morderen ved det, og derfor vil skaffe sig af med hende, inden hun ved for meget.

Bog 1 i serien Friendship.

13Likes
18Kommentarer
976Visninger
AA

6. Kapitel 6. Alice, Min Bedsteveninde.

  Jeg står foran døren indtil Alices hus. Hele min krop føltes tung og ubehagelig, da jeg sætter hånden på dørhåndtaget. Langsomt trækker jeg den væk igen, og banker i stedet på. Det er Alices mor der åbner op. Hun byder mig som altid pæn velkommen, og tager min jakke af for mig, selvom jeg insistere på selv at gøre det. Alices mors hjerte er endnu den største og mest åbne jeg har set. I forhold til Alice, er hun stille og rolig, og vil altid gerne hjælpe. Det er derfor jeg elsker at komme her.

  Alice kommer løbende ned af trapperne, og giver mig en løs knus. Hun basker sin mørkebrune hår bag sig, og får det til at sidde ligesom mit.

  "Årh, jeg har savnet dig så meget!" Hvisker hun ind i min øre. Jeg tager hendes hænder, og vi går op på hendes sal. "Er du ikke med på at lave makron kage? Jeg har fået renoveret det gamle køkken heroppe, du skal da se hvordan det ser ud!"

  Vi går ind i køkkenet der er stort, men kun halv så stort som hendes værelse. Alt står i den fineste orden, og jeg må indrømme jeg bliver en smugle jaloux når hun siger, min sal. Men selvom Alice lader til at have det bedste liv man kunne ønske sig, er der alligevel en sørgelig punkt. Hendes far gik fra hende og hendes mor. Alice var dengang lille, lige født. Jeg har jo selv mine forældre, så jeg kan ikke føle smerten af at blive forladt af min egen far.

  "Hold da op," siger jeg, og kigger over på Alice.

  "Jeg tænkte vi måske kunne lave en kage?" Spørger hun.

  "Det lyder godt," siger jeg lidt mindre begejstret. Kage er ikke lige det jeg har lyst til at lave. "Hvilken slags?"

  "Der er bare den lækreste kage," siger hun i et smil. "Men jeg kan ikke huske hvad den hedder, eller hvordan man laver den.. Men kogebogen er nede i kælderen, kan du ikke gå ned efter ned, så finder jeg de ting frem, som jeg ved vi skal bruge?"

  "Jo, jo.." Siger jeg endnu mindre begejstret. Forsigtigt går jeg ned af trapperne, og ned i kælderen, der er total modsat end ovenpå.

  Luften er tyk og støvet. Der er så fugtigt at når man går ud føler man sig tung. Der er rodet til med Alices kasser. Dem med modeblade for de sidste 7 år, og dem med Alices gamle legetøj og det sminke hun brugte da hun var lille.

  Tøvende går jeg derned, og lader døren stå åben så jeg kan se. Lyset i lampen virker nemlig ikke.

  Jeg gennemroder et par kasser, og da jeg så skal til at gå op og sige til Alice at jeg ikke kunne finde den, bliver døren smækket i. Nogen smækkede den i. Jeg banker af alle kræfter for at Alice og hendes mor skal kunne høre mig, men den er låst og de høre ingenting.

  "LUK MIG UD!" Skriger jeg, og får pludselig øje på en stor og behåret edderkop lige over mig. Jeg træder væk fra døren, men falder over et trin, og ender i en kasse med Alices ødelagte og pinte dukker. Og så slår det mig. Hvem kunne ikke komme den aften hvor der var fest? Hvem skulle holde noget med familien? Hvem har ingen far, og ingen mormor, og ingen familie udover moren?! Alice, min bedsteveninde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...